KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Redegørelse til Kulturministeriet om

Rigsarkivets tyverisag

27. september 2019

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

Indhold

Redegørelsens formål ..........................................................................................................................................3

1. Tidslinje for Rigsarkivets tyverisag...................................................................................................................4

2. Redegørelse for det samlede sagsforløb .........................................................................................................5

3. Rigsarkivets sikringsniveau ..............................................................................................................................8

3.1. Vurdering af mulighed for yderligere kvalificering af listen over manglende arkivalier ..............................9

3.2. Vurdering af Rigsarkivets nuværende sikringsniveau ................................................................................10

. Rigsarkivets reaktio på oplys i ger fra Marti Q. Mag usse s og ’De forsvu d e azidoku e ter’

.....11

4.1. Har Rigsarkivet forholdt oplysninger for Kulturministeriet, pressen og offentligheden? ..........................11

4.2. Har Rigsarkivet bevidst blokeret for Martin Q. Magnussens aktindsigter og adgangsansøgninger i

relatio til ha s resear h til oge ’De forsvu d e azidoku e ter’?

............................................................12

. . Har Rigsarkivet a

eldt Marti Q. Mag usse for ’afpres i gslig e de forhold’?

.................................12

4.4. Øvrige forhold i relation til Martin Q. Magnussens bog .............................................................................13

5. Opsummering og fremadrettede initiativer ..................................................................................................14

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

Redegørelsens formål

Kulturministeriet har den 19. september 2019 bedt om en redegørelse i anledning af de anklager, der rettes

mod Rigsarkivet i bogen

’De

forsvundne nazidokumenter’ af Martin Qvist Magnussen, som udkom 19. septem-

ber 2019. Redegørelsen indeholder følgende elementer:

1. En tidslinje for Rigsarkivets tyverisag, hvor de væsentligste aktiviteter i tilknytning hertil er listet

2. En redegørelse for det samlede sagsforløb i Rigsarkivet fra man blev opmærksom på tyveri af arkivalier

og frem til nu

3. En redegørelse for de foranstaltninger, Rigsarkivet har taget, og en vurdering af, om der er behov for

yderligere foranstaltninger fx i forhold til at identificere yderligere manglende arkivalier, i forhold til

sikkerhed eller andet

4. En redegørelse for, om

oplys i ger i Marti Q. Mag usse s og ’De forsvu d e azidoku e ter’ giver

Rigsarkivet anledning til at revurdere Rigsarkivets indsats hidtil eller justere de planer, Rigsarkivet hidtil

har lagt og ageret i forhold til

5. En sammenfatning med bud på opfølgende aktiviteter, der kan hjælpe til at bringe stjålen kulturarv til-

bage til samlingerne

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

1. Tidslinje for Rigsarkivets tyverisag

Den følgende tidslinje er udarbejdet for at give størst muligt overblik over forløbet vedr. Rigsarkivets tyverisag.

Der er kun medtaget væsentligste aktiviteter med vægt på opfølgende aktiviteter i relation til skærpet sik-

ringsniveau.

2012

•

28. september: Rigsarkivet modtager henvendelse fra Martin Q. Magnussen om mistanke om tyveri.

•

1. oktober: Møde mellem Rigsarkivet og Martin Q. Magnussen om tyverimistanken.

•

3. oktober: Rigsarkivet anmelder tyverisagen til Københavns Politi.

•

Oktober: Rigsarkivet gennemfører midlertidige sikringsforanstaltninger på læsesale.

•

24. oktober: Københavns Politi gennemfører to anholdelser og en række ransagninger. Arkivalier konfiskeres.

•

November: Rigsarkivet bistår Københavns Politi med udarbejdelse af kosterliste og anklageskrift. Arbejdet pågår til

januar 2013.

2013

•

7. maj: Rigsarkivet afleverer redegørelse til Kulturministeriet om sikringsforhold i arkivets læsesale.

•

17. maj: De to anklagede i tyverisagen idømmes hhv. 21 og 24 måneders ubetinget fængsel.

•

August: Rigsarkivet modtager de konfiskerede koster tilbage fra Københavns Politi. Materialet lægges på

arkivsagerne frem til februar 2014.

•

3. september: Rigsarkivet indfører permanente, skærpede sikringsforanstaltninger på læsesalene.

•

15. januar: Rigsarkivet fremsender notat til Kulturministeriets Sikringsudvalg om status over implementering af

sikringstiltag.

•

April: Sammen med Kulturministeriets Sikringsudvalg besluttes det at gennemføre en systematisk

stikprøveundersøgelse med henblik på identifikation af omfang af mangler i retsopgørsmaterialet fra Københavns

Byret. Undersøgelsen pågår sep. 2014 - jan. 2015.

•

30. januar: Rapport om stikprøveundersøgelsen afleveres til Kulturministeriets Sikringsudvalg.

•

6. februar: Rigsarkivet genanmelder sagen til politiet på baggrund af stikprøveundersøgelsen.

•

November: Kulturministeriet bevilger 4,8 mio. kr. til en fuld mangelgennemgang og digitalisering.

