Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del Bilag 43
Offentligt
2190908_0001.png
Til:
Afrapportering i forbindelse med tillægsbevilling fra fællesfonden
Forfatter:
Yvonne Nielsen Alstrup
Dato:
31-01-2020
Dokumenttype:
Dokumentationsrapport
Etåblering åf et folkekirkeligt beredskåb
for kirken på låndet
Kirken på låndet
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Indholdsfortegnelse
A. Forord
..................................................................................................................................................
5
B. Vilkår og rammer for rapporten
............................................................................................
7
Indledning
...................................................................................................................................................
7
Datagrundlag
.............................................................................................................................................
7
Opbygning og indhold
............................................................................................................................
7
C.
Projektet: ”Kirken på Landet”
.................................................................................................
8
Formålet med projektet......................................................................................................................... 8
Midler til at nå målet............................................................................................................................... 9
Følgegruppen............................................................................................................................................. 9
Fokusgruppen
.........................................................................................................................................
10
D. Indsatsområderne
.......................................................................................................................
11
Introduktion
.............................................................................................................................................
11
5 platforme
...............................................................................................................................................
12
De syv indsatsområder
........................................................................................................................
13
Læsevejledning
.......................................................................................................................................
14
1.Hvilken
retning
....................................................................................................................................
15
1.1 Hvilken betydning har de kirkelige for folkekirkens fremtid
–
på landet og i byen.
Indledning
.................................................................................................................................................
15
1.2 Vi af samme sind
.............................................................................................................................
17
1.3 Forskellige strategier for lokal kirkeudvikling
....................................................................
22
2. Præst på landet
..................................................................................................................................
24
Indledning
.................................................................................................................................................
24
2.1 Netværk for præster på landet
..................................................................................................
24
2
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
2.2 Præstearbejde i storpastorater
.................................................................................................
25
2.3 Landpræsteembedet
.....................................................................................................................
29
2.4 Inspiration fra udlandet
...............................................................................................................
30
2.5 Materiale til inspiration
...............................................................................................................
31
3.Diakoni
...................................................................................................................................................
33
Indledning
.................................................................................................................................................
33
3.1 Fyraftensmøder om diakoni i landdistrikterne
..................................................................
33
3.2 Hovedpointer fra møderne
.........................................................................................................
34
3.3 Inspiration til det videre arbejde med diakoni på landet
...............................................
36
4.Provstiet og kommunen................................................................................................................... 39
Indledning
.................................................................................................................................................
39
4.1 Undersøgelsen
.................................................................................................................................
39
4.2 Hovedtendenser fra minirapporten
........................................................................................
39
4.3 Idekataloget
......................................................................................................................................
43
4.4 Afsluttende bemærkning
.............................................................................................................
44
4.5 Materiale til inspiration
...............................................................................................................
44
5.Kirken og civilsamfundet
................................................................................................................
45
Indledning
.................................................................................................................................................
45
5.1 Undersøgelsen
.................................................................................................................................
45
5.2 Hovedtendenser fra rapporten
.................................................................................................
46
5.3 Svar på undersøgelsesspørgsmålene
......................................................................................
49
5.4 Gode spørgsmål at arbejde videre med lokalt
.....................................................................
50
5.5 Konferencen...................................................................................................................................... 51
5.6 Materiale til inspiration
...............................................................................................................
51
6.Kirken i Sommerlandet
....................................................................................................................
53
Indledning
.................................................................................................................................................
53
6.1 Undersøgelsen
.................................................................................................................................
53
3
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
6.2 Hovedtendenser fra undersøgelsen
........................................................................................
54
6.3 Rapportens konklusioner
............................................................................................................
56
6.4 Idekataloget
......................................................................................................................................
58
6.5 Implementering af sommerlandsprojektet lokalt
..............................................................
58
6.6 Materiale til inspiration
...............................................................................................................
59
7.Huset og haven
....................................................................................................................................
60
Indledning
.................................................................................................................................................
60
7.1 Projektet bag indsatsområdet
...................................................................................................
61
7.2 Materiale til inspiration
...............................................................................................................
62
E. Opsamling og perspektivering
......................................................................................
63
Indledning
.................................................................................................................................................
63
Om indsatsområdet: Hvilken retning
.............................................................................................
63
Om indsatsområdet: Præst på landet
.............................................................................................
64
Om indsatsområdet: Diakoni
.............................................................................................................
65
Om indsatsområdet: Provstiet og kommunen
............................................................................
66
Om indsatsområdet: Kirken og civilsamfundet
..........................................................................
66
Om indsatsområdet: Kirken i sommerlandet
..............................................................................
67
Om indsatsområdet: Huset og haven
.............................................................................................
67
Afsluttende bemærkning
....................................................................................................................
68
F. Fremtidens kirke på landet
....................................................................................................
69
Indledning
.................................................................................................................................................
69
Det internationale beredskab
...........................................................................................................
70
Det nationale beredskab
.....................................................................................................................
71
Vidensbanken
..........................................................................................................................................
74
Afsluttende bemærkninger
................................................................................................................
76
Epilog
..........................................................................................................................................................
78
Bilagsliste
..................................................................................................................................................
79
4
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0005.png
Kirken på landet
A. Forord
Det har i flere år været tydeligt, at kirkerne og menighederne på landet har været udfordret af
urbaniseringen. Det faktum at befolkningen i højere og højere grad flytter fra landet til byerne
har givet nye vilkår at være kirke under i landsognene. Urbanisering og centralisering har
medført, at landområderne har mistet arbejdspladser. Skoler og institutioner er lukket.
Omfattende butiksdød og stadig dårligere infrastruktur som følge af det faldende indbyggertal
liv på låndet, og derfor blev en årbejdsgruppe med nåvnet ”Kirken på låndet” etåbleret i
har sat sine spor i landsognene. Alle disse grundvilkår for livet på landet præger også kirkens
.
1
Bag initiativet stod Teologisk Pædagogisk Center
2
, Grundtvigsk Forum samt Lolland Falster
stift.
3
Arbejdsgruppen ville undersøge, hvordan kirkens situation på landet så ud og indkredse,
hvori forskellen mellem kirken i byen og kirken på landet bestod med henblik på at finde nye
veje og muligheder for kirken på landet.
I foråret 2014 løb en konference af stablen på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster,
hvor man havde fokus på situationen i landsognene. Her deltog daværende kirkeminister
Marianne Jelved, og hun opfordrede til, at konferencen skulle følges op for at evaluere på,
hvordan udviklingen havde været i takt med, at der nu var sat fokus på området.
Arbejdsgruppens ihærdige indsåts for åt sætte ”Kirken på Låndet”
på dagsordenen medførte
allerede i juni samme år, at man i samarbejde med Landsforeningen af menighedsråd fik midler
af Folkekirkens Videnspulje til en stor undersøgelse af, hvilke former for landsogne der er i
Danmark og en beskrivelse af deltagerne i de kirkelige aktiviteter i udvalgte landsogne.
Undersøgelsen udkom som en værkstedsrapport i 2015, og resultaterne har siden dannet
grundlag for, hvordan man kategoriserer forskellige typer af landsogne og deres
urbaniseringsgrad.
4
Rasmussen, Steen Marqvard: Forskellige vilkår for folkekirken på landet, 2015
Nu en del af Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter, FUV
3
Arbejdsgruppens medlemmer var: Birgitte Rosager Møldrup (sognepræst, tovholder), Holger Villadsen (provst
emeritus, sekretær), Birger Nygaard (Folkekirkens Mission), Christina Rygaard Kristiansen (sognepræst i
Tingsted), Gustav Gerstrøm (menighedsrådsmedlem i Ildved), Marie Hedegaard Thomsen (ph.d. fra Aarhus
Universitet), Merethe Jørgensen (sognepræst i Åstrup) og Mogens Hess (menighedsrådsmedlem i Horbelev).
4
Rasmussen, Steen Marqvard: Forskellige vilkår for folkekirken på landet, 2015
1
2
5
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0006.png
Kirken på landet
I forlængelse af undersøgelsen ansøgtes der igen i efteråret 2014 i et samarbejde mellem
projektlederstilling for projekt ”Kirken på Låndet”.
Midlerne blev bevilliget i 2015 som en
Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter og arbejdsgruppen om midler til finansiering af en
det har fra starten været afgørende, at projektet skulle bygges på nogle solide vidensrapporter,
der skulle danne basis for et stykke praksisnært, handlingsorienteret netværks- og
udviklingsarbejde. I den firårige projektperiode med start den 1.februar 2016 skulle der sættes
særligt fokus på de udfordringer, der er for kirken på landet og udarbejdes strategier for,
hvordan kirker i landsogne kan forholde sig til de ændrede vilkår. Der er altså dels tale om en
analytisk del, som handler om at undersøge og forstå vilkårene for folkekirken i landdistrikter
dels en politisk del, der kan være handlingsvejledende for kirkens ledelse herunder
menighedsråd og præster.
stillingen som projektleder for ”Kirken på Låndet” med henblik på åt færdiggøre projektet , idet
De sidste 11 måneder af projektperioden har undertegnede, Yvonne Nielsen Alstrup, overtaget
samt sikre at der fremadrettet vil være etableret et landsdækkende netværk, som vil arbejde
videre med de udfordringer, der er forbundet med at være kirke på landet. I dette arbejde er
indgået opsamling og afsluttende møder med følgegruppen, færdiggørelse af undersøgelsen om
forholdet mellem provsti og kommune, afsluttende møder med præstenetværket, etablering af
fremtidige kurser og 5-årsplan for landsnetværket,
plånlægning og åfvikling åf konferencen ”Vi
åf såmme sind ”, plånlægning åf åfslutningseventet og sidst men ikke mindst udårbejdelse åf
denne rapport.
og kurser for det nationale beredskab (Landsnetværket for Kirken på Landet), organisering af
projektleder.
5
”Kirken på Låndet”-projektet
er det første store projekt i Videnscenterregi, og
tillægsbevilling fra fællesfonden, og året efter blev provst Hasse Neldeberg Jørgensen ansat som
tidligere projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen er blevet udnævnt til provst for de danske
menigheder i Sydslesvig. Undertegnede har primært beskæftiget mig med at afslutte projektet,
5
Se beskrivelsen af projektet til Fællesfonden i bilag 1
6
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0007.png
Kirken på landet
B. Vilkår og rammer for rapporten
Formålet med rapporten er
åt redegøre for de forskellige indsåtsområder under ”Kirken på
Indledning
Låndet”-projektet.
Rapporten er også tænkt som baggrundsmateriale for og inspiration til at
arbejde videre med de udfordringer, som er forbundet med at være kirke på landet. Der er tale
om en dokumentationsrapport, der er deskriptiv i forhold til projektet og de 7 indsatsområder.
Det betyder, at det der beskrives er, hvad der er foregået og hvem, der har været involveret i
arbejdet. Rapporten er udarbejdet af Yvonne Nielsen Alstrup, som har været ansat som
projektleder siden 1.marts 2019.
Datagrundlag
Det skriftlige materiale, der har været til rådighed, er primært fundet på projektets hjemmeside
og er af forskellig karakter: Det er deltagerbeskrivelser fra konferencer, artikler hvor
journalister har beskrevet arbejdet, studierapporter og meget andet. På de fire indsatsområder,
der er en projektbeskrivelse til, har det været muligt at beskrive området mere indgående og
særligt de store undersøgelser af henholdsvis præsters arbejde i storpastorater, forholdet
mellem provsti og kommune, menighedsrådenes muligheder for at indgå i det lokale
samarbejde samt sommerlandsprojektet har i særlig grad givet god mulighed for at formidle
relevante informationer videre.
Opbygning og indhold
Indledningsvist beskrives selve projektet, hvorefter progressionen på indsatsområderne i
projektperioden gennemgås. Beskrivelsen af projektet og indsatsområderne er baseret på
ovennævnte dokumentation, hvorimod såvel opsamling og perspektivering som kapitlet om
fremtidens kirke på landet er mine refleksioner over arbejdet med projektet i projektperioden.
I de sidste kapitler er der altså fokus på, hvad projektet har medført og kan pege på i fremtidens
arbejde med kirken i landdistriktssogne.
7
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0008.png
Kirken på landet
C. Projektet: ”Kirken på Landet”
Projektet ”Kirken på Låndet” er et firårigt projekt åfviklet i perioden frå den . februår
Indledning
til
den 31. januar 2020. Projektet er finansieret af en tillægsbevilling fra fællesfonden. Jævnfør
projektbeskrivelsen sigtes der med projektet mod at inspirere sognekirker i landdistrikter til
arbejdet både strukturelt
og netværksorienteret med henblik på åt undgå ”silotænkning”, hvor
af kirkens arbejde, sådan at kirken forholder sig til de ændrede vilkår, og på den måde kan være
en aktiv medspiller i arbejdet med at udvikle lokalsamfund. Projektet sigter altså også mod at
finde pejlemærker for en udvikling af kirken på landet, så man i fremtiden kan sikre en relevant
tilstedeværelse også i landområder.
7
Formålet med projektet
Hovedmålet med projektet er, at der ved projektets afslutning er etableret et folkekirkeligt
beredskab til håndtering af en konstruktiv omstillingsproces for kirken på landet. Herunder en
nytænkning af kirkens rolle i lokal- og civilsamfund.
Tanken med beredskabet er yderligere uddybet i resultataftale for FUV til Kirkeministeriet,
er opstået på låndet gennem de senere år, og for åt kunne indfri formålet med FUV’s
landsdækkende Kirken på Landet projekt, faciliteres beredskabet på følgende tre områder:
1. internationalt i form af samarbejde med EKD/Nordkirche
2. nationalt i form af kvalificering af ressourcepersoner i hvert stift med særligt ansvar for og
viden om Kirken på Landet
3. nationalt i form af videndeling gennem ny vidensbank inden for området.
hvor beredskabet beskrives på følgende måde
8
: For at kunne imødekomme de nye behov, der
at samarbejde med andre kirkelige og ikke-kirkelige aktører i lokalområdet.
6
Der er blevet
kirken arbejder isoleret fra den omverden, den er en del af. I beskrivelsen af projektet til
fællesfonden, peges der på, at udfordringen for kirken på landet er at gennemføre en omstilling
6
Bilag 2. Projektbeskrivelsen er udarbejdet af tidligere projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen
7
Se bilag 1.
8
Bilag 3: Resultataftale for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 2019, side 8-10
8
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0009.png
Kirken på landet
Midler til at nå målet
Projektbeskrivelsen oplister særligt fem opgaver i projektperioden, der skal realisere målet:
•
•
•
•
•
Indsamle, vurdere og formidle resultater af relevante vidensundersøgelser i såvel
faglig som folkelig sammenhæng.
Facilitere aktørnetværk (kirkelige såvel som ikke-kirkelige). Strategisk udvikling og
lokal implementering af modeller for KPL
Initiere og gennemføre udviklingsarbejde
Tilknyttes aktuelle og fremtidige udviklingsprojekter
Tilbyde FUV-kurser
Følgegruppe
De sidste tre år af projektperioden har der været knyttet en følgegruppe til projektet. Det var
intentionen, at følgegruppen skulle mødes 2-4 gange om året, og der har været 7 møder i
følgegruppen, hvoraf de tre møder er afviklet i 2019. Følgegruppens medlemmer er Pernille
Esdahl for Kirkeministeriet, Henrik Stubkjær som repræsentant for biskopperne, Holger
Lyngberg for Provsteforeningen, Jan P.C. Schmidt afløst af Signe Kølbæk Høg for
Præsteforeningen, Jens Krogh afløst af Ketty Sørensen for Landsforeningen af Menighedsråd og
Steffen Damsgaard for Landdistrikternes Fællesråd.
