Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 154
Offentligt
2191125_0001.png
Aktstykke nr.
172
Folketinget 2019-20
172
Kulturministeriet.
København, den 13. maj 2020.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner som led i etab-
leringen af en midlertidig kompensationsordning, som yder kompensation til nærmere bestemte me-
dier, der oplever fald i annonceindtægter som følge af COVID-19:
• Der tilføres 234,6 mio. kr. til § 21.11.62. Dagblade, blade, tidsskrifter mv. (reservationsbev.)
• Der tilføres 5,4 mio. kr. til § 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen.
• Der etableres materiel hjemmel til kompensationsordningen under § 21.11.62. Dagblade, blade,
tidsskrifter mv. ved optagelse af ny tekstanmærkning.
b.
Som følge af myndighedernes tiltag mod COVID-19 oplever medierne et fald i annonceindtægter.
Der etableres på den baggrund en kompensationsordning for trykte og digitale dagblade, fritstående
digitale nyhedsmedier, ugeaviser, podcasts, kommercielle radioer, kommercielle ikke- statsejede tv-
stationer, der har dansk sendetilladelse eller er registreret hos Radio- og tv-nævnet, magasiner og
fagblade, der oplever fald i annonceindtægter.
Ordningen kompenserer for tabte annonceindtægter i perioden 9. marts til og med 8. juli 2020 efter
følgende satser:
• 60 pct. af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen i annonceindtægter har været
på minimum 30 pct. og op til 50 pct., eller
• 80 pct. af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen i annonceindtægter har været
på over 50 pct. og op til 100 pct.
Ved annonceindtægter forstås salg af annonceplads, sponsoreret indhold, sponsoreret redaktionelt
indhold eller lignende i kompensationsberettigede medier.
Kompensationen fastsættes ved sammenligning af det enkelte medies annonceindtægter i perioden
9. marts til og med 8. juli 2020 med gennemsnitlige annonceindtægter for en firemåneders periode i
hele 2019. I særlige tilfælde hvor referenceperioden ikke giver et retvisende sammenligningsgrund-
lag for mediets forventede eller faktiske annonceindtægter for kompensationsperioden kan en alter-
nativ referenceperiode anvendes.
For udgivelser og titler, der modtager redaktionel produktionsstøtte i henhold til lov nr. 1.604 af 26.
december 2013 om mediestøtte gælder:
AK001526
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Aktstykke 172 fra Kulturministeriet om dispositioner som led i en forlængelse og udvidelse af midlertidig kompensationsordning i 2020 for højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetsafdelinger i relation til Coviddispositioner som led i etablering af to midlertidige kompensationsordninger i 2020 i relation til COVID-19 til hhv. særligt nødlidende kulturinstitutioner mv. og til produktionsomkostninger til kulturinstitutioner mv. på Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets område.
2191125_0002.png
2
• At mediet pr. oktober 2020 kan ansøge om kompensation for tabte annonceindtægter i perioden 9.
marts til og med 8. juli 2020 ved at indsende en opgørelse over annonceindtægter i hele 2019 samt
en opgørelse over annonceindtægter i perioden 9. marts til og med 8. juli 2020. Ansøgere, der for-
venter at modtage over 100.000 kr. i kompensation, skal indsende opgørelser påtegnet af god-
kendt revisor. Ansøgere, der forventer at modtage under 100.000 kr., skal indsende opgørelse for
hele 2019 påtegnet af godkendt revisor og erklæring på tro- og love om opgørelsens rigtighed for
perioden 9. marts til og med 8. juli 2020.
For udgivelser, titler, podcasts, tv- og radiostationer, der
ikke
modtager redaktionel produktions-
støtte i henhold til lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte gælder:
• At mediet fra maj 2020 kan ansøge om kompensation for forventede tabte annonceindtægter i pe-
rioden 9. marts til og med 8. juli 2020 ved at indsende en opgørelse over annonceindtægter i 2019
(påtegnet af godkendt revisor) samt en opgørelse over forventede tabte annonceindtægter i perio-
den 9. marts til og med 8. juli 2020 samt en tro- og loveerklæring herom. Midler fra ordningen til
denne gruppe udbetales som et aconto beløb, der efter 8. juli 2020 vil blive efterreguleret i hen-
hold til det faktiske tab i annonceindtægter. Medievirksomheden skal efter d. 8. juli 2020 indsen-
de oplysninger om mediets faktiske tab i annonceindtægter i perioden 9. marts til og med 8. juli
2020. Modtagere af over 100.000 kr. i kompensation skal indsende opgørelse påtegnet af god-
kendt revisor. Modtagere af under 100.000 kr. skal indsende opgørelse med erklæring på tro- og
love om opgørelsens rigtighed.
Medier, der ønsker at anvende ordningen, skal på ansøgningstidspunktet være omfattet af Presse-
nævnets kompetence. Medier, som henhører uden for Danmark men modtager mediestøtte efter lov
om mediestøtte, undtages kravet.