•

December: Ny sikringsplan for Rigsarkivet træder i kraft. Denne omfatter bl.a. sikringspolitik og en ny

sikringsorganisation.

2014

2015

2016

•

Maj: Der indføres digital registrering af brugere med anvendelse af sundhedskort og billed-ID på alle læsesale.

2018

•

21. december: Rigsarkivet fremsender afsluttende rapport om Rigsarkivets retsopgørsprojekt til Kulturministeriet

og Kulturministeriets Sikringsudvalg.

2019

•

18. september: Rigsarkivet afholder møde med Martin Q. Magnussen, hvor også Københavns Politi deltager. En

eventuel ny efterforskning af sagen vurderes og foretages af politiet.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

2. Redegørelse for det samlede sagsforløb

28. september 2012 modtog Rigsarkivet en henvendelse fra Martin Q. Magnussen, der havde begrundet mis-

tanke om, at der i en periode systematisk var stjålet arkivalier fra Rigsarkivets samlinger, mere konkret fra

Retsopgøret efter Besættelsen. Der var endvidere konkret mistanke til to navngivne personer. Henvendelsen

blev 1. oktober 2012 fulgt op med et møde mellem Rigsarkivet og Martin Q. Magnussen, og hans oplysninger,

sammenholdt med efterfølgende kontrolundersøgelser og overvågning på læsesalen, medførte, at Rigsarkivet

3. oktober 2012 anmeldte sagen til Københavns Politi.

Efter indledende efterforskning gennemførte Københavns Politi 24. oktober 2012 to anholdelser og en række

ransagninger på forskellige adresser i og omkring København. I forbindelse med ransagninger konfiskeredes i

alt godt to hyldemeter arkivalier, som i al væsentlighed kunne konstateres stjålet fra Rigsarkivet. Københavns

Politi gennemførte i forbindelse med den fortsatte efterforskning en række supplerende ransagninger, som

medførte, at yderligere stjålne dokumenter dukkede op. Fra november 2012 og frem til januar 2013 bistod

Rigsarkivet Københavns Politi med at udarbejde en kosterliste over de i alt 1.146 koster og i øvrigt med udar-

bejdelsen af anklageskrift. En vurdering til anklageskriftet, foretaget af auktionshuset Bruun Rasmussen, an-

slog, at det konfiskerede materiale havde en handelsværdi på mellem 1,5 og 3 mio. kr.

Ved retsmødet i maj 2013 erklærede de to anklagede, Kim Dorph Vinther og Henrik Irdan, sig skyldige i hoved-

parten af anklageskriftet og modtog domme på henholdsvis 24 og 21 måneders ubetinget fængsel. Daværende

rigsarkivar Asbjørn Hellum udtalte i forbindelse med dommen til DR Nyhederne:

”Vi reg er ed, det er alt det

stjålne materiale, som er fundet, og at vi får det tilbage. Vi kan selvfølgelig ikke sige det på et enkelt blads eller

papirs øjagtighed.”

Rigsarkivet iværksatte straks i oktober 2012 en række midlertidige sikringsforanstaltninger på sine læsesale,

bl.a. øget overvågning og runderinger. Sideløbende udarbejdede en arbejdsgruppe en redegørelse om

’Sik-

ringsforhold i Statens Arkivers

læsesale’

(2013-001418), som blev afleveret til Kulturministeriet 7. maj 2013.

Redegørelsen indeholdt foruden en gennemgang af sagsforløbet 14 konkrete indstillinger til styrkelse af sik-

ringsniveauet i Rigsarkivets læsesale, herunder lovhjemmel til visitation af brugere. 13 tiltag blev efterfølgende

implementeret i 2013, mens lovhjemmel til visitation blev opnået i 2014.

Rigsarkivet fik de mange konfiskerede koster tilbage fra Københavns Politi i august 2013. Herefter blev der

gennemført et stort arbejde med at indplacere de tilbagekomne arkivalier i de rette sager/æsker. Arbejdet var

langvarigt og kompliceret, da der i langt fra alle sager findes registrering på dokumentniveau, og det dermed

ofte er vanskeligt at bedømme, fra hvilken sag dokumenterne stammer. Ved tilbagelægningens afslutning blev

der derfor oprettet en arkivpakke med dokumenter fra retsopgøret efter besættelsen, som med sikkerhed

relaterede hertil, men hvor det endnu ikke havde kunnet ladet sig gøre endeligt at sagsbestemme dem.

I forbindelse med tilbagelægningen og i relation til en artikel i Weekendavisen (’Reoler

es forsvu d e aziguld’

fra 21. februar 2014), blev det i stigende grad klart, at der fortsat var betydelige mangler i de såkaldte retsop-

gørssager.

I dialog med Kulturministeriets Sikringsudvalg blev det derfor i april 2014 besluttet at gennemføre

Journalist Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen afleverede i den forbindelse 86 dokumenter fra det såkaldte Bov-

ruparkiv til daværende rigsarkivar Asbjørn Hellum. Arkivalierne var ikke en del af den oprindelige tyverisag, men stjålet fra

læsesal i Jylland af en bruger umiddelbart før den skærpede sikring trådte i kraft i efteråret 2012. Denne sag medførte

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

en systematisk stikprøveundersøgelse med henblik på at få dokumentation for omfanget af manglende doku-

menter forårsaget af tyveri. Kulturministeriets Sikringsudvalg godkendte i den forbindelse metode og tidsplan

for undersøgelsen.