Følgegruppen har haft til opgave at følge projektet løbende ved at:
9
•
•
•
Påse, at projektledelsen strategisk og procesorienteret tilrettelægger en opfyldelse af
de hoved- og delmål, der ligger til grund for Fællesfondens projektstøtte.
Foreslå projektledelsen emner, der bør inddrages eller tiltag, der bør tages i forhold til
projektets overordnede formål.
Påse, at der indsamles relevant viden om emnet, og at denne finder anvendelse som
inspiration til udvikling. Følgegruppen skal her være særligt opmærksom på viden, der
kan være relevant i forhold til generelle samfundsmæssige problemstillinger i og uden
for folkekirken.
•
Bidrage med ideer til, hvorledes den indsamlede viden formidles og omsættes til
strategi- og udviklingsprojekter både i folkekirken og i det omgivende samfund.
9
Følgegruppens opgaver er beskrevet af tidligere projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen i 2017
9
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0010.png
Kirken på landet
•
•
•
Følgegruppen skal også fokuseres på, hvordan viden kan bringes i spil i aktuelle
sammenhænge, herunder i forhold til regeringsinitiativer m.v.
Bidrage til/bistå med etablering af aktør-netværk og samarbejde med relevante
fagfolk- og miljøer.
Påse, at der fra projektledelsen løbende inspireres til strategiudvikling for
pilotprojekter, der bl.a. tilgodeser forskelligheden for kirken på landet fra sogn til sogn,
fra stift til stift.
•
•
Indgå i en løbende drøftelse af, hvordan man løbende tilgodeser de krav og ændringer,
der måtte være afledt af aktuelle kirke- og samfundsmæssige spørgsmål.
Påse, at der ved projektets afslutning foreligger et kordineret folkekirkeligt beredskab
for kirken på landet.
Fokusgruppe
Derudover har der været knyttet en fokusgruppe til projektet siden september 2016. Der har
været 4 møder i gruppen, hvoraf det sidste blev afviklet i juni 2018. Fokusgruppens
medlemmer er professor Viggo Mortensen; post.doc, Anne Kjærsgaard, AU, Institut for kultur
og samfund; sognepræst, Marianne Myssen; stenhugger, Filip Møller, Horsens; gårdejer, tidl.
MF, Jens Kirk; provst, Anders Bonde; forskningschef, Michael Andersen, Nationalmuseet;
rektor, Egon Noe, Syddansk Universitet; provst, Christina Rygaard Kristiansen. Gruppen
repræsenterer
individuelle,
uafhængige
synspunkter
omkring:
kirkegårdskultur,
bygningskultur, diakoni, driftsøkonomi, kirkepolitik, forvaltning, kirke- og foreningsliv.
Gruppen har haft til opgave:
10
- at udfordre KPL-projektlederen og hinanden i en nuanceret drøftelse af KPL-emner, der er
aftalt fra gang til gang
- at udpege problematikker og/eller potentialer omkring folkekirkens rolle i landsognet. Dels i
forhold til det aktuelle og specifikke landdistriktsfokus, dels den generelle samfundsudvikling
i Danmark (bl.a. med henblik på sub-urbanisering)
- at kvalificere KPL-projektet med udpegning/identifikation af ikke-organiserede grupper
eller enkeltpersoner, der har viden om eller de facto er aktører på området.
10
Fokusgruppens opgaver er beskrevet af tidligere projektleder af Hasse Neldeberg Jørgensen
10
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0011.png
Kirken på landet
D. Indsatsområderne
Introduktion:
Processen med at vælge indsatsområder blev ledet af tidligere projektleder Hasse Neldeberg
Jørgensen og efterfølgende præsenteret for og godkendt af følgegruppen. Indledningsvist blev
der udarbejdet en interessent- og aktøranalyse på baggrund af kontakt med relevante kirkelige
interessenter, aktører, organisationer og myndigheder.
Provste-
foreningen
Landdistrikterne
s Fællesråd
Universiteter
Nationalmuseet
Arkitektskolen
Provstier
Stifter
Kirken
på
Landet
Kirkeministeriet
Kommunernes
Landsforening
Lokalråd
Præste-
foreningen
Landsforeningen
af menighedsråd
Kirkefondet
Kirkens Korshær
m.fl.
På den baggrund kom der en bred vifte af behov og ønsker frem til hvilke områder, der skulle
belyses. Der kom også en lang række synspunkter frem om det at arbejde med kirke på landet.
11
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0012.png
Kirken på landet
5 platforme
Det hele blev udtrykt i fem platforme, der er internt forbundne og tilsammen danner basis for
udvælgelsen af de syv indsatsområder.
11
Hvert indsatsområde har en relation til to eller flere
af platformene.
Kirke og
civilsamfund
Organisation
Struktur
Ekklesiologi
Landsogn
Landdistrikt
Provsti
Kommune
Kirke og
Kultur
venstre ”Orgånisåtion/struktur”.
”Ekklesiologi” er den midterste plåtform i diågråmmet og betyder ”Læren om kirken og den
kristne menighed”. Den dækker over emner som; hvåd er det for en kirke, vi hår i Dånmårk,
hvad vil vi med den, og hvad karakteriserer dens virke? Den er forbundet med platformen til
”Orgånisåtion/struktur” forholder sig bl.å. til spørgsmålene; hvor få kån mån være for åt være
tale om et sogn? Folk forventer af kirken, at den udøver socialt arbejde og kirkelig omsorg.
Kirkens sociale arbejde forholder sig til det, der i øvrigt sker af socialt arbejde i resten af
en menighed? Hvor begrænset aktivitet kan der være i et landdistrikt, hvis der stadig skal være
være en interesse i åt årbejde såmmen? ”Orgånisåtion/struktur” er forbundet med plåtformen
”Kirke og civilsåmfund” øverst.
11
samfundet og i private organisationer. Hvordan er folkekirkens forhold til dem, og kunne der
De 5 platforme er beskrevet af tidligere projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen.
12
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0013.png
Kirken på landet
”Kirke og civilsåmfund” håndler om kirkens forhold
til civilsamfundet. Civilsamfundet
–
det, der
ikke er staten, har også en relation til strukturen i kommunen eller provstiet, der udgør såvel
en organisatorisk som økonomisk myndighed. Den relation har også en betydning. Hvordan
forholder menigheden sig til det øvrige civilsamfund? Er det en forening blandt foreninger? Er
relationer, som kan udvikle sig?
”Kirke og civilsåmfund” er forbundet med ”Kirke og kultur”
det to for hinanden lukkede verdener, eller er der relationer? Er der måske potentielle
nederst i diagrammet.
”Kirke og kultur” drejer sig om det folkelige
aspekt af folkekirkens virke og virkningshistorie.
et særligt forhold til kirkebygningen, også selv om de måske ikke bruger den til gudstjeneste.
Der er også en museal interesse i kirkebygningen som kulturarv, og derfor har vi har sat statens
dygtigste fagfolk til at rådgive om husene.
Kirken er folkets kirke, og der er også en folkelig interesse i selve kirkebygningen. Mange har
De 7 indsatsområder skal som følge heraf ikke ses isoleret fra hinanden, men de indgår i en
indbyrdes relation til hinanden, idet de er forbundet via de ovenfor anførte platforme.
De syv indsatsområder
På baggrund af interessent- og aktøranalysen og de 5 platforme blev der peget på syv
indsatsområder, der er blevet arbejdet med på forskellige måder. Områderne er:
•
•
•
•
•
•
•
Hvilken retning
Præst på Landet
Diakoni
Provstiet og kommunen
Kirken og civilsamfundet
Kirken i sommerlandet
Huset og haven
13
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0014.png
Kirken på landet
De første tre indsatsområder er der ikke knyttet en projektbeskrivelse til, idet de ikke er blevet
betragtet som egentlige projekter men som mangefacetterede interesseområder. De sidste fire
områder er projekter, der er beskrevet separat. En stor del af arbejdet med indsatsområderne
har været netværksarbejde.
Læsevejledning
Hvert indsatsområde beskrives separat og kan læses separat. Under titlen for hvert
indsatsområde står den oprindelige præsentationstekst, der ganske kort forklarer, hvad
indsatsområdet retter sig mod. Herefter følger en kort indledning, der både uddyber
forklaringen og i nogle tilfælde stiller relevante spørgsmål til den. Derefter følger en beskrivelse
af, hvordan og hvad der er blevet arbejdet med på området. Hvert kapitel afsluttes så vidt muligt
med inspiration til videre fordybelse i emnet. Navne på oplægsholdere og andre aktører er
skrevet ind i rapporten, idet det giver læseren mulighed for at indhente yderligere oplysninger
og på den måde arbejde videre med området.
14
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0015.png
Kirken på landet
1. Hvilken
retning
Herunder betydningen åf ”retningspræg”, teologisk refleksion og mulige implikåtioner i forhold
Strategier for lokal kirkeudvikling i landsogne: for hvem, hvor og hvordan?
til forandringsprocesser.
Indledning:
Menighedsråd og menigheder på landet er ofte meget opmærksomme på de udfordringer, de
har med vigende befolkningsgrundlag, offentlige institutioner og skoler der lukker og den deraf
følgende
nedgang
i
deltagere
til
kirkelige
aktiviteter
som
ældrearrangementer,
konfirmandundervisning og minikonfirmander. Derudover kommer der ofte til at mangle
relevante samarbejdspartnere i lokalområdet for ikke at tale om gudstjenestedeltagelsen, der
kan dykke. Hvad gør man så som menighedsråd? Hvem samarbejder man med? Og hvem giver
menighedsrådene en hånd, når de gerne vil finde nye veje at gå? Betyder det noget, hvilke
kirkelige retninger, der er repræsenteret i menighedsråd og menighed?
Arbejdet med indsatsområdet er faldet i tre dele:
For det første er der afholdt en konference med fokus på, hvilken betydning de kirkelige
retninger har for folkekirkens fremtid på landet.
For det åndet er der åfholdt to konferencer under overskriften ”Vi åf såmme sind” i såmårbejde
med ”Kirken i Byen” i
Århus Stift, hvor den indsamlede viden i de to projekter er blevet fremlagt
og drøftet.
For det tredje er der i projektperioden indsamlet viden om forskellige strategier for lokal
kirkeudvikling. Disse muligheder findes i Vidensbanken og er listet op til sidst i dette kapitel.
Det er eksempler på, hvordan man har arbejdet med at udvikle kirkelivet i landdistrikter.
15
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0016.png
Kirken på landet
1.1
Hvilken betydning har de kirkelige retninger for folkekirkens fremtid
–
på
landet og i byen.
I november 2018 var der indbudt til konference på Vartov i København, hvor man havde
indbudt fire oplægsholdere, som efterfølgende indgik i en paneldebat om, hvordan de
forskellige kirkelige retninger ser på folkekirkens fremtid. De fire oplægsholdere var Henrik
Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet, Akademileder og redaktør af Dansk
redåktør for tidsskriftet ”Tidehverv” Agnete Rååhåuge. Kirkefondet repræsenterer som
Kirketidende Ingrid Ank, Regionsleder i Indre Mission Kurt Kristensen og sognepræst og
ekklesiologisk tænkning.
12
Henrik Bundgaard Nielsen satte fokus på, at menigheden bør være centrum for talen om
fremtidens kirke. Kirken skal være lokal, kontekstuel, relevant og nærværende i
lokalsamfundet. Kirken skal skabe mødesteder, også udenfor gudstjenesten, men skal også
kunne gå over sognegrænser, når det giver mening. Afgørende er det, at kristendom skal
konkretiseres i praksis, og at det sker, når kirken tager sit sociale ansvar alvorligt. Menigheden
skal spørges om, hvad de forstår ved at være kirke, og hvad de ønsker sig af kirken. På den måde
bliver kirken tidssvarende og kan udleve sit sociale ansvar.
Kurt Kristensen lagde vægten på, at Kristus er kirkens begyndelse og centrum. Gudstjenesten
må betragtes som kirkens midte, hvorfra alle andre kirkelige aktiviteter bør udspringe.
Menigheden er det primære. Kirken har brug for frivillige, og der bør ikke ansættes
professionelle til alle opgaver. De lønnede medarbejdere, herunder præsten, er ikke det
vigtigste element i kirken, men de lønnede kan bære mere, fordi de qua deres job har tid til at
gøre mere end de frivillige.
Ingrid Ank introducerede et begreb, hun kåldte ”folkekirkens kølighed”. Begrebet står i
ikke taler om og til det enkelte menneske men til mennesker som en målgruppe.
12
bekendt ikke en kirkelig retning men var inviteret med, idet de repræsenterer en særlig
modsætning til den kirke, der er båret af et fællesskab, der kan virke ekskluderende, idet det
Provst Hanne Birgitte Kristiansen, Hedensted provsti, udarbejdede et personligt resumé af konferencen, og det
følgende er en beskrivelse af konferencen med udgangspunkt i hendes resumé.
16
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0017.png
Kirken på landet
hvor man ikke forventer eller
forlånger noget åf den enkelte. ”Mennesker skål ikke ind i kirken,
Derfor må kirkens fællesskab være et gudstjenestefællesskab med dåb og nadver i centrum,
de skal ud af den: De skal gøre sig gældende i ikke-kirkelige
såmmenhænge”.
Agnete Raahauge påpegede, at det er Kristus, der gør kirken til kirke. Kristus er til stede, hvor
blot to mennesker er samlet, og derfor bør der fastholdes gudstjeneste i alle kirker hver søndag,
uanset hvor mange der kommer. Der skal ikke bruges ressourcer på alt muligt andet end
gudstjenester og heller ikke være særlige frivillige. Præsten skal ikke bruge kræfter på at skabe
fællesskaber men alene forkynde Guds ord.
Der blev ifølge Hanne-Birgitte Kristiansen ikke sagt meget om, hvad de kirkelige retningers
forskellige ekklesiologi får af betydning for Kirken på Landet i fremtiden. Hun konkluderer dog,
at det gør en forskel for kirkelivet, hvilken ekklesiologi vores kirkelighed udspringer af, og at
fornemmelsen for det faktum måske er ved at forsvinde. Derfor betragtede hun konferencen
som et godt og vigtigt initiativ.
Med temået ”Kirken i by og på lånd” blev
den første af to konferencer afviklet i maj 2018, og det
følgende er en kort gennemgang af oplæggene fra konferencen
13
. Der blev sat fokus på
sognestruktur, menighedsliv og folkekirkens fremtid som ”folkets kirke” vår i centrum. Hvåd
og ligheder mellem kirkelivet i byen og på landet. De ekklesiologiske aspekter som
kirkens liv og virke?
