Cirkulære om indberetning om valg til menighedsråd, konstituering og kassation af
valgmateriale mv.
(Til biskopperne, stiftsadministrationerne, valgbestyrelserne og menighedsrådene)
Cirkulæret indeholder bestemmelser i forbindelse med valg til menighedsråd og skal ses i
sammenhæng med cirkulære om valgret og valgbarhed, cirkulære om orienteringsmøde og
valgforsamling og cirkulære om afstemningsvalg ved valg til menighedsråd.
I medfør af § 6 d, § 22, stk. 3, og § 24 i lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24.
juni 2013, med de ændringer, som følger af § 1 i lov nr. 312 af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. xx af xx
2019, fastsættes:
Kapitel 1
Indberetning om valget
Valgforsamling
§ 1.
I Valgsystemet registreres personnummer, navn, og adresse på de opstillede kandidater og
stedfortrædere.
Stk. 2.
Valgets resultat registreres i form af antal stemmeberettigede, antal gyldige stemmer i alt, antal
ugyldige stemmer (bortset fra blanke stemmer) og antal blanke stemmer ved henholdsvis valg af
medlemmer og valg af stedfortrædere. Det registreres endvidere, hvor mange stemmer der blev
afgivet på den enkelte kandidat, hvilke kandidater der blev erklæret for valgt, samt det
medlemsnummer der tilfaldt enhver af de valgte.
Stk. 3.
Tilsvarende registrering som nævnt i stk. 1 og 2 foretages ved valg af stedfortrædere.
§ 2.
Valgbestyrelsen indtaster de i § 1 nævnte oplysninger i Valgsystemet. Blanketten med resultatet af
valgforsamlingen udskrives herefter fra Valgsystemet og underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten
som afslutning på valgforsamlingen og indsættes i menighedsrådets beslutningsprotokol.
Stk. 2.
Valgbestyrelsen kan i stedet for den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde udfylde blanketten med
resultatet af valgforsamlingen manuelt. Inden valgforsamlingen udskrives blanketten fra
Valgsystemet. Som afslutning på valgforsamlingen udfylder valgbestyrelsen blanketten, der herefter
underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten og indsættes i menighedsrådets beslutningsprotokol.
Efter valgforsamlingen og senest tirsdagen i ugen efter valgforsamlingen, dvs. senest tirsdag den 22.
september 2020, indtaster valgbestyrelsen blanketten i Valgsystemet. Hvis valgforsamlingen er
afholdt en anden dag, jf. § 13, stk. 2, i cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling, skal
indtastningen være afsluttet senest ugedagen efter valgforsamlingens afholdelse.
§ 3.
Indtastningen foretages af valgbestyrelsens formand eller af en person, der er bemyndiget hertil af
valgbestyrelsen.
§ 4.
Valgbestyrelsen sender via Valgsystemet en udskrift af beslutningsprotokollen til
stiftsadministrationen senest 2 dage efter valgforsamlingen, dvs. senest torsdag den 17. september
2020. Hvis stiftsadministrationen varetager indtastningen i Valgsystemet på vegne af valgbestyrelsen,
1
Aktid. 68086