Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 114
Offentligt
2173635_0001.png
Martin Qvist Magnussen
[email protected]
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
1. april 2020
Kære Martin Qvist Magnussen
Tak for dine spørgsmål af 19. december 2019, som du sendte som opfølgning på mødet i
Kulturministeriets departement den 17. december 2019.
Nedenfor har vi forsøgt at svare på dine spørgsmål og har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Rigsarkivet.
Jeg skal beklage, at du først modtager svar nu.
Spørgsmål 1.1: Rigsarkivets gennemgang af kosterlisten 2012/2013
Vi har forstået dit spørgsmål sådan, at du er af den opfattelse, at der i den kosterliste,
Rigsarkivet sendte til politiet, var stedbestemt 71 % af kosternes placering og ikke 20
%, som Rigsarkivet har oplyst. Du henviser i den forbindelse til et skema, du så vidt vi
har forstået, har udarbejdet på grundlag af den oprindelige liste.
Kulturministeriet bemærker, at Rigsarkivet har redegjort for problemstillingen i
arkivets redegørelse af 30. oktober 2019, hvoraf følgende fremgår:
”Der blev som nævnt kun gennemgået en mindre del (svarende til ca. 20 %) af de
konfiskerede dokumenter. Hvis der manglede flere dokumenter i en sag på grund af
tyveri, ville det dokument derfor kunne befinde sig blandt de øvrige 80 % af de
konfiskerede dokumenter. Sagt på en anden måde ville en gennemgang af alle de
konfiskerede dokumenter potentielt have kunnet udfylde de manglende huller i sagerne,
der skyldtes tyveri, og som medarbejderen havde noteret. Men fokus var på dette
tidspunkt at hjælpe politiet med at få opbygget anklageskriftet og ikke på, om der
eventuelt kunne mangle flere dokumenter end de konfiskerede.”
Kulturministeriet har bedt Rigsarkivet om at uddybe yderligere, og arkivet oplyser
følgende:
”Rigsarkivets
medarbejdere udarbejdede dengang et foreløbigt, fagligt skøn
over kosternes oprindelsessted i Rigsarkivet bl.a. på baggrund af opslag i Rigsarkivets
elektroniske systemer. Denne vurdering blev noteret i kosterlisten. I forbindelse med den
efterfølgende, fysiske tilbagelægning af de mange koster, viste det sig i mange tilfælde, at
disse skøn var mangelfulde eller forkerte. Også af den grund var arbejdet med
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Kulturministeriets svar på Martin Q. Magnussens spørgsmål vedrørende tyveriet på Rigsarkivet
2173635_0002.png
tilbagelægningen af kosterne meget omfattende og forløb over ganske lang tid.
Kosterlisten er således ikke en kvalificeret facitliste for kosternes stedbestemmelse, men
udtryk for det under omstændighederne bedst mulige faglige skøn. En mindre del af
kosterne (ca. 20%) blev udvalgt og stedbestemt med sikkerhed til brug for politiets
anklageskrift.”
Vi finder, at Rigsarkivet har redegjort tilstrækkeligt for gennemgang af kosterlisten,
herunder at man kun har ønsket at melde den procentdel ud, som man med sikkerhed
havde stedbestemt.
Supplerende kan vi oplyse, at der i perioden fra 2015-2018 blev lavet en komplet
gennemgang, som har givet et langt bedre billede af omfanget af manglerne.
Spørgsmål 1.2: Vedrørende Rigsarkivets faktuelt forkerte oplysninger i 2013
Du spørger, om det ikke havde været mere korrekt i Rigsarkivets redegørelse fra juni
2013 at oplyse Kulturministeriet om, at man ikke havde et overblik endnu.
Kulturministeriet bemærker, at Rigsarkivet har redegjort for, at arkivet i 2013 kom
med faktuelt forkerte oplysninger om, at alle stjålne arkivalier var returneret. Dette
har Rigsarkivet efterfølgende beklaget og berigtiget. Det fremgår af Rigsarkivets
redegørelse, at de faktuelt forkerte oplysninger om, at alle stjålne arkivalier var blevet
tilbageleveret, skete på baggrund af en ikke sikker viden om, at der fortsat var
mangler, herunder at Rigsarkivet først blev endeligt klar over dette ved
tilbagelægningen af de af politiet konfiskerede dokumenter i 2014. I bagklogskabens
lys, kan man således godt sige, at det havde været mere korrekt, hvis Rigsarkivet havde
oplyst om sin usikkerhed om manglernes omfang i redegørelsen fra 2013.
Spørgsmål 1.3: Vedrørende aktindsigt i kosterrapporten
Du stiller følgende spørgsmål:
”Hvorfor
var det så vigtigt for vicedirektør Ole Magnus
Mølbak Andersen at jeg ikke fik aktindsigt i kosterrapporten, som i den grad har været
rygraden i min bog og tv-2
udsendelse samt artiklen i weekendavisen?”.
Kosterlisten var politiets dokument, og du søgte om aktindsigt i listen hos såvel
Rigsarkivet og Politiet. For så vidt angår din anmodning om aktindsigt i kosterlisten
hos Rigsarkivet traf arkivet den 16. oktober 2013 afgørelse om afslag på din anmodning.