Den systematiske stikprøveundersøgelse blev gennemført i efteråret 2014, og rapport herom med titlen:

’Rap-

port af stikprøveundersøgelse af Københavns Byrets 21. -

25. Afdeli gs retsopgørssager’

(2014-003881) blev

fremsendt til Kulturministeriets Sikringsudvalg 30. januar 2015. I rapporten konkluderedes, at der kunne kon-

stateres mangler i 8,6 % af de undersøgte sager, og at der i 2,9 % af de undersøgte sager var klare tegn på ty-

veri. På den baggrund valgte Rigsarkivet 6. februar 2015 at genanmelde tyverisagen til Københavns Politi. Kø-

benhavns Politi valgte 23. april 2015 at henlægge sagen med følgende begrundelse:

”Købe hav s Politi agter

ikke at påbegynde yderligere efterforskning, da

[…]

der er ringe udsigt til, at en yderligere efterforskning vil

op å resultater. Fre ko

er der ye spor i sage , ka de ge optages.”

I november 2015 bevilgede Kulturministeriet Rigsarkivet 4,8 mio. kr. til at gennemføre en fuld gennemgang og

digitaliseringsforberedelse af det omfattende sagsmateriale (1,9 mio. kr.) samt digitalisering af samme (2,9

mio. kr.). Rammen for gennemgangen var alle de ca. 1.500 arkivpakker, som Kim Dorph Vinther og Henrik

Irdan havde haft adgang til. Projektet gennemførtes i perioden 2016-2018 og blev afsluttet med rapport til

Kulturministeriet med titlen

’Afslutte de rapport til Kultur i isteriet og Kultur i

isteriets Sikringsudvalg om

Rigsarkivets retsopgørsprojekt’

(16/01061). Resultatet var for det første digitalisering af 3,2 mio. billedfiler. For

det andet kunne det i rapporten konkluderes, at der var mangler i 30,9 % af de undersøgte sager, og at der i

4,6 % af de undersøgte sager var klare tegn på tyveri.

I alt kunne der konstateres 471 mangler med klare tegn

på tyveri. Det konkluderes videre, at det reelle tal efter al sandsynlighed er højere, men at dette i de fleste

tilfælde ikke med sikkerhed kan dokumenteres, da materialet ikke er registreret på dokumentniveau.

Digitaliseringen af materialet fra retsopgøret og besættelsen betyder, at materialet ikke længere tilgås i papir

fra læsesalene, men derimod digitalt via sikker forbindelse eller på en tablet på en læsesal. Dette udgør en

konkret sikring mod fremtidigt tyveri.

Rigsarkivet har i hele perioden, fra 28. september 2012 og frem til september 2019, løbende kommunikeret

med Martin Q. Magnussen om forhold i relation til tyverisagen, herunder i henhold til offentlighedsloven be-

handlet en række anmodninger om aktindsigt samt i henhold til arkivloven behandlet en lang række anmod-

ninger om arkivadgang. Rigsarkivet har videre besvaret en lang række spørgsmål i relation til Martin Q. Mag-

nussens arbejde med sin bog. Rigsarkivet har oplyst Martin Q. Magnussen, at man meget gerne modtager op-

lysninger, som kan føre til, at stjålne dokumenter kan returneres til deres plads i samlingerne. Dette er fx kon-

kret sket 31. august 2016 med anmeldelse af tyveri fra en sag fra Københavns Amts Søndre Birks Politi. Anmel-

delsen førte til konfiskation af stjålne arkivalier.

I forbindelse med research til sin bog ansøgte Martin Q. Magnussen og fik adgang 25. august 2016 til samtlige

retsopgørssager i Københavns Byrets 21. - 25. afdeling (i alt 906 pakker) med det formål at undersøge fortsatte

politianmeldelse til Nordjyllands Politi 21. februar 2014. Trods konkret mistanke til en person, kunne Nordjyllands Politi

ikke rejse sigtelse, og sagen blev efterfølgende henlagt. I artiklen i Weekendavisen udtalte Asbjørn Hellum:

”Vi ka ikke

afvise, at der er stjålet mere, men det vil være et voldsomt stort arbejde at skulle gå det hele igennem. Vi har lavet nogle

stikprøveko troller, og fra de sager var der ikke stjålet oget, og derfor er vi ri elig beroligede.”

Rapporten gør rede for metoden og forklarer, at der er mangler af flere andre årsager end tyveri.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

mangler som følge af tyveri.

