Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2226020_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Jeg kan oplyse Kirkeudvalget om, at der er offentliggjort en ny bekendtgørelse
om
mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd,
provsti- og budgetudvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til menig-
hedsråd som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19).
Bekendtgørelsen regler afspejler den gradvise genåbning og samfundet og fol-
kekirken, og reglerne ligger tættere op af de almindelige regler i den kirkelige
lovgivning, der er forbundet med afholdelse af møder i menighedsråd, provsti-
og budgetudvalg m.v.
Med den nye bekendtgørelse kan møder i menighedsråd, provsti-, og budgetud-
valg m.v. stadig afholdes uden, at offentligheden får adgang, jf. bekendtgørel-
sens § 3.
Møderne kan som hidtidig foregå over video eller telefon. Nu er det dog ikke
længere formanden, der alene træffer denne beslutning. Hvis et menigheds-
råds-, provsti- eller budgetudvalgsmøde m.v. skal foregå over telefon eller vi-
deo, skal det besluttes i enighed. Enighed kan konstateres på skriftligt grund-
lag. Formanden kan dog tillade, at et eller flere medlemmer deltager via video-
eller telefonforbindelse. Reglerne fremgår af bekendtgørelsens § 7.
Hvis offentligheden ikke har adgang til mødet, eller mødet holdes som et tele-
fon- og videomøde, er det nu et krav, at der enten transmitteres fra mødet, eller
at en lyd- eller videooptagelse af mødet offentliggøres hurtigt efter, at mødet er
slut. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 4. Tidligere skulle der i disse situatio-
ner så vidt muligt transmitteres eller offentliggøres en lyd-/videooptagelse.
I forhold til det kommende menighedsrådsvalg fremgår det af bekendtgørel-
sens § 10, at menighedsrådet skal afholde et orienteringsmøde senest den 21.
august 2020. Menighedsrådet skal senest 2 uger inden orienteringsmødet be-
kendtgøre tid og sted for mødet. Bestemmelsen om orienteringsmødet har
hidtil fremgået af bekendtgørelse nr. 604 af 12. maj 2020 om ændring af be-
kendtgørelse
om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i me-
nighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til
menighedsråd som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19) og er
videreført i uændret form.
Bekendtgørelsen er tilgængelig på retsinformation.dk og vedlægges til Kirkeud-
valgets orientering.
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
Akt nr.: 112303
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 10. juli 2020
KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til menighedsråd som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19), fra kultur- og kirkeministeren
2226020_0002.png
Bekendtgørelsen ophæves den 1. september 2020.
Akt nr.: 112303
Side 2
Med venlig hilsen
Joy Mogensen
/ Anette Mia Rasmussen