Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 148
Offentligt
2187598_0001.png
1. maj 2020
Samlenotat
Uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre
den 19. maj 2020
1. Opfølgning på det uformelle videokonferencemøde for kultur- og medieministre
den 8. april 2020 i lyset af COVID-19 med fokus på genopretning
side 2
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
2. Rådskonklusioner om risikohåndtering på kulturarvsområdet
side 4
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
3. Rådskonklusioner om ændring af arbejdsplanen vedr. kultur (2019-2022)
side 7
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
4. Rådskonklusioner om mediekendskab i en evigt foranderlig verden
side 10
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
Jour. nr. 20/00058-11
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
Ad 1 Opfølgning på det uformelle videokonferencemøde for kultur- og
medieministre den 8. april 2020 i lyset af COVID-19 med fokus på genop-
retning
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
I lyset af den ekstraordinære situation som følge af COVID-19 har formandskabet
annonceret at ville lægge op til en politisk drøftelse på det uformelle videokonferen-
cemøde for kultur- og medieministre 19. maj 2020, der sætter fokus på genopbyg-
ning efter krisen.
Den politiske drøftelse følger op på det uformelle videokonferencemøde for kulturmi-
nistre, som formandskabet afholdt den 8. april 2020 med det formål at udveksle
erfaringer om nationale tiltag, som de enkelte lande havde iværksat for at afbøde
følgerne af virusudbruddet. Mødet gav endvidere mulighed for at udveksle syns-
punkter om mulige initiativer på nationalt og EU-plan, der ville kunne styrke sekto-
ren på kort og længere sigt. Det uformelle møde resulterede efterfølgende i en ufor-
mel erklæring fra kulturministrene, der opsummerer drøftelsen, understreger kul-
tur- og medieområdets betydning og peger på, at man fremover vil støtte kultursek-
toren i og efter krisetider.
Formandskabet forventes til brug for drøftelsen at udsende et diskussionspapir med
spørgsmål, som kulturministrene opfordres til at tage udgangspunkt i med henblik
på deres indlæg.
Regeringen forventer under drøftelsen at sætte fokus på nationale erfaringer med
tiltag til afbødning af følgerne af COVID-19. Regeringen lægger vægt på, at drøftel-
sen om eventuelle EU-tiltag
ikke foregriber de nuværende forhandlinger om EU’s
flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Alle lande ventes på videokonferencemødet den 19. maj at bidrage til den politiske
drøftelse.
2. Baggrund
Den politiske drøftelse er en opfølgning på det uformelle videokonferencemøde for
EU’s kultur-
og medieministre om konsekvenserne af COVID-19, som formandska-
bet afholdt den 8. april 2020.
Formålet med mødet var en erfaringsudveksling om nationale tiltag med relevans
for kultursektoren, som de enkelte lande havde iværksat for at afbøde følgerne af
virusudbruddet. Endvidere gav mødet mulighed for at udveksle synspunkter om
mulige initiativer på nationalt og EU-plan, der ville kunne styrke sektoren på kort
og længere sigt.
Side 2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
2187598_0003.png
Mødet viste, at COVID-19 havde haft alvorlige konsekvenser for kulturlivet på
tværs af alle lande, og der blev givet eksempler på initiativer og hjælpepakker, de
enkelte lande havde iværksat. Endvidere kom det frem på mødet, at en gruppe af
lande ligeledes havde fokus på mulige EU-initiativer til afbødning af kultursekto-
rens udfordringer som følge af COVID-19, mens andre lande, herunder Danmark,
først og fremmest fokuserede på nationale tilgange og initiativer som det mest ef-
fektive modsvar mod udfordringerne.
Videokonferencemødet resulterede efterfølgende i en uformel erklæring fra kul-
turministrene, der opsummerer drøftelsen, understreger kultur- og medieområdets
betydning og peger på, at man fremover vil støtte kultursektoren i og efter kriseti-
der.
3. Formål og indhold
Der lægges op til, at den politiske drøftelse følger op på den uformelle erfaringsud-
veksling fra det uformelle videokonferencemøde den 8. april 2020, hvor de umid-
delbare modsvar mod krisen var i fokus. Det forventes, at drøftelsen i forbindelse
med rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2020 navn-
lig vil beskæftige sig med mulige langsigtede løsninger for kultursektoren med
henblik på tiden efter krisen.
Formandskabet forventes til brug for drøftelsen at fremlægge et skriftligt oplæg
med spørgsmål til ministrene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekven-
ser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser
for EU’s budget, statsfinanserne, erhvervsøkonomien, samfundsøkonomien eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Side 3
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 27. april og 1. maj 2020. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger.