I maj 2017 konstaterede Rigsarkivet, at Martin Q. Magnussen havde overtrådt

arkivlovens adgangsregler ved at videregive oplysninger fra en straffesag mod en person ved navn Hugo Hen-

ning Plaun til journalist Poul Pilgaard Johnsen. Dette førte til artiklen

’Krigshelte i Charlotte lu d’,

som blev

bragt i Weekendavisen 5. maj 2017. Det fremgår af artiklen, at Poul Pilgaard Johnsen havde skrevet artiklen på

baggrund af informationer fra arkivalier i Københavns Byret, som Martin Q. Magnussen havde videregivet til

ham. Martin Q. Magnussen fulgte videre op på historien i artikler i Ekstrabladet 6. maj 2017 og i Sjællandske

10. maj 2017. Efter rådgivning fra Kammeradvokaten valgte Rigsarkivet 20. oktober 2017 at tildele Martin Q.

Magnussen en administrativ indskærpelse vedr. overtrædelse af vilkår fastsat i hans adgangstilladelse af 25.

august 2016 (16/05307).

Det har i hele sagens forløb været Rigsarkivets tilgang, at viden om potentielle lovovertrædelser bør videregi-

ves til politiet, som er rette myndighed til at håndtere oplysninger i relation til tyverisagen og til at efterforske

sagen. Rigsarkivet bistår i al muligt omfang politiets efterforskning.

Rigsarkivet kontaktede i februar 2019 Københavns Politi med henblik på rådgivning om det forhold, at Martin

Q. Magnussen i sin korrespondance med Rigsarkivet kunne fortælle, at han var vidne om ulovlig besiddelse af

offentlige arkivalier, men alene ønskede at oplyse nærmere herom under særlige omstændigheder og ikke

direkte til politiet. Rigsarkivet skal beklage uhensigtsmæssigt ordvalg i skrivelsen.

Rigsarkivet har 18. september 2019 afholdt møde med Martin Q. Magnussen, hvor også Københavns Politi

deltog. Det er Rigsarkivets forventning, at dette møde følges op af et møde mellem Martin Q. Magnussen og

Københavns Politi med henblik på eventuel fornyet efterforskning af sagen. Rigsarkivet bistår herefter på alle

måder politiets arbejde.

Sagerne fra retsopgøret er endnu ikke 75 år gamle og er jf. arkivloven ikke umiddelbart tilgængelige, da de indeholder

følsomme personoplysninger.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

3. Rigsarkivets sikringsniveau

Som direkte konsekvens af tyverisagen udarbejdede Rigsarkivet med bistand fra Kammeradvokaten i for-

året

e redegørelse til Kultur i isteriet ed title : ’Sikri gsforhold i State s Arkivers læsesale’.

Denne indeholdt 14 konkrete indstillinger til styrkelse af sikringsniveauet, herunder lovhjemmel til visita-

tion af brugere. Disse var:

1. Indførelse af visitation af brugere ved etablering af sikringssluser

2. Indførelse af restriktive begrænsninger for, hvad brugerne må medtage på læsesalene

3. Fast tildeling af læsesalspladser, så brugere ikke kan sidde isoleret

4. Etablering af særlige læsesalspladser til anvendelse af arkivalier af enestående national betydning

og særligt tyvetækkelige arkivalier

5. Størst mulig begrænsning af de områder, hvor originale arkivalier kan befinde sig

6. Bedre, ensartet og mere synlig skiltning

7. Etablering af standardiserede regler for god opførsel på læsesalene

8. Indførelse af ufravigeligt princip om, at læsesalene altid skal være bemandet i åbningstiden

9. Indførelse af ufravigeligt sikringskrav skal være gældende, uanset hvordan og hvornår læsesalene

anvendes af brugere

10. Tv-overvågning opgraderes og tilpasses aktuelle forhold

11. Midlertidigt stop for udlån af arkivalier til læsesale uden for Rigsarkivet permanentgøres

12. Mulighederne for sikker identifikation af brugerne undersøges

13. Organiseringen af sikringsarbejdet knyttet til Rigsarkivets læsesale koordineres og optimeres

14. Rigsarkivet sikres lovhjemmel til visitation ved tilføjelse af institutionen til lov nr. 246 af den 8. ju-

ni 1978 om visse foranstaltninger imod tyveri fra Det Kgl. Bibliotek

Alle 14 initiativer er følgende implementeret i 2013 og 2014 og er forsat i kraft. Det bemærkes, at (12)

sikker identifikation af brugerne er indført ved anvendelsen af sundhedskort og/eller billedlegitimation, at

(13) sikringsniveau på læsesalene løbende evalueres af Rigsarkivets Sikringsudvalg, som mødes fire gange

årligt, og som løbende opdaterer Rigsarkivets Sikringsinstruks, samt at (14) Rigsarkivet pr. 1. marts 2014

fik hje

el til visitatio af rugere ved ’Lov

om visitation på visse statslige og statsanerkendte kulturarvs-

institutioner med publikumsadgang til samlingerne’. Sikker, digital identifikation af brugerne ved anven-

delse af sundhedskort og billedidentifikation implementeredes i sin nuværende form i maj 2016.

Opfølgning på og implementering af sikringsinitiativer er sket i løbende dialog med Kulturministeriets

Sikringsudvalg, bl.a. i statusrapport fremsendt til udvalget 30. januar 2014.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

Det løbende arbejde med at sikre opretholdelsen og forbedre sikringsniveau i Rigsarkivets læsesale er jf.