Denne afgørelse stadfæstede Kulturministeriet den 4. februar 2014.
Kulturministeriet kan oplyse, at det er almindelig praksis, når der søges aktindsigt i et
dokument, som flere myndigheder ligger inde med, at sagsbehandlingen drøftes mellem
de pågældende myndigheder. Men hver myndighed træffer en selvstændig afgørelse om
anmodning om aktindsigt
–
i dette tilfælde henholdsvis Rigsarkivet og Politiet.
Side 2
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Kulturministeriets svar på Martin Q. Magnussens spørgsmål vedrørende tyveriet på Rigsarkivet
2173635_0003.png
Spørgsmål 2: Rigsarkivets udtalelser om omfanget af mangler i 2013 og 2014
Du oplyser, at Rigsarkivet i 2017 udtalte over for dig, at alle udtalelserne fra 2013 og
2014 var korrekte, da de blev givet.
Kulturministeriet bemærker, at Rigsarkivet i sine redegørelser har beklaget, at de gav
forkerte faktuelle oplysninger i 2013 og i 2014 og oplyste, at arkivet i sidstnævnte
tilfælde var vidende om, at oplysningerne ikke var korrekte.
Det er beklageligt, at de faktuelt forkerte oplysninger blev gentaget over for dig, og at
Rigsarkivet ikke har berigtiget dem over for dig.
Kulturministeriet skal desuden henvise til ministeriets vurdering af Rigsarkivets
redegørelse, hvoraf det fremgår, at Kulturministeriet kritiserede Rigsarkivet for at have
givet faktuelt forkerte oplysninger, og at dette også skete efter 2014 og senest i
forbindelse med vicedirektørens udtalelse til Politiken i september 2019.
Rigsarkivet har beklaget de begåede fejl. Samtidig har Rigsarkivet fået en ny
rigsarkivar, som har iværksat nye tiltag for at få flere arkivalier tilbage og igangsat
udviklingen af Rigsarkivet som professionel forvaltningsmyndighed. Kulturministeriet
finder dette tilfredsstillende.
Spørgsmål 3: Rigsarkivets kontakt til Københavns Politi i 2015
Du oplyser, at Rigsarkivet i 2015 havde kontakt til Københavns Politi, at dette endte i
en undersøgelse af dig, og at Rigsarkivet ikke vil oplyse dig om, hvem der anmeldte dig.
Rigsarkivet har til Kulturministeriet oplyst, at man ikke bad politiet om at undersøge
dig. Kulturministeriet skal bemærke, at ministeriet ikke kan gå ind i politiets
håndtering af sagen, men henviser til Justitsministeriet.
Kulturministeriet har modtaget en klage fra dig vedrørende aktindsigt i sagen..
Kulturministeriet stadfæstede den 4. marts 2020 Rigsarkivets afgørelse af 6. november
2019. Ministeriet indskærpede i den forbindelse over for Rigsarkivet, at Rigsarkivet
fremadrettet sikrer, at offentlighedslovens regler om notatpligt og journaliseringspligt
bliver overholdt. Kulturministeriet opfordrede desuden Rigsarkivet til at kontakte
Københavns Politi med henblik på at forsøge at fremfinde de ønskede oplysninger.
Spørgsmål 4: Politisagen ved Syd- og Sønderjyllands Politi
Du oplyser, at Rigsarkivet i 2016 fik standset efterforskningen af en tyv, der igen solgte
dokumenter fra Rigsarkivet, og du beder Kulturministeriet vurdere sagen på grundlag
af de tilsendte oplysninger
Side 3
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Kulturministeriets svar på Martin Q. Magnussens spørgsmål vedrørende tyveriet på Rigsarkivet
2173635_0004.png
Rigsarkivet har til Kulturministeriet oplyst, at Syd- og Sønderjyllands Politi over for
Rigsarkivet har tilkendegivet, at de vurderede, at der ikke var tilstrækkelig
dokumentation i det tilgængelige materiale, som kunne forsvare/udløse en
ransagningskendelse. Syd- og Sønderjyllands Politi bekræftede dette telefonisk juni
2019.. Rigsarkivet har desuden oplyst, at det efter arkivets opfattelse er forkert, at Ole
Magnus Mølbak Andersen ikke skulle have ønsket en ransagning af Kim Dorph
Vinthers hjem, og at Rigsarkivet under alle omstændigheder ikke har indflydelse på,
om politiet skal foretage ransagning eller ej, da dette beror på en efterforskningsmæssig
vurdering.
Du oplyser i din mail, at Sønderjyllands Politi over for dig har oplyst, at Rigsarkivet
med sine oplysninger til politiet fjernede mistankegrundlaget, og at politiet derfor ikke
kunne ransage.
Kulturministeriet kan ikke vurdere sagen, men henviser til, at der i Rigsarkivets
seneste redegørelse blev peget på, at et bedre samarbejde mellem Rigsarkivet og politiet
kunne have ført til yderligere konfiskation af stjålne arkivalier.