Med henblik på at undgå dobbeltkompensation ydes ikke kompensation for tab, som godtgøres me-
dievirksomheden gennem andre statslige hjælpepakker i forbindelse med COVID-19. Ved beregning
af kompensation for tabte annonceindtægter fraregnes derfor eventuel anden kompensation fra de
statslige hjælpepakker, f.eks. lønkompensation og kompensation for faste udgifter. Der ydes alene
støtte for tab, der direkte skyldes COVID-19-udbruddet, ligesom der ikke kan ydes mere støtte, end
hvad der er nødvendigt for at kompensere for det opståede tab.
Udgifter til revisors bistand med udarbejdelse af revisionserklæringer for den enkelte ansøger kan
dækkes med 80 pct., såfremt en ansøgning udløser kompensation. Godtgørelsen kan maksimalt ud-
gøre 16.000 kr., per medie og 50.000 kr. per medievirksomhed.
Desuden afsættes der 5,4 mio. kr. til Slots- og Kulturstyrelsens administration af kompensations-
ordningen. De administrative omkostninger er omfattet af usikkerhed, idet de administrative omkost-
ninger i vid udstrækning vil afspejle antallet af ansøgere.
Der anmodes om hjemmel til, at der på § 21.11.62. Dagblade, blade, tidsskrifter mv. kan optages
merudgifter direkte på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 svarende til de faktiske udgifter.
Dermed sikres det, at medier, der opfylder kriterierne, kan modtage kompensation for tabte annon-
ceindtægter som følge af COVID-19. Kompensationsordningen forventes at indebære merudgifter på
240,0 mio. kr. Skønnet er behæftet med usikkerhed.
Udgifterne på i alt 240,0 mio. kr. i 2020 foreslås håndteret ved en direkte opskrivning af Kulturmi-
nisteriets bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020. I lyset af den særlige situation som
COVID-19 har påført og risikerer at påføre dansk økonomi, lægges der således op til at forhøje ud-
giftsbevillingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020.
Endelig anmodes om tilslutning til optagelse af en tekstanmærkning, der vedrører administrations-
grundlaget for kompensationsordningen.
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Aktstykke 172 fra Kulturministeriet om dispositioner som led i en forlængelse og udvidelse af midlertidig kompensationsordning i 2020 for højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetsafdelinger i relation til Coviddispositioner som led i etablering af to midlertidige kompensationsordninger i 2020 i relation til COVID-19 til hhv. særligt nødlidende kulturinstitutioner mv. og til produktionsomkostninger til kulturinstitutioner mv. på Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets område.
2191125_0003.png
3
Dispositionen kan i 2020 specificeres således på under- og standardkonti:
§ 21.11.62.
Dagblade, blade, tidsskrifter mv.
Udgift, mio. kr.
55. Kompensationsordning for mediers tab-
te annonceindtægter i forbindelse med
COVID-19
(Ny underkonto)
45. Tilskud til anden virksomhed og in-
234,6 mio. kr.
vesteringstilskud
§ 21.11.11.
Slots- og Kulturstyrelsen
10. Almindelig virksomhed
18. Lønninger/personaleomkostninger
5,4 mio. kr.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at kunne påbegynde sagsbehandling og udbe-
taling af kompensation snarest muligt i indeværende finansår.
Der tages forbehold for Kommissionens formelle godkendelse af ordningen i henhold til statsstøtte-
reglerne.
Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbe-
villing for 2020 opføres følgende:
Mio. kr.
§ 21.11.62.
§ 21.11.11.
Udgift
Dagblade, blade, tidsskrifter mv. (reservations- 234,6
bev.)
Slots- og Kulturstyrelsen
5,4
Indtægt
0,0
0,0
d.
e.
Der anmodes endvidere om hjemmel til, at der på § 21.11.62. Dagblade, blade tidsskrifter mv.
(Reservationsbev.) kan optages merudgifter direkte på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020
svarende til de faktiske udgifter.
Endelig anmodes om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 optages
følgende nye tekstanmærkning nr. 214 under § 21. Kulturministeriet.
Materielle bestemmelser
"Nr. 214 ad 21.11.62.
”Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for kompensation for fald i annon-
ceindtægter relateret til COVID-19 til nærmere bestemte medier, herunder at fastsætte bestemmelser
om kriterier for at opnå kompensation, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for kompensation, modta-
gerkreds, udbetaling af kompensation, tilbagebetaling af kompensation og renter, dokumentation,
regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol.
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Aktstykke 172 fra Kulturministeriet om dispositioner som led i en forlængelse og udvidelse af midlertidig kompensationsordning i 2020 for højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetsafdelinger i relation til Coviddispositioner som led i etablering af to midlertidige kompensationsordninger i 2020 i relation til COVID-19 til hhv. særligt nødlidende kulturinstitutioner mv. og til produktionsomkostninger til kulturinstitutioner mv. på Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets område.
2191125_0004.png
4
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 13. maj 2020
J
OY
M
OGENSEN
/ Katrine Tarp
Til Finansudvalget.