9. Forhandlingssituationen
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv over for muligheden for at udveksle ideer og erfaringer på
tværs af EU-lande om håndteringen af kultursektorens udfordringer som følge af
COVID-19. Både i forhold til den aktuelle håndtering og mulige løsninger på læn-
gere sigt.
Når det gælder COVID-19-tiltag på et område som kulturområdet, der er præget af
stor mangfoldighed på tværs af EU-landene, og hvor der er national kompetence,
finder regeringen samtidig, at man først og fremmest bør tage afsæt i nationale og
lokale forhold, idet det vil kunne bidrage til at sikre den mest effektive respons på
konkrete udfordringer.
I forhold til mulige EU-tiltag til styrkelse af kultursektoren som følge af COVID-19
lægger regeringen vægt på, at drøftelsen ikke foregriber de nuværende forhandlin-
ger om EU’s flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 I forhold til mulige EU-
tiltag til styrkelse af kultursektoren som følge af COVID-19 lægger regeringen
vægt på, at drøftelsen ikke foregriber de nuværende forhandlinger om EU’s fleråri-
ge finansielle ramme for 2021-2027, samt at evt. styrket eller nye tiltag i 2020 af-
holdes inden for de eksisterende rammer i EU-budgettet..
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalget, men Europaudvalget er blevet orienteret om den uformelle video-
konferencemøde for kulturministre i lyset af COVID-19, som blev afholdt den 8.
april 2020, ved resumé af 10. april 2020. Endvidere er Europaudvalget blevet ori-
enteret om den efterfølgende uformelle ministererklæring om ”Kultur i COVID-19-
krisetider” ved notat af 22. april 2020 oversendt til udvalget den 24. april 2020.
Ad 2. Rådskonklusioner om risikohåndtering på kulturarvsområdet
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om risikohåndtering på
kulturarvsområdet med henblik på at sætte fokus på behovet for en fælles indsats på
området.
Side 4
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
Rådskonklusionsudkastet skal ses med baggrund i kulturarvens rolle og betydning
for
borgere og samfund som fremhævet i f.eks. EU’s strategiske dagsorden for 2019-
2024. Endvidere følger konklusionsudkastet op på Rådets arbejdsplan for kultur for
2019-2022,
hvor ”Bæredygtighed inden for kulturarven” bl.a. indgår som et priorite-
ret område. Beskyttelse af kulturarven er ligeledes udvalgt som et indsatsområde i
Kommissionens meddelelse om en ny kulturdagsorden fra 2018.
Konklusionsudkastet tager udgangspunkt i, at klimaudfordringerne, naturkatastro-
fer mv. i væsentlig grad virker ind på kultur- og naturarven. Der er derfor behov for
at iværksætte tiltag, som kan forebygge, afbøde, tilpasse og, om muligt, genoprette de
effekter på kulturarven, som er forårsaget af natur- og menneskeskabte katastrofer,
hændelser og almindeligt forfald.
Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at identificere nye redskaber og tilgange, der kan
føre til en bæredygtig kulturbevaring, udveksle erfaringer om beskyttelse af kultur-
arven inden for eksisterende ekspertnetværk og fremme samarbejde nationalt og på
europæisk plan om krisehåndtering på kulturarvsområdet. Medlemsstaterne og
Kommissionen opfordres endvidere bl.a. til at formidle oplysninger om tilgængelige
ressourcer, der kan anvendes til at beskytte truet kulturarv, ligesom medlemsstater
og Kommissionen opfordres til at fremme ansvarlig adfærd og deltagelse blandt
borgerne i aktiviteter til bevaring af kulturarven. Kommissionen opfordres bl.a. at
overveje at udarbejde en EU-håndbog om risikohåndtering på kulturarvsområdet,
som bl.a. kunne samle de enkelte landes erfaringer på området.
Regeringen peger på, at erfarings- og videnudveksling om risikohåndtering på kul-
turarvsområdet, som forudsætter højt specialiseret viden og ekspertise, kan være
relevant på institutionsniveau, hvor der allerede mange steder er en frugtbar ud-
veksling. Regeringen vil dog samtidig være tilbageholdende med generelt fra dansk
side at pålægge institutioner grænseoverskridende samarbejde, og eventuelle natio-
nale beslutninger om at indgå i specifikke samarbejder mellem EU-landene på om-
rådet bør ske efter en konkret vurdering af det enkelte tilfælde. Da rådskonklusions-
udkastet imidlertid alene indeholder opfordringer til landene om et samarbejde
inden for risikohåndtering på kulturarvsområdet, kan regeringen samlet set tilslut-
te sig det foreliggende rådskonklusionsudkast.