Rigsarkivets Sikringsplan placeret hos områdelederen for Vejledning og Brugerinddragelse. Denne sikrer

(evt. via læsesalskoordinatorerne på de fire læsesale), at:

a) Medarbejdere, der betjener læsesalene, har den fornødne indsigt i regler og procedurer

b) At regler og procedurer overholdes i det daglige arbejde

c) At hændelser indrapporteres, og at der følges konkret op på dem

Områdelederen besøger ca. 7-10 gange årligt alle læsesale og inspicerer i den forbindelse forholdene.

Sikringsforhold drøftes endvidere løbende på møder med medarbejderne på de fire adresser, og der hol-

des årligt et møde på hver læsesal, hvor alle medarbejdere mødes, og hvor forholdene på den konkrete

læsesal evalueres, og eventuelle tilretninger aftales.

På det overordnede plan drøftes sikringsforholdene på læsesalene løbende i Rigsarkivets Styregruppe for

Sikringsarbejde, der også løbende iværksætter nye tiltag på området. Der pågår således for tiden et om-

fattende arbejde med at kortlægge og klassificere alle områder (og herunder også læsesale og omliggen-

de områder), hvor der forefindes arkivalier, for på den baggrund at sikre, at der findes de fornødne pro-

cedurer for alle scenarier.

Rigsarkivet deltager aktivt i europæiske og nordiske netværk vedr. sikring af kulturarv for at videndele på

området og lade sig inspirere fra andre landes arbejde med at forhindre tyveri af kulturarv.

Rigsarkivet har retningslinjer for overvågning af salg af offentligt arkivmateriale. Bliver Rigsarkivet i den

sammenhæng opmærksom på materiale, som er statslig ejendom, vindiceres dette efter arkivlovens § 16.

Er der begrundet mistanke om, at materialet er stjålet fra Rigsarkivets samlinger, gennemføres politian-

meldelse. Rigsarkivet vurderer løbende, om retningslinjerne skal justeres.

Med sammenlægningen af Rigsarkivets og Det Kgl. Biblioteks læsesale i København primo 2020 er det

aftalt, at Rigsarkivet vil styrke samarbejdet med Det Kongelige Biblioteks sikringsafdeling særligt mhp.

vidensdeling og uddannelse af personale.

3.1. Vurdering af mulighed for yderligere kvalificering af listen over manglende arkivalier

Kulturministeriets bevilling fra november 2015 til en komplet mangelgennemgang og digitalisering af retsop-

gørsarkivalierne giver Rigsarkivet et godt, men ikke komplet grundlag for at vurdere de fortsatte mangler i

materialet. Den samlede mangelliste er således vigtig i forhold til dels at vurdere omfanget af mangler og dels

at identificere stjålent materiale, når det måtte dukke op

–

enten af frivillighedens vej eller ved politiets ind-

sats.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

Mangelgennemgangen har leveret et tilstrækkelig sikkert overblik over mangler i samlingen, men den har ikke

kunnet levere en sikker liste over alle mangler forårsaget af tyveri. Dels er materialet særdeles omfattende,

komplekst og i en del tilfælde noget rodet. Dels har ikke alle retter i forbindelse med aflevering til Rigsarkivet

til age i 9 ’er e og 9 ’er e

været lige grundige i tilbagelægningen af sager, som har været forelagt lands-

retter eller Højesteret, og det er langt fra alle steder, at der findes detaljerede bilagsfortegnelser over hele

materialet. Det i sin tid afleverede materiale er således ikke komplet. Dette er et normalt vilkår i arbejdet med

arkivalier i Rigsarkivets samlinger.

Når det således ikke er muligt at fastlægge præcist, hvad der indgik i materialet, da det blev overdraget til

Rigsarkivet, er det heller ikke muligt at fastlægge præcist, hvad der mangler. Det skal derfor understreges, at

det ikke lader sig gøre at lave en komplet og dækkende mangelliste.

Martin Q. Magnussen har i arbejdet med sin bog fundet en række tilfælde, hvor Rigsarkivets medarbejdere

ikke har noteret mangler forårsaget af tyveri, men hvor det alligevel vurderes overvejende sandsynligt, at det-

te er tilfældet. Dette er beklageligt, men med tanke på omfanget og kompleksiteten af materialet er det næ-

sten uundgåeligt, at der kan være sket fejl undervejs i gennemgangen, herunder være foretaget fejlagtige

skøn. Rigsarkivet har anmodet Martin Q. Magnussen om at få en samlet liste over de mangler, han har fundet,

som Rigsarkivet ikke har registreret, så det kan blive vurderet, om manglerne sandsynligt skyldes tyveri eller

muligvis altid har manglet i det afleverede materiale. Mangellisten kan på den baggrund blive opdateret.

Det er ikke Rigsarkivets vurdering, at yderligere systematisk gennemgang af materialet vil klarlægge mangler i

et omfang, der kan forsvare så omfattende en ressourceallokering.

Rigsarkivet vil fremadrettet i sin sikringsorganisation halvårligt evaluere mangellisten og vurdere, om yderlige-

re tiltag kan bidrage til komplettering af denne.

