Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 166
Offentligt
2199394_0001.png
UDEN GIPSEN GÅR DEN IKKE
Foretræde for Folketingets Kulturudvalg d. 3. juni 2020
Vedr. Den Kongelige Afstøbningssamlings fremtid
Afstøbningssamlingens Venner
1
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0002.png
Til Folketingets Kulturudvalg
Den Kongelige Afstøbningssamling / KAS rummer store kunst- og kulturværdier og er
et af den danske stats fineste og mest særegne museer. Samlingen er ikke så kendt,
som den fortjener, fordi den i mange år har kørt på vågeblus. Siden 2016 har den i
praksis været lukket for offentligheden pga. besparelser. Afstøbningssamlingen er
en del af Statens Museum for Kunst, men befinder sig i sin egen museumsbygning –
Vestindisk Pakhus ved Københavns Toldbod.
Pakhusets ejer, Kulturministeriet, overvejer at sælge den fredede bygning, som i
sig selv er af stor værdi som national kulturarv. Hvis salget bliver realiseret, skal
Afstøbningssamlingen flyttes, efter sigende til Brede Værk nord for København. Her
ville der være mindre plads, og mulighederne for samlingen og en aktiv brug af den vil
være meget ringe. Flytningen vil ende som en opmagasinering og dermed en definitiv
lukning af samlingen.
Afstøbningssamlingens fremtid som offentligt museum hænger altså i en tynd tråd.
Derfor har undertegnede bedt om foretræde for Kulturudvalget. Vi håber, at udvalgets
medlemmer kan se vigtigheden af, at den danske stat ikke lukker et af sine museer.
Vi vil derfor opfordre til, at der stilles forespørgsel til Kulturministeren med henblik på
• At sikre Afstøbningssamlingens fremtid
• At arbejde for, at Afstøbningssamlingen forbliver i Vestindisk
Pakhus – og dermed at få standset planerne for salget af den
fredede bygning
• At genåbne Afstøbningssamlingen med reelle åbningstider,
så den kan blive en aktiv del af Københavns kulturliv
• At give samlingen bedre økonomiske og institutionelle vilkår
• At arbejde for ideen om at etablere et Kolonihistorisk Center
på nogle af de øvrige etager i Vestindisk Pakhus
Vi har fremstillet dette teksthæfte for at udvalgets medlemmer kan orientere sig i
sagen.
Vi vil meget gerne følge op på dette foretræde ved at invitere udvalgets medlemmer
på et besøg i Afstøbningssamlingen i Vestindisk Pakhus.
Med venlig hilsen
Bjørn Nørgaard, Rine Rodin, Fredrik Tydén, Rune Frederiksen,
Ernst Jonas Bencard
for foreningen
Afstøbningssamlingens Venner
2
3
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
Hvad er Den Kongelige Afstøbningssamling / KAS?
KAS består af ca. 2150 gipsskulpturer fra små portrætbuster til
store rytterstatuer – en række greatest hits fra verdenskunsten.
Størstedelen er værker fra antikkens Grækenland og Rom. Resten er
fra Vesteuropas middelalder og renæssance.
KAS blev grundlagt i 1895 som en del af det dengang nyoprettede
Statens Museum for Kunst / SMK. Ved SMKs åbning fyldte KAS
næsten hele stuetagen af museet i Sølvgade. KAS blev dannet
med værker fra Kunstakademiets samling og ved især brygger Carl
Jacobsens indkøb af gipsafstøbninger fra mere end 110 museer og
gipsværksteder i hele Europa.
KAS er for alle
KASs formål var – og er – at give alle mulighed for at lære de
største skulpturklassikere fra kunstens historie at kende som et
folkeligt oplysningsprojekt. KAS blev grundlagt på den idé, at
billedhuggerkunstens klassikerne er fælleseje og ikke forbeholdt et
enkelt land eller museum. KAS tilgængeliggør en billedkultur, som
tilhører alle i Vesten.
KAS er en af verdens bedste
KAS hører i dag til blandt de fineste, største og bedst bevarede
afstøbningssamlinger i verden. I det 20. århundrede blev de fleste
andre store samlinger pakket bort eller ligefrem ødelagt, fordi man
dengang så ned på kopier og gips som materiale. I dag er ser man
anderledes på det, og den danske stats gipssamling er på højde med
kun få andre samlinger i verden, bl.a. i Berlin, London og Moskva.
KASs nyere historie
1966
KAS flyttes ud fra SMK til en utæt lade i Ledøje, vest for København.
