Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 146
Offentligt
4. maj 2020
Til kulturminister Joy Mogensen,
kopi til folketingspartiernes kulturordførere
Fælleshenvendelse fra rettighedshaverorganisationer om implementering af
direktivet om ophavsret i det digitale indre marked
Kære Joy Mogensen
Vi skriver til dig på vegne af den danske kreative indholdsbranche.
Som vi alle er bekendt med, mærkes corona-krisen overalt i det danske samfund. De danske
kreative indholdsbrancher rammes særligt hårdt gennem hele værdikæden. Et af de vigtigste
elementer for sunde og robuste indholdsbrancher fremover er et solidt og velfungerende
ophavsretssystem, som er grundstenen i de kreative erhvervs mulighed for at skabe job og
økonomisk værdi på højde med situationen før corona-krisen.
Danmark skal
i lighed med de andre EU-lande
implementere de to copyrightdirektiver fra 2019
senest i juni 2021: det såkaldte NetCab-direktiv og DSM-direktivet om ophavsret i det digitale
indre marked.
Vi er bekendt med, at dine embedsmænd er i gang med at udarbejde lovudkast, som senere på
året skal sendes i høring.
Med denne henvendelse vil vi henlede opmærksomheden på nogle grundlæggende og
overordnede temaer i forbindelse med implementeringen.
Implementeringen skal naturligvis ske korrekt i forhold til direktivteksten, men samtidig skal der
tages hensyn til de forudsætninger og hensyn, der lå bag Folketingets mandat til den daværende
regering; Folketinget gav mandat til, at Danmark kunne stemme for de to direktivforslag.
I optakten til fastlæggelsen af mandatet blev der vedtaget to centrale dokumenter, som stadig
spiller en rolle ved den overordnede fastlæggelse af de politiske retningslinjer for den danske
implementering.
Det drejer sig for det første om Folketingets vedtagelse V 37 (som led i forespørgsel F 15) i 2015-
16. Vedtagelse
o EU’s pla er for det digitale i dre arked skete de 9. arts
ed
enstemmig opbakning fra alle Folketingets partier. I vedtagelsen hedder det:
1
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Henvendelse af 4/5-20 fra rettighedshaverorganisationer om implementering af direktivet om ophavsret i det digitale indre marked
”Folketinget
er af den opfattelse, at ny EU-lovgivning ikke må forhindre anvendelsen
af det danske aftalelicenssystem, og at der i forbindelse med moderniseringen af
ophavsretten i EU skal tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for tv- og
filmbranchen, herunder at fokusere på frivillige aftaleløsninger i stedet for
lovgivning. Folketinget noterer, at regeringen aktivt vil arbejde for at bevare den
danske aftalelicensmodel og grundlaget for den ikke offentlige finansiering af dansk
film, herunder føre bilaterale drøftelser med andre medlemsstater og Europa-
Kommissionen, så aftalelicenssystemet sikres, og forståelsen for tv- og filmbranchens
udfordringer vedrørende finansiering og distribution af deres produktioner øges.”
For det andet afgav Folketingets Europaudvalg og Kulturudvalg den 27. april 2017 en politisk
udtalelse til de ansvarlige EU-kommissærer (Kulturudvalget 2016-17, Alm. del bilag 157). Her
udtales det bl.a.:
”De kreative i dustrier er vigtige for de europæiske sa fu d åde kulturelt og
øko o isk. Det er vigtigt, at EU’s ophavsretlige regler fi der e ala e, der sikrer
rettighedshaveres indtjening, så europæisk kulturliv kan udvikles, og brugernes
adga g til kreativt i dhold på i ter ettet.”
”Hvad a går forslaget vedrøre de rug af værker i u dervis i ge ligger det
udvalget på sinde, at denne bestemmelse muliggør fortsat anvendelse af den danske
aftalelicensmodel, hvor uddannelsesinstitutioner indgår licensaftaler med
rettighedshaverne, som betyder, at institutionerne betaler for brug af værkerne.