Provst i Horsens provsti Annette Bennedsgaard pegede på vigtigheden af at få foretaget en
demografiske analyse af det område, man er kirke i, så man kan få et realistisk indtryk af, hvem
man er kirke for og med og på den måde få øje på kirkens blinde vinkel:
erfaringer og perspektiver fra de to projekter med henblik på at indkredse og drøfte forskelle
1.2
Vi af samme sind
betyder urbaniseringen, polariseringen og sekulariseringen som vilkår og udfordring for
13
Beskrivelsen af den første konference er udarbejdet med udgangspunkt i program for konferencen samt notat
om konferencen af studentermedhjælp, cand.mag Camilla Henriksen.
17
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Hvem ser kirken ikke? Hvem bruger ikke kirken? Sådan kan man arbejde med at regulere
kirkens tilbud, så de svarer til virkeligheden og medlemmernes forventninger. I stedet for
belæring og monolog må kirken fokusere på samtale og fordybelse, idet det er det, folket søger.
Nøgleordene var relevans, inddragelse og virkelighedsregulering.
Lektor ved det religionsvidenskabelige fakultet Marie Vejrup Nielsen satte fokus på, at kirken
har en begrænset adgang til folket og bør have fokus på, hvilke kommunikationsplatforme, der
er hensigtsmæssige for at tale med medlemmerne. Kirken bør forsøge at vinde en
hverdagstilstedeværelse i individets liv. Nøgleordene var opbygning af en relation mellem kirke
og medlem, herunder overvejelser over, hvad præstens rolle er i denne relation.
Sognepræst og styrelsesmedlem i Grundtvigsk Forum Morten Thaysen satte spørgsmålstegn
ved, hvordan det folkekirkelige fællesskab skal forstås i dag. Individualiseringen medfører, at
danskerne nedprioriterer fællesskabet og det kollektive. Kirkens fællesskab er ikke et
”køligt fællesskåb”, der ikke forpligter.
identitetsfællesskab men et socialt fællesskab med et kristent udgangspunkt. Nøgleordet er
Lektor ved FUV Erling Andersen havde sat fokus på den økonomiske dimension, og at
medlemmerne vil have en oplevelse af, at de får noget for pengene. Medlemmer er blevet
forbrugere, som vælger og fravælger. Den næste generation vil selv være med til at definere
rammerne, og den samtale skal kirken gribe og aktualisere. Kirken må forholde sig til en ændret
økonomi og omverden. Nøgleordene er forbrugerkultur og innovation.
Projektmedårbejder ved ”Kirken i Byen” Sånne Andersen Hånsen gjorde rede for sin
motivation, ejerskab og relevans? Et casestudie i de 4 århusprovstier, der pegede på at
forholdet mellem kirken og dens medlemmer er præget af stabilitet og tillid, men at kirken
bliver nedprioriteret, idet man har svært ved at se kirkens relevans i hverdagen. Nøgleordene
er: Hvad vil medlemmerne have? Kan kirken give dem det?
undersøgelse af, hvad kirken kan og skal bidrage med i byerne. Hvordan kan man sikre
18
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0019.png
Kirken på landet
Sognepræst Simon Kangas Larsen, som også er
projektmedårbejder ved ”Kirken i Byen”,
talte
under overskriften ”Kirkelig omsorg” om kirkens funktionålitet, dvs. hvordån kirken kån
seriøst og skaber aktiviteter, der rammer målgruppen. Nøgleordene er relationer,
kommunikation og formidling.
Korshærspræst på landet Kathrine Asklund Brorson satte fokus på, at fattigdommen er flyttet
dermed tidsperspektivet
–
ting tager tid, fordi der er længere afstande. Begrebet omvendt
på landet, men også at land og by ligner hinanden. Udfordringen på landet er afstanden og
betragter som ressourcesvage. Nøgleordene var ressourcer, samarbejde og dialog.
Afslutningsvist såtte generålsekretær i Kirkefondet Henrik Bundgåård ”kerneydelserne” på
dagsordenen. Kirkelighed skal rime på virkelighed, og der spørges til, hvordan kirke og folk
relationer, fællesskab og dialog. Nøgleordene var folkekirken som mødested i by og på land.
Den anden konference
”Vi
af samme sind 2”, løb af stablen i september 2019. Konferencen var
finder hinanden. Gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission bør introduceres ved hjælp af
fungere i et samarbejde med civilsamfundet. Forholdet mellem folkekirken, kommunen og de
kirkelige, sociale organisationer er afgørende. Kirken lykkes dér, hvor den tager sin målgruppe
frivillighed blev introduceret: Det at man skal vise mennesker, der har hjælp behov, at der er
brug for dem også som frivillige. Alle bør betragtes om en ressource også dem, vi traditionelt
primært tænkt som en netværkskonference men også som et sted, hvor der blev sat spot på de
indsatser og den viden, der er indsamlet i de to projekter.
Såmårbejdet mellem kommune og folkekirke, ”Fællesom”, blev præsenteret åf provst Esben
Thusgaard. Samarbejdet er et opgør med silotænkningen, hvor kommune og kirke passer hver
sit. Velfærdsstaten er ikke solist, og derfor bygges der bro mellem de to institutioner, når
kommunen kalder kirken til at være fælles om det sociale ansvar. Nøgleordene er diakoni og
samskabelse.
Forholdet mellem provsti og kommune er blevet undersøgt af projektmedarbejder i kirken på
landet Camilla Henriksen.
19
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Der er blevet sat fokus på praksis, udvikling og potentiale i relationen. Der blev peget på to
provstetyper: Den interne (reaktiv) og den eksterne (proaktiv) og på, hvordan
provsten/provstiet kan sætte kirken på dagsordenen i forhold til kommunen. Nøgleordene var
identitet og kommunikation.
udårbejdet i forbindelse med ”Kirken på Låndet”, om ”Menighedsrådenes muligheder for åt
kompleksitet og følgende grundbegreber: Linking, bonding, bridging - anchoring.
Præst og projektmedårbejder i ”Kirken i Byen” Kåren Trolle Viholm undersøger, hvåd folket
tænker om kirken i forskellige bymiljøer. En undersøgelse med fokus på holdning og opfattelse
byen er det medlemmet, der opsøger kirken. Hvad kan kirken så tilbyde? Nøgleordene var
kirken som aktør i lokalsamfundet.
Med overskriften ”Kirken som pejlemærke, mødested og åndehul i byen” fortålte
ph.d Lars
Viftrup om kirkens betydning og muligheder i en foranderlig og mangfoldig by. Der blev ikke
sondret mellem land og by, idet vi er indbyggere på den samme klode, og alle kan betragtes som
glokale (globale og lokale). Nøgleordene var åndehul, mødested, pejlemærke.
”Kirken på Ø” blev præsenteret åf
projektmedarbejder Shala Angela Sadaghani, som er ansat af
Århus Domprovsti med henblik på, at kirken skal være til stede i et bådehus i den nye bydel.
Der er blevet arbejdet inddragende, sådan at potentielle brugere er blevet inviteret til dialog
med fokus på spørgsmålene: Hvad vil I? Hvordan gør vi det? Nøgleordene er nysgerrighed,
grænser og samskabelse.
Kirken på landet har igangsat en stor undersøgelse af storpastoratet som organisationsform for
præstearbejde på landet. De foreløbige resultater blev fremlagt af sognepræst og ph.d. Marie
Hedegaard Thomsen.
men også på, hvordan folk i byen bruger kirken. I landsbyen er det kirken der kalder, men i
Center for Landdistriktsforskning ved professor Egon Noe præsenterede den rapport, der er
indgå i det lokåle såmårbejde”. Råpporten er
baseret på et kvalitativt casestudie med fokus på
de lokale muligheder på landet; organiseringer, samarbejder og dynamikker. Nøgleordene var
20
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Har det implikationer på præstens arbejde, når sognene organiserer sig anderledes?
Nøgleordene er sammenlægning af menighedsråd, rekruttering af præster og samarbejde.
Kontorchef i Kirkeministiet Pernille Esdahl gjorde rede for kirkeministerens særlige
interessefelter: Den grønne omstilling, kirkens sociale arbejde og balancen mellem by og land.
Ministeren ser primært sig selv som inspirerende pedel eller synlig vicevært. Folkekirken skal
være til stede overalt. Nøgleordene var lovgivning, rammer og strukturer.
Biskopperne Henrik Wigh Poulsen og Elof Westergaard var inviteret til at pege på
hovedudfordringerne for kirken i byen og på landet set fra bispestolen. Byen landliggøres, og
landet byliggøres og spejler sig på den måde i hinanden. Nye strukturer kræver en høj grad af
inddragelse, og opfølgning er essentiel. Fokus på glokal ekklesiologi og proaktivitet i forhold til
sogneændringer. Nøgleordene var ejerskab og forandringer.
Lektor ved FUV Erling Andersen satte fokus på de organisatoriske og økonomiske udfordringer,
kirken står med. Præstemangel, legitimitet og selvtilfredshed er de største udfordringer, der
sammen med det faldende medlemstal truer folkekirken. Der bør være fokus på
personaleledelse, økonomistyring og bygningsadministration. Hvem tager teten? Nøgleordene
er fra folkekirke til medlemskirke, centralisering og kerneopgave.
Kirken i Sommerlåndet er et selvstændigt indsåtsområde under ”Kirken på Låndet” og er blevet
undersøgt af vidensmedarbejder ved FUV cand.scient.anth. Marianne Houmøller. Der har været
fokus på at undersøge, hvordan man bruger kirken i sommerhusområder, forholdet mellem
sommerhusgæster og kirken, og hvordan præst og menighed tackler det store antal
midlertidige indbyggere i ferieperioderne. Emnet uddybes under indsatsområde 6.
Nøgleordene var flygtig menighed, turisme og mulige aktiviteter.
Provst i Langeland-Ærø
provsti Trille Brink Westergåård fortålte om, hvordån ”corporåte
mellem
I-kirken,
institutionskirken,
der
udgør
medlemmerne,
og
networking” kån styrke såmårbejdet
mellem kirken, kommune og andre. Der blev differentieret
organisationskirken, der udgør de ansatte, med henblik på at mindske afstanden mellem de to.
O-kirken,
21
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0022.png
Kirken på landet
Opgaven er at gøre kirken synlig og invitere til samtale. Nøgleordene var værdier, socialt
arbejde og samskabelse.
1.3 Forskellige strategier for lokal kirkeudvikling
Hvis man er interesseret i at arbejde med lokal kirkeudvikling på landet, kan man i særlig
grad lade sig inspirere af følgende indsamlede viden på området:
•
•
•
Kirken på Landet
–
menighedsrådenes muligheder for at indgå i det lokale samarbejde.
Mols i udvikling: En rapport om landsbyklynger. 2016.
En rapport udarbejdet af SDU. Rapporten behandles separat under indsatsområde 5.
Samarbejde mellem menighedsråd i Folkekirkens provstier. Endelige resultater fra
Peter Lüchau. 2016.
•
”provsti/provstiudvålg på jeres måde”-
undersøgelsen. Ved Nete Helene Enggaard og
www.kirkeoglandsby.dk.
Et projekt med støtte fra Folkekirkens udviklingsfond,
Middelfart kommune og Assens og Bogense provstier. Et samarbejde mellem lokale
•
•
# i kirke. Små sogne
–
store udfordringer. Af provst Bjarne Markussen, 2018. Om
aktører i 13 sogne og kommunernes landdistriktskonsulenter.
arbejdet med gudstjenesten i landsogne.
for landsognene med særligt henblik på Ribe stift. En studieorlovsrapport af
sognepræst Merethe Jørgensen. 2016.
•
•
•
Kirken på Landet: Lokale samarbejdsmuligheder og frivillighed. En
studieorlovsrapport af sognepræst Birgitte Haahr Callesen. 2016.
Hvordan kan kirken på landet, med provstiet som katalysator, udvikle sig inden for den
kommende 10-års periode. Studieorlovsrapport af provst Susan Aaen. 2016.
Kirken på landet: Forsøg med workshop og spørgeskema for at iværksætte dialog og få
flere til at deltage i gudstjenesterne. Studieorlovsprojekt af sognepræst Hanne
Ellemann Rytter. 2016.
Den fjerne præst
–
den nære menighed. En undersøgelse af præstegårdens betydning
22
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
•
Fælles landsbyløft: En artikel om hvordan man i Nr. Kongerslev har givet landsbyen et
løft ved et samarbejde mellem menighedsråd, landsbyråd, borgerforening og
kommune. Bragt i Menighedsrådenes blad i 2017.
•
•
Folkekirken under forandring: Artikel af cand.mag Louise Theilgaard. 2017.
Best practice/gode ideer: 12 artikler om forskellige lokale kirkelige initiativer i
landdistrikter. Indsamlet og redigeret af Sophie Nordentoft og Hasse Neldeberg
Futuriblerne: Tidsskrift om såmfundsforhold, temået er ”Fremtidens låndsbyer I”.
Jørgensen.
November 2016. Redaktion Tyge Mortensen.
•
23
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0024.png
Kirken på landet
2. Præst på landet
”netværkskollegå” og entreprenør i forhold til såmårbejde med forskellige lokåle
aktører.
Indledning:
Ovenstående præsentationstekst tjener alene som udgangspunkt og overskrift for et område,
der er ganske komplekst både i forhold til indhold og udfoldelse. Det afspejler sig i det brede
spekter af tiltag, der har været på indsatsområdet i projektperioden. Overordnet kan tiltagene
beskrives under følgende overskrifter: Netværk for præster på landet, præstearbejde i
storpastorater, landpræsteembedet og inspiration fra udlandet. Sidst i kapitlet er en liste over
relevant læsemateriale.
Undersøgelser af de pastoralteologiske aspekter der knytter sig til præsten som forkynder,
2.1 Netværk for præster på landet
Allerede tidligt i projektperioden stod det klart, at der var brug for særlige møder for
landdistriktspræster med fokus på erfaringsudveksling - men også med indlæg om emner, der
retter sig særligt mod den arbejdshverdag, præsterne befinder sig i på landet. Derfor har der
været indkaldt til 12 netværksmøder i projektperioden, hvoraf tre er blevet aflyst som følge af
manglende tilmeldinger. På grund af manglende tilmeldinger til netværksmøderne i 2019, blev
der i foråret foretaget en rundringning til de 49 præster, som stod på netværkslisten, hvor
mange gav udtryk for, at de ikke aktivt havde meldt sig ind i præstenetværket, men alene havde
været interesseret i enkeltarrangementer, der var udbudt under projektet. På landsplan er der
nu tale om en liste med 36 landpræster, som aktivt har tilkendegivet, at de ønsker at være en
del af netværket, også efter at projektet er afsluttet. Det vil give mening, at Landsnetværket for
kirken på landet fremadrettet inddrager disse præster på stiftsniveau.
På de sidste to netværksmøder har deltagerne haft direkte indflydelse på indholdet, og de har
ønsket konkrete værktøjer til at navigere i de udfordringer, de står med. Derfor var provst
Christina Rygaard Christiansen indkaldt som oplægsholder til at give konkrete ideer til,
hvordan man gør en gudstjeneste med få deltagere til en god oplevelse for både præst og
menighed.
24
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0025.png
Kirken på landet
Der blev lagt vægt på, hvordan man ændrer talen om kirken på landet fra en tabsdiskurs til en
vækstdiskurs og går fra at tale om strukturændringer til kulturændringer.
