Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 158
Offentligt
2192511_0001.png
d.17.5.2020
Til Kulturudvalget
Kære Kulturudvalgsmedlem
Husk Musik- og Kulturskolerne, som er glemt i genåbningsfaserne 2, 3 og 4
Jeg henvender mig forud for forhandlingerne på onsdag d.20.maj om yderligere genåbning af fase
2, hvor jeg med stor glæde læser, at bl.a. kulturen kommer i fokus. Jeg vil i den forbindelse venligst
bede jer om at opfordre Statsministeren og Partilederne til at tage Musik- og Kulturskolerne med i
debatten, for de er glemt i alle udmeldelser om genåbningsfaserne.
I listerne over fase 2, 3 og 4, som blev offentliggjort fredag d.8.maj, er Musik- og Kulturskolerne
besynderligvis slet ikke nævnt eksplicit. Vi ved heller ikke, hvilket andet område vi evt. måtte være
tænkt ind under. Vi blev lukket ned sammen med mange af de kulturinstitutioner, der står til at
åbne i fase 3, så er det mon der, vi hører ind? Vores landsorganisation Danske Musik- og
Kulturskoler har intet svar kunne få endnu på trods af flere møder. Alle musikskoleledere,
undervisere og brugere er derfor stadig fuldstændig uvidende om, hvornår vi må åbne op igen.
Er vi mon ganske enkelt blevet glemt på listerne over genåbningsfaserne, fordi Musik- og
Kulturskolerne i modsætning til andre kulturtilbud som biblioteker og museer ikke stod nævnt
eksplicit nogen steder i den økonomirapport og SSIs rapport af 6.maj, som lå til grund for
forhandlingerne d.7.-8.maj om genåbningen?
Der figurerer ingen udregninger overhovedet i rapporterne på smittefare ved Musik- og
Kulturskolernes genopstart, selv om fx soloundervisning sandsynligvis vil være meget lav som
meget anden kultur, fx museer og biblioteker.
På trods af vi ikke er nævnt i rapporterne, forstår jeg dog ikke, hvordan man kan fuldstændig
glemme knap 100 kommunale musikskoler og 100.000 elever i listerne over genåbningsfaserne?
Alle musikskoler er pga. den lange nedlukning truet af nedgang i elevtal til næste sæson samt
derfor også nedvarsling i stillinger. Modsat mange andre kulturtilbud under fase 3, har Musik- og
Kulturskolerne kun få uger tilbage til sommerferien, så som brugerbetalt kulturtilbud er det ekstra
vigtigt for os, vi kan komme i gang snarest, i det mindste med soloundervisningen, for at fastholde
elever, sikre gentilmelding, og derved opretholde elevtal samt som følge også jobs.
Soloundervisningen, som er yderst sikker, udgør jo typisk langt over 50%, fx i Varde hele 69% af
vores CPR registrerede elever i alderen 0
24 år og 79% af undervisernes timeforbrug, så en
genåbning af blot soloundervisningen vil betyde meget.
En snarlig opstart af blot soloundervisningen kan også afhjælpe for megen tilbagebetaling til vores
brugere i forbindelse med vores nedlukning. I den økonomiske rapport af 6.maj er der en
interessant tabel på s.11, hvor der bl.a. står om følgende om de økonomiske konsekvenser for
lukning af skoler og kulturinstitutioner: "Direkte effekt for museer, beskeden effekt for øvrige
offentlige institutioner". Da Musik- og Kulturskolerne er glemt i rapporten, mener jeg, man har
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Henvendelse af 17/5-20 fra Musik og Billedskolen vedr. genåbning af musik- og kulturskolerne
2192511_0002.png
overset brugerbetalingen på Musikskolerne, som vel knap kan beskrives som en "beskeden"
effekt.