3.2. Vurdering af Rigsarkivets nuværende sikringsniveau

Det er Rigsarkivets vurdering, at sikringsniveauet i dag ligger højt i forhold til de europæiske nationalarki-

vers sikringsniveau. Det er endvidere Rigsarkivets vurdering, at tyveri af det omfang, der fandt sted i peri-

oden 2009-2012, ikke sandsynligt vil kunne finde sted i dag. Ligesom andre kulturarvsinstitutioner konsta-

terer Rigsarkivet, at der altid vil være en restrisiko, og at det derfor ikke kan garanteres, at tyveri aldrig vil

kunne finde sted.

Rigsarkivet vurderer løbende om sikringsniveauet er det rette jf. også afsnit 3. Rigsarkivets Sikringsniveau.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

4. Rigsarkivets reaktion på oplysninger fra

Marti Q. Mag usse s og ’De forsvu d e azidoku-

e ter’

I det følgende forholder Rigsarkivet sig til konkrete udsagn i Martin Q. Magnussens bog

’De forsvu d e azi-

doku e ter’

i forhold til en vurdering af, hvorvidt de giver anledning til revurdering af Rigsarkivets hidtidige

indsats eller justering af de planer, Rigsarkivet hidtil har lagt og ageret i forhold til.

4.1. Har Rigsarkivet forholdt oplysninger for Kulturministeriet, pressen og offentligheden?

Flere steder i Martin Q. Magnussens bog (fx s. 90 ff., s. 146, s. 158 og s. 190) fremgår det, at Rigsarkivet bevidst

skulle have udtalt usandheder i forbindelse med tyverisagen til Kulturministeriet, pressen og offentligheden.

Konkret henvises der gentagne gange specifikt til forhenværende rigsarkivar Asbjørn Hellums udtalelser til

pressen i forbindelse med dommen 17. maj 2013 samt til Poul Pilgaard Johnsens artikel i Weekendavisen i

februar 2014 i relation til tyverisagen, tyvenes baggrund samt opdagelsen af en ny, mindre sag.

Udarbejdelsen af kosterlisten for Købehavns Politi i efterår/vinter 2012-2013 havde til formål at opbygge et

anklageskrift til brug for retssagen. Dette skete ved detaljeret beskrivelse af kosterne samt en spejling af ud-

valgte koster i Rigsarkivets samlinger, så det kunne bevises, at kosterne rent faktisk var stjålet herfra. Kosterne

befandt sig hos politiet i Station City på Halmtorvet, og spejlingen til Rigsarkivets samlinger skete derfor alene

via kosterlisten. At der i denne er noteret mangler i tillæg til kosterlisten, kunne have gjort Rigsarkivets team

opmærksom på, at der kunne være yderligere mangler, hvilket desværre ikke skete. Rigsarkivet fik først et

klart billede af, at der fortsat i signifikant omfang manglede arkivalier, da arbejdet med tilbagelægning af arki-

valier blev gennemført i efteråret 2013 og vinteren 2014. Sammenholdt med det faktum, at flere arkivalier fra

tyveriet dukkede op, blev der i 2014 lavet en systematisk stikprøveundersøgelse, der blev opbygget et doku-

menterbart overblik over omfanget af mangler, og sagen blev genanmeldt til politiet.

Daværende rigsarkivar Asbjørn Hellums udtalelse 17. maj 2013 skete på baggrund af en endnu ikke sikker vi-

den i Rigsarkivet om, at der fortsat var mangler i samlingerne. Asbjørn Hellums udtalelse 21. februar 2014 bur-

de derimod være bragt i overensstemmelse med en på det tidspunkt sikker viden i organisationen af fortsatte

mangler i samlingerne. Udtalelsen var på den baggrund fejlagtig, hvilket Rigsarkivet beklager.

Rigsarkivet konstaterer, at det i forbindelse med og siden genanmeldelsen 6. februar 2015 ved flere lejligheder

klart er meldt ud, at der fortsat er mangler i samlingerne, som må formodes at stamme fra tyveriet i perioden

2009-2012.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

4.2. Har Rigsarkivet bevidst blokeret for Martin Q. Magnussens aktindsigter og adgangsansøgninger

i relation til

ha s resear h til oge ’De forsvu d e azidoku e ter’?

Martin Q. Magnussen har i betydeligt omfang i perioden 2012-2019 søgt og fået aktindsigt jf. bestemmelserne

i offentlighedsloven og arkivadgang jf. bestemmelserne i arkivloven. I bogen får man flere steder det indtryk

(fx s. 227), at Rigsarkivet bevidst har blokeret for Martin Q. Magnussen adgang til sagsakter og ikke umiddel-

bart tilgængelige samlinger.

Rigsarkivet har gennemgået den omfattende journaliserede korrespondance mellem Rigsarkivet og Martin Q.

Magnussen, herunder seks sager om aktindsigt. Det er Rigsarkivets vurdering, at disse er behandlet korrekt iht.

bestemmelserne i offentlighedsloven.