1984
KAS reddes fra forfaldet i Ledøje og flyttes til Vestindisk Pakhus.
Restaurering påbegyndes.
1995
KAS åbner for publikum.
2002
Alle medarbejdere afskediges pga. besparelser på SMK.
2002-16
KAS på vågeblus. Åbning max. 2 dage/uge.
2016
KAS lukkes pga. besparelser på SMK. Åbning kun efter aftale og betaling.
2020
KAS planlægges flyttet fra Vestindisk Pakhus til Brede Værk.
En flytning af KAS er spild af penge
En flytning af KAS fra Vestindisk Pakhus vil anslået koste minimum
20 mio. kr. Flytningen er omkostningstung og tidkrævende:
1) Afmontering af ca. 2150 skulpturer; 2) registrering af alle dele;
3) fremstilling af crates/flyttekasser; 4) nedpakning; 5) transport;
6) udpakning; 7) remontering af skulpturer; 8) restaurering af
transportskader; 9) genopstilling.
I alt anslået mindst 28 årsværk + transportomkostninger.
Disse penge er bedre brugt på positivt at investere i at reaktivere og
booste KAS i Vestindisk Pakhus.
En flytning af KAS er lig med en lukning
SMK har ikke råd til en genopstilling af KAS i Brede Værk på det
normale budget, og der foreligger ingen planer for en genopstilling.
I lyset af den nuværende økonomiske situation for SMK vil det
sandsynlige resultat af en flytning derfor være en opmagasinering,
dvs. en definitiv lukning af KAS.
Brede Værk er uegnet til KAS
I Brede er der mindre plads end i Vestindisk Pakhus, og skulpturerne
kan kun opstilles efter højde, og ikke efter indhold. Brede Værk har
dårligere beliggenhed og faciliteter end Vestindisk Pakhus. En flytning
ville give SMK meget ringere muligheder for at udvikle samlingen.
Hvorfor flytte, når KAS ligger det bedste sted i byen?
KAS er en fantastisk samling i en fantastisk bygning med en fantastisk
beliggenhed mellem Nyhavn og Den lille Havfrue. I stedet for at flytte
KAS bør man investere i det kæmpe, uudfoldede potentiale, som
kombinationen af KAS, Vestindisk Pakhus og beliggenheden rummer.
Hvem fastlægger politikken for Danmarks kulturarv?
Finansministeriet eller kulturpolitikere?
Beslutningen om salget af Vestindisk Pakhus er truffet i
Finansministeriet ud fra en liste over statslige ejendomme med et
for stort vedligeholdelsesbehov. Kulturministeriet er blevet pålagt at
sælge pakhuset, og SMK er derfor blevet tvunget til at planlægge en
flytning af KAS.
Salget af pakhuset er kun betinget af økonomiske kriterier.
Beslutningen har ikke taget højde for de store nationale kulturværdier,
KAS og Vestindisk Pakhus rummer. Den momentane værdi, et salg
ville generere, ville ikke kunne stå mål med den væsentlige kulturarv,
som nationen ville miste. De kulturpolitiske hensyn burde veje tungere
end de finanspolitiske i dette tilfælde.
5
4
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0004.png
Hvad er KAS værd?
Anslået langt over 100 mio. kr. Beregningen er vanskelig, men 50%
af KAS ville kunne genanskaffes i dag for ca. 55 mio. De øvrige 50%
kan ikke længere genanskaffes, og den økonomiske værdi må derfor
anslås at være langt højere end 55 mio.
Samtidig gengiver mange af afstøbningerne i KAS de originale værker,
de i sin tid blev afstøbt efter, i en meget bedre stand end originalerne
er i i dag. Dvs. afstøbningerne har en høj kunstnerisk værdi, der ville
øge den økonomiske.
Oven i dette skal man lægge den værdiforøgelse, man har tilført
samlingen ved forskning og restaurering i perioden 1984-2002.
Rigsrevisionens indgriben i 1982
I 1982 greb Rigsrevisionen ind i KASs forhold. Man vurderede
dengang, at KAS repræsenterer så store økonomiske værdier for den
danske stat, at den måtte sikres ordentlige forhold og fjernes fra den
ødelæggende opbevaring i fjernmagasinet i Ledøje. Rigsrevisionens
vurdering var afgørende for beslutningen om at flytte KAS til
Vestindisk Pakhus og igangsættelsen af restaurering af de dengang
beskadigede gipser.
