Aktstykke nr.
174
Folketinget 2019-20
174
Kulturministeriet.
København, den 13. maj 2020.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner som led i en
forlængelse af den midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomst:
• Der tilføres 32,0 mio. kr. til § 21.11.69. Kompensationsordninger som følge af COVID-19 (anden
bev.)
• Der tilføres 1,0 mio. kr. til § 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen.
b.
Som følge af COVID-19 blev der med akt. 144 af 16. april 2020 givet hjemmel til at etablere en
midlertidig kunststøtteordning, der retter sig mod kunstnere med kombinationsindkomster, der kan
være bestå af både A- og B-indkomst samt skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed. Gen-
nem ordningen kan kunstnere, der som konsekvens af corona-virus forventer et tab i A- og B-ind-
komst og skattepligtig overskud fra selvstændig virksomhed fra det kunstneriske virke på mindst 30
pct. i forhold til den forventede indkomst i perioden 9. marts til og med 8. juni 2020, få dækket 75
pct. af det forventede tab, dog maksimalt 23.000 kr. per måned.
Den 18. april 2020 blev der mellem regeringen og Folketingets partier indgået aftaler, der bl.a. be-
virker, at kompensationsordningen for selvstændige og freelancere forlænges med en måned, således
at den dækker perioden til og med 8. juli, ligesom der oprettes en ny kompensationsordning for free-
lancere mv. med blandet A- og B-indkomst, som tilsvarende gælder perioden 9. marts til og med 8.
juli 2020.
Kompensationsordningen for selvstændige og freelancere blev forlænget ud fra en vurdering af, at
mange selvstændige og freelancere vil have store udfordringer, og vil stå i en vanskelig situation i
længere tid som følge af konsekvenserne af udbruddet af corona-virus. Den midlertidige kunststøtte-
ordning for kunstnere med kombinationsindkomster lægger sig i vidt omfang op ad ordningerne hvad
angår indhold, rammer, vilkår, målgruppe mv. Ligeledes påvirkes kunstnere tilsvarende af den øvrige
aktivitet i samfundet, herunder aflysning af koncerter, forestillinger, optrædener mv.
Det foreslås på den baggrund, at kunststøtteordningen forlænges tilsvarende, således at ordningen
er gældende fra den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020.
Den midlertidige kunststøtteordning er allerede åbnet for ansøgninger, og Slots- og Kulturstyrelsen,
som administrerer ordningen, er begyndt at modtage ansøgninger. Der lægges op til, at ansøgere kan
AK001527