Folkekirken i coronaperioden
26. aug. 2020
Folkekirken kan noget, som danskerne har brug for, ikke mindst i en krisetid. Som mennesker har vi
åndelige, sociale og kulturelle behov, og for mange er folkekirken et sted, hvor disse behov bliver
mødt.
Folkekirken har genoptaget aktiviteter efter genåbningen
De lokale kirker har indarbejdet solide rutiner til håndtering af corona, og indenfor disse begrænsnin-
ger er de kirkelige handlinger i fuld aktivitet.
•
Lokalt udvises der stor ansvarlighed og respekt for anbefalinger og restriktioner i tilrettelæg-
gelsen og udførelsen af det kirkelige arbejde.
•
Der er travlhed med at indhente konfirmationer, bryllupper og dåb, der blev udsat under ned-
lukningen.
Erfaringer fra nedlukningen
Nedlukningen af folkekirken var en stor forandring, som blev besluttet og styret centralt med begræn-
set inddragelse af menighedsrådene. Folkekirkens særlige organisationsform udviste sine styrker og
svagheder.
Styrker
•
Folkekirken nedsatte en tværgående task force mhp. at koordinere vejledning og informa-
tion til menighedsrådene.
•
Landsforeningens samlede vejledning, som opdateredes dagligt, blev meget bredt an-
vendt i menighedsrådene og hos andre folkekirkelige aktører.
Svagheder
•
Særligt i begyndelsen skabte de mange forskelligartede vejledninger lokal usikkerhed i
menighedsrådene om fortolkningen heraf.
•
Især retningslinjerne for begravelser, herunder afstandskrav og deltagerantal i kirken og
på kirkegården, gav problemer lokalt.
Erfaringer fra genåbningen
•
Også internt i folkekirken var der debat om, hvor hurtigt folkekirken skulle genåbne. Landsfor-
eningen udarbejdede et oplæg til genåbningsplan, som siden indgik i sektordialogen.
•
Retningslinjerne blev offentliggjort aftenen før ikrafttrædelsen den 18. maj. Landsforeningens
rådgivning til menighedsrådene var at prioritere sikker genåbning i tæt dialog med kirkens
medarbejdere.
•
Under genåbningen er fokus flyttet tilbage til det lokale ansvar i menighedsrådene for at tilret-
telægge arbejdet og de kirkelige aktiviteter.