På det sidste møde blev idékåtåloget for ”Kirken i sommerlåndet” behåndlet, sådån åt
deltagerne kunne gå direkte hjem og arbejde videre med de forskellige tiltag. Der var et ønske
om at få sat tal på landdistrikterne, og derfor var sociologisk vidensmedarbejder ved FUV,
Bjarke Schønwandt Mortensen, med for at gøre rede for de demografiske tendenser, der er for
kirken på landet.
Der var også et ønske fra landpræsterne om at præge arbejdet med fremtidens Landsnetværk
for Kirken på Landet, sådan at præsterne, også efter projektophør, kunne få glæde af hinanden
og den viden, der løbende bliver indsamlet på feltet. Det betød en samtale med fokus på gode
ideer til såvel organisering som fremtidige opgaver for landsnetværket.
Sammenfattende er det afgørende at have fokus på konkrete arbejdsværktøjer eller konkret
viden på landdistriktsområdet, såfremt præsterne skal finde netværksmøderne relevante.
2.2 Præstearbejdet i storpastorater
En relativt ny organisationsform vinder i disse år i stigende grad udbredelse i folkekirken. Det
drejer sig om storpastoratet, som er en formaliseret sammenlægning af flere (mindre) sogne
om præstens arbejde på landet”
er der gennemført en undersøgelse åf, hvordån præstens
af flere præster i fællesskåb.
Under overskriften ”Præster
på tværs - Storpastoratet som ramme
eller pastorater, der hidtil har været betjent af en enkelt præst, til større enheder, som betjenes
arbejde påvirkes, når præsten arbejder i et storpastorat
14
. Målet med projektet er for det første
at kortlægge forekomsten af storpastorater, herunder forskellige modeller for organisering af
opgavefordeling og samarbejde mellem præster på tværs af sognegrænser inden for
pastoratets rammer men også at dokumentere og analysere såvel positive som negative
erfaringer med storpastoratet som organisationsform for præstearbejdet og den kirkelige
betjening set fra de implicerede præsters og menighedsråds perspektiv. Sidst men ikke mindst
skal den indsamlede viden formidles til kirkelige myndigheder og beslutningstagere.
14
Se projektbeskrivelsen i bilag 4
25
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0026.png
Kirken på landet
Undersøgelsen mundede i januar 2020 ud i en rapport og et samtalehæfte for menighedsråd og
præster.
15
I de næste afsnit vil jeg fremhæve nogle af hovedpointerne fra undersøgelsen, som
belyser nye rammer og forhold for præstearbejdet i storpastorater.
De strukturelle rammer
Antallet af storpastorater har været stærkt stigende i årene fra 2000-2019. Der er en tendens
til, at konstruktionerne bliver større, hvad angår antallet af sogne og præstestillinger. Den
hyppigst forekommende sammensætning er en kombination af land og mindre by. Halvdelen
af sognene har haft et naturligt tilknytningsforhold forud for etablering af storpastoratet, og for
halvdelen af sognene har der ikke været en naturlig sammenhæng. Der er en klar tendens til, at
menighedsrådene ikke lægges sammen i forbindelse med etablering af storpastoratet, men i
godt halvdelen af storpastoraterne er der tværgående råd eller udvalg, der dækker hele
pastoratet. Halvdelen af pastoraterne fik tilført ekstra ressourcer til opbygning af samarbejdet
i den nye konstruktion.
Samarbejdsområder mellem sognene
For langt hovedparten af sognene medfører storpastoratet nye samarbejdsområder. Konkrete
samarbejdsområder, som i varierende grad forekommer, er det administrative fællesskab om
kirkekontor, fælles/tværgående udvalg for koordinering og planlægning, økonomi, ekstern
kommunikation, fælles præsteansættelser og ansættelser af andet personale.
De kirkelige aktiviteter foregår overvejende lokalt i de enkelte sogne. Hvad personale angår, er
præsterne den gruppe, der går mest på tværs af sognene, fulgt af kirkemusikerne, mens
kirketjenere og kirkegårdspersonale i udpræget grad arbejder lokalt.
Undersøgelsen er gennemført i perioden marts-oktober 2019. Kortlægningen af storpastorater er gennemført
af sognepræst, ph.d. Marie Hedegaard Thomsen, som har været frikøbt til projektet, bistået af pastor, cand.theol.
Anders Damtoft Kaufmann. Den kvalitative del af undersøgelsen er gennemført af Marie Hedegaard Thomsen og
teologisk vidensmedarbejder ved FUV, ph.d. Kirsten Donskov Felter, som også har været leder af undersøgelsen.
Det tilhørende samtalehæfte er udarbejdet af Anders Damtoft Kaufmann.
15
26
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0027.png
Kirken på landet
Organisering af præstearbejdet
Samarbejdet mellem præsterne foregår meget forskelligt, og fordelingen af arbejdet er i høj
grad overladt til præsterne selv. Halvdelen af pastoraterne betjenes af præsterne i fællesskab,
mens der i ca. en tredjedel af pastoraterne er distriktsdeling.
Der er en klar tendens til, at pastorater med få sogne og præster har betjening i fællesskab,
mens større konstruktioner benytter sig af distriktsdeling. Samarbejdet sker hyppigst om
afløsning, planlægning og koordinering, mens afvikling af konkrete aktiviteter kommer senere.
En undtagelse er gudstjenester med deltagelse af flere præster, som er almindeligt udbredte. I
40% af pastoraterne er præstekvoten uændret, i 40% er den sat ned, og i de sidste 20% af
pastoraterne er der sket en forøgelse af præstekvoten.
Fordele og ulemper
For præsterne er det kollegiale fællesskab den store fordel, idet det giver mulighed for såvel
arbejdsdeling og sparring som ekstra frisøndage. For menighederne er det fællesskab om
administration og aktiviteter på tværs af store områder, der ses som en fordel. Blandt
ulemperne
nævner
præsterne
mange
møder
og
mere
koordinering,
træge
beslutningsprocesser og et skisma i at være forpligtet på betjening af pastoratet som helhed,
mens menighedsråd og menighed i udpræget grad tænker og engagerer sig lokalt, og derfor kan
se samarbejdet som en trussel mod deres selvbestemmelse og lokale identitet. Overordnet
betragtes storpastoratet som en positiv ramme om præsternes arbejde, og storpastoratet
medfører stabilitet om den kirkelige betjening, frigiver arbejdskraft gennem fælles
administration og giver mulighed for sammenlægning af økonomiske ressourcer. Blandt
udfordringerne nævnes vanskeligheder med at krydse sognegrænser, manglende enighed om
samarbejdets indhold, mange møder og geografisk afstand.
Kirkernes brug og antallet af gudstjenester
I halvdelen af pastoraterne er der kirker, der bruges i mindre omfang end før oprettelsen af
storpastoratet, men ingen kirker er taget ud af brug. Tilsvarende er antallet af
søndagsgudstjenester sat ned i godt halvdelen af pastoraterne.
27
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0028.png
Kirken på landet
Stærke tendenser
Der er en stærk og gennemgående tendens til at vægte det lokale over det fælles. Samtidig
skaber storpastoratet en overskuelighed i forhold til den kirkelige betjening, idet det er en fast
gruppe af medarbejdere, der betjener hele området. Det har afgørende betydning at finde en
balance mellem det lokale og det fælles, og derfor ser jeg, at der med fordel kan arbejdes
målrettet med kommunikation, koordinering og betydningen af at skabe fællesskaber på tværs
af sognegrænser.
Det, der lykkes:
•
forpligtelse og et værn mod ”åt stå ålene med ålting”. Det giver endvidere fåglig
sparring, større fleksibilitet i planlægningen af det daglige arbejde, samt flere
prædikenfrie søndage for den enkelte præst.
•
både præster og menighedsråd, åt der ved åfløsning kommer ”én åf vores præster”
frem for en vikar udefra.
•
at frigive ressourcer hos både menighedsråd og præster gennem en fælles
erfaring
–
mere attraktive stillinger.
menighedsråd.
•
at få kendskab til mennesker i et større lokalområde gennem arrangementer og
diverse møder i forbindelse med menighedsrådsarbejdet.
Det, der er udfordrende:
•
•
•
at få menighederne til at krydse sognegrænser til gudstjenester og andre
arrangementer
at få en fælles opfattelse af, hvad storpastoratet kan og skal være ramme om
en til tider høj mødeaktivitet på grund af koordinerende udvalg og/eller
præsteansættelser
at skabe en stabilitet i forhold til præsternes interne afløsning. Det opleves positivt for
at skabe en fælles ramme om præsterne. Denne opleves af præsterne som en positiv
administration, hvor man samler opgaveløsningen i større
–
og i menighedsrådenes
at lave større arrangementer for et større område ved at pulje ressourcerne fra flere
•
28
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0029.png
Kirken på landet
•
at geografien nogle gange sætter rammen for, hvor fælles man kan blive inden for
storpastoratet
Alt i alt har både præster og menighedsråd i de fire pastorater, der har været genstand for
undersøgelsen langt nemmere ved at finde fordele end ulemper.
2.3 Landpræsteembedet
Der er over tre gange afviklet en workshop med henblik på at kaste lys over embedet som præst
i landdistrikter. Derudover har man med udgangspunkt i stillingsopslag fra præsteforeningens
blad drøftet forholdet mellem det billede, der tegnes i stillingsopslaget og den virkelighed, der
udfoldes, efter at præsten er tiltrådt embedet. I workshoppen deltog 6 landpræster, der
repræsenterede 6 forskellige stifter: Rebekka Maria Kristensen, Lolland-Falster stift, Daniel
Vigtoft Jakobsen, Viborg stift, Susan Ballegaard Sørensen, Århus stift, Ulrik Dige, Haderslev stift,
Søren-Herluf Mohr Sørensen, Fyns stift og Lone Balle Olesen fra Roskilde stift. Opdraget var at
belyse på hvilke områder og i hvilket omfang landpræsteembedet byder på særlige vilkår i
forhold til embeder i urbane områder.
Herudover var opdraget at belyse, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tale om
landpræsteembedet som et særligt pastoralteologisk speciale samt til sidst give gode råd til den
nye præst i et landdistriktsembede. De 6 præster har hver bidraget med en kort artikel, der
efterfølgende er skrevet sammen og redigeret af tidligere projektleder Hasse Neldeberg
Jørgensen og workshopdeltager Rebekka Maria Brandt Kristensen.
16
Artiklen peger på, at stillingsopslagene har ændret sig fra at være faktuelle med nøje
beskrivelser af kirke og præstegård, til at handle om de forventninger menigheden har til den
nye præsts virke. Der efterlyses fokus på det store antal arbejdsopgaver, der er på landet, idet
præsten ofte er alene om at løfte alle opgaver selv, men der gives ikke en endelig recept på et
stillingsopslag.
16
Præst på landet? Red. Rebekka Maria Brandt Kristensen og Hasse Neldeberg Jørgensen, 2019. Artiklen er
udgivet i Menighedsrådenes blad og på Kirke.dk.
29
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0030.png
Kirken på landet
en præstestilling: ”På den
måde bliver KPL-præsten en forkæmper for selve kirkens
Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, hvor småt et landpastorat kan være for at kunne oppebære
berettigelse! Der kæmper mod strukturændringer og lukning af kirker på den ene side og på
sår og til teologisk
fordybelse”.
den anden side drømmer om samarbejde, prædikenfrie søndage med tid til at slikke sine stress-
Af særlige udfordringer for en præst i et landembede peges der på, at landpræsten ikke har
mån kån skåbe liv og vækst i sogne med stor åffolkning, og åt ”præsten er fællesskåbende og
altfavnende som centrum i sognet; en der forbliver og opretholder sognets identitet og
institutioner i området at samarbejde med. Et landpræsteembede beskrives som følge heraf
årbejde derfor bliver ”usynligt” for såvel ledelse som
andre. Derudover forventes det ofte, at
nære kolleger eller andre medarbejdere, der kan bistå med opgaverne, og at en del af præstens
virkelighed”. Det stiller også særlige
krav til landpræsten, såfremt der ikke er offentlige
sparring, idéudvikling
og kollegiålitet. ”Det er krævende åt være præst på låndet, ikke båre for
præsten selv, men også for børn og ægtefælle, idet der fordres en accept af det offentlige liv,
privilegium men også som en pligt, der pålægges hele familien.
som et solist-embede med risiko for faglig ensomhed, idet nogle landpræster mangler faglig
mån bliver en del åf som præstefåmilie på låndet”. Embedsboligen beskrives ikke ålene
som et
Afslutningsvist appelleres der til, at der udarbejdes foldere til de nye landpræster med diverse
grundoplysninger om området såsom særlige kontakter, traditioner og samarbejdspartnere.
2.4 Inspiration fra udlandet
I projektperioden er der også blevet set ud over vores egne landegrænser med henblik på at
finde inspiration til arbejdet som præst på landet. Særligt har Salisbury stift, Church of England,
været genstand for stor interesse men også besøg fra den norske præsteforening om
tjenesteboliger i Norge, inspiration fra Svenska Kyrkan og sidst men ikke mindst et samarbejde
international konference,
der skål løbe åf ståblen hvert åndet år med temået: ”Låndkirchen in
med EKD Nordkirche om en europæisk konference om emnet. Der er dannet basis for en
Europa/Rural Church in Europe, hvoraf den første løb af stablen i maj 2019.
17
17
Læs mere om konferencen i afsnittet: Opsamling og perspektivering
30
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0031.png
Kirken på landet
Når det gælder temået ”Præst på låndet” er en studietur i efteråret
interesse. 23 danske præster tog turen til Sarum College i Salsbury stift, hvor der blev budt på
forelæsninger, besøg på stiftet og i flere landsogne og tankevækkende drøftelser med engelske
præster. Det blev til en udfordrende dialog for begge parter i mødet mellem det anglikanske og
evangelisk-lutherske kirkesyn.
Efterfølgende er der skrevet flere artikler om turen, og sammenfattende kan vi i folkekirken
måske lære noget, af den måde man tackler landdistriktsudfordringerne i Church of England.
18
Den engelske kirke oplever svigtende opbakning, lave dåbsprocenter på under 5%, få kirkelige
Salsbury stift til forsøgs-
og udviklingsstift for årbejdet med ”rurål ministry”. Det hår blåndt
andet ført til en særlig pastoralteologisk uddannelse, der retter sig mod præster i landembeder.
Der
uddannes
også
lægfolk,
der
kan
varetage
lægmandsgudstjenester,
stå
børnegudstjenester og sociale arrangementer. Store dele af det kirkelige arbejde udføres af
frivillige, ikke mindst fordi man har valgt, at der uanset sognets størrelse og meget få præster
skal holdes gudstjeneste hver søndag i alle kirker. I artiklerne peges der særligt på tre områder,
hvor vi i folkekirken kan lære af Church of England, og det er, måden man inddrager andre end
præsten i kirkelivet, måden man bruger kirkerummet på og sidst men ikke mindst en
differentieret uddannelse af dem, der kan forestå gudstjenestelige opgaver. Der er tale om såvel
ordinerede som lægmandspræster, lønnede, ulønnede og frivillige, der varetager
gudstjenesterne på landet. I den forbindelse bruger man også præstegårdene på en anden
måde, end den vi kender, idet den for eksempel godt kan være beboet af en halvtidspræst eller
af en pensioneret præst, der har enkelte opgaver i sognet.
handlinger, et stort antal middelalderkirker og dårlig økonomi. Derfor har man udpeget
til Sålisbury åf særlig
for
2.5 Materiale til inspiration
•
Præster på tværs. Storpastoratet som ramme om præstens arbejde på landet. Rapport
og samtalehæfte. Udarbejdet af sognepræst, ph.d.Marie Hedegaard Thomsen og
To artikler fra Kirke.dk: Studietur til Sydengland: Det kan landsogne lære af en presset Church og England. Af
Benjamin Birk Christophersen; Sognepræst efter studietur til England: Landsognene skal ruste op, ikke pakke
ned. Af Ian Ørtenblad.
