KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Skriftlig redegørelse om uformel EU-videokonference for kultur- og medieministre den 19. maj 2020 samt om øvrige EU-sager til efterfølgende vedtagelse ved skriftlig procedure

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 149
Offentligt

Notat

11. maj 2020

Til Folketingets Kulturudvalg

Uformel videokonference for EU's kultur- og medieministre

den 19. maj 2020 samt orientering om øvrige punkter

Som følge af COVID-19 afholdes der i øjeblikket ikke rådsmøder i Bruxelles. I

stedet har formandskabet taget initiativ til uformelle videokonferencer, hvor der

dog ikke er mulighed for at træffe beslutninger.

Hermed følger først en orientering om den uformelle videokonference for kultur- og

medieministre den 19. maj. Dernæst benyttes lejligheden til at orientere udvalget

om de sager om kultur, som formandskabet havde lagt op til skulle vedtages på et

rådsmøde den 19. maj, men som i stedet vil blive vedtaget efterfølgende ved

skriftlig procedure.

Punkt 2-4 er altså ikke til drøftelse på videokonferencen.

Alle sager er til orientering.

Med hensyn til

punkt 1

om videokonferencen for kultur- og medieministre er der

foreslået en politisk drøftelse om konsekvenserne for kultur- og medieområdet som

følge af COVID-19.

Punktet bygger videre på en drøftelse, der blev afholdt i sidste måned i lyset af

virusudbruddets alvorlige konsekvenser for kultur- og mediesektoren.

Mødet i april havde fokus på, hvilke tiltag de enkelte lande havde iværksat som en

umiddelbar respons over for et kulturliv i akut krise.

Alle ministre kunne berette meget ens historier om, hvad corona-virussen havde

medført for deres kultursektor.

Der blev delt erfaringer om hjælpepakker, men også ideer om de mange nye

fællesskaber, som er blomstret op, og om hvordan man kan understøtte sådanne

tiltag.

Man kan f.eks. opleve herhjemme, at mange som aldrig før henter musik, film og

bøger online, der giver indhold i hverdagen. Og man kan f.eks. se, hvordan DR

aften efter aften samler en hel nation om fællessangen.

På den kommende videokonference den 19. maj lægges der op til at have et mere

langsigtet perspektiv. Fokus vil være på, hvilke skridt, der i den kommende tid

tages for at genoprette kulturlivet, så alle også fremover kan nyde godt af kultur og

Jour. nr. 20/00058-19

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Skriftlig redegørelse om uformel EU-videokonference for kultur- og medieministre den 19. maj 2020 samt om øvrige EU-sager til efterfølgende vedtagelse ved skriftlig procedure

film. Endvidere ønsker formandskabet at gøre status på, hvad COVID-19-krisen

har lært os, når det gælder de kulturelle og kreative sektorer.

Krisen har vist, at kulturen og fællesskabet spiller en grundlæggende rolle for alle.

Det bekræftes af de talrige henvendelser, der kommer fra borgere med bøn om

snarest muligt at genåbne bibliotekerne, museerne, teatrene, højskolerne,

musikskolerne, aftenskolerne og meget mere.

Hele kulturlivet tripper for at kunne åbne igen, og der arbejdes for, at man snart

kan se en gradvis åbning af kulturtilbuddene. Samtidig må de sundhedsfaglige

vurderinger vægtes højt. I sidste uge blev et samlet Folketing enigt om fase 2 i

genåbningen af Danmark, hvor bl.a. professionelt idræt og bibliotekernes ind- og

udlån kom med. Andre kulturaktører må vente, da det ikke er sundhedsmæssigt

forsvarligt at åbne alt på én gang. Der er lagt en plan for åbning af fase 3 og 4, og

allerede i fase 3 vil meget af kulturlivet åbne igen.

En genopretning af kulturlivet i Europa forudsætter, at man formår at balancere

ønsket om at få gang i kulturlivet igen med, hvad der er sundhedsmæssigt

forsvarligt.

Kun på den måde kan det sikres, at genopretningen bliver bæredygtig og

langtidsholdbar.

Der ses frem til at hente inspiration fra de europæiske kolleger, og der vil bl.a. fra

dansk side blive orienteret om de erfaringer, der er blevet høstet fra den

sektordialog, der netop er afsluttet med henblik på forberedelse af 2. fase af

genåbningen af Danmark. Dialogen er mundet ud i retningslinjer for genåbningen

–

både for de aktører, der kom med i 2. fase, og for de aktører der kan genåbne i de

næste etaper, så de kan være forberedt.

