Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 130
Offentligt
2179098_0001.png
Peter Lund Meyer
Povl Nick Bronstein
Anders Nørgaard Jensen
Partner
Partner (L)
Partner (L)
Michael Steinicke
Juridisk konsulent, PhD, professor
Bent Ole Gram Mortensen Juridisk konsulent, PhD, professor
Karoline Toft Lund
Advokatfuldmægtig
Betina Wichmann Knudsen Advokatfuldmægtig
PUBLICURE Advokatfirma P/S
CVR-nr. 33 37 15 78
Islands Brygge 39
DK-2300 København S
T:
+ 45 7023 2029
F:
+ 45 7026 2029
W:
http://www.publicure.dk
København,
den 20. april 2020
Sagsnummer
301084
Radio- og Tv- nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD
Jeg retter hermed som advokat for PeopleGroup Five A/S henvendelse til Kulturudvalget om
ovennævnte sag.
Det er min forståelse, at udvalget ønsker en ombudsmandsundersøgelse af Radio- og Tv- nævnets
behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD.
Ombudsmanden har i sin skrivelse til Kulturministeriet af 25. marts 2020 (Dok.nr. 20/01655-
10/JMF)
som er sendt til udvalget til orientering samme dato
meddelt, at
[...]
Kulturministeriets henvendelse giver mig i øvrigt anledning til at henlede opmærksomheden på ombuds-
mandslovens § 7, stk. 2, der indebærer bl.a., at ombudsmanden efter fast praksis ikke indleder undersøgelser
om sager, som verserer ved domstolene. [...]
Jeg kan i denne sammenhæng oplyse, at retssagen er hævet d.d.,
jf. også min vedhæftede
ophævelsesmeddelelse til retten. Ombudsmanden bør herefter være fri til at undersøge de rejste
spørgsmål. Jeg er naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående, eller hvis der måtte
være spørgsmål til sagen i øvrigt.
Med venlig hilsen
Anders Nørgaard Jensen
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 130: Henvendelse af 20/4-20 fra Publicure Advokatfirma vedr. Radio- og Tv- nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD
2179098_0002.png
Peter Lund Meyer
Povl Nick Bronstein
Anders Nørgaard Jensen
Partner
Partner (L)
Partner (L)
Michael Steinicke
Juridisk konsulent, PhD, professor
Bent Ole Gram Mortensen Juridisk konsulent, PhD, professor
Karoline Toft Lund
Advokatfuldmægtig
Betina Wichmann Knudsen Advokatfuldmægtig
PUBLICURE Advokatfirma P/S
CVR-nr. 33 37 15 78
Islands Brygge 39
DK-2300 København S
T:
+ 45 7023 2029
F:
+ 45 7026 2029
W:
http://www.publicure.dk
København,
den 20. april 2020
Sagsnummer
301084
Københavns byrets sagsnr. BS-53136/2019-KBH: PeopleGroup Five A/S mod Radio- og
TV-nævnet
PeopleGroup Five A/S (herefter
“PG5”)
har d.d. besluttet at hæve retssagen i medfør af retsple-
jelovens § 359, 1. punktum.
Jeg anmoder i denne sammenhæng om, at sagsomkostningerne ophæves, jf. retsplejelovens § 312,
stk. 3.
Bevæggrundene for denne beslutning samt spørgsmålet om udmåling af sagsomkostninger be-
handles i det følgende.
Retssagens førelse er for PG5’s vedkommende finansieret via fondsmidler (Borgerretsfonden) ud
fra principielle, borgerretssikkerhedsmæssige overvejelser.
Den 5. april 2020 meddelte Borgerretsfonden imidlertid, at fonden ikke var i stand til at vedstå
den meddelte støtte som følge af to afgørelser fra Civilstyrelsen af henholdsvis 6. februar 2020
og 13. marts 2020, idet PG5 er en juridisk person, og det derfor
[...]
ligger uden for fondens formål at kunne støtte [PG5]
PG5 har på dette grundlag vurderet, at det vil være procesøkonomisk umuligt at gennemføre en
retssag ved flere instanser, herunder i forbindelse med afholdelsen af advokatomkostninger, be-
rammelses- og retsafgifter, m.v.