18
31
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
teologisk vidensmedarbejder ved FUV, ph.d. Kirsten Donskov Felter. Det tilhørende
samtalehæfte er udarbejdet af cand.theol. Anders Damtoft Kaufmann, 2020.
•
•
•
•
•
Præst på landet? Red. sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen og provst Hasse
Neldeberg Jørgensen, 2019.
Læsøordningen. Den præstelige betjening af et ø-samfund. Af provst Winnie Nørholm
Rischel, Hjørring Nordre provsti
Studietur til Sydengland: Det kan landsogne lære af en presset Church of England. Af
Benjamin Birk Christophersen, kirke.dk, 2018.
Sognepræst efter studietur til England: Landsognene skal ruste op, ikke pakke ned. Af
Ian Ørtenblad, kirke.dk, 2018
Den fjerne præst
–
den nære menighed. En undersøgelse af præstegårdens betydning
for landsognene med særligt henblik på Ribe stift. En studieorlovsrapport af
sognepræst Merethe Jørgensen. 2016
32
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0033.png
Kirken på landet
3. Diakoni
Diakoniens betydning som et strategisk emne omkring folkekirkens eksistensberettigelse /
indsats / ekklesiologiske selvforståelse i landområder og i byerne?
Indledning:
Når vi taler om diakoni i folkekirken, taler vi om kirkens sociale arbejde. Så kan man jævnfør
ovenstående præsentationstekst spørge sig selv, hvad kirkens sociale arbejde overhovedet
indebærer? Og om kirkens sociale arbejde er det, der giver folkekirkens sin
eksistensberettigelse? Er vi inde og røre ved kirkens selvforståelse? Forstår vi os selv som
nogen, der er forpligtede på at hjælpe andre? I denne sammenhæng kunne man spørge videre:
Er der behov for, at kirken udøver socialt arbejde på landet? Er der mulighed for det? Og hvis
ja, hvordan kan man så gribe det an?
I projektet valgte man at sætte fokus på diakoni gennem afholdelse af fyraftensmøder, hvor
man åbnede op for en dialog om emnet. Diakoni som indsatsområde har været vanskeligt at
isolere, fordi diakonien er et gennemgående tema i flere af de andre indsatsområder. Derfor
har man valgt ikke at udarbejde konkrete projekter under indsatsområdet.
I efteråret
inviterede ”Kirken på Låndet” til tre fyråftensmøder, der skulle være med til åt
3.1 Fyraftensmøder om diakoni i landdistrikterne
19
kickstarte projektets diakonale vinkel. Møderne skulle også skabe dialog mellem by og land
med henblik på en drøftelse af behov og muligheder, hvorvidt erfaringer fra byen kan bruges
på landet, krydsfeltet mellem kommunal og kirkelig indsats og samarbejde med ikke-kirkelige
organisationer. Møderne var arrangeret i et samarbejde med Landsforeningen af
KFUM’s sociåle årbejde og Såmvirkende menighedsplejer til åt komme med oplæg og deltåge i
organisationer og professioner til en snak om diakoni i landdistrikterne.
menighedsråd, og man havde inviteret repræsentanter fra Kirkens Korshær, Røde Kors,
møderne. På den måde kunne man samle mennesker på tværs af sogne- og kommunegrænser,
Fyraftensmøderne er beskrevet med udgangspunkt i en feltrapport udarbejdet af cand.mag.,
projektmedarbejder i KPL og daværende studentermedhjælp Camilla Henriksen
19
33
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0034.png
Kirken på landet
Møderne var lokaliseret i hhv. Nordjylland, Sydjylland og på Sydsjælland, så alle fra hele landet
havde mulighed for at deltage i et af møderne. Desværre måtte mødet i Nordjylland aflyses på
grund af for få tilmeldinger.
3.2 Hovedpointer fra møderne
Udfordringerne for landdistrikterne blev beskrevet bredt som stigende affolkning, butiksdød,
dårlig infrastruktur og det, at fattige flytter fra byen og ud på landet, hvor leveomkostningerne
er billigere. Som følge heraf konkluderedes det, at der vil blive et større og større behov for
diakonalt arbejde i landdistrikterne. I landdistrikterne oplever man også, at mange lokale
mødesteder falder bort, og derfor er det oplagt, at kirke og menighedsråd vender sig mod nye
samarbejdspartnere, så man får mest muligt ud af de bygninger, herunder kirken, der er tilbage
i landdistriktsområderne.
Kirkens ressourcer
”to
go”
Danskerne har en forventning til kirken om, at den yder en social indsats, men der er ikke sat
en særlig praksis eller dagsorden for kirkens diakonale arbejde. Det blev pointeret, at såfremt
de små samfund skal bestå, så er det landsognet selv, herunder kirken, som skal interagere og
tage ansvaret. Kirken og dermed menighedsrådet må lytte til de behov og ønsker, der kommer
til udtryk i lokalsamfundet. Ikke fordi man selv behøver opfinde nyt, men mere fordi man stiller
sine ressourcer til rådighed; at man stiller præst, frivillige, kirken eller dens lokaler til rådighed.
Forholdet mellem diakoni og forkyndelse
Når kirken skal ud og samarbejde med andre, særligt ikke religiøse samarbejdspartnere, er det
afgørende, at man er bevidst om, hvornår den hjælp, man vil yde, kan have en forkyndende
karakter. Det er ofte accepteret, at man har et kristent motiv til at ville hjælpe andre, som for
eksempel næstekærlighedsbuddet og den gyldne regel, men det er ofte ikke accepteret, hvis
man har et særligt kristent formål, som for eksempel omvendelse eller mission. Man må være
bevidst om, at man kommer fra en værdibaseret organisation, og at det sætter nogle rammer
for, hvad man kan gøre og ikke kan gøre.
34
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0035.png
Kirken på landet
Forholdet mellem kirken og kommunen
20
Kirken og kommunen skal blive bedre til at samarbejde og bruge hinanden i landdistrikterne.
Kirken på landet skal blive bedre til at formidle og synliggøre de initiativer og tilbud, der er
lokalt. Kirken på landet har den fordel, at den er helt tæt på indbyggerne i sognet og er lokalt
forankret. Menighedsråd og præster på landet har en stor berøringsflade, og det kan være en
fordel, for eksempel ved fordeling af julehjælp eller anden relevant hjælp til dem, der har brug
for hjælp.
Samarbejde mellem sogne kan give mere diakoni
Repræsentanten fra Samvirkende menighedsplejer pointerede, at det er vigtigt at have et
samarbejde mellem sognene, og at samarbejdsprocessen kan fremmes, hvis man har en
menighedspleje på stedet. I Kalundborg kommune er 10 sogne gået sammen om en
menighedspleje. På den måde kan de 10 sogne løfte forskellige projekter og initiativer i sognene
sammen.
Diakoni i landområder
–
hvor skal pengene komme fra?
Der blev peget på 5 muligheder for at skaffe midler til lokale diakoniprojekter:
1. Man kan udvikle et projekt på sogneniveau og budgettere med det året efter.
2. Man kan gå sammen med nabosogne om at udvikle et projekt og søge provstiet om
midler.
3. Sognene i et provsti kan gå sammen om at udvikle en fælles diakonal strategi, der
finansieres via en fælles pulje, der placeres i provstiudvalgskassen.
21
4. Man kan udvikle et tilbud, der retter sig specifikt mod aktivering eller forebyggelse, og
så har man mulighed for at søge §79-midler hos kommunen.
22
Se mere om forholdet under indsatsområde 4: Provstiet og kommunen
I Brønderslev provsti har sognene i fællesskab ansat en 50% diakonipræst og en
kommunikationsmedarbejder, som sørger for at formidle relevante tilbud ud til dem, der har behov for hjælp.
22
Serviceloven § 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende
og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan
benytte tilbuddene.
20
21
35
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0036.png
Kirken på landet
5. Man kan starte en forening udenfor kirken, for eksempel en menighedspleje. Så kan man
søge §18-midler hos kommunen.
23
Er der forskel på diakoni i byen og på landet?
Selvom fattigdommen hævdes at være flyttet på landet, gemmer der sig stadig en rigdom af
ressourcer i præsteembedet på landet. Der blev fortalt om et eksempel fra Bornholm, hvor
lokale præster havde valgt at engagere sig i lokalsamfundet og den lokale debat. Det havde haft
en positiv indvirkning på såvel relationen som dynamikken mellem præst og menighed.
Generelt fremhæves nærheden i lokalsamfundene på landet som et aktiv, men nærheden og
kendskabet til hinanden kan også have en bagside, nemlig at det enkelte menneske kan frygte
at tabe ansigt, såfremt det har brug for hjælp. Det blev beskrevet som en frygt for udskamning
i lokalområdet. Derfor kan en provstidiakonal strategi give mening, så der ikke behøver være
lokalt kendskab til den enkelte, som modtager hjælp. Det, landdistrikterne kan lære af den
diakonale indsats i byerne, er at samarbejde bredt, også udenfor kirkens egne rækker og skabe
netværk, der rækker ud over sognegrænser og udover kirkens egne ressourcepersoner.
3.3 Inspiration til det videre arbejde med diakoni på landet
Der er masser af god viden og inspiration at hente i den rapport, der blev udarbejdet på
baggrund af interviews, da en arbejdsgruppe fra 2012-2014 arbejdede målrettet med kirkens
opfåttelser der eksisterer om, med og åf diåkonien på låndet: ”Diåkoni er åt leve såmmen med,
bredt perspektiv, hvor afhjælpning af ensomhed indgår som en diakonal hovedopgave.
situation på landet. Rapporten havde til formål at høre om, hvilke tanker, ideer, erfaringer og
og ikke kun gøre noget for åndre, men også med åndre”.
24
Her introduceres
”neo-diakonien”,
hvis særkende er et fokus på det inkluderende fællesskab. Diakonibegrebet anskues her i et
22
Serviceloven § 18: Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3.
Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
24
”Kirken på låndet og de sociåle udfordringer”.
Interviews og rapport af Jannie Iwankow Søgaard, maj 2015. side
23
36
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0037.png
Kirken på landet
Fællesskabet er på mange måder kommet under pres i landsamfund, og derfor er såvel
kirkekaffe som kirkens korvirksomhed nævnt som to af de meget givtige diakonale tiltag på
landet. Der peges i rapporten på tre ting, der er afgørende, hvis man vil arbejde lokalt med
diakonale tiltag
25
:
1. Frivillige er afgørende for den diakonale indsats på landet
2. En professionel tovholder er ofte afgørende for, at diakonale indsatser bliver en succes.
3. Det er stadig lettere at engagere frivillige i landområderne end i byen
Mange landsogne har ikke økonomien til at ansætte professionelle tovholder, men når man går
sammen om ansættelser åbner der sig nye muligheder. Bundlinjen i rapporten er, at de sociale
indsatser bør tage udgangspunkt i fællesskabsfremmende og inkluderende initiativer.
kort beskrevet under indsåtsområde
4 også være til inspiration.
Hvis man er interesseret i at arbejde videre med diakonien, kan følgende være til god
inspiration:
•
•
Kirken på landet og de sociale udfordringer. Interviews og rapport af Jannie Iwankow
Søgaard, maj 2015
mellem Grundtvigsk Forum og den
tidlige ”Kirken på låndet”
arbejdsgruppe bestående
Få talt om det. Diakoni i landsogne. Pjece med oplæg til lokal debat. Et samarbejde
af Birger Nygaard, mellemkirkeligt råd, Birgitte Stoklund Larsen, Bibelselskabet,
Birgitte Rosager Møldrup, sognepræst og Holger Villadsen, provst emeritus.
Man kan også lade sig inspirere af Århusprojektet
”Fællesom
det sociale ansvar”
26
. Det bliver
i forbindelse med konferencen ”Vi åf såmme sind ”.
Derudover kan undersøgelsen af forholdet mellem provsti og kommune under indsatsområde
Kirken på landet og de sociale udfordringer. Interviews og rapport af Jannie Iwankow Søgaard, maj 2015, side
19
26
Se mere på hjemmesiden:
www.fællesom.dk
25
37
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
•
•
•
At gøre det diakonale arbejde på Langeland synligt
–
med samtale, samarbejde og nye
’Jeg tror simpelthen, åt bårriererne ligger mellem ørerne’. En undersøgelse åf
ord, Provsteopgave af Trille Brink Westergaard, 2017
Video om at etablere lokale besøgstjenester:
www.skanderupsogn.dk/aktiviteter/besoegstjeneste
samarbejdet mellem kommuner og sognekirker på det frivillige sociale område, 2017
38
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0039.png
Kirken på landet
4. Provstiet og kommunen
Indledning:
Der er udarbejdet en særskilt projektbeskrivelse i forbindelse med indsatsområdet.
27
Projektbeskrivelsen peger i korte træk på, at formålet med indsatsområdet er at undersøge,
hvorvidt kommunalreformen fra 2007 har haft betydning for relationen mellem kirken og
kommunen: administrativt, relationelt og operationelt. Målet var, at der blev udarbejdet en
rapport, der belyser forholdet mellem provsti og kommune, og at rapporten skulle danne
grundlag for et udviklingsperspektiv i relationen mellem parterne. Der er på den baggrund
udarbejdet en minirapport og et idékatalog, der henholdsvist belyser forholdet og tilføjer et
udviklingsperspektiv ved at pege på muligheder og uudviklet potentiale i relationen mellem
provsti og kommune
28
.
4.1 Undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på en indledende desk-research og 14 kvalitative interviews med
repræsentanter fra syv forskellige provstier og kommuner. Områderne er valgt ud fra et ønske
om, at de skal repræsentere forskellige stifter og naturligvis have landdistriktskarakter. Der har
særligt være fokus på tre hovedtemaer: Den lokale praksis, udviklingspotentiale i relationen og
fordele og ulemper i relationen. Tidligere projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen varetog de
første 6 interviews, og såvel de sidste 8 interviews som arbejdet med rapporten og idekataloget
blev udført under ledelse af ny projektleder Yvonne Alstrup.
4.2 Hovedtendenser fra minirapporten
Der har generelt været stor forskel på praksis i de 7 case-områder, men vi har udledt følgende
tendenser på tværs af de 14 interviews.
Diversitet
Forholdet mellem provst og borgmester er ikke formaliseret eller systematiseret, hvilket åbner
op for en høj grad af lokal diversitet.