Dermed sikres både optimal fleksibilitet gennem aftaler og finansiering af nye
undervisningsmaterialer.
Det centrale budskab i disse to udtalelser er, at vi herhjemme vægter hensynet til, at brug af
ophavsretligt beskyttet materiale så vidt muligt skal ske gennem frivillige aftaleløsninger,
aftalelicens eller kollektive aftaler, ikke i form af tvangsindgreb. Dette kaldes den danske model på
ophavsretsområdet. Samtidig skal der tages særligt hensyn til, hvordan man finansierer og
distribuerer det kreative indhold, ikke mindst på det audiovisuelle område.
Konkret fører den politiske baggrund for Danmarks holdning i forbindelse med vedtagelsen af
copyrightdirektiverne til følgende konkrete opmærksomhedspunkter:
Det skal sikres, at aftalelicenssystemet kan fortsætte som en central mekanisme til at
klarere rettigheder, så brugernes forsyningssikkerhed opretholdes, og så de, der skaber og
finansierer det kreative indhold, får en rimelig betaling i overensstemmelse med
velfungerende forretningsmodeller. DSM-direktivets art. 12 repræsenterer grundlæggende
2
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Henvendelse af 4/5-20 fra rettighedshaverorganisationer om implementering af direktivet om ophavsret i det digitale indre marked
en status quo i forhold til aftalelicensreglerne i ophavsretsloven, men i loven skal det
præ iseres, at kriteriet for aftaleli e s er, o e orga isatio er ”repræse tativ” i stedet
for det ere usikre egre ”e væse tlig del” i love s § , stk. og
. En sådan
præcisering bygger specifikt på DSM-direktivets art. 12(3)(a) og NetCab-direktivets art.
4(2), 2. afsnit.
Det skal sikres, at DSM-direktivets art. 5 om digital undervisning gennemføres på en sådan
måde, at aftaler og aftalelicens har forrang for en decideret undtagelse fra ophavsretten,
og at rettighedshaverne i alle tilfælde har krav på vederlag for brugen.
Det skal sikres, at DSM-direktivets art. 17 om onlineplatformes ansvar implementeres
direktivnært med sigte på, at formålet med bestemmelsen opfyldes, nemlig at også
tjenesterne bag onlineplatforme som YouTube og Facebook, dvs. techgiganterne, skal
indordne sig under samfundets almindelige spilleregler og ikke omvendt. Det skal de gøre
ved at indgå aftaler med rettighedshaverne om brug af beskyttet materiale på
platformene; hvis rettighedshaverne, fx på grund af forretningsmodeller eller andre
hensyn, ikke ønsker at give tilladelse til brug på disse platforme, skal tjenesterne bag
selvfølgelig acceptere dette og sørge for, at materialet ikke distribueres på platformen. Og
både ved licensering og blokering skal platformene samarbejde med rettighedshaverne om
metadata for indhold og forbrug. Disse platforme skal således respektere ophavsretten på
samme måde som andre tjenester, der distribuerer andres kreative indhold på internettet.
Særligt hvad angår NetCab-direktivet bør der ske direktivnær implementering af bestemmelsen i
art. 3 om undtagelsen fra oprindelseslandsprincippet.
Venlig hilsen
Musikforlæggerne
UBVA (under Akademikerne)
DJBFA
Komponister og Sangskrivere
Dansk Musiker Forbund
Dansk Artist Forbund
Danske Dramatikere
Danske Populærautorer
Koda
Producent Rettigheder Danmark (PRD)
Producentforeningen
Dansk Journalistforbund (DJ)
Dansk Forfatterforening
Foreningen af Danske Videodistributører FDV
RettighedsAlliancen
Dansk Skuespillerforbund
Danske Filminstruktører
IFPI Danmark
Danske Forlag
3