Flere politikere oplyser i deres opslag og udtalelser i nyhederne, at bl.a. kulturen skal i fokus, når
der skal forhandles på onsdag om yderligere genåbning i fase 2. Jeg læser samtidig, at det er SSI
rapporten der igen skal ligge til grund for, hvad der må åbne, og forståeligt nok. Men da Musik- og
Kulturskolerne ikke figurerer i SSI rapporten, håber jeg ikke, vi bliver glemt endnu engang, men at
man vil tage Musik- og Kulturskolerne med under kulturen som en prioritet, i det mindste med
soloundervisningen, som er så sikker. Vores landsorganisation DMK har afholdt webinar for alle
landets musikskoler allerede 30.april med oplysninger fra Sundhedsstyrelsen omkring hvorledes
undervisningen skal tilpasses for at være sikker, så alle musikskoler er helt klar til at modtage
elever på forsvarlig vis.
Jeg vedhæfter som bilag herunder mit tidligere brev af 20.april med yderligere argumenter for
genåbning af soloundervisningen under fase 2.
I Musik- og Kulturskolerne glæder vi os til snart af få en afklaring på, hvilken fase vi er tænkt ind
under, og håber I vil tage i det mindste vores soloundervisning med i debatten på onsdag.
Til orientering har Pia Olsen Dyhr svaret mig og været positiv omkring at få os med, samt Søren
Pape Poulsen sætter i en artikel i Ekstrabladet d.7.maj spørgsmålstegn ved, hvorfor
musikskolernes soloundervisning ikke er med
men det er desværre vist den eneste gang vi er
blevet nævnt offentligt af en Partileder i debatten om genåbning.
Jeg håber på resten af Partiledernes samt Statsministerens opbakning, og har derfor i dag sendt et
lignende brev til dem også. Jeg har dog fuld forståelse for, at Partilederne og Statsministeren har
mange andre områder også at kigge på inden de næste forhandlinger, så håber I i Kulturudvalget
kan være med til at gøre opmærksomme på min henvendelse og problematikkerne.
På forhånd tak.
Bedste hilsner
Helle
Helle Munksgaard Petersen
Koordinator for folkeskolen & klassisk/musical talentlinjer
https://www.linkedin.com/in/helle-munksgaard-petersen-40629a132/?locale=da_DK
Musik & Billedskolen
Kontor 79 94 85 34
Mobil 29 21 17 65
Mail
[email protected]
Vestervold 11, 6800 Varde
www.musikogbilledskolen.dk
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Henvendelse af 17/5-20 fra Musik og Billedskolen vedr. genåbning af musik- og kulturskolerne
2192511_0003.png
Bilag: min tidligere henvendelse og brev af 20.april til Kulturudvalget
Varde, d.20.4.2020
Til Kulturudvalget
Kære Kulturudvalgsmedlem
Forslag vedr. genåbningsfase 2: soloundervisning på musik- og kulturskolerne
Efter åbningen af de liberale erhverv med en-til-en kontakt, tillader jeg mig at skrive direkte og bede jer
tage en tanke med i debatten omkring næste genåbningsfase:
Kan I overveje genåbning
af blot soloundervisning på musik- og kulturskolerne
snarest?
Soloundervisning er kun en-til-en person kontakt, præcis som i de liberale erhverv, der netop er blevet
åbnet op for.
Soloundervisning er en af de få dele af fritidslivet, der
ikke
er baseret på større fællesskaber. Derfor indgår
den
ikke
i Kåre Mølbaks anbefalinger fra sidste mandag:
“Ud fra en realistisk vurdering af danskernes adfærd i fællesskaber vil det på nuværende
tidspunkt ikke
anbefales ud fra en sundhedsfaglig vurdering at gå så langt som til at åbne for café og restaurationslivet
samt højskoler, efterskoler og
den del af fritidslivet der er baseret på større fællesskaber, hvor mennesker
ko
er i tæt ko takt,”
skriver Kåre Mølbak i notatet.
Hvorfor overveje at åbne op for soloundervisningen?
1. Soloundervisningen udgør langt den største del af alle landets 92 kommunale musikskolers
virksomhed. På Musik & Billedskolen i Varde udgør soloundervisning og undervisning i hold af to
elever 69% af vores CPR registrerede elever i alderen 0-24 år og 79% af vores underviseres
timeforbrug. De tal er typiske for landets musikskoler. Ved at åbne for den del af musikskolernes
aktivitet, kan man få en meget stor del i gang, som også vil være med til at sikre gentilmelding og
overlevelse af musikskolerne og de ansatte.
