Faktaark
Energi- og miljøhensyn i kirkebygninger og kirkegårdsarealer
samt drift af kirkens jorde
10. sep. 2020
Kirkebygninger
Energiforbedringer af kirkebygninger har længe været i fokus i folkekirken. Konkret er det særligt
bedre efterisolering og optimering eller udskiftning af varmeanlæg, kirkerne har fokus på.
Miljø- og energihensyn i kirkebygninger
•
•
•
Lovpligtig energimærkning af nye præstegårde og sognegårde siden 2009. Energimærk-
ning af præstegårde og sognegårde over 250 m
2
fornyes hvert 7. år.
Krematorier skal opfylde en række miljømæssige forhold, som kræver særlig godken-
delse.
Det årlige kirkesyn, hvor både kirkebygningerne og kirkegården synes, omfatter både
miljø- og energihensyn. Ved mangler relateret hertil udspecificeres der ved synet, hvilke
nye arbejder eller foranstaltninger der skal udføres for at bringe kirken i forsvarlig stand.
•
Folkekirken har en varme-, energi- og klimakonsulent, som yder sagkyndig rådgivning
indenfor sit fagområde til menighedsråd samt afgiver erklæringer i sager, der kræver kir-
kelige myndigheders godkendelse. Dette indbefatter bl.a. energiforbrug, energisparemu-
ligheder, sager om klimaforhold og udførelse af energianlæg i kirkerne.
EnergiTjenesten har siden 2009 udbudt energitjek til kirker, og i 2016 havde ca. 25 % af kirkerne i
folkekirken fået et sådant tjek. Landsforeningen er ikke bekendt med tallet for 2020.
Kirkegårdens arealer
Det er menighedsrådets ansvar at forhindre, at kirkegården bebygges eller bruges på ”skæm-
mende måde”. Kirkegården og dens miljø kan reguleres af menighedsrådet gennem bestemmel-
ser i kirkegårdsvedtægten. Her er der både æstetiske og miljømæssige hensyn at tage. Menig-
hedsråd har rundt omkring i landet implementeret
tiltag for at forbedre miljøet på kirkegårde.
Eksempler herpå er:
•
Sprøjtefri kirkegårde:
siden 1993 har det været forbudt at anvende kemiske bekæmpel-
sesmidler mod ukrudt på menighedsdrevne kirkegårde og diger. Bekæmpelsesmidler
mod skadedyr må bruges efter de almindelige regler, men kirkegården er forpligtet til at
registrere sit forbrug af bekæmpelsesmidler efter særlige regler.
•
Tiltag til at understøtte biologisk mangfoldighed på kirkegården:
•
bevare dele af døde træer, etablere blomsterenge og områder med naturgræs
(højt græs) for at skabe insektlevesteder