2. Baggrund
Rådskonklusionsudkastet skal bl.a. ses med baggrund i kulturarvens rolle og be-
tydning for borgere og samfund som fremhævet i f.eks. EU’s strategiske dagsorden
for 2019-2024. Endvidere følger konklusionsudkastet op på Rådets kulturarbejds-
plan for 2019-2022,
hvor ”Bæredygtighed inden for kulturarven” bl.a. indgår som et
prioriteret område. Beskyttelse af kulturarven er ligeledes udvalgt som et indsats-
område i Kommissionens meddelelse om en ny kulturdagsorden fra 2018.
Dertil kommer, at kulturarven
det være sig den materielle kulturarv i form af
steder, landskaber, genstande og monumenter eller immaterielle kulturarv som
f.eks. færdigheder, skikke, overleveringer mv.
generelt har haft en central place-
Side 5
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
2187598_0006.png
ring og politisk
fokus i EU’s kultursamarbejde. Bl.a. har flere aspekter af kulturar-
ven været fremhævet i rådskonklusioner, erklæringer mv., ligesom der i 2018 blev
lanceret et europæisk kulturarvsår.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionsudkastet tager afsæt i kulturarvens store betydning for borgere
samfund. Bl.a. er kulturarven en vigtig kilde til identitet, innovation og kreativitet,
ligesom kulturarven bidrager til økonomisk vækst, social inklusion og bæredygtig
udvikling.
Kulturarven er samtidig udsat for forskellige risici som følge af klimaændringer,
naturkatastrofer, konflikter mv., hvilket skaber et behov for sætte fokus på risiko-
håndtering på kulturarvsområdet.
Konkret opfordres medlemsstaterne til bl.a. at identificere nye redskaber og til-
gange, der kan føre til en bæredygtig kulturbevaring, udveksle erfaringer om be-
skyttelse af kulturarven inden for eksisterende ekspertnetværk og fremme samar-
bejde nationalt og på europæisk plan om krisehåndtering på kulturarvsområdet.
Endvidere opfordres medlemslandene til at udvikle fælles mekanismer for krise-
styring og tage hensyn til kulturarven i bredere politikker og planer for risiko-
håndtering.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres endvidere til bl.a. til at formidle op-
lysninger om tilgængelige ressourcer, der kan anvendes til at beskytte truet kul-
turarv. Endvidere opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme an-
svarlig adfærd og deltagelse blandt borgerne i aktiviteter til bevaring af kulturar-
ven. Derudover opfordres til at mobilisere unges deltagelse i kulturarvsaktiviteter,
herunder aktiviteter der har fokus på beskyttelse af kulturarven.
Kommissionen opfordres endelig til at overveje at udarbejde en EU-håndbog om
risikohåndtering, der kunne samle medlemslandenes erfaringer og planer på om-
rådet. Kommissionen opfordres ligeledes til at fortsætte dialogen med ekspertnet-
værk om fremme af risikohåndtering inden for kulturarven og til at søge synergi
med relevante internationale organisationer som arbejder med kulturarvsområdet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Side 6
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
2187598_0007.png
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-
kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-
kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, erhvervsøkonomien, samfundsøkonomien
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Konklusionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-
ske spørgsmål med frist den 27. april og 1. maj 2020. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Forhandlingssituationen
Der er generel opbakning blandt landene til rådskonklusionsudkastet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen peger på, at erfarings- og videnudveksling om risikohåndtering på kul-
turarvsområdet, som forudsætter højt specialiseret viden og ekspertise, kan være
relevant på institutionsniveau, hvor der allerede mange steder er en frugtbar ud-
veksling. Regeringen vil dog samtidig være tilbageholdende med generelt fra dansk
side at pålægge institutioner grænseoverskridende samarbejde, og eventuelle nati-
onale beslutninger om at indgå i specifikke samarbejder mellem EU-landene på
området bør ske efter en konkret vurdering af det enkelte tilfælde. Da rådskonklu-
sionsudkastet imidlertid alene indeholder opfordringer til landene om et samarbej-
de inden for risikohåndtering på kulturarvsområdet, kan regeringen samlet set
tilslutte sig det foreliggende rådskonklusionsudkast.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 3. Rådskonklusioner om ændring af arbejdsplanen vedr. kultur (2019-
2022)
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om ændring af arbejds-
planen for kultur for 2019-2020, som udgør en form for rullende dagsorden for Rå-
dets kultursamarbejde.