Museumsloven skal overholdes
Gennem museumslovens fem søjler – indsamling, registrering,
bevaring, forskning og formidling – skal SMK aktualisere, udvikle og
sikre KAS. Dette bliver ikke gjort i dag pga. besparelser, og ville
heller ikke blive gjort, hvis KAS endte i Brede. Museumsloven bliver
altså ikke overholdt.
KAS er velbesøgt – når der er åbent
I sit hidtil sidste åbningsår i 2015 lå KAS på en 19.-plads blandt landets
78 kunstmuseer – målt på
besøgende pr. åbningstime.
Resultatet blev
opnået uden markedsføring, museumscafé, særudstillinger og andre
faciliteter. Besøgstallet peger på KAS store uudnyttede potentiale.
Hvad bør man gøre? Afstøbningssamling + Kolonihistorisk
Center i hele Vestindisk Pakhus
SMK bør have muligheder for at drive KAS i Vestindisk Pakhus som
sit eget museum med særudstillinger, formidlings- og skoletjeneste,
café, butik, tegneskole, kunstnersamarbejder etc. Dette bør inkludere
en genåbning af det eksisterende gipsværksted, bl.a. for at uddanne
gipsere, konservatorer og billedkunstnere, formidle skulpturpraksis
6
7
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0005.png
og for at sælge nyproducerede afstøbninger.
Desuden foreslås det at oprette et center for dansk kolonihistorie på
nogle af de øvrige etager i pakhusets ud fra bygningens oprindelige
funktion som varelager for bl.a. kaffe, sukker og tobak fra Dansk
Vestindien.
Disse to institutioner i samme hus ville kunne indgå i et fagligt
stærkt og dynamisk samspil. Skulpturerne repræsenterer vores
humanistiske, demokratiske tradition tilbage fra Antikken, mens
pakhuset repræsenterer en anden, mørk del af den vestlige kultur,
nemlig det forhold, at vores humanisme og rigdom bl.a. blev
opbygget på grundlag af slaveri og ulighed. Huset og dets indhold er
to tilsyneladende umage børn af samme tid, men begge centrale dele
af vores kulturarv. Med Afstøbningssamlingen og et kolonihistorisk
center i samme bygning ville man kunne give frugtbar, historisk
tyngde til nutidens overvejelser om kroppe, køn, magtforhold,
kulturelle identiteter osv. osv. Muligheden for at skabe et unikt sted
midt i København ligger lige for.
8
9
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
Afstøbningssamlingen er vigtig fordi…
• Den er et spejl for menneskets udvikling. Med
menneskekroppen som det centrale motiv viser samlingen,
hvad Mennesket til enhver Tid har vidst, har ment og har
villet med Hensyn til sit eget Væsen –
eller samlingen er
et stort almenmenneskeligt Dannelsesmiddel. Skulpturens
Historie er… intet andet end Menneskehedens egen Historie
(ifølge samlingens første direktør, Julius Lange).
• Den er en af de fineste, største og bedst bevarede gips-
afstøbningssamlinger i verden.
• Den rummer en perlerække af highlights fra den
europæiske kunsthistories kanon og viser os den
billedsproglige kulturarv, som alle i Vesten deler med
hinanden, og som stadig former vores kultur i dag.
• Den indeholder værker fra mere end 110 museer og fra
templer og kirker i hele Europa og Den nære Orient fra
mere end 4000 år og giver mulighed for et samlet overblik
på ét sted over den vestlige verdens skulpturhistorie.
• Den bidrager til, at København har et stort udbud af
forskelligartede museer og kulturinstitutioner, så byen
forbliver attraktiv for turister og kreative entreprenører.
Samlingen er en enestående seværdighed, der højner
Københavns rige kulturliv.
• Den demonstrerer, at gipsafstøbninger har store og
selvstændige kunstneriske og æstetiske kvaliteter.
• Den gengiver skulpturer i fuld størrelse og i 3D. Deres
håndgribelige fysiske nærvær åbner vores øjne for en
analog grunderfaring og tænkemåde, som nutidens digitale,
flade, 2-dimensionelle billeder ikke kan matche.
• Den rummer et enormt pædagogisk potentiale som
undervisningsmateriale for folkeskole- og gymnasieelever,
universitetsstuderende m.m.
• Den bidrager til bevaring af den europæiske kulturarv,
eftersom mange af de kunstværker, som gipserne er afstøbt
10
efter, ikke længere findes, eller er så beskadigede af fx krig
eller luftforurening, at afstøbningerne i dag er i meget bedre
stand og dermed mere værdifulde end originalerne.