I forbindelse med Martin Q. Magnussens i alt 10 ansøgninger om arkivadgang jf. arkivloven er der konstateret

overskridelser i to af sagerne jf. de sagsbehandlingskrav, som fremgår af arkivlovens § 36. Begge tilfælde er fra

2014. I det ene tilfælde er sagsbehandlingsfristen overskredet med én dag. I det andet tilfælde er sagsbehand-

lingsfristen pga. en sagsbehandlerfejl overskredet med knap en måned.

Efter rådgivning fra Kammeradvokaten valgte Rigsarkivet 20. oktober 2017 at tildele Martin Q. Magnussen en

administrativ indskærpelse vedr. overtrædelse af vilkår fastsat i hans adgangstilladelse af 25. august 2016

(16/05307). Denne handling beror alene på det forhold, at Martin Q. Magnussen har tilsidesat sine adgangsvil-

kår og videregivet følsomme personoplysninger til tredjepart.

Endelig har Rigsarkivet løbende mundligt og skriftligt besvaret en lang række henvendelser og spørgsmål fra

Martin Q. Magnussen i forbindelse med tilblivelsen af hans bog.

Det er Rigsarkivets målsætning at lette adgangen til samlingerne for borgerne, så de kan bringes i anvendelse

til flere. Rigsarkivet har derfor stort fokus på hurtig og korrekt sagsbehandling af de mange anmodninger om

indsigt i adgangsbegrænset materiale, som Rigsarkivet modtager årligt. Sagsbehandlingstiden er et fast måle-

punkt i Rigsarkivets rammeaftale med Kulturministeriet.

4.3.

Har Rigsarkivet a

eldt Marti Q. Mag usse for ’afpres i gslig e de forhold’?

Rigsarkivet har igennem sagsforløbet været undrende over, at Martin Q. Magnussen ikke løbende har anmeldt

sin viden om ulovlige forhold til politiet, eller alternativt fremsendt dokumentation for de ulovlige forhold til

Rigsarkivet, som kunne danne grundlag for anmeldelse, som det fx reelt skete i sagen fra 2016, hvor der blev

konfiskeret stjålne arkivalier på en adresse på Amager. Rigsarkivet har i den sammenhæng noteret sig, at Mar-

tin Q. Magnussen

–

som han selv har oplyst

–

er politiassistent, og at der i den sammenhæng kan gælde særlig

dekorum.

Rigsarkivet valgte den 7. februar 2019 at orientere Københavns Politi med henblik på rådgivning om det for-

hold, at Martin Q. Magnussen i sin korrespondance med Rigsarkivet kunne fortælle, at han havde viden om

ulovlig besiddelse af offentlige arkivalier, men alene ønskede at oplyse nærmere herom ved et personligt mø-

de med Rigsarkivet og ikke direkte til politiet.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

Der var således ikke tale om en anmeldelse fra Rigsarkivets side. Rigsarkivet skal i den forbindelse beklage den

uhe sigts æssige for uleri g vedr. ’afpres i gslig e de forhold’.

Martin Q. Magnussen klagede 26. februar 2019 til Kulturministeriet over Rigsarkivets håndtering af denne sag.

Kulturministeriet konkluderede i sit svar 19. juni 2019, at ministeriet ikke fandt grundlag for at kritisere Rigsar-

kivets håndtering af sagen i forbindelse med henvendelserne fra Martin Q. Magnussen og Rigsarkivets efter-

følgende korrespondance med Københavns Politi.

4.4. Øvrige forhold i relation til Martin Q. Magnussens bog

Har Rigsarkivet bevidst stoppet for en ransagning, der potentielt kunne have frembragt stjålne arkivalier?

I Martin Q. Magnussens bog fremgår på s. 174-175, at vicedirektør ved Rigsarkivet, Ole Magnus Mølbak Ander-

sen, bevidst skulle have forhindret, at Kim Dorph Vinthers hjem i Sønderjylland i februar 2017 blev ransaget,

selvom der forelå klare beviser for, at denne skulle have solgt de arkivalier, der i sagen fra 2016 var blevet kon-

fiskeret af Københavns Politi fra en adresse på Amager.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i den sammenhæng over for Rigsarkivet oplyst, at de vurderede, at der ikke

var tilstrækkelig dokumentation i det tilgængelige materiale, som kunne forsvare/udløse en ransagningsken-

delse. Dette er bekræftet telefonisk af Syd- og Sønderjyllands Politi i juni 2019. Det er efter Rigsarkivets opfat-

telse forkert, at Ole Magnus Mølbak Andersen ikke skulle have ønsket en ransagning af Kim Dorph Vinthers

hjem, og Rigsarkivet har under alle omstændigheder ikke indflydelse på, om der skal foretages ransagning eller

ej, da dette beror på en efterforskningsmæssig vurdering.

Rigsarkivet kan dog ikke udelukke, at en større informationsudveksling mellem Københavns Politi, Syd- og Søn-

derjyllands Politi og Rigsarkivet i denne sag kunne have bidraget til, at stjålne effekter kunne være blevet kon-

fiskeret.

Begyndte tyverierne før 2009?