Side 7
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
Rådskonklusionsudkastet
skal bl.a. ses med baggrund i EU’s aktuelle tværgående
fokus på bæredygtighed og grøn omstilling som understreget i EU’s strategiske
dagsorden for 2019-2024, hvor opbygning af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og
socialt Europa er et af indsatsområderne. Endvidere følger udkastet op på en resolu-
tion fra november 2019 om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling, der
bl.a. lægger op at styrke kulturens bidrag til bæredygtighed
f.eks. gennem udveks-
ling af erfaringer og god praksis mellem medlemsstaterne.
Med udkastet lægges der op til at opdatere arbejdsplanen for kultur 2019-2022 ved
at tilføje et nyt prioriteret tema om ”kultur som en vigtig faktor for bæredygtighed”.
Regeringen bakker op intentionen om at opdatere kulturarbejdsplanen i lyset af det
tværgående fokus på klima og grøn omstilling. Regeringen finder det således cen-
tralt, at man også inden for en arbejdsplanperiode gør det muligt i regi af EU’s kul-
tursamarbejde at prioritere højaktuelle problemstillinger som f.eks. bæredygtig-
hedsdagsordenen. I lyset af, at udbruddet af COVID-19 har medført alvorlige ud-
fordringer for kulturområdet og derfor er det mest presserende emne, der er på
dagsordenen for indeværende, finder regeringen, at det havde givet mening, hvis
COVID-19 i denne omgang var blevet et prioriteret emne under kulturarbejdspla-
nen. Regeringen vil på trods heraf og i lyset af, at COVID-19 allerede er en høj prio-
ritet i EU, alligevel kunne tilslutte sig rådskonklusionsudkastet.
2. Baggrund
Udkastet skal bl.a. ses med baggrund i EU’s aktuelle tværgående fokus på bære-
dygtighed og grøn omstilling som understreget i EU’s strategiske dagsorden for
2019-2024, hvor opbygning af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa
er et af indsatsområderne.
Endvidere følger udkastet op på en resolution fra november 2019 om den kulturelle
dimension af bæredygtig udvikling, der bl.a. lægger op at styrke kulturens bidrag
til bæredygtighed
f.eks. gennem udveksling af erfaringer og god praksis mellem
medlemsstaterne. Der ligger i resolutionen ligeledes en opfordring til Kommissio-
nen om at udvikle en handlingsplan på EU-niveau om den kulturelle dimension af
bæredygtig udvikling.
3. Formål og indhold
På linje med tidligere arbejdsplaner oplister den nuværende arbejdsplan for kultur
2019-2022 prioriterede temaer, som følges op ved at nedsætte arbejdsgrupper, der
arbejder på grundlag af ”den åbne koordinationsmetode” –
dvs. informations- og
videndeling og udveksling af god praksis uden nogen form for harmonisering.
Rådskonklusionsudkastet lægger op til at udvide den nuværende arbejdsplan ved
at tilføje et nyt prioriteret tema om ”kultur som en vigtig faktor for bæredygtig-
hed”.
Endvidere foreslås det i udkastet, at der følges op på temaet ved at nedsætte en
arbejdsgruppe om kulturens dimension af bæredygtighed i efteråret 2020.
Side 8
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
2187598_0009.png
Arbejdsgruppen foreslås at få i opdrag at udveksle erfaringer og god praksis og på
den baggrund udarbejde en rapport om, hvordan medlemsstaternes fokus på kultur
og bæredygtighed kan understøttes, koordineres og suppleres. Rapporten foreslås
at ligge klar i anden halvdel af 2021.
Der lægges endvidere op til at nævne i arbejdsplanen, at medlemsstaternes erfa-
rings- og vidensudveksling vil blive suppleret i 2022 med en handlingsplan fra
Kommissionen om kulturens bidrag til bæredygtighed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv og vurderes heller ikke i en se-
nere fase at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i
en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfinan-
serne, erhvervsøkonomien, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Konklusionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-
ske spørgsmål med frist den 27. april og 1. maj 2020. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Forhandlingssituationen
Alle medlemslande forventes at kunne støtte konklusionsudkastet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om intentionen om at opdatere kulturarbejdsplanen i lyset
af det tværgående fokus på klima og grøn omstilling.