• Den giver os mulighed for kritisk refleksion over kanonen i
Vestens kunsthistorie.
• Den lærer os ikke at glemme, at kopiering altid har
været en del af kunstens væsen, og at man har “3D-printet”
siden oldtiden.
• Den er et rigt facetteret arkiv for billedhuggerkunst, og
sammen med de store skulptursamlinger i Ny Carlsberg
Glyptotek, Thorvaldsens Museum, Nationalmuseet og
Statens Museum for Kunst gør den København til et centrum
for skulpturstudier og -oplevelser.
• Den tilbyder med sin tætte og uhierarkiske opstilling i
Vestindisk Pakhus en ret fantastisk og anderledes uformel
oplevelse af kunst end normalt i vores kunstmuseer.
11
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0007.png
KASs historie
Afstøbningssamlingen / KAS har altid været en institution på usikker
grund. Det begyndte egentlig meget godt, men fra KASs grundlæggelse
i 1895 og op gennem det 20. århundrede har samlingen i stigende
grad været betragtet som en gøgeunge på SMK. Her følger en række
punktnedslag fra KASs omtumlede historie.
1872
Kunsthistorikeren Julius Lange slår til lyd for en afstøbningssamling i København:
“… Gibsafstøbninger over Billedhuggerværker fra de klassiske Kunstepoker…
gjør langt mere Nytte for Kunstens Erkjendelse end en Samling af kostbare
Originalværker.”
1883
Brygger Carl Jacobsen foreslår Kultusministeriet et nationalt
“Museum for
Gibsafstøbninger og Sculpturværker fra alle Tider”.
Han tilbyder at købe afstøbninger for egen regning, hvis den danske stat stiller
lokaler og driftsmidler til rådighed. Planerne bliver i første omgang ikke til noget.
1885
Arkitektkonkurrencen til det kommende Statens Museum for Kunst / SMK udskrives.
Bygningens stueetage skal rumme en skulptursamling, mens malerisamlingen skal
huses på 1. etage.
Skulptursamlingen skal omfatte både originalværker og gipsafstøbninger.
1890
Kultusministeriet beder Carl Jacobsen og Julius Lange om råd mht. etableringen
af
“en almindelig Sculptursamling omfattende saavel danske Arbeider… som
Afstøbninger efter andre Landes hovedværker fra de ældste Tider til Nutiden”
på det
kommende SMK.
1891
Kultusministeriet beder Julius Lange udarbejde en plan for skulptursamlingen på det
kommende SMK.
Langes plan specificerer de ønskede afstøbninger; hvad de koster; og hvor de skal
placeres.
Finansministeriet bevilger ikke penge til planens gennemførelse.
1893
Julius Lange fremlægger sin plan i to foredrag:
Om vore Skulptur- og
Malerisamlinger...
Planen rummer en nordisk og en udenlandsk afdeling – tilsammen en skulpturens
folkehøjskole, der skal formidle et
“Begreb om det Hele”.
SMKs originalskulpturer
indgår ikke i planen.
1895
Den Kongelige Afstøbningssamling (KAS) oprettes som selvstændig samling på
SMK. Julius Lange udnævnes til direktør og får også ansvaret for Den Kongelige
Skulptursamling.
Staten bevilger 5000 kr. årligt til køb af afstøbninger.
Lange igangsætter anskaffelserne.
12
13
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0008.png
14
15
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
1896
Kunstakademiet afgiver 43 gipsafstøbninger til KAS. Samlingen omfatter på dette
tidspunkt ca. 200 numre. Opstillingen påbegyndes i stueetagen på SMK.
Julius Lange dør.
Det nybyggede SMK åbner i efteråret. KAS åbnes dog ikke.
1897
Carl Jacobsen bliver direktør for KAS, mens skulptursamlingen ledes af SMKs
direktør, Emil Bloch. SMK har fra starten pladsproblemer, og de to direktører strides
om rummene. Bloch skriver til Kultusministeriet, at med tiden må
“…Afstøbningerne
vige Pladsen for de originale Konstværker.”
Kunsthistorikeren Francis Beckett bliver assistent ved KAS.
1897-98
Carl Jacobsen køber ca. 600 afstøbninger til KAS primært græsk-antikke skulpturer.
Kunstakademiet afgiver ca. 90 gipser. KAS rummer dermed over 800 numre.