Se projektbeskrivelsen i bilag 5
28
Minirapporten og idékataloget er udarbejdet af projektassistent, cand.mag. Camilla Henriksen i 2019.
27
39
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0040.png
Kirken på landet
kirkeskatten og konfirmationsundervisningen
–
men de to skæringspunkter behandles
I forholdet mellem provsti og kommune er der to officielle og formaliserede skæringspunkter -
forskelligt fra provsti til provsti. Vi har mødt syv forskellige arbejdsmodeller for de to punkter,
og syv forskellige forhold mellem provst og borgmester, som i høj grad er et præget af provstens
og borgmesterens personlige identitet. Forholdet mellem provsti og kommune består af et
systembåret niveau og et personbåret niveau, hvor det personbårede niveau er en definerende
faktor i samarbejdskulturen mellem provsti og kommune.
Ad-hoc forhold
Provster og borgmestre havde begge generelt et stærkt fokus på deres embedsfunktion og rolle
i relationen. Der blev lagt vægt på de forskellige niveauer i deres enheder og deres sammenspil,
lokal samarbejdsrelation.
Her definerer provsterne provstiets rolle, som ”råmmesætter”,
herunder hvordan den decentrale struktur i begge enheder fordrer en høj lokal autonomi og
forstået på den måde, at provstiet skal være den understøttende struktur for sognene, som
trækker de store, overordnede linjer i provstiet. Undersøgelsen vidner om, at provstierne
provsti/kommune eller provst/borgmester kån defineres, som et ”Ad Hoc – forhold”. Det
generelt ikke har et direkte samarbejde med kommunen/borgmesteren. Forholdet mellem
betyder, at man generelt mødes over enkeltstående sager med udgangspunkt i lokale forhold
eller problematikker.
Samspillet mellem det formelle og uformelle
Borgmestre og provster mødes både i formelle og uformelle rammer. De har forskellige roller
som borgmester, provst, bestyrelsesmedlem, foreningsmedlem, kirkegænger, familiefar,
borgere med mere og mødes derfor også i forskellige sociale sammenhænge. De uformelle
rammer og møder er med til at styrke den formelle relation, fordi de skaber kendskab til
hinanden og åbner for samtaler med et andet perspektiv end det politiske og kirkelige. På den
måde mindskes afstanden mellem provstiet og kommunen, og der skabes en kortere
kommunikationsvej mellem de to enheder. Både provste- og borgmesterembedet er præget af
mange formaliserede og officielle forhold og relationer.
40
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0041.png
Kirken på landet
forhold, fordi mån på den måde årbejder ud frå et reåktivt ”behovs-grundlåg” med fokus på
Såvel provster som borgmestre udtrykker generel tilfredshed med det uformelle ad hoc
enkeltstående situationer, udviklinger eller felter, der overlapper hinanden i interessefeltet
mellem kommune og kirke.
En selvfølgelighed
Man italesætter sjældent relationen mellem provsti og kommune, idet der er tale om to
veletablerede enheder med traditioner, rammer og modeller. Man har ikke en bevidsthed om
hinandens enheder og deres samspil eller potentielle samspil på andre parametre end de
traditionelle, etablerede samarbejder. Kommunen og Folkekirken er begge store enheder med
decentrale strukturer og en parallel udviklingsstruktur. I det strukturelle samfundssystem er
man på et overordnet niveau designet og konstitueret til at spejle hinanden, fordi begge er en
del af Grundloven og borgernes samfundsmæssige rammer, hvorfor det
naturlige og det, der er
givet
i relationen, er stadfæstet. Undersøgelsen illustrerer, at provsten og borgmesteren
generelt ikke har kendskab til hinandens enheders initiativer, projekter eller problematikker, -
borgmester og provst med fokus på ”videns-udveksling”. Det månglende kendskåb til
dog med undtagelse af de tre kommuner/provstier, hvor man har haft et aftalt møde mellem
hinandens enheder kan ses som en konsekvens af det uformelle ad hoc forhold mellem provst
og borgmester.
Borgmestrene
og repræsentånterne frå kommunerne er generelt præget åf ”den nye kommune-
Kommunen 3.0
identitet . ” og dens såmskåbelses-dagsorden.
Den nye samskabelses-dagsorden handler om,
aktører med det formål at skabe gode løsninger for borgerne i fællesskab. Den nye kommunale
identitet mødte vi reflekteret i de kommunale repræsentanter, hvor vi generelt mødte en stor
åbenhed fra deres side mod folkekirken, og mod det at udforske mulighederne i relationen. Sat
kommunerne gjort sig de erfåringer, åt mån ikke kån ”gøre ålting selv”, og åt mån i fællesskåb
med eksempelvis interesseorganisationer og folkekirken kan løfte mere.
i perspektiv til samfundets udvikling, for eksempel den øgede centralisering, har man i
at kommunerne i højere grad end tidligere åbner deres døre op mod civilsamfundet og dets
41
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0042.png
Kirken på landet
I samtalerne med kommunerne mødte vi denne samskabelses-tanke i dialogen om forholdet
mellem provsti og kommune, og de to enheders fremtidige potentiale, idet der er en række
overlappende arbejdsområder mellem kirke og kommune.
Der blev peget på følgende hovedområder, som mulige samarbejdsfelter:
•
•
•
•
•
•
Ældre - demens, sorg/tab, ensomhed
Kultur - koncerter, kunst, arrangementer
Turisme - alternative brug af kirkens bygninger
Skole - skolemateriale, arrangementer
Bæredygtighedsinitiativer
–
for eksempel med henblik på biodiversitet
Byfornyelse - sammenspil mellem kommunale og kirkelige arealer
Det fælles grundlag
Såvel provster som borgmestre pegede på borgerne som det fælles grundlag og det største
incitament til et samvirke mellem enhederne. Generelt hviler dette fælles grundlag på det
faktum, at flertallet af kommunernes indbyggere er medlemmer af den danske folkekirke,
hvilket skaber det naturlige incitament til at samtænke folkekirke og kommune ud fra borgeren
og majoritets-kulturen.
Stopklodser
Undersøgelsen pegede særligt på fire forhold i relationen, der kan betegnes som stopklodser i
forhold til et potentielt samarbejde mellem provsti og kommune.
Fordomme: Fordomme er stopklodser, som man møder på begge sider af relationen.
Fordommene hviler blandt andet på en frygt for at miste sin enheds identitet i mødet med den
identificerer folkekirken med ”forkyndelse og mission”, hvilket er en identitet, der kån støde
andens. De fordomme kirken møder fra kommunens side handler om, at de kommunale aktører
sammen med kommunens neutrale værdigrundlag og de forskellige kommunale områders
faglighed og arbejdsopgaver. I folkekirkens møde med kommunen handler fordommene fra
kirkens side om, at man i mødet med kommunen frygter, at man mister sin identitet og særpræg
og bruges til at varetage opgaver uden for det kirkelige område.
42
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0043.png
Kirken på landet
Disse fordomme, som både kirken og kommunen møder, er med til at bremse forholdet, men
undersøgelsen illustrerede også, at en god relation mellem provst og borgmester kan være med
til at italesætte og nedbryde fordommene.
Modstand: Forestillingen om at et potentielt samarbejde vil møde modstand kan bremse
samarbejdet. Samtidig udtrykker alle at de sjældent oplever modstand i praksis, så det er en
fordom, der mister sin kraft i mødet med virkeligheden.
Målsætninger: Undersøgelsen pegede på, at der var stor usikkerhed om, hvorvidt de to
institutioner har den samme agenda i forhold til et givent samarbejde. Kan den politiske og
kirkelige dagsorden og værdisæt mødes? Ønsker vi at gå de samme veje?
Tid: Særligt provsterne gav udtryk for, at de manglede tid til at udforske og udvikle relationen
til kommunen.
Provstetyper
Undersøgelsen viste, at provsterne kan kategoriseres i to typer: Den eksternt orienterede som
i sit arbejde har fokus på provstiet og provstiets eksterne relationer, og den internt orienterede
som har sit fokus på provstiet som administrativ enhed.
Under titlen: ”Vil du årbejde med forholdet mellem kommune og kirke” peges der på ideer,
4.3 Idékataloget
inspiration og spørgsmål, der kan bruges i arbejdet med at udbygge relationen.
Interviewundersøgelsen viste entydigt, at alene det faktum, at vi spurgte til relationen
medførte, at der opstod en dialog mellem provst og borgmester, og at det forholdsvist lille greb
styrkede kendskabet mellem parterne og relationen som sådan. Idékataloget foreslår konkrete
værktøjer, der kan bruges i opbygningen af en relation men også flere eksempler til
efterfølgelse. Eksempler hvor man med stor succes har arbejdet sammen og skabt noget, der
bidrager til sammenhængskraften mellem samfund, borgere og kirke:
•
Hjemmeplejepræsten - Favrskov Kommune og Provsti
43
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
•
•
•
•
•
Rebellens Kor
–
Langeland Kommune og Provsti
Kulturelt Samråd
–
et bindeled med helikopter perspektiv
Alternativ brug af kirken og kommunens bygninger?
Skolekirketjenesten
–
en succes der kan kopieres?
Det grønne samarbejde
–
et nyt samarbejdsområde?
4.4 Afsluttende bemærkning
Det var ikke muligt på baggrund af de valgte aktører at udlede, hvorvidt kommunalreformen
havde haft nogen betydning for relationen, idet hovedparten af aktørerne var kommet til efter
reformens indtræden, og som følge deraf kun havde erfaringer med relationen efter reformen.
De få der havde erfaringer fra før reformen gav udtryk for, at de ikke anså problematikken for
relevant mere. Derfor valgte vi at have fokus på praksis og potentialet i relationen, og
håvde vålgt åktører, der kunne håve belyst dette ”før og efter reformen”? Nutidens pråksis er
indbyrdes relation. Med undersøgelsen findes der nu også inspiration til, hvordan dette kan
realiseres på relevante områder.
spørgsmålet er, om resultatet af undersøgelsen ville have set anderledes ud, hvis man alene
måske mere interessant og peger under alle omstændigheder fremad mod en tid, hvor
dagsordenen fra såvel provsti som kommune sættes af nogle aktører, der ønsker at styrke deres
4.5 Materiale til inspiration
•
Provstiet og kommunen. Minirapport: Tendenser i forholdet mellem provsti og
kommune og idékatalog: Vil du arbejde med forholdet mellem provsti og kommune.
cand.mag. Camilla Henriksen i 2019.
•
”provsti/provstiudvålg på jeres måde”-
undersøgelsen. Ved Nete Helene Enggaard og
Samarbejde mellem menighedsråd i Folkekirkens provstier. Endelige resultater fra
Peter Lüchau. 2016
•
•
Hvordan kan kirken på landet, med provstiet som katalysator, udvikle sig inden for den
kommende 10-års periode. Studieorlovsrapport af provst Susan Aaen. 2016
Samarbejdsfladerne mellem kommunale institutioner og Den danske Folkekirke. Et
casestudie af Haderslev kommune og Haderslev Domprovsti. Et produktspeciale
udarbejdet af cand.mag Camilla Henriksen. 2019
44
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0045.png
Kirken på landet
5. Kirken og civilsamfundet
Lokalrådenes betydning og potentiale som fælles platform for foreninger/organisationer og
menighedsrådenes relation hertil.
Indledning:
Forholdet og samvirket mellem folkekirken og civilsamfundet i landdistrikter er endnu ét af de
områder, projektet har haft fokus på. Der er udarbejdet en særskilt projektbeskrivelse for
området, der beskriver, hvorfor og hvordan man vil undersøge forholdet mellem lokalråd og
menighedsråd i 6 udvalgte case-områder
29
. Forud for undersøgelsen blev der afholdt en række
møder med henholdsvis Landsforeningen af Menighedsråd og Landdistrikternes Fællesråd
med henblik på at præsentere intentionen bag undersøgelsen og etablere en dialog om
på Landet
–
Menighedsrådenes muligheder for at indgå i det lokale samarbejde
30
. Hensigten
undersøgelsens mange aspekter. Der er efterfølgende udarbejdet en rapport med titlen: Kirken
med undersøgelsen er, at den skal kunne inspirere til udbygning af fremtidigt samarbejde rundt
og hvad udviklingspotentialet er i at bringe de to enheder tættere sammen. Rapportens
resultater blev præsenteret ved en velbesøgt konference i efteråret 2018.
omkring i landet. Altså sætte fokus på hvilke styrker hhv. lokalråd og menighedsråd besidder,
5.1 Undersøgelsen
De 6 case-områder
31
blev valgt, idet det er områder, hvor der er etableret en form for
lokalrådsorganisering, som tager sig af den overordnede udvikling i området. De spørgsmål
man ønskede svar på var: Hvilken rolle menighedsrådet spiller i forhold til de øvrige foreninger
i et lokalråd? Hvad byder menighedsrådene ind med? Hvad giver samarbejdet til
menighedsrådenes arbejde? Og sidst men ikke mindst hvilket udviklingspotentiale, der kan
identificeres?
Se projektbeskrivelsen i bilag 6
30
Udarbejdet af Syddansk Universitet ved Helle Rotbøll Randlev, Egon Noe og Annette Aagaard Thuesen
31
De 6 caseområder er Gjerrild, Klinkby, Næsbjerg, Søllested, Sørbyområdet og Vester Hæsinge
29
45
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0046.png
Kirken på landet
5.2 Hovedtendenser fra rapporten
Diversitet i den lokale organisering
Undersøgelsen viser, at lokale, historiske og kulturelle faktorer spiller ind i forhold til, hvor den
koordinerende funktion for samarbejdet er placeret. Lokalrådet er ikke nødvendigvis platform
for det lokale koordinerende samarbejde, men alle seks lokalområder, der har deltaget i
undersøgelsen, samarbejder på kryds og tværs af foreningerne. I nogle områder foregår der en
høj grad af tværgående samarbejde, andre steder er samarbejdet mere bygget op omkring
bilaterale relationer. Fælles for alle seks lokalområder er, at de har valgt at handle i forhold til
strukturelle og demografiske forandringer, og de har været i stand til at udvikle og forandre
sig; fx hvor menighedsråd ligges sammen, koordinerende funktioner flyttes rundt mellem de
lokale aktører, og nye samlingssteder bygges op.
Dynamiske og handlekraftige
Særligt tre lokalområder i undersøgelsen viser sig dynamiske i deres organisering og fremstår
med et fælles fokus på lokalområdets udvikling. Det, der kendetegner disse områder, er dels, at
stærk fælles forståelse om, åt ”Vi” må stå såmmen om åt bevåre et levedygtigt sogn. Her hår
ændrer og sammenfletter funktioner for bedst at kunne udnytte sine ressourcer. Der skabes
nye tiltag til aktiviteter, og man skiftes til at tage ansvar for koordineringen af det lokale
samarbejde. Alt sammen med henblik på at være bedst muligt rustet til at agere i den
nuværende rammesætning, fx med henblik på hvem der har kontakten til kommunen. Der er
en høj grad af diversitet i, hvorledes kontakten til kommunen er organiseret, og hvilken
lokalforening der har rollen som bindeled.