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 130: Henvendelse af 20/4-20 fra Publicure Advokatfirma vedr. Radio- og Tv- nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD
2179098_0003.png
Endelig er PG5 stillet i udsigt, at de forvaltningsretlige inhabilitetsproblemstillinger knyttet til
Radio- og tv-nævnets afgørelse om udstedelse af tilladelse til Kulturradio Danmark A/S til at
udøve public service-programvirksomhed i form af en digital radiokanal med tilskud i henhold
til bekendtgørelse nr. 719 af 9. juli 2019 muligvis undersøges af Folketingets Ombudsmand på
grundlag af et spørgsmål til Kulturministeren fra det samlede kulturudvalg
1
.
En ombudsmandsundersøgelse forudsætter som bekendt efter dennes faste praksis, at der ikke
verserer sager om de relevante spørgsmål ved domstolene, jf. ombudsmandslovens § 7, stk. 2,
hvorfor PG5 også af denne årsag nu har interesse i, at sagen hæves.
Det bemærkes for god ordens skyld, at daværende, fungerende ombudsmand Henrik Bloch An-
dersen den 8. november 2019 afstod fra at undersøge udstedelsen af tilladelsen, fordi indsigel-
serne på dette tidlige tidspunkt vedrørte udbudstekniske forhold
[...]
som Folketingets Ombuds-
mand ikke har særlig fagkyndig viden om
[...] .
I det følgende behandles spørgsmålet om sagsomkostninger:
1
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/KUU/bilag/110/2171442.pdf
Side 2 af 6
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 130: Henvendelse af 20/4-20 fra Publicure Advokatfirma vedr. Radio- og Tv- nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD
2179098_0004.png
1
Det retlige grundlag
Det følger af retsplejelovens § 314, stk. 1, at når en sag hæves,
[...]
kan retten pålægge en af parterne at betale fulde eller delvise sagsomkostninger til mod-
parten eller bestemme, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.
[...]
Det fremgår videre af lovens § 316, at
[...]
Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige
udførelse. Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5,
erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part eller i medfør af § 260,
stk. 3, nr. 4, repræsenterer en statslig myndighed, erstattes med et passende beløb, og øvrige
udgifter erstattes fuldt ud. [...]
Omkostningernes størrelse bestemmes efter retsplejelovens §§ 312 og 313.
Retsplejelovens § 312, stk. 3, fik sin nuværende udformning med ændringsloven (554)
af 24. juni 2005. Bestemmelsen ledsages af de specielle lovbemærkninger, hvoraf
følgende fremgår:
[...]
For det første kan retten helt eller delvis fritage den tabende part for at betale sagsomkost-
ninger til modparten, hvis særlige grunde taler for det, jf. stk. 2, der i moderniseret form videre-
fører den gældende regel i § 312, stk. 1, 3. led.
Af relevante faktorer, som kan indgå i en samlet vurdering af, om den tabende part helt eller
delvis bør fritages for at betale sagsomkostninger til den vindende part, kan nævnes,
om sagen
har principiel karakter eller videregående betydning. Navnlig hvor dette er
tilfældet, kan der også ligesom i dag tages hensyn til, om en af parterne er
en offentlig myndighed
, en stor erhvervsvirksomhed eller (repræsenteret af) en interesseor-
ganisation eller lignende.
[...]
En delvis fritagelse for betaling af sagsomkostninger kan rent praktisk gennemføres på den
måde, at det beløb, som den vindende part almindeligvis skulle have tilkendt, divideres med to.
[...]
Side 3 af 6
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 130: Henvendelse af 20/4-20 fra Publicure Advokatfirma vedr. Radio- og Tv- nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD
2179098_0005.png
2
Udmåling af sagsomkostninger
Det er udgangspunktet, at en hævet sag omkostningsmæssigt fastsættes, som var den
tabt. PG5 gør desuagtet gældende, at dette udgangspunkt bør fraviges på en af føl-
gende måder:
(i)
Principalt: Sagsomkostningerne ophæves sådan, at hver part bærer egne om-
kostninger.
Subsidiært: Sagsomkostninger udmåles til ikke over DKK 14.400.
(ii)
Disse behandles nærmere i det nedenstående:
2.1
Ad (i) sagsomkostningerne ophæves
Ved kendelse af 14. februar 2020 fandt Københavns Byret ikke, at sagen
[...]
efter det af [PG5] anførte
er af principiel karakter og har generel betydning for
retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt [min frem-
hævning]
[...]
Rettens præmisser for kendelsen bæres efter forholdets natur af de faktiske omstæn-
digheder på kendelsestidspunktet den 14. februar 2020. Hertil bemærkes, at retten
ikke med ovenstående har taget stilling til, om sagen har
[...] videregående betydning
[...]