I Martin Q. Magnussens bog (s. 223) antydes det, at tyverierne startede lang tid før 2009. Det er korrekt, at

Rigsarkivet har haft bekymringer om, at dette skulle være tilfældet, men der er ikke fundet pålidelig dokumen-

tation herfor. Det er ligeledes korrekt, at bestillingssedlerne før 2009 er kasseret, men da retsopgørssagerne

kræver adgangsansøgning før levering til læsesal, da de indeholder følsomme personoplysninger og endnu ikke

er 75 år gamle, kan Rigsarkivet afvise, at Kim Dorph Vinther og Henrik Irdan på denne måde har kunnet stjæle

retsopgørsarkivalier fra Rigsarkivet tidligere end februar 2009, hvor deres første adgangstilladelse blev givet.

Dette kan dokumenteres i Rigsarkivets eget arkiv.

Har Rigsarkivet leveret arkivalier tilbage til Kim Dorph Vinther, som retteligt hører til i samlingerne?

Martin Q. Magnussen beskriver i sin bog på s. 169-171, at Rigsarkivet potentielt kan have tilbageleveret arkiva-

lier til Kim Dorph Vinther, som retteligt hører til i samlingerne (sagerne mod S.E. Berthelsen og Volmer Ander-

sen).

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Orientering af Kulturudvalget om redegørelse fra Rigsarkivet om tyverisag

Rigsarkivet har i sit arbejde med identifikation af kosterne allokeret fagpersonale med høj anciennitet og for-

skererfaring til at påvise sammenhængen mellem koster og mangler i samlingerne. I de tilfælde, hvor materiale

er blevet leveret tilbage til tyven, er der gjort ekstra indsats for, at der ikke er sket fejl. Der er derfor anvendt

forsigtighedsprincip, men det kan ikke fuldt ud garanteres, at der ikke er sket fejl.

På baggrund af den tilgængelige information kan Rigsarkivet ikke med sikkerhed be- eller afkræfte, om der i

den konkrete sag skulle være sket en fejlvurdering med det resultat, at enkelte arkivalier tilhørende samlin-

gerne ved en fejl er blevet tilbageleveret til Kim Dorph Vinther. Rigsarkivet modtager gerne Martin Q. Magnus-

sens dokumentation for forholdet med henblik på at vurdere, om det kan være tilfældet.

5. Opsummering og fremadrettede initiativer

Rigsarkivet har i hele det snart syvårige forløb med tyverisagen taget denne meget alvorligt. Sagen har direkte

medført en lang række initiativer til højnelse af Rigsarkivets sikringsniveau og styrkelse af sikringsorganisation.

Arbejdet med mangelgennemgang, digitalisering m.v. har været omfattede, og der vil formentlig fortsat tilgå

informationer, der har indflydelse herpå.

Der er elementer i forløbet, som Rigsarkivet kunne ønske sig havde været håndteret anderledes. Rigsarkivet

beklager således, at den daværende rigsarkivar i februar 2014 udtalte, at næsten alle arkivalier fra tyverisagen

var kommet tilbage på plads, når der på det tidspunkt i Rigsarkivet fandtes viden om, at der fortsat var mang-

ler i samlingerne, hvilket efterfølgende kunne dokumenteres i forbindelse med den systematiske mangelgen-

nemgang.

Det er grundlæggende Rigsarkivets vurdering, at de sikringsmæssige initiativer, der blev taget i forlængelse af

sagen, og den struktur, der er implementeret omkring Rigsarkivets sikringsorganisation, udgør en solid ramme

for det fortsatte sikringsarbejde. Inden for disse rammer forholder Rigsarkivet sig løbende og systematisk til,

om procedurer og retningslinjer efterleves, og om sikringsniveauet generelt er på rette niveau.

Herudover ser Rigsarkivet fremadrettet en række muligheder i forhold til, at mere af det stjålne materiale

kommer tilbage på rette plads i samlingerne:

Det er Rigsarkivets forventning, at den videre dialog mellem Martin Q. Magnussen og Københavns Politi

med henblik på eventuel fornyet politimæssig efterforskning af sagen kan medføre, at yderligere stjålent

materiale dukker op. Rigsarkivet bistår på alle måder politiets arbejde hermed.

Rigsarkivet indgår gerne i en dialog med politiet og Kulturministeriet om nye, relevante muligheder og

initiativer, der kan bidrage til, at materiale fra tyverisagen kan komme tilbage til Rigsarkivet herunder ek-

sempelvis en frit-lejde ordning for tilbagelevering.

Rigsarkivet vil halvårligt via sin sikringsorganisation evaluere mangellisten og vurdere, om yderligere tiltag

kan gøres, og herunder sikre, at der i Rigsarkivets daglige arbejde er fokus og opmærksomhed på nye in-

formationer, der kan bidrage til kvalificering af mangellisten.

Endelig vil Rigsarkivet løbende vurdere behovet for yderligere digitalisering og mulighederne for at

skaffe bevillinger hertil, så tyvetækkelige arkivalier og arkivalier af enestående national betydning ikke

længere skal leveres til anvendelse på læsesalene.