Menighedsrådsvalg 2020
26. aug. 2020
Status ny valgform
Landsforeningen af Menighedsråd står fuldt ud bag den nye valgform, hvor menig-
hedsrådet vælges på en valgforsamling. Menighedsrådene har taget godt imod æn-
dringen, som vil styrke menighedsrådenes legitimitet.
Valget forberedes grundigt og med stort engagement af menighedsrådene og valgbe-
styrelserne. Det er vores indtryk, at de nu gennemførte orienteringsmøder er lykkedes
efter hensigten.
I et fælles projekt med Kirkeministeriet støtter vi op med kurser, rådgivning og materia-
ler til menighedsråd og valgbestyrelser og med den landsdækkende informationsind-
sats
’Brug din stemme’.
Status corona
Den fælles dato for det offentlige orienteringsmøde den 12. maj blev udsat til 9. juni.
Kort efter blev en fælles dato opgivet og erstattet med en sidste frist den 21. august.
Det betyder, at orienteringsmøderne afholdes på forskellige tidspunkter og under for-
skellige forhold. Det reducerer effekten af møderne, men det har ikke afgørende be-
tydning for valgets legitimitet og gennemførelse.
Der blev i pressen rejst ønske om udsættelse af valgdatoen den 15. september. Fast-
holdelsen af datoen gav anledning til dialog med enkelte debattører, men mødte gene-
rel opbakning.
Opmærksomhedspunkter
•
Sogne med tradition for listevalg
I enkelte sogne findes fortsat kirkelige grupperinger, som har tradition for at
opstille lister til menighedsrådsvalget. Her kan valgforsamlingen opleves som
en generende unødvendighed inden listevalget gennemføres. Problemstillin-
gen var kendt under lovgivningsarbejdet, og erfaringerne må indgå i evalue-
ringen. Vi forventer stadig færre afstemningsvalg.
•
Lokaleudfordring pga. corona
Adgangen til valgforsamlingen for alle interesserede kan være udfordret men
er afgørende for legitimiteten. Vi rådgiver om f.eks. på forhånd at reservere
adgang til et større lokale (f.eks. kirkerummet eller skolen), for det tilfælde at
interessen viser sig større end forventet.