Til:
Erhvervsminister Simon Kollerup
Kulturminister Joy Mogensen
22. marts 2020
Brev vedr.: Udfordringer for zoologiske haver og akvarier under COVID-19
Som formand for Danske Zoologiske Haver & Akvarier (herefter DAZA), retter jeg herved officiel
henvendelse til både Dem, Kulturminister Joy Mogensen og Dem, Erhvervsminister Simon Kollerup.
Alle vores medlemsinstitutioner har nøje fulgt regeringens retningslinjer. Det betyder, at samtlige
medlemmer har lukket ned for besøgende og alle arrangementer er aflyst.
Konsekvensen af nedlukningerne er, at alle vores medlemmers indtægter er ophørt helt. Det medfører at
likviditeten hos de enkelte zoologiske haver og akvarier udfordres. Mange af vores medlemmer har kun
likviditet til ganske få måneder, så dette er en virkelig kritisk situation, da vi snart ikke kan passe og fodre
vores dyr på forsvarlig vis.
Dyrehold under pres
Vi kan ikke
–
som mange andre erhverv
–
lukke ned og hjemsende vores personale under COVID-19, da vi
netop har dyrehold der skal passes og tekniske anlæg (akvariepumper, rensningsanlæg, temperaturstyring
etc.) der skal tilses dagligt.
Vi arbejder allerede med nødberedskab, hvor vi har opdelt vores dyrepassere og teknisk personale i
grupper, der ikke har fysisk kontakt og forhåbentlig derigennem minimerer risikoen for potentiel smitte af
hinanden.
Udfordringer
De udfordringer vi står med, kan sammenfattes til:
Vi kan ikke lukke vores institutioner ned og sende personalet hjem under COVID-19
Ingen indtægter og manglende likviditet
Risiko for at miste vores højsæson der starter fra påsken
Langtidspåvirkning og usikkerhed på hvornår der vil være normalisering af besøgsantal igen
Nuværende hjælpepakker løser ikke de akutte økonomiske udfordringer