Jacobsen har købt 524 gipser for egen regning, men vil gerne donere dem til KAS,
hvis staten fortsætter indkøbene og skaffer mere plads.
1898
KAS åbner 10.11.1898 og fylder næsten hele SMKs stueetage.
1899-1904
KAS vokser med ca. 100 afstøbninger om året, indkøbt af Carl Jacobsen.
Hovedsagelig græsk-antik kunst.
1902
Kultusministeriet nedsætter en kommission med deltagelse af bl.a. Emil Bloch og
Carl Jacobsen for at løse SMKs pladsproblemer.
Kommissionen når ikke til enighed og opstiller 1904 flere muligheder mht. KAS: Den
kunne blive i bygningen med mindre plads; den kunne flytte til en ny tilbygning til
SMK; eller til et andet sted i København. Ingen af mulighederne blev realiserede.
1903-04
Francis Becketts
Katalog over Den kongelige Afstøbningssamling
udkommer i to
bind med i alt 1346 katalognumre.
1905
Pga. pladsproblemer for KAS opmagasineres en del afstøbninger af
renæssanceskulpturer i SMKs kældre.
Carl Jacobsen flytter 1907-10 de opmagasinerede værker til Carlsbergmuseet i
Valby og anbringer en del af nyerhvervelserne til KAS dér.
1905-14
KAS vokser med ca. 25 afstøbninger årligt.
1907
Som et udtryk for KASs pladsproblemer skriver museumsinspektør og senere
direktør for SMK, Karl Madsen, at samlingen var “godt paa Vej til at ligne en Gipsers
trange Lager.”
Madsen anbefaler, at man flytter en del af samlingen til en anden bygning.
1914
Carl Jacobsen dør og Francis Beckett udnævnes til direktør for KAS.
Af Jacobsens indkøb af afstøbninger køber KAS 644 numre af dødsboet.
1914-20
En del af KAS flyttes til studiesale i SMKs loftsrum.
1925
KASs nyerhvervelseskonto skæres ned fra 5000 til 1000 kr. årligt.
I 1926 skæres den yderligere til 900 kr. og ender i 1927 på 850 kr.
1933
Francis Beckett fratræder. I hans 20-årige direktørtid voksede KAS med 255 numre.
Posten som direktør for KAS overtages af SMKs direktør, Leo Swane. Han
havde allerede 1931 erklæret:
“…afstøbningssamlingen bør flyttes bort fra
museumsbygningen.”
1938
Undervisningsministeriet nedsætter en Kommission til Afhjælpning af Pladsmanglen
på SMK, der bl.a. skulle tage stilling til
“Spørgsmaalet om KASs Fjernelse fra
Bygningen og dens passende Anbringelse andetsteds, samt Spørgsmaalet om et
særligt Skulpturmuseum, eventuelt i Forbindelse med KAS.”
1944
Kommissionen fra 1938 afgiver beretning og anbefaler ikke at flytte KAS fra
Sølvgade. Man ønsker i stedet et nyt museum til originalkunsten.
Bygningen i Sølvgade foreslås som et Centralinstitut for Kunststudier med bl.a. KAS
som studiesamling.
Disse planer blev ikke realiserede.
1948
SMKs kommende direktør, Jørn Rubow, udtaler, at hvis man ikke kan finde plads
på museet
“maa KAS ofres. Æstetisk set er den en Uhyrlighed… navnlig, i Hus med
en Originalsamling. …[hvis] den har Værdi som Studiesamling, maa det være…
overkommeligt at skaffe den en beskednere Bygning.”
1952
Det overvejes at lægge KAS ind under Københavns Universitet som studiesamling
for fagene klassisk arkæologi og kunsthistorie.
Planerne bliver skrinlagt, da finansudvalget ikke vil bevilge penge.
1954
Undervisningsminister Julius Bomholt beslutter at flytte KAS fra SMK:
“Hovedsagen
er… at faa ryddet museets underetage til bedre formaal. Museet har krav paa den
plads.”
Beslutningen bliver i første omgang ikke gennemført.
Begyndelsen af 1960erne
KAS fylder ca. halvdelen af rummene i stueetagen på SMK. Resten af samlingen er
opmagasineret.
1966
Ved ombygningen af SMK flyttes KAS til et depot i en utæt lade i Ledøje uden for
København.
16
17
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0010.png
Det var tanken, at der skulle nyindrettes lokaler til KAS i de to indre gårde på SMK,
der ved ombygningen blev overdækket.