,
sådan, som dette begreb anvendes i de specielle bemærkninger til retsplejelovens § §
312, stk. 3. Sagens videregående betydning synes oplagt allerede under hensyntagen
til programtilladelsens betydelige økonomiske omfang og kulturelle indvirkning.
Det bemærkes også, at domstolene ikke tidligere har taget stilling til udstrækningen
af den ulovhjemlede myndighedsinhabilitet.
Hertil kommer, at sagen
for så vidt angår de forvaltningsretlige inhabilitetsproble-
matikker
overdrages til Folketingets Ombudsmand på anmodning fra et kvalificeret
flertal af Kulturudvalgets medlemmer.
Side 4 af 6
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 130: Henvendelse af 20/4-20 fra Publicure Advokatfirma vedr. Radio- og Tv- nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD
2179098_0006.png
Der bør endvidere lægges afgørende vægt på, at sagsøgte er en offentlig myndighed,
jf. U 2007.943 H og U 2019.2639 H, og at de styrende omstændigheder for ophævel-
sen (Borgerretsfondens afbrydelse af støtte samt ombudsmandens fornyede inte-
resse i sagen) ikke kan tilskrives PG5’s forhold eller forhold, som PG5 burde eller
kunne have forudset.
Det gøres på ovenstående grundlag gældende, at sagsomkostningerne bør ophæves.
2.2
Ad (ii) sagsomkostningerne overstiger ikke DKK 14.400
Sagens økonomiske værdi andrager DKK 980.000. Det følger af de specielle be-
mærkninger til retsplejelovens § 316, stk. 1, at udgifterne til advokatbistand erstattes
med et standardiseret beløb uafhængigt af de konkret afholdte udgifter.
Ifølge de vejledende takster for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af ud-
gifter til advokatbistand i proceduresager udgør intervallet DKK 43.000
95.000 i
henhold til Vestre Landsrets notat af 10. december 2019 om sagsomkostninger i ci-
vile sager.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at sagen ikke indbefatter syn og skøn eller lig-
nende, og at den for de foreløbigt fremsatte anbringender fremlagte bevisførelse hel-
ler ikke er særligt omfattende.
Hertil kommer, at sagen ifølge sagsøgte er sædvanlig og følger i kølvandet af anden
praksis, jf. svarskriftet på side 53, øverst:
[...]
Der er tale om en sædvanlig prøvelse af lovligheden af en konkret forvaltningsretlig afgø-
relse. Det konkrete udbud er reguleret af en specifik bekendtgørelse med tilhørende udbudsma-
teriale. De fremsatte indsigelser angår om den konkrete evaluering af de indkomne tilbud på
visse punkter måtte være i strid med udbudsmaterialet og almindelige forvaltnings- og EU-retlige
principper om habilitet, ligebehandling og transparens. Der foreligger allerede en omfattende
praksis om rækkevidden af sådanne principper og den konkrete anvendelse heraf er ikke et
principielt spørgsmål. Det forhold, at sagen har fået stor omtale i medierne som følge af, at
udbuddet angik medier, ændrer ikke herpå
[...]
.
Sagsøgtes egne anbringender taler således imod, at der skulle være tale om en kom-
pleks sag.
Det gøres på ovenstående grundlag gældende, at eventuelle sagsomkostninger skal
udmåles i den nederste del af intervallet. Det bemærkes i øvrigt, at sagen er hævet
Side 5 af 6
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 130: Henvendelse af 20/4-20 fra Publicure Advokatfirma vedr. Radio- og Tv- nævnets behandling af tilladelsen til radiokanalen LOUD
2179098_0007.png
omtrent 11 måneder før den berammede dato for hovedforhandlingen, hvorfor sag-
søger ikke med nogen rimelighed kan påstå at have truffet forberedelseshandlinger i
denne forbindelse.
Sagsøgte bør derfor ikke tilkendes over en tredjedel af ovenstående takster for det
potentielle udfald af en hovedforhandling, jf. også retsplejelovens § 314, samt prin-
cippet i § 312, stk. 1. Se i samme retning U 2009.1083 V.
Det gøres samlet gældende at sagsomkostningerne i ingen sammenhænge bør over-
stige DKK 14.400.
---o0o---
Vedbæk, den 20. april 2020
Anders Nørgaard Jensen
Side 6 af 6