2. Soloundervisning er meget 'sikkert'. Skolerne er blevet lukket op til 5.klasse, og soloundervisning i
et instrument er meget lettere at arrangere end klasseundervisning på en sikker måde.
a. Eleverne har deres egne instrumenter med (bortset fra klaver, som vi alligevel normalt
spritter af mellem hver elev).
b. Soloundervisningen kan sagtens foregå på 2 meters afstand mellem lærer og elev, idet
soloundervisning normalt foregår i et større øvelokale uden andre tilstede. Jeg ser derfor
ikke noget til hinder sikkerhedsmæssigt for, at det ikke er forsvarligt, og kan endda foregå
på meget større afstand end de liberale erhverv, der nu sættes i gang.
3. Over hele landet forsøger musikskolelærere sig på bedste vis med online undervisning, men det er
meget svært at undervise effektivt og med god kvalitet online i et instrument, samt at fastholde
eleverne over så lang en fysisk fraværsperiode. Det er et problem i et selvvalgt fritidstilbud, hvor
forældre landet over betaler mellem 4000
7000 kr. pr år for soloundervisning. Vi er bange for, at
den fysiske nedlukning kan betyde et stort frafald af elever til næste sæson. Musikskolerne landet
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Henvendelse af 17/5-20 fra Musik og Billedskolen vedr. genåbning af musik- og kulturskolerne
2192511_0004.png
over står i øjeblikket med gentilmelding til næste sæson, og et fald i elever, der deltager i
kulturtilbud, vil først og fremmest være et kæmpe tab på det større plan for den generation af
unge. Det vil derudover også give problemer for musikskolernes eksistens og deres ansattes
jobsituation, da elevtal og brugerbetaling er i høj grad afgørende derfor.
4. Modsat andre kulturområder som spillesteder, museer, biblioteker, så er musik- og kulturskolerne
lukket henover skolernes sommerferie fra slut juni til medio august. Det vil sige, hvis vi først
kommer i gang fra d.11.maj, har vi kun 6 uger tilbage, inden vi igen skal være lukkede i 7 uger.
5. Soloundervisningen i et instrument giver rigtig meget for eleverne. Det er i musikken, at mange af
dem finder fordybelse og ro, noget som bidrager til livskvaliteten især i disse tider. Det er i mødet
med en professionel underviser en-til-en, at de oplever noget særligt.
6. Foruden børn og unge under 24 år, har mange musikskoler også en del voksne, der går til
soloundervisning. På Musik & Billedskolen er en del af vores voksenelever ældre enlige
mennesker/pensionister og nogle enkelte er voksne med handicap. Soloundervisningen er med til
at afhjælpe deres ensomhed og isolation.
7. Meget af undervisningen foregår decentralt og lokalt, hvor eleverne bor, så vil ikke kræve en ekstra
masse brug af offentlige transportmidler, hvis man er bange for, at det kunne sprede
smitterisikoen. Eleverne kommer enten til fods, på cykel, eller nogle bliver transporteret af
forældrene i bil.
8. Kan man ikke åbne op i hele landet, kan man måske kigge på at åbne op i landkommuner med
mindre smittespredning og undgår storby-musikskolerne i første omgang? Varde Kommune har fx
et af de laveste tal for smittede i landet pga. tynd befolkning/stort landområde.
Jeg er helt klart på, I står med en kæmpe udfordring, og prøver at gøre jeres bedste. Dog oplever mine
kolleger og jeg ikke, Musikskolerne har været nævnt indtil videre, og vi føles os glemt, så derfor også denne
opmærksomhed.
Jeg håber, I vil tage mit
forslag om genåbning
af blot soloundervisning
på musik- og kulturskolerne
med i
jeres overvejelser om den næste fase af Danmarks genåbning.
Samtidig tak for jeres indsats for at gøre det bedste for Danmarks befolkning i disse svære tider.
Med venlig hilsen
Helle Munksgaard Petersen
Koordinator for folkeskolen & klassisk/musical talentlinjer
https://www.linkedin.com/in/helle-munksgaard-petersen-40629a132/?locale=da_DK
Musik & Billedskolen
Kontor 79 94 85 34
Mobil 29 21 17 65
Mail
[email protected]
Vestervold 11, 6800 Varde
www.musikogbilledskolen.dk