Denne plan blev ikke realiseret.
Ca. 1971
Kulturministeriet erhverver Vestindisk Pakhus fra de statslige toldmyndigheder.
Pakhuset skal anvendes som lager for Det kgl. Teater og Det kgl. Bibliotek. Desuden
er en midlertidig opbevaring for KAS i pakhuset på tale allerede da.
1972
SMKs medarbejdere skriver til Kulturministeriet: KAS må “i sin helhed betragtes
som en studiesamling af høj værdi. KAS bør… bevares intakt og som en selvstændig
offentlig tilgængelig samling og vil… med fordel kunne henlægges til en universitets-
institution.”
Denne plan blev ikke realiseret.
1980
Initiativ til at redde samlingen fra destruktion i laden i Ledøje udgår fra Foreningen
af Danske Kunstmuseer, der sender en resolution til Kulturministeren. Initiativet
bakkes op med støtteerklæringer fra andre foreninger, kunstnere, kunsthistorikere
og klassiske arkæologer.
1980
Foreningen af Danske Kunstmuseer arrangerer en velbesøgt høring om KAS på
Charlottenborg. Høringen resulterer i, at Kulturministeriet nedsætter et udvalg vedr.
KAS, der først og fremmest skal foreslå en flytning fra Ledøje til lokaler uden for
SMK.
1982
Udvalget vedr. KAS foreslår mulige placeringer til gipssamlingen:
Bl.a. i pakhuset Gl. Dok på Christianshavn eller i Vestindisk Pakhus i Toldbodgade i
København.
1982
Pga. KASs anslåede værdi på c. 250 mio. kr. vil kulturminister Mimi Stilling Jacobsen
sikre samlingen. Hun besøger laden i Ledøje i oktober og beslutter i begyndelsen af
1983, at KAS skal flyttes til Vestindisk Pakhus på Toldboden ved Københavns havn.
1984
Efter indretning af Vestindisk Pakhus til opbevaring af KAS, flyttes samlingen fra
laden i Ledøje til København.
Flytningen gennemføres i november 1984 – januar 1985.
1985
Stukkatør Jørgen Bau og en assistent påbegynder udpakning og restaurering af KAS
i pakhuset. Ca. 84% af samlingens værker er temmelig beskadigede, ca. 11% af
gipserne er alvorligt ødelagte, mens 4% bliver skønnet irreparable.
Restaureringen pågik indtil 2002.
1987
Klassisk arkæolog Jan Zahle ansættes som museumsinspektør i KAS på halv tid.
Han nyregistrerer, katalogiserer og opstiller KAS i pakhuset. Denne udstilling
af samlingen er i store træk bibeholdt til i dag. Der bliver fremstillet sokler til
statuerne, så man forholdsvis nemt kan ændre dele af opstillingen.
18
19
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
1992
KAS modtager en deponering fra Metropolitan Museum of Art, New York af en
stor gruppe romanske relieffer fra St. Gilles-du-Gard-katedralen, der optræder på
Unescos liste over verdenskulturarv.
1993
KAS lægges ind under overinspektøren for Den Kongelige Maleri- og
Skulptursamling på SMK.
1995
I februar 1995 genåbner KAS for publikum efter næsten 30 år i magasin.
Åbningstiden er dog kun 12 timer om ugen.
Samtidig åbner særudstillingen
Ideal og virkelighed. Mennesket i kunsten fra
Alexander den Store til dronning Kleopatra
i Vestindisk Pakhus.
1997
SMK vedtager handlingsplanen
Hvad vil museet med Den kgl. Afstøbningssamling?,
der ønsker at integrere KAS mere med SMKs øvrige planer; og at styrke
forskningen og formidlingen.
Planen bliver kun delvis realiseret.
KAS klassificeres som studiesamling. Åbnes 18 timer om ugen.
2000
SMK planlægger at udstille en stor del af KAS på museet i Sølvgade primært i den
såkaldte skulpturgade.
Planerne afføder offentlig protest fra universitets- og museumsfolk, fordi opdelingen
af samlingen vil svække den og true dens eksistens på længere sigt. Flytningen
bliver ikke realiseret.
2001
Folketingets Kulturudvalg besøger KAS. SMKs direktør Allis Helleland pointerer,
at driften ikke kan rummes indenfor SMKs budget: “Fremtiden for KAS afhænger
af de fremtidige finanslovsbevillinger.” Dette synspunkt står i modsætning til
handlingsplanen fra 1997.
