Aktstykke nr.
148
Folketinget 2019-20
148
Kulturministeriet.
København, den 22. april 2020.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 10,2 mio. kr. i 2020 til §
21.31.21. Nota. Udgiften på 10,2 mio. kr. i 2020 finansieres af den på finansloven opførte bevilling
på § 21.11.23. Forskellige tilskud.
Som følge af Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om fokusering af
DR og afskaffelse af licensen af 16. marts 2018 blev medielicensen omlagt til en medieskat. Med
omlægningen kan blinde og stærkt svagsynede ikke længere fritages for medieskat, som de havde
været det for medielicens. Som kompensation blev der i forbindelse med aftalen oprettet en konto på
10,2 mio. kr. årligt (2020-pl) for at øge medietilgængeligheden for blinde og svagsynede.
På finansloven for 2019 blev bevillingen optaget på § 21.11.23.69. Tilskud til blinde og stærkt
svagsynede. Kontoen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.
Med akt. 19 af 31. oktober 2019 tiltrådte Finansudvalget den 31. oktober 2019 en udmøntningsplan
aftalt mellem Nota (bibliotek for personer, der ikke kan læse trykt tekst) og Dansk Blindesamfund.
Den godkendte udmøntning fordeler bevillingen til tre formål: Oplæsning af lokalaviser, podcast om
og til mennesker med synshandicap samt udvikling af digitale løsninger til blinde.
Med den tiltrådte udmøntning af bevillingen vurderer Kulturministeriet det ikke længere hensigts-
mæssigt, at Slots- og Kulturstyrelsen forestår bevillingsadministrationen, hvorfor Kulturministeriet
foreslår, at bevillingen overføres til Nota til at forestå bevillingsadministrationen i henhold til de af-
talte formål: Oplæsning af lokalaviser, podcast om og til mennesker med synshandicap samt udvik-
ling af digitale løsninger til blinde.
Med den tiltrådte udmøntning forestår Nota udbetalingen af tilskuddet til Dansk Blindesamfund.
Dispositionen kan specificeres således på under- og standardkonti:
§ 21. 11.23.
Forskellige tilskud
69. Tilskud til blinde og stærkt svagsynede
(Ny konto)
46. Tilskud til anden virksomhed og inve-
steringstilskud
Udgift
b.
-10,2 mio. kr.
AK001504