Fysiske faciliteter og fælles arrangementer
Hvad er så de primære omdrejningspunkter for samarbejdet? Der er stor variation i graden af
samarbejde i de forskellige områder. Gode fysiske rammer som mødesteder, som
lokalsamfundet har adgang til, er vigtige for at opnå samarbejde omkring de fælles aktiviteter
og arrangementer og gøre det mere oplagt at samarbejde.
det er de mest udfordrede i forhold til udvikling, og at man har magtet at etablere en meget
man evnet at forandre sine foreninger. Folk engagerer sig på tværs af foreningerne, og man
46
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0047.png
Kirken på landet
Men det at skabe gode fysiske rammer er i sig selv også en meget vigtig katalysator for
samarbejde. Vi ser det både i form af, at man går sammen om at danne et fælles mødested, og i
form af at de enkelte foreninger stiller deres lokaler til rådighed for andre foreninger. Der er
også eksempler på, at større fælles arrangementer, der involverer mange foreninger, fungerer
som katalysator for at øge samarbejdet mellem foreningerne. Både i forhold til de fælles
faciliteter og i forhold til arrangementer er det en udfordring med det fælles medejerskab for
de forskellige foreninger, da det ofte vil være en af foreningerne, der står for den overordnede
organisering.
Herudover er der 2 eksempler på, at man arrangerer store events, der tiltrækker mange
deltagere udefra og herved skaber økonomi og synlighed, men som også kræver mange
frivillige kræfter og dermed samarbejde.
Menighedsrådenes rolle varierer fra passiv støttende til aktiv initiativtager
Alle seks menighedsråd er opmærksomme på at åbne kirken op mod lokalbefolkningens
hverdagsliv, ved fx at lægge sociale og kirkelige aktiviteter i forbindelse med andre lokale
arrangementer, og de indgår således i og støtter op om det fælles sociale liv. I forhold til det
tværgående samarbejde opleves de fleste menighedsråd dog i en mere passiv støttende rolle.
Det er kun i et lokalområde, vi har mødt et menighedsråd, der har påtaget sig en aktiv rolle og
har taget førertrøjen på i forhold til det lokale udviklingsarbejde. De fem øvrige menighedsråd
bakker op om og støtter det lokale samarbejde, som er initieret af det øvrige foreningsliv eller
af præsten.
Menighedsrådene er positive og åbner op
Alle menighedsråd i denne undersøgelse er åbne overfor, at andre kan lave sociale aktiviteter i
deres lokaler, og de byder ind med aktiviteter i forbindelse med lokalsamfundets øvrige
arrangementer og rykker gerne ud i naturen, på markedspladsen, i ølteltet m.m. De byder ind
med samarbejde omkring koncert- og teateroplevelser og foredrag, hvor de også bidrager med
økonomi, og herved skaber mulighed for at få nogle større navne på programmet.
47
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0048.png
Kirken på landet
Præstens involvering i det lokale sociale liv kan være bidragende til den sociale
sammenhængskraft i lokalområdet. Herudover byder man ind med frigivne arealer bl.a. fra
kirkegårde, der er blevet for store.
Samarbejde skaber kontakt til flere
At deltage i et tværgående samarbejde lokalt skaber kontakt til flere grupper af borgere, der
måske ikke kommer af sig selv til kirken, og kendskabet kan skabe nye bånd.
Menighedsrådsarbejdet bliver mere synligt for den øvrige del af lokalområdet, og det ser ud til
at gøre det nemmere at involvere nye frivillige til menighedsrådsudvalgene. Herudover skaber
det tværgående samarbejde liv og variation i opgaverne, der skal løses, og et område har opnået
at få ros og anerkendelse af biskoppen for deres samarbejde med det øvrige foreningsliv.
Samarbejdet kan desuden skabe en relevant berøringsflade for præster, der ikke længere selv
har børn i skolealderen,
Udviklingspotentiale, kompleksitet og udfordringer
Tværgående samarbejde er komplekst og udfordrer både foreninger og enkeltpersoners
positionering i lokalsamfundet. Uenigheder internt i en forening kan besværliggøre samarbejde
med andre og kan stå i vejen for den lokale handlekraft. For at kunne agere som et dynamisk
lokalsamfund er der behov for både intern pleje af sammenhold: `bonding´ og at række sig ud
mod andre: `bridging´. Når begge disse kapaciteter bliver sat i spil, kan der skabes et stærkt og
dynamisk samarbejde, der kan genere en fælles `Vi´ følelse, som ruster lokalområdet til at agere
handlekraftigt og fleksibelt i de nuværende strukturelle rammer.
Der er meget at vinde ved, at menighedsråd indgår i det lokale samarbejde, men som det er
nævnt, løber den lokale samarbejdsdynamik ikke efter en ensartet skabelon, men tager
udgangspunkt i den lokale kultur. Menighedsråd vil kunne finde inspiration hos hinanden, og
det vil være forskelligt, hvilke tiltag man nemt vil kunne implementere, og hvilke der vil kræve
en lidt længere bane, igen afhængig af den lokale samarbejdskultur og historik.
48
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0049.png
Kirken på landet
Ønsker kirken involvering?
De rammer, som menighedsrådene fungerer under, spiller en stor rolle for samarbejdet. Lige
såvel som der er vidnesbyrd om, at anerkendelse fra provstiet kan være stærkt motiverende
for menighedsrådene til at indgå i et samarbejde, lige så vel kan regler, bureaukrati og
manglende opbakning være en stærk hæmsko for at indgå i samarbejde. Hvis man ønsker, at
kirken på landet skal gentænke sig selv, så må man også gentænke de rammer, som kirken på
landet er kirke under.
5.3 Svar på undersøgelsesspørgsmålene
Hvilken rolle spiller menighedsrådet i forhold til de øvrige foreninger?
lokåle ”vi-følelse”. Undersøgelsen
peger på, at de steder, hvor menighedsrådene har slået sig
Menighedsrådet kan skabe bro mellem lokalsamfundet og kirken og på den måde styrke den
sammen, tilføres der energi og mod til at indgå i samarbejde med de lokale foreninger, og at det
kan styrke sammenhængskraften i lokalområdet.
Hvad byder menighedsrådene ind med?
Menighedsrådene stiller gerne lokaler til rådighed, også til ikke-kirkelige arrangementer. Der
er generelt stort fokus fra menighedsrådenes side på at deltage og støtte op om de
arrangementer, der er i lokalområdet. Man flytter også gerne kirken ud af kirken forstået sådan,
at man for eksempel afvikler minikonfirmandundervisning på den lokal skole eller afholder
kirkelige arrangementer i forbindelse med lokale arrangementer. Menighedsrådene tilbyder
også at medfinansiere kulturelle arrangementer, og sidst men ikke mindst inviterer
menighedsrådene ind til en dialog om, hvordan kirkens jord kan anvendes bedst muligt i lokalt
øjemed.
Hvad giver samarbejdet til menighedsrådenes arbejde?
Samarbejdet giver energi og inspiration til menighedsrådenes arbejde. Det giver også kontakt
til sognebørn, der ikke ellers kommer til kirkelige arrangementer. Menighedsrådets arbejde
synliggøres gennem samarbejdet, og det skaber variation og åbner op for nye muligheder.
49
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0050.png
Kirken på landet
På den måde styrker det menighedsrådets arbejde og har fjernet udfordringer med at
rekruttere til menighedsrådene: alle pladser i rådene kan sagtens fyldes op.
Hvilket udviklingspotentiale kan identificeres i samarbejdet?
Sammenfattende peger undersøgelsen på, at der er et stort potentiale i tværgående samarbejde.
Udviklingspotentialet udnyttes bedst, når samarbejdet tager udgangspunkt i den specifikke
lokale kultur.
5.4 Gode spørgsmål at arbejde videre med lokalt
Hvad kan man overveje som menighedsråd, der gerne vil i gang med at samarbejde? Hvis man
er blevet inspireret til at prioritere et lokalt samarbejde, kan de efterfølgende spørgsmål være
værd at overveje:
Hvad vil et samarbejde bringe af værdi til jeres lokalområde?
•
•
Er der enighed internt i menighedsrådet i forhold til at indgå i samarbejde med andre
foreninger?
Er det en menighedsrådsopgave at indgå i samarbejdet, eller er det præstens opgave?
Hvem er der at samarbejde med?
•
•
•
Findes der en fælles kultur eller tradition, man kan bygge samarbejdet op omkring?
Er der noget samarbejde i lokalområdet, man kan være med til?
Hvilke aktiviteter kunne vi tænke os at foreslå?
Hvordan kommer vi videre?
•
•
Hvem fra menighedsrådet kan agere brobygger?
Vil og kan vi bidrage med økonomi?
Sammenholdt med viden om kompleksitet samt `bonding´ og `bridging´ dynamikker er
herunder listet en række spørgsmål, man med fordel kan stille, hvis et tværgående samarbejde
• Hår vi før håft såmårbejde, der fungerede godt? Kån
vi trække på erfaringer derfra?
er på ønskesedlen:
• Hvilke stråtegier kån vi blive enige om?
50
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
• Hår vi de orgånisåtioner, der kån håndtere vores nuværende behov? Er der behov for nye
konstellationer?
• Hvis der er uenigheder,
hvordan kan disse håndteres?
• Kån der bygges bro mellem de forskellige interesser?
• Hår vi et forum, der rummer hele lokålområdet?
• Hvordån kån vi skåbe såmmenhold internt i området?
5.5 Konferencen
• Hvem kån være ånsvårlige for den brobyggende kontåkt til åndre områder?
Professor Egon Noe og sociolog Helle Randlev fremlagde undersøgelsens resultater for de 45
deltagere ved konferencen, der blev afviklet i Middelfart. Efterfølgende var der korte replikker
til resultaterne fra Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd, og Ketty Sørensen, som
repræsenterede Landsforeningen af Menighedsråd. Derefter var der gruppedrøftelser og case-
arbejde blandt deltagerne, hvor der blev sat fokus på konkrete spørgsmål til overvejelse, og
afslutningsvist var der mulighed for at lægge en konkret plan for, hvordan man kan tage
dialogen med sig hjem og arbejde videre med det lokalt.
Kirken på Landet
–
menighedsrådenes muligheder for at indgå i det lokale samarbejde.
Rapport udarbejdet af Syddansk Universitet ved Helle Rotbøll Randlev, Egon Noe og
Annette Aagaard Thuesen, 2018
•
”provsti/provstiudvålg på jeres måde”-
undersøgelsen. Ved Nete Helene Enggaard og
Samarbejde mellem menighedsråd i Folkekirkens provstier. Endelige resultater fra
Peter Lüchau. 2016
•
•
•
5.6. Materiale til inspiration
•
Kirken på Landet: Lokale samarbejdsmuligheder og frivillighed. En
studieorlovsrapport af sognepræst Birgitte Haahr Callesen. 2016
Mols i udvikling: En rapport om landsbyklynger. 2016
Fælles landsbyløft: En artikel om hvordan man i Nr. Kongerslev har givet landsbyen et
løft ved et samarbejde mellem menighedsråd, landsbyråd, borgerforening og
kommune. Bragt i Menighedsrådenes blad i 2017.
51
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
•
•
Man samarbejder da på landet: Marie Hedegaard Thomsen i: Rasmussen, Steen
Marqvard: Forskellige vilkår for folkekirken på landet, FUV 2015
Oversigt over landdistriktsudvalg i Danmark. Udarbejdet af studentermedhjælp Victor
Haugaard.
52
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0053.png
Kirken på landet
6. Kirken i sommerlandet
Indsatsområdet har ændret navn fra
”De ikke-fastboendes
(sommerlandsfolket) betydning for
Indledning:
den fastboende
menighed”
til ”Kirken i Sommerlåndet”, idet det er mere mundret, og idet
karakteriseret ved, at langt hovedparten af sognene i stifterne er landsogne. Samarbejdet, der
tog sin begyndelse i 2016, har til formål at understøtte kirkerne på landet i de tre stifter ved at
udarbejde redskaber, som kan bruges i arbejdet med at udvikle det lokale kirkeliv.
Udgangspunktet er at understøtte kirkens tilstedeværelse overalt
32
.
undersøge kirkens rolle i sommerlandet
–
især i relation til sommerhusområderne. Disse
Som følge heraf besluttede en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre stifter og FUV at
områder udfordrer kirken ved at være befolkningstunge i feriesæsonerne men befolkningslette
resten af året. Hvad stiller det af krav til kirken? Hvilke ønsker og behov har feriefolket til
kirken? Formålet med undersøgelsen er at generere viden om menigheden i sommerhus- og
turistområder, og at denne viden skal kunne anvendes i menighedsrådene til at tilpasse
kirkelivet til den aktuelle situation. Derudover skal undersøgelsen bidrage til øget strategisk
opmærksomhed på sogne-, provsti-, og stiftsniveau med henblik på at fastholde og udvikle
kirken lokalt.
rapporten og idekataloget af samme navn har været målet for indsatsen på området. Der er tale
om et unikt samarbejde mellem tre stifter, nemlig Aalborg, Viborg og Ribe stifter, der alle er
6.1 Undersøgelsen
Undersøgelsen er en antropologisk undersøgelse af udfordringer og muligheder for kirker i
sommerhusområder
33
. De tre stifter valgte hver 4 sogne, der har fungeret som fokusområder.
Undersøgelsen har haft to perspektiver nemlig
kirkens,
der er belyst gennem 47 interviews med
præster, menighedsråd, ansatte og frivillige ved kirkerne og
sommerhusgæsternes,
der er belyst
gennem 32 interviews med sommerhusejere, turister og ansatte ved turistbureauer og
udlejningsbureauer.
Se projektbeskrivelsen i bilag 7
33
Undersøgelsen, rapporten og idekataloget er udarbejdet af
Cand.scient.anth. Marianne Houmøller-Jørgensen
32
53
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0054.png
Kirken på landet
6.2 Hovedtendenser fra undersøgelsen
Sommerlandet
Sommerhuse og turisme hører sammen i Danmark. Feriehuse er den foretrukne
overnatningsform for udenlandske sommergæster i Danmark, men sommerhusene har også en
særlig betydning for de danske ejere. Det er et sted, hvor man slapper af, hjælper hinanden med
de praktiske opgaver, og det er ofte et sted, som bruges sammen med familien. Det at være i
naturen er vigtigt for sommergæsterne, og det er et af de vigtigste motiver for at tage på ferie.
Kirken i sommerlandet
Præsterne i sommerlandet er pressede, og mange føler, at sommerlandsopgaverne kommer
oven i det almindelige præstearbejde, og det opleves som vanskeligt at følge med alle disse
opgaver. Flere præster giver derudover udtryk for, at de er i tvivl, om de løfter opgaverne godt
nok, som for eksempel annoncering af aktiviteter eller samtaler med gæster såvel som lokale
sognebørn. Præsterne oplever, at de ud over de almindelige præstekompetencer, skal kunne
begå sig sprogligt og have kompetencer indenfor markedsføring og annoncering. Flere præster
udtrykker, at en klar udmelding fra deres foresatte om, hvad de skal prioritere, vil være
værdsat. Både forkyndelsen og sjælesorgsarbejdet påvirkes af sommerlands-konteksten.