Spørgsmål 5: Vedrørende konklusion på stikprøveundersøgelsen fra 2014
Du henviser til, at der som konklusion på Rigsarkivets stikprøveundersøgelse fra 2014
blev oplyst, at Rigsarkivet ikke fandt det formålstjenligt at iværksætte en
totalgennemgang, men at Rigsarkivet i 2018 oplyser, at det modsatte var tilfældet,
nemlig at en totaloptælling var påkrævet.
Kulturministeriet er klar over, at Rigsarkivet i 2014 ikke ønskede en komplet
gennemgang, da Rigsarkivet mente, at det ikke var formålstjenligt. Kulturministeriet
besluttede imidlertid at bevillige 4,8 mio. kr. til en komplet gennemgang og
digitalisering.
Rigsarkivet har oplyst, at det efter stikprøven i 2014 var Rigsarkivets vurdering, at den
var repræsentativ for et skøn over manglerne. Det viste sig senere at være en
fejlvurdering. Totalgennemgangen gav et mere præcist overblik over manglerne. Det
var herefter tydeligt for Rigsarkivet, at totalgennemgangen var en rigtig beslutning.
Spørgsmål 6: Vedrørende metode for mangelgennemgangen fra 2015-2018
Du oplyser, at der i Rigsarkivets optælling fra december 2018 findes en række fejl og
misinformationer.
Kulturministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Rigsarkivet, som oplyser følgende:
”Rigsarkivet finder totalgennemgangen metodisk og praktisk tilfredsstillende
gennemført, og bemærker at der kan være mangler, som er overset eller ikke har kunnet
identificeres som tyveri. På et møde mellem MQM, politiet og Rigsarkivet den 18/9 2019
blev det aftalt, at Martin Q. Magnussen skulle fremsende dokumentation til Rigsarkivet
Side 4
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Kulturministeriets svar på Martin Q. Magnussens spørgsmål vedrørende tyveriet på Rigsarkivet
2173635_0005.png
vedr. yderligere mangler. Rigsarkivet har ikke modtaget yderligere oplysninger eller
dokumentation fra Martin Q. Magnussen.”
Kulturministeriet finder ikke grundlag for at kritisere Rigsarkivet for metoden, der blev
benyttet ved totalgennemgangen, men ministeriet anerkender også, at der ved en større
gennemgang kan ske fejl, og det er vigtigt, at listen løbende opdateres, når der kommer
nye oplysninger, eller fejl konstateres.
Alle forslag til en forbedring af listen, så denne kan blive mest retvisende, er velkomne,
og Kulturministeriet vil dele dine forslag med Rigsarkivet.
Spørgsmål 7: Vedr. rådgivning fra Kammeradvokaten om overtrædelse af vilkår for
arkivadgang
Vi har forstået dit spørgsmål således, at du ønsker Kulturministeriets vurdering af
Rigsarkivets håndtering af sagen fra 2017 vedr. overtrædelse af vilkår for arkivadgang,
samt hvorfor det ikke fremgik af Rigsarkivets redegørelse, at Rigsarkivet selv fik kritik
af Kammeradvokaten.
Kulturministeriet bemærker, at Kammeradvokatens rådgivning af Rigsarkivet ikke er
indgået i ministeriets undersøgelse af tyverisagen.
Kulturministeriet kan oplyse, at Kammeradvokaten fungerer som rådgiver i juridiske
spørgsmål for en del af statens institutioner, og at ministeriet opfatter det, at
Rigsarkivet i denne sag har bedt Kammeradvokaten om at rådgive om, hvorvidt
Rigsarkivet havde pligt til at politianmelde en overtrædelse af vilkårene for indsigt i
henhold til arkivloven, er et udtryk for, at arkivet tager en overtrædelse af vilkårene
alvorligt, og for at man ønsker at behandle den konkrete sag korrekt.
Kammeradvokaten nævner i sin rapport, at Rigsarkivet i et par tilfælde har begået fejl i
sin vejledning af dig i forbindelse med vilkårene. Rigsarkivet har skønnet, at dette ikke
var nødvendigt at nævne i Rigsarkivets redegørelse til Kulturministeriet.
Kulturministeriet er enigt i denne vurdering, da disse oplysninger ikke ville have haft
betydning for ministeriets vurdering af sagen.
Spørgsmål 8: Vedrørende placering af ansvar i tyverisagen
Du spørger, om der er en person, der kan stilles til ansvar for fejl begået i Rigsarkivets
håndtering af tyverisagen.
Rigsarkivet har beklaget de begåede fejl. Samtidig har Rigsarkivet fået en ny
rigsarkivar, som har iværksat nye tiltag for at få flere arkivalier tilbage og igangsat
udviklingen af Rigsarkivet som professionel forvaltningsmyndighed. Kulturministeriet
finder dette tilfredsstillende. Om sagen skal have interne konsekvenser for
medarbejdere på Rigsarkivet vil være op til rigsarkivarens vurdering.
Side 5
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Kulturministeriets svar på Martin Q. Magnussens spørgsmål vedrørende tyveriet på Rigsarkivet
2173635_0006.png
Kulturministeriet har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bente Skovgaard Kristensen
Afdelingschef
Side 6