København d. 15. april 2020
Dansk scenekunst
–
nødråb fra dem, der ikke kom med i de første pakker.
Dansk scenekunst består af mange aktører, og det kan være svært at have det forkromede
overblik over alle typer arrangementer og dernæst tilsvarende koble dem til de forskellige
kompensationspakker, der løbende er opstået i kølvandet på Covid19 krisen.
Der er handlet hurtigt og ad hoc. Dog er der stadig områder indenfor scenekunst i bred forstand,
som ikke synes at kunne indpasses i eksisterende ordninger, medmindre de rettes til efter behov,
og for mange er tidspresset nu kun et spørgsmål om få uger fra overlevelse til konkurs.
Sommerrevyer, sommerteater, Musicals og Cirkus
Alle arrangører har i øjeblikket forbud mod offentlige forestillinger frem til 10. maj, dvs. evt.
aflyste forestillinger er 100% indtægtstab i perioden. Udgifterne kan omvendt desværre ikke
sættes ned, da der er indgået uopsigelige korttidskontrakter og produktionsomkostninger for
størsteparten er afholdt.
Forsamlingsforbud
I påsken får vi så en melding om, at der er forsamlingsforbud frem til udgangen af august. Det har
ikke været muligt at få et officielt svar på, om grænsen for forsamlinger forventes fortsat at ligge
på 1.000 personer eller om grænsen sættes ned, og det er ganske afgørende at få en afklaring her.
Forbliver grænsen 1.000, kan de fleste revyer, cirkus mm spille, men må forvente betragtelig
publikumstilbagegang grundet den store frygt befolkningen i øjeblikket er grebet af. Til belysning
af dette kan Søren Ravn, Direktør i billetselskabet Billetten oplyse, at få dage efter udmeldingen
om at Danmark lukker ned, gik salget af billetter fuldstændigt i stå, og det er stadig status quo.
Sættes grænsen ned
–
hvilket er mere sandsynligt
–
og måske så langt ned, at der de facto er
spilleforbud sommeren over, må vi vide det hurtigst muligt af hensyn til størst mulig minimering af
underskud.
I disse scenarier er der ingen dækkende kompensationspakker. Vi vil derfor opfordre til at
kompensationspakken for arrangører ændres:
Perioden hvor pakken virker bør dække samme periode, hvor der er
restriktioner/spilleforbud.
Pakken bør dække arrangementer, så den omfatter sommerrevyer, sommerteater og
cirkus, dvs. pakken bør dække ikke blot 1 eller få arrangementer med minimum