2001
KAS bestiller fire afstøbninger af Michelangelos værker i Firenze, så samlingen af
kunstnerens skulpturer bliver næsten komplet – som det eneste sted i verden.
Afstøbningerne ankommer i 2003.
Aros overdrager en stor gruppe af gipsafstøbninger til KAS.
Trods begrænset åbningstid har KAS 12.230 besøgende i 2001.
2002
Som følge af VK-regeringens sparekrav vælger direktør Allis Helleland at lukke
KAS næsten fuldstændigt: Efter kun syv års åbning fyres alle medarbejdere og
adgangen reduceres til 5 timer månedligt.
Hellelands dispositioner vækker debat i medierne, fagmiljøer m.m., og SMKs
inspektørgruppe indgiver 19.3.2002 et mistillidsvotum mod direktøren.
2002
Foreningen Afstøbningssamlings Venner dannes i protest mod neddroslingen af KAS
og afskedigelsen af medarbejderne.
2002
Afstøbningssamlingens Venner beder kulturminister Brian Mikkelsen forholde sig
20
til lukningen. Han svarer:
“SMK har valgt at udmønte besparelserne på en sådan
måde, at museets kerneområder så vidt muligt friholdes. I lyset heraf har museet
valgt at lade KAS komme i anden række i forhold til samlingerne af originale
kunstværker i museets hovedbygning i Sølvgade.”
2003
Som protest mod lukningen af KAS arrangerer Afstøbningssamlings Venner en
offentlig høring i København 6.2.2003.
Høringen vækker opsigt og får bl.a. den effekt, at SMK øger KASs åbningstid til 10
timer hver onsdag med gratis adgang.
2004
SMK ansætter en museumsinspektør med ansvar for KAS på en tre-årig kontrakt –
også som følge af høringen i 2003.
2005
Afstøbningssamlingens Venner udgiver debatbogen
Afstøbningssamlingen – død
eller levende?
2009
SMK ansætter kunsthistoriker Henrik Holm som museumsinspektør med ansvar for
KAS i en midlertidig projektstilling.
2009-11
Kunstakademiet opretter Figurhuggerskolen, som får til huse i KASs gipsværksted i
pakhuset.
Skolen uddanner figurhuggere efter klassiske principper, så de kan restaurere
skulpturelle udsmykninger i parker, på pladser, på bygningsfacader m.m.
2013
En flytning af KAS til Kongens Bryghus, der i forvejen huser Kongernes Lapidarium,
er på tale på foranledning af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Planen bliver opgivet, da
bryghuset er for fugtigt til gipserne.
2014
SMK fastansætter Henrik Holm som museumsinspektør med ansvar for KAS.
Ideen om at indrette Vestindisk Pakhus til en kulturinstitution, der rummer både
KAS og et formidlingscenter for Danmarks kolonihistorie, begynder at tage form.
2014
SMKs direktør varsles om, at Kulturministeriet overvejer at sælge Vestindisk
Pakhus.
2015
SMK Fridays rykker ind på KAS til et succesfuldt aftenarrangement.
Desværre bliver en statuette stjålet, og sagen får en del opmærksomhed i pressen.
Statuetten bliver kort tid efter returneret anonymt med et undskyldende brev.
2015
Trods begrænset åbningstid på 8 timer / uge har KAS 12.300 gæster i 2015. Målt på
besøgende pr. åbningstime
ligger KAS på en 19. plads blandt danske kunstmuseer.
Det er bedre end Davids Samling, Hirschsprungs Samling, Thorvaldsens Museum,
Museum Jorn og de fleste provinsmuseer.
21
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0012.png
2016
SMKs direktør Mikkel Bogh vælger at lukke KAS helt pr. 1.3.2016 som følge af
regeringens årlige 2%-sparekrav – det såkaldte omprioriteringsbidrag. Samtidig
skæres samlingens inspektørstilling ned til halv tid.
2016
Som følge af nedlukningen af KAS afholder Afstøbningssamlingens Venner for egen
regning tre proteståbninger af samlingen i foråret 2016. Ved arrangementerne taler
forskellige kulturpersonligheder om samlingens vigtighed.
2016
Afstøbningssamlingens Venner beder om aktindsigt i Kulturministeriet vedr.
dokumenter om KAS. Ministeriet udleverer kun kendte papirer, men meddeler dog:
“Der er ikke aktuelle planer om at fraflytte Vestindisk Pakhus.”
2017-18
Et embedsmandsudvalg fra bl.a. Finans- og Kulturministeriet udpeger
statsejendomme, der skal sælges.
Kulturministeriet overvejer igen, om Vestindisk Pakhus, skal afhændes. Et salg vil
indebære en meget dyr, besværlig, tidkrævende og meningsløs flytning af KAS.
2019
Ifølge uofficielle forlydender planlægger Kulturministeriet at flytte KAS til Brede
Værk nord for København til mindre plads, dårligere faciliteter og uden planer
eller budgetter for en genopstilling af samlingen. En flytning ville være en de facto
opmagasinering og nedlukning af KAS – igen.
2020
En journalist fra Danmarks Radios
P1 Orientering
får pr. email fra Kulturministeriet
oplyst, at Vestindisk Pakhus ikke længere skal sælges.
Oplysningen bliver dog dementeret mundtligt af SMKs direktør i samme program.
22
23
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0013.png
Officiel international museumvurdering af SMK i 2002, lige
efter lukningen af KAS
The future of this collection [Afstøbningssamlingen] and any possibility
for further research under the auspices of the Statens Museum for
Kunst, has been seriously compromised by the decision to make the
staff – curatorial and others – redundant, reducing access to one
day per month or by special arrangement. The Panel deplores the
consequences of this decision and urges the Ministry of Culture and
the Museum to do everything possible to re-appoint a curator with
appropriate support, so that the educational and research potential of
this internationally important collection may be developed.
The Evaluation Panel draws attention to the fact that apart from the
research in progress by the former curator of the Cast Collection,
whose employment has now been terminated, there is no research
work of any kind currently in progress at the Statens Museum for
Kunst, as far as the sculpture collections are concerned, nor has there
been any in recent years.
I de forløbne 18 år siden denne evaluering er situationen blevet endnu
værre ift. de parametre, SMK kritiseres for.
Officiel international museumsvurdering 1996, efter åbningen
af KAS 1995
One of the most notable recent achievements of the Museum has
been the installation and full opening to the public of the Royal Cast
Collection [Afstøbningssamlingen], which is very distinct from the
rest of the Royal Fine Arts collections in the nature of its material as
well of its location. The collection has already been the subject of a
publication: Ideal and Reality.
In many respects the cast collection offers some of the most fruitful
possibilities for future interdisciplinary research, as well as being a
resource of great educational value. These issues are fully understood
by the section which has excellent proposals for the interpretation of
the collection, the main problem being the distance from proper library
facilities. The Museum should ensure that the custodial commitments
are so arranged to permit a regular block of time for research.
Apart from the impetus provided by exhibitions, aspects of the
permanent collection can also give raise to fruitful discussion within a
public forum, for example the role played by casts in the reception of
antiquity in the eighteenth and nineteenth centuries.
Afstøbningssamlingens Venner
Afstøbningssamlingens Venner er en forening bestående af frivillige,
der arbejder for at sikre Den Kongelige Afstøbningssamlings fortsatte
eksistens og skabe normale museale forhold for den.
Foreningens overordnede mål er:
• At den offentlige samling åbnes for offentligheden
• At samlingen forbliver i Vestindisk Pakhus
• At der ansættes personale til at drive samlingen
• At samlingen får mere plads ved at inddrage flere af
pakhusets etager
Afstøbningssamlingens Venner blev dannet i 2002 i protest mod SMKs
lukning af samlingen og fyringen af personalet.
Foreningen tæller p.t. ca. 870 medlemmer samt 22 kulturinstitutioner
i ind- og udland.
På hjemmesiden gipsen.dk findes uddybende information, der giver
en god indsigt i, hvad Afstøbningssamlingen er, og hvorfor vi har brug
for den, snarere end at gemme den væk.
Bestyrelse
Ernst Jonas Bencard (formand),
[email protected]
Rune Frederiksen (sekretær),
[email protected]
Christel Tvedegaard Lund
Vinnie Nørskov
Nikoline Sauer Petersen
Jan Zahle
24
25
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0014.png
www.gipsen.dk
www.facebook.com/afstobningssamlingensvenner
[email protected]
Fotos: Jens Lindhe
Layout: Rine Rodin
Tekster: Ernst Jonas Bencard og Rune Frederiksen
Udgivet af Afstøbningssamlingens Venner 2020
26
27
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 26/5-20 fra Bjørn Nørgaard og Afstøbningssamlingens Venner vedr. Hvidbog om gipssamlingen
2199394_0015.png
28