Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Høring over cirkulærer vedrørende valg til menighedsråd
Vedlagt fremsendes udkast til 4 cirkulærer til brug for de ordinære valg til me-
nighedsråd i 2020:
1) Cirkulære om valgret og valgbarhed
2) Cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling
3) Cirkulære om afstemningsvalg ved valg til menighedsråd
4) Cirkulære om indberetning om valg til menighedsråd, konstituering og kas-
sation af valgmateriale mv.
Baggrunden for cirkulærerne
I foråret 2018 blev lov om ændring af lov om valg til menighedsråd vedtaget i
Folketinget med ikrafttrædelsesdato 1. januar 2020. Lovændringen, der første
gang finder anvendelse ved de ordinære valg til menighedsråd i 2020, medfø-
rer, at valgforsamling fremover vil være den formelle hovedregel ved valg til
menighedsråd. Valgforsamlingen kombineres med et optaktsforløb samt en
mulighed for at udløse et efterfølgende afstemningsvalg, som det kendes i dag.
Den nye valgform indebærer bl.a., at der skal afholdes en valgforsamling i alle
sogne den 3. tirsdag i september, dvs. tirsdag den 15. september 2020. Valgets
øvrige frister beregnes i forhold til valgforsamlingen og vil derfor være ander-
ledes end hidtil. Der er som bilag til dette brev vedlagt en tidslinje for menig-
hedsrådsvalget 2020.
De 4 cirkulærer er dels en udmøntning af de nye regler, som følger af lovæn-
dringen i 2018 og de lovændringer, der følger af det netop fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om valg til menighedsråd (L 5), dels en videreførelse af
hidtil gældende regler for valg til menighedsråd.
Tidligere har reglerne været fastsat i et samlet cirkulære, men for at øge over-
skueligheden og brugervenligheden er der valgt en opdeling i 4 cirkulærer.
Frederiksholms Kanal 2121
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Postboks 2123
www.km.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Akt nr.: 69592
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 9. oktober 2019
Cirkulærernes indhold
1) Cirkulære om valgret og valgbarhed
Cirkulæret indeholder nærmere regler om, hvem der har valgret og valgbarhed
til menighedsrådsvalg, hvilke frister der gælder for at blive optaget på valgli-
sten til valgforsamling og til eventuel afstemningsvalg og om berigtigelse af
valglister.
1