Regeringen finder det således centralt, at man også inden for en arbejdsplanperio-
de gør det muligt i regi af EU’s kultursamarbejde at prioritere højaktuelle pro-
blemstillinger som f.eks. bæredygtighedsdagsordenen.
Side 9
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
Det foreliggende rådskonklusionsudkast står i god forlængelse af resolutionen om
den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling fra 2019, hvor regeringen i den
anledning støttede ambitionerne om at sætte fokus på kultur og bæredygtighed.
Regeringen pegede i den forbindelse på, at samarbejdet om kultur og bæredygtig
udvikling kunne foregå i eksisterende fora for udveksling af bedste praksis som
f.eks. i en arbejdsgruppe under arbejdsplanen for kultur. I lyset af, at udbruddet af
COVID-19 har medført alvorlige udfordringer for kulturområdet og derfor er det
mest presserende emne, der er på dagsordenen for indeværende, finder regeringen,
at det havde givet mening, hvis COVID-19 i denne omgang var blevet et prioriteret
emne under kulturarbejdsplanen. Regeringen vil på trods heraf og i lyset af, at
COVID-19 allerede er en høj prioritet i EU, alligevel kunne tilslutte sig rådskon-
klusionsudkastet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men forsla-
get til resolution om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling blev forelagt
for Europaudvalget på møde den 15. november 2019 forud for rådsmødet (uddan-
nelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019. Sagen vedr. rådskon-
klusioner om arbejdsplanen for kultur 2019-2022 blev forelagt for Europaudvalget
på møde den 23. november 2018 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur
og sport) den 26.-27. november 2018.
Ad 4. Rådskonklusioner om mediekendskab i en evigt foranderlig verden
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse ved skriftlig procedure
Nyt notat
1. Resumé
Det kroatiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om medie-
kendskab i en evigt foranderlig verden.
Der tages udgangspunkt i, at mediekendskab har afgørende betydning i det digitale
medielandskab af hensyn til demokratiet og den demokratisk deltagelse. Der peges
på, at det kan være vanskeligt for borgerne at finde pålidelige nyheder og kvalitets-
indhold samtidig med, at borgerne i stigende omfang mødes med desinformation,
manipulation og hadudtalelser mv. På den baggrund opfordres medlemsstaterne og
Kommissionen til at iværksætte tiltag, der kan styrke færdigheder inden for medie-
kendskab samt adressere desinformation, i form af en systematisk, strategisk og
omfattende tilgang fra alle medlemsstater og samarbejde blandt alle relevante inte-
ressenter.
Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte emnet om medie-
kendskab i en evigt foranderlig verden på dagsordenen. Regeringen støtter konklu-
sionsudkastets ambitioner herom.
Side 10
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
2. Baggrund
Det kroatiske formandskab har valgt ”Mediekendskab i en evigt foranderlig ver-
den” som emne for dets formandskab på det audiovisuelle område.
Formandskabet
har i den forbindelse udarbejdet udkast til rådskonklusioner om mediekendskab i
en evig” foranderlig verden. Konklusionerne skal bl.a. ses på baggrund af rådskon-
klusioner af 14. oktober 2019 om demokrati, der understregede betydningen af
færdigheder til forståelse og færden i det eksisterende komplekse medielandskab af
hensyn til demokratiets modstandsdygtighed og forbedring af demokratisk delta-
gelse.
3. Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner tager afsæt i fordelene ved den teknologiske og digi-
tale udvikling og de samtidige udfordringer, som udviklingen og det nye medieøko-
system medfører.
På den ene side medfører udviklingen en række positive fordele og muligheder for
borgerne for at tilgå, skabe og distribuere medieindhold. Her overfor står, at det
kan være vanskeligt for borgerne at finde pålidelige nyheder og kvalitetsindhold
samtidig med, at borgerne i stigende omfang mødes med desinformation, manipu-
lation og hadudtalelser.
Det fremhæves i den forbindelse, at det digitale medielandskab nødvendiggør fær-
digheder i form af mediekendskab. Ved mediekendskab forstås i den sammenhæng
alle de tekniske, kognitive, sociale og kreative evner, der sætter en borger i stand
til at tilgå medier, have en kritisk tilgang til dem og interagere med dem.
På den baggrund peges der bl.a. på, at der er behov for at styrke færdigheder inden
for mediekendskab samt adressere desinformation, og at dette kræver en systema-
tisk, strategisk og omfattende tilgang fra alle medlemsstater og samarbejde blandt
alle relevante interessenter.