Adskillige præster beskriver en erfaring af, at feriestemningen gør det muligt at nå en anden
målgruppe end til hverdag. Der er behov for en opmærksomhed på det administrative arbejde,
der følger med sommerlandet eksempelvis i forbindelse med kirkelige handlinger for
udenlandske gæster. Det administrative arbejde kan lettes ved tydelige anvisninger for, hvilke
procedurer der skal følges. Det opleves, at der er ressourcemæssige udfordringer både ift.
ansatte og ift. økonomi til at afholde arrangementer og annoncering.
For præster, menighedsråd og ansatte udtrykkes der flere steder en opdeling mellem de lokale
i sognet og sommermenigheden. Det opleves dog, at denne opdeling mest er på det sproglige
plan. De fleste steder indgår sommergæsterne på lige vilkår med de lokale og danner en fælles
menighed. Der udtrykkes et ønske om og et behov for, at sommerlandet ikke betyder en
ensretning af måden, man er kirke på, men at sognene kan bevare deres identitet og måde at
være kirke på.
54
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0055.png
Kirken på landet
Det er ikke alle præster og menighedsrådsmedlemmer, der ser deres sogn som et sommersogn.
Og selvom mange peger på udfordringer og travlhed ved sommerlandet, udtrykkes der også en
stor glæde og mange muligheder ved at have sommergæster og være kirke i sommerlandet.
Sommerlandets befolkning
Om end nogle sommergæster gør det klart, at de ikke er i sommerhus for at gå i kirke, giver
sommergæsterne generelt et indtryk af, at sommerkirken har betydning. De bruger den gerne
især til arrangementer med musik og sang.
Sommergæsterne sætter også kirken højt i deres overvejelser, når det gælder kirkelige
handlinger. Adskillige sommergæster peger på, at sommerkirken skaber nogle gode rammer,
om den kirkelige handling de ønsker at få foretaget eller har fået foretaget. I forhold til de
kirkelige handlinger er de også med til at skabe emotionel geografi omkring sommerhuskirken.
For flere er sommerhuskirken omdannet til deres kirke igennem en kirkelig handling.
Sommergæsterne oplever, at det i udgangspunktet er let at skaffe informationer om kirkens
aktiviteter, hvis man er interesseret i disse. Dog peger en del på, at adgangen til information om
aktiviteter bør gøres endnu mere tilgængelig og let, hvis man ønsker at få fat i flere
sommergæster.
Der udtrykkes både ønsker om at gøre brug af kirken og deltage i aktiviteter ved kirken. Og der
udtrykkes ønsker om, at flere gæster kan få mulighed for og lyst til at opleve kirkens aktiviteter.
Kirken i sommerlandet
–
for hvem og hvordan?
Der er god sammenhæng mellem de aktiviteter, der allerede udbydes mange steder og
ønskerne om aktiviteter i naturen samt sang- og musikaktiviteter. Flere peger også på, at
aktiviteter i naturen kan være en lettere måde at møde kirken på for folk, der ikke er vant til at
komme i kirken. Både gæster, præster, ansatte og menighedsrådsmedlemmer peger på, at
aktiviteter i sommerkirken kan nå andre mennesker, fordi feriestemningen kan åbne gæster op
for et møde med kirken. Der peges på, at kirken i sommerlandet måske kan sænke tærsklen til
folkekirken generelt.
55
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Kirken i sommerlandet bruges både som sightseeing og mødested, samt som en rasteplads og
et helle. Dette gør, at kirkebygningerne skal rumme mange forskellige behov og brug af
kirkerne. Det kan give udfordringer for præster og menighedsråd, at kirkerne bruges så
forskelligt.
Der er både ideer til afhjælpning af udfordringerne og til samarbejdsmuligheder for kirkerne i
sommerlandet. Især det at skabe et netværk og samarbejde om opgaver peges der på som en
nødvendighed for kirkerne i sommerlandet.
6.3 Rapportens konklusioner
Kirken i sommerlandet bruges af sommergæster på forskellig vis, især til sightseeing og
koncerter, men også som et sted med mulighed for ro og fordybelse. Igennem
feltobservationerne og interviews fremgår det tydeligt, at kirken i sommerlandet bliver brugt,
og at sommergæsterne oplever et behov for kirken og et ønske om dens tilstedeværelse i
sommerlandet. En del af sommergæsterne udtrykker glæde over, at de har mulighed for at gå
til gudstjeneste, når de er på ferie. Derudover sætter sommergæsterne pris på, når kirken
arrangerer aktiviteter i naturen samt aktiviteter, som indeholder musik, såsom koncerter eller
aftensang.
Sommergæsterne har en interesse i at få foretaget kirkelige handlinger ved sommerkirken. Det
er især vielser, der er stor interesse for. Dog peger flere præster og ansatte ved kirkerne på, at
interessen for at blive stedt til hvile ved sommerhuset er stigende. Der er mange forskellige
årsager til, at sommergæsterne vælger at få udført kirkelige handlinger i sommerkirken. Den
primære årsag er, at personerne føler sig knyttet til sommerhuset eller området. I nogle tilfælde
foreligger der også en tilknytning til kirken, men det vurderes, at det oftere er stedet eller
sommerhuset, der er tilknytning til. Idet den kirkelige handling er foretaget, sker der en
en kirke til åt blive ”min” eller ”vores” kirke. Dette
skaber en tilknytning til kirken, som kan få
betydning for kirken i sommerlandet. Herudover beskriver flere sommergæster også, at de
beskrives som udgangspunkt positivt.
oplever, at sommerkirken skaber mere afslappede rammer om den kirkelige handling. Dette
forandring i opfattelsen af kirken. Igennem den kirkelige handling forandres kirken fra at være
56
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Kirken i sommerlandet har mange udfordringer. Flere præster og menighedsrådsmedlemmer
oplever, at det er udfordrende at have en stor befolkningsgruppe, som kun er i sognet
periodevis, da disse ikke tæller med i normeringer med mere. Præsterne beskriver desuden en
oplevelse af at have anderledes præsteopgaver i sommerlandet, såsom at begå sig på forskellige
sprog, de administrative opgaver og markedsføring af aktiviteter, skaber også udfordringer for
kirkerne.
Samtidigt giver sommerlandet nye muligheder. For små landsogne giver det anderledes
muligheder, når sognet om sommeren transformeres af de mange gæster. Hovedparten af
præsterne beskriver det som positivt at have sommergæsterne og opleve sommergæsternes
interesse for kirken. At være præst i et sogn med tre tusinde indbyggere om vinteren og tredive
tusinde om sommeren skaber fornemmelsen af at arbejde i både en landsby og en storby,
hvilket giver variation og kan give arbejdsglæde. De mange gæster kan også give præster,
menighedsråd og ansatte mulighed for at afprøve nye aktiviteter og få nye inputs fra gæster fra
andre steder.
Sommerlandsembederne er vigtige. Kirkerne bliver brugt af sommergæsterne. Flere gæster
beskriver et behov for at deltage i aktiviteter i kirkerne og et ønske om kontakt med kirkens
personale, især præsten. Sognepræsten i sommerlandet er på papiret præst for langt færre, end
præsten er i praksis. Selvom en sommerhusgæst kun opholder sig deltids i sommerlandet, kan
gæsten godt have en personlig relation til sommerhuspræsten og benytte sig af denne.
Præsterne kan imidlertid godt køres trætte af de yderligere opgaver.
Feriestemningen har en betydning for kirken i sommerlandet. Det, at være væk fra sin hverdag,
fra arbejdet og det man plejer, giver tid til eftertanke og for nogle gæster også en lyst til at prøve
nye ting. Kirken i sommerlandet kan ses som mindre farlig at besøge end kirken hjemme, da
man i sommerlandet er mere anonym end ved hverdagsboligen. Flere påpeger derudover, at
sommerlandskirken kan være med til at skabe et nyt forhold til folkekirken generelt og give
gæster et positivt møde med kirken.
57
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Naturen er vigtig for sommergæsterne. Dette ses både i forholdet til sommerhuset, i de
aktiviteter som sommerhusgæsterne ønsker at deltage i og i de ønsker, der fremsættes til
kirken. Kirkelige arrangementer i naturen er et ønske fra mange. Både fordi naturen anses for
et indbydende sted at være til gudstjeneste i, her kan man bedre komme og gå som man vil, og
fordi flere sommergæster peger på, at de oplever en anderledes relation mellem natur og tro.
Der er udviklingsmuligheder i sommerlandet, men de kan være svære for den enkelte præst at
realisere. Derfor efterspørger nogle af præsterne og menighedsrådene sparringspartnere og
samarbejde om eksempelvis markedsføring af arrangementer. Der er en velvillighed til og et
ønske
om
at
samarbejde
bredt,
og
der
er
flere
muligheder
for
forskellige
samarbejdskonstellationer.
Hvis kirken i sommerlandet skal fortsætte med at blomstre og varetage hensynet til de mange
gæsters religiøse og kulturelle interesser, kræver det en opmærksomhed på ressourcerne, både
de menneskelige og de økonomiske ressourcer.
6.4 Idekataloget
Et vigtigt sigte med undersøgelsen var at bidrage med konkrete redskaber til udvikling af
kirkelivet i sommerlandet. Derfor har man udarbejdet et idekatalog, der tager fat i 7 udvalgte
temaer, der er tænkt som inspiration for de sogne, der ønsker at arbejde med deres muligheder
og udfordringer lokalt. Hvert tema er fulgt op af en kort refleksion, der beskriver temaet og dets
relevans. Herefter præsenteres ideer til, hvordan ønsket kan imødekommes på sogne-,
menighedsråds-, provsti- eller stiftsplan.
6.5 Implementering af sommerlandsprojektet lokalt
En stående udfordring med udarbejdelse af rapporter i en folkekirkelig kontekst er at få den
indsamlede viden til at gøre en forskel for menighedslivet derude i det kirkelige landskab. I
dette tilfælde har man udarbejdet et idekatalog, der netop kan danne ramme og udgangspunkt
for det lokale arbejde som kirke i sommerlandet. Det er desværre ikke altid nok, idet kataloget
hurtigt kan få plads i reolen ved siden af rapporten.
58
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Derfor har man i Ribe stift udarbejdet en implementeringsstrategi, der skal sætte
undersøgelsens resultater i spil i stiftets sogne. Man vil sikre sig: at menighedsrådene får
drøftet emnet og får forholdt sig til, hvorvidt de vil arbejde videre med det, at provstiudvalgene
overvejer om det skal have betydning for fordelingen af ligningsmidlerne, at biskoppen
forholder sig til opgaven via præstenormeringen. Der er udarbejdet en lokal handleplan og
planlagt en række møder mellem forskellige interessenter og aktører med henblik på at få
rapportens resultater til at arbejde videre.
Vi har også arbejdet videre med idekataloget i præstenetværket for kirken på landet, hvor hvert
tema blev behandlet og fremlagt i grupper. Der kom det også til udtryk, at mange havde
modtaget idekataloget, men at det i en travl præstehverdag hurtigt blev lagt væk igen. En times
tid med temaerne gav ny energi til at tage ideerne med hjem og få dem til at blive til ny
folkekirkelig hverdag. Som følge heraf har Landsnetværket for Kirken på Landet valgt at gøre
Kirken i Sommerlandet til særligt hovedfokusområde for deres arbejde lokalt i stifterne i 2020.
6.6 Materiale til inspiration:
•
•
•
Kirken i sommerlandet. Rapport udarbejdet af
Cand.scient.anth. Marianne Houmøller-
Idekåtålog til ”Kirken i sommerlåndet”
Jørgensen, 2019
Læsøordningen. Den præstelige betjening af et ø-samfund. Af provst Winnie Nørholm
Rischel, Hjørring Nordre provsti
59
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0060.png
Kirken på landet
7.
Huset og haven
Udarbejdelse af håndbog/vejledning i brug af landsbykirker og andre kirkelige bygninger.
pilgrimsvåndringer, ”små gudstjenester” og huset som kontemplåtivt rum .
Indledning
34
Man taler, og med rette, om Guds Hus og De Dødes Have, når det gælder kirkebygningen og
kirkegården. I Danmark findes der alene i landsognene henved 2.000 kirker, hvoraf knap 1.700
er fra middelalderen, det vil sige ofte mere end 800 år gamle. Så længe har de været brugt til
samme formål, men spørgsmålet er nu, hvor længe endnu. Debatten om kirkenedlæggelser med
udgangspunkt i bykirkerne er i gang, og der er næppe tvivl om, at også mange landsogne får
forandringerne ind på livet.
Mange sogne har ganske få indbyggere og dermed kirkegængere, og det stærkt faldende antal
kistebegravelser har betydet omfattende omlægninger af kirkegården til fordel for urnegrave.
Spørgsmålet er, hvad man kan eller skal gøre? Kirkerne og kirkegårdene er i kraft af deres
vedvarende brug og den omfattende beskyttelse, de nyder under den kirkelige lovgivning, det
helt uden tvivl mest markante danske bidrag til kulturarven. Kalkmalerierne i mere end 600
landsbykirker og en overdådighed af inventar samt gravminder har ikke noget sidestykke.
Nytænkning er nødvendig i rette tid. Bogen vil skildre den nødvendige balance mellem brugen
af kirker og kirkegårde, så de fortsat tjener menighedernes gudstjenester og lokale interesser.
Samtidig skal de være rum for refleksion og for mindet om de døde, men også indgå i turismens
interesser for kirkerne som oplagte historiske og kulturelle besøgsmål. Det er hensigten, at
bogen skal tjene til debat og inspiration for kirken i landdistrikter.
Potentiale i forhold til turisme, alternativ lokal benyttelse af lokaler og sakrale hensyn (eks.
34
Indledningen er et let bearbejdet uddrag fra tekster til fondsansøgningerne.
60
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0061.png
Kirken på landet
7.1 Projektet bag indsatsområdet
I maj 2017 samledes 12 forskellige fagfolk og den tidligere projektleder Hasse Neldeberg
Jørgensen til en konference i Løgumkloster.
35
Her blev fundamentet for et unikt samarbejde
mellem Nationalmuseet og folkekirken lagt, og ideen om en fælles udgivelse blev til.
"Huset & Haven" er altså både et redaktionelt og et relationelt anliggende. Nemlig at lade
forskellige aktører med ansvar for- og interesse i kirker og kirkegårdes fremtid ytre sig. Dels i
en fælles publikation, dels i form af møder mellem fagfolk og interessenter. Indsatsområdet er
i sin helhed varetaget af den tidligere projektleder og er beskrevet i en projektbeskrivelse.
36
I
projektbeskrivelsen sættes der fokus på landsbykirken og kirkegården i kryds- og
spændingsfeltet mellem sognekirke, lejlighedskirke, sakralt rum og kulturelle interesser.
Hvordan tegner fremtiden sig for husene og haverne?
De tankefulde steder, hvor brugen af dem skal balancere mellem menighedens gudstjenester
og lokale interesser, de kontemplative rum både inden- og udendørs, mindesteder og samtidig
også en overvejelse af hensynet til turister og andre potentielle brugere/besøgende.
Bidragyderne til bogen er en kreds af fagfolk: kirke, kunst- og kulturhistorikere, (landskabs)
arkitekter, teologer, turistfolk, formidlere
Målgruppen beskrives i projektbeskrivelsen som:
1. Kirkefolket, dvs. menighedsråd, præster og lægfolk.
2. Men også fagfolk, der gerne vil (være med til) gