Notat
25. maj 2020
Til Kulturudvalget
Skriftlig orientering om uformel videokonference for sportsministre 2.
juni samt to sæt rådskonklusioner
Kulturministeren forelægger d. 29/5 tre punkter for Folketingets Europaudvalg.
Kulturudvalget hermed om de tre punkter.
Som følge af COVID-19 afholdes der i øjeblikket ikke rådsmøder i Bruxelles. I
stedet har formandskabet taget initiativ til to uformelle videokonferencer (21. april
og 2. juni), hvor der dog ikke er mulighed for at træffe beslutninger.
Formandskabet har desuden fremsat to sæt rådskonklusioner, som forventes
vedtaget i skriftlig procedure.
1. Adressering af konsekvenserne af COVID-19 pandemien på idrætssektoren -
Politisk drøftelse på videokonference 2. juni
I forbindelse med videokonferencen 2. juni har det kroatiske formandskab ønsket
en politisk drøftelse om konsekvenserne for idrætssektoren som følge af COVID-19.
Mødet i april havde fokus på, hvilke tiltag de enkelte lande havde iværksat som en
umiddelbar respons over for en kriseramt idrætssektor.
Medlemslandene kunne berette meget ens historier om, hvad coronavirussen
havde medført for deres idrætssektor, og der blev delt erfaringer om diverse
hjælpepakker.
Kulturministeren kunne fortælle, at idrætten, ud over de forskellige centrale
hjælpepakker, som idrætten også får del i, har fået 50 mio. kr. til
idrætsforeningerne, og at regeringen har desuden bevilget 15 mio. kr. til DIF og
Team Danmark til forberedelserne til OL og PL i 2021.
Endelig er der skabt hjemmel til, at kommunerne kan udbetale tilskud iht.
Folkeoplysningsloven på trods af manglende aktivitet i foreningerne.
På den første videokonference var det også tydeligt, at de mange nedlukkede
faciliteter havde åbnet for en helt ny måde at bruge naturen og grønne områder i
byerne, og at mange gode virtuelle tilbud var blomstret op.
På den kommende videokonference den 2. juni lægges der op til at have et mere
langsigtet perspektiv. Fokus vil være på, hvilke skridt der den kommende tid tages
Jour. nr. 20/00058-98