På linje hermed inviteres medlemsstaterne, inden for deres respektive kompeten-
ceområder og under behørigt hensyn til nærhedsprincippet, til bl.a.:
at udvikle politikker inden for mediekendskab
at støtte etablering og udvikling af netværk inden for mediekendskab med re-
levante interessenter mhp. udvikling af projekter og initiativer inden for me-
diekendskab
at udvikle en livslang læringstilgang til mediekendskab for alle aldersgrupper
at støtte udvikling af undervisningsmateriale inden for mediekendskab samt
udvikle en systematisk tilgang ift. at øge kompetencerne hos professionelle ak-
tører (eksempelvis bibliotekarer, museumsansatte, lærere, journalister m.fl.)
ift. disses rolle i udviklingen af borgernes mediekendskabsfærdigheder
at tilskynde kulturinstitutioner, organisationer inden for civilsamfundet samt
journalistorganisationer til at integrere mediekendskabslæringsprogrammer
samt tilskynde medieorganisationer, herunder public service-medier, til at ud-
vikle og fremme projekter inden for mediekendskab
Side 11
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
at forsætte med at undersøge muligheder for fremme af professionel journali-
stik
at forbedre læringsmodeller for udvikling af digitale færdigheder i de europæi-
ske kulturelle og kreative industrier.
Desuden inviteres Kommissionen bl.a. til:
at styrke og udvikle ”The European Media Literacy Week” i samarbejde med
medlemsstaterne
inden for rammerne af det kommende ”European Digital Media Observatory”
at udvikle mekanismer, der faciliterer samarbejde og erfaringsudveksling in-
den for mediekendskab blandt en række interessenter
at foreslå potentielle yderligere skridt til at finde langvarige og systematiske
løsninger til at imødegå desinformation
i regi af EU’s handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for
2020-2024 og Kommissionens arbejde om forslag til ny lovgivning om digitale
tjenester, herunder revision af e-handelsdirektivet, at reflektere over bl.a. be-
hovet for at adressere problemer med desinformation og muligheder for at
styrke platformes transparens og ansvarsforpligtelser
at tage hensyn til medlemsstaternes forskellige lokale forhold samt behovet for
udstrakt grad af samarbejde blandt alle relevante interessenter på tværs af
medlemsstater
i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle kriterier og evalueringsproces-
ser for EU-støttede mediekendskabsprojekter- og initiativer.
Herudover inviteres Kommissionen og medlemsstaterne, inden for deres respektive
kompetenceområder og under behørigt hensyn til nærhedsprincippet, til bl.a.:
at arbejde yderligere for en systematisk, omfattende og tværgående tilgang til
at udvikle og fremme mediekendskab
at drage bedre nytte af muligheder i EU-støtteprogrammer mv. mhp. at støtte
medieundervisning og mediekendskabsprojekter
at sikre at mediekendskabstiltag rettet mod mindreårige under strategien for
”Better Internet for Children” løbende følger den digitale udvikling
at finansiere og fremme forskning inden for mediekendskab mv.
at støtte den audiovisuelle industri i at udvikle europæisk kvalitetsindhold og
distributionsplatforme under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser,
som Covid-19-pandemien generelt har for den audiovisuelle sektor.
at tilskynde platforme og medier til at samarbejde om udvikling af værktøjer
og processer, der fremmer synligheden og adgangen til nyhedsindhold og euro-
pæisk indhold af høj kvalitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Side 12
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: kopi til orientering af samlenotat til Folketingets Europaudvalg om uformelt videokonferencemøde for kultur- og medieministre den 19.maj 2020
2187598_0013.png
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-
kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-
kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-
niveauet.
8. Høring
Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 27. april og 1. maj 2020. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger.
9. Forhandlingssituationen
Udkastet til rådskonklusioner bakkes generelt op af medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der adres-
serer behovet for at styrke færdigheder inden for mediekendskab samt imødegå
desinformation.
Regeringen finder, at der løbende skal fokuseres på tilegnelse og udvikling af fær-
digheder inden for mediekendskab, herunder ved inddragelse af alle relevante ak-
tører. Desuden finder regeringen, at der generelt i forhold til bekæmpelse af desin-
formation og tiltag, der skal medvirke til at sikre EU-borgeres tillid til medierne,
er behov for, at der på såvel nationalt som europæisk plan arbejdes på fælles initia-
tiver og tiltag af forskelligartet karakter.
Regeringen finder, at det er væsentligt ikke at foregribe forhandlinger af kommen-
de EU-lovgivning, som ikke umiddelbart vedrører rådskonklusionernes genstands-
felt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 13