Fra:
Sendt:
19. maj 2020 16:39
Til:
Emne:
Andragende til Folketingets kulturudvalg
Til Hans Chr. Schmidt
Formand for Folketingets kulturudvalg
Coronakrisen kom som et chok for os alle, og for Gymnastikhøjskolen i Ollerup, hvor jeg er forstander har
det betydet, at vi måtte sende 250 højskoleelever samt næsten 70 medarbejdere hjem med øjeblikkelig
virkning.
Det er både elever og medarbejdere meget kede af.
Vi havde håbet, at vi minimum havde fået lov til at byde elever og medarbejdere velkommen tilbage til
skolen samtidig med, at efterskolerne kunne åbne op igen.
Sådan gik det ikke, og derfor beder jeg indtrængende om på vegne af 250 elever og 70 medarbejdere, at vi
hurtigst muligt får lov at genåbne skolen.
Vi har en åbningsplan klar, og vi er fuldt ud i stand til med faciliteter og medarbejdere at kunne overholde
det regelsæt, som efterskolerne skal leve op til.
Vores elever har en gennemsnitsalder på 21 år, og de har indtrængende bedt om at få lov til at komme
tilbage til højskolen, hvor de er bekendt med og indforstået med, at der er et regelsæt, som skal
overholdes.
I forhold til den økonomiske situation forbundet med nedlukning i perioden fra d. 12/3 til 8/6, som er vores
nuværende opstartsdato, så vil det direkte tab for Gymnastikhøjskolen efter lønkompensation og
hjælpepakker være på minimum kr. 2 mill..
Det forudsætter, at vi åbner op igen d. 8/6, og at vores kurser derefter er med fuld tilslutning, som det er
tilfældet for øjeblikket.
Tabet får store økonomiske konsekvenser for højskolen, hvor vi har måttet bede banken om stille likviditet
til rådighed, og det betyder, at vi bliver meget sårbare i forhold til udsving i elevtilgangen forårsaget af
coronakrisen i resten af året.
Jeg har som leder ansvaret for en højskole, som i år fejrer 100 års jubilæum, som er den første af
gymnastik- og idrætshøjskolerne, og som er arbejdsplads for 70 medarbejdere.
Det ansvar påtager jeg mig aktivt og kæmper uegennyttigt for at skabe de bedst mulige forhold for elever,
medarbejdere og skolen.
Med venlig hilsen
Uffe Strandby
Forstander
Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Tlf: 6224 1230