Det vurderes samtidig ikke, at det er muligt at anvende de samme løsninger 1:1 på

tværs af landene. Dertil er EU-landene for mangfoldige

–

f.eks. mht. hvordan

kultursektoren er organiseret og finansieret.

Man bør - når man har med kultur at gøre - tage udgangspunkt i de særlige

problemstillinger, der gør sig gældende lokalt og nationalt. Og inden for de

forskellige kulturområder. F.eks. er der forskel på de konkrete udfordringer teatre

og museer har, når man taler om COVID-19.

Når det gælder mulige EU-tiltag, der kan understøtte en genopretning, lægger

regeringen vægt på, at den uformelle drøftelse, der skal finde sted, ikke foregriber

forhandlingerne om EU’s næste flerårige

finansielle ramme for 2021-2027. Man

kan i den forbindelse pege på, at der allerede findes muligheder for støtte til f.eks.

samarbejdsprojekter om kultur og film fra EU-programmet Et Kreativt Europa.

Side 2

Formandskabet har med hensyn til

punkt 2

fremlagt udkast til rådskonklusioner

om risikohåndtering på kulturarvsområdet. Formålet er at sætte fokus på behovet

for en fælles indsats på området.

Danmark kan tilslutte sig det foreliggende udkast, som der er bred enighed om

blandt landene.

Erfarings- og vidensudvekslingen er uhyre relevant, når det gælder håndtering af

trusler mod kulturarven, for bevaring af kulturarven er et fagligt felt med meget

højt specialiseret viden og ekspertise.

Det er også et område, hvor der er et aktivt fagligt miljø internationalt, og hvor

danske institutioner deltager helt rutinemæssigt.

Det kan præciseres, at når man fra dansk side kan bakke op om

konklusionsudkastet, så lægges der vægt på, at der alene er tale om opfordringer.

Fra dansk side er man normalt tilbageholdende med at pålægge

kulturarvsinstitutioner internationalt samarbejde, da institutionerne selv er meget

opmærksomme på at arbejde internationalt, når det er fagligt relevant.

Så hvis det fra nationalt hold besluttes, at Danmark skal indgå i et specifikt

samarbejde, så skal det være efter en konkret vurdering af potentialet i projektet.

Det kan om

punkt 3

om udkast til rådskonklusioner om ændring af

kulturarbejdsplanen for 2019-2022 kort nævnes, at regeringen kan støtte, at

temaet om kultur og bæredygtighed bliver et prioriteret tema i kultursamarbejdet.

Kulturarbejdsplanen lægger op til erfarings- og vidensudveksling blandt landene

om en række emner. Det er ikke alt i planen, der forekommer lige relevant. Men

regeringen kan bakke op om, at et væsentligt emne som bæredygtighed får en

plads i planen.

Hvad angår

punkt 4,

har formandskabet fremlagt udkast til rådskonklusioner om

mediekendskab i en evigt foranderlig verden.

Udgangspunktet er, at færdigheder og kendskab til medier har afgørende

betydning i det digitale medielandskab af hensyn til demokratiet og den

demokratiske deltagelse.

Der peges i konklusionsudkastet på, at det kan være vanskeligt for borgerne at

finde pålidelige nyheder og kvalitetsindhold. Og at borgerne samtidig i stigende

omfang bl.a. mødes med desinformation, manipulation og hadudtalelser.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at iværksætte tiltag, der kan

styrke færdigheder inden for mediekendskab og adressere desinformation. Dette

Side 3

kræver ifølge konklusionsudkastet en systematisk, strategisk og omfattende

tilgang fra alle medlemsstater og samarbejde blandt alle relevante interessenter.

Konklusionsudkastet præciserer, at ved mediekendskab forstås alle de evner, der

sætter en borger i stand til at tilgå medier, have en kritisk tilgang til dem og

interagere med dem.

Regeringen støtter konklusionsudkastets ambitioner om, at færdigheder inden for

mediekendskab skal styrkes. Dette ligger i forlængelse af nuværende og kommende

indsatser på området. Det er vigtigt, at der løbende fokuseres på tilegnelse og

udvikling af færdigheder, der kan styrke kendskabet til medier. Og at relevante

aktører inddrages.

Jeg skal understrege, at regeringen lægger vægt på, at kultur- og

uddannelsespolitik er national kompetence. Regeringen lægger også vægt på, at

rådskonklusionsudkastet ikke foregriber forhandlingerne om kommende EU-

lovgivning for digitale tjenester.

Det kan afslutningsvis nævnes, at formandskabet har oplyst at ville afholde en

uformel videokonference for sportsministre på et tidspunkt. Udvalget vil blive

orienteret herom, når datoen og indholdet af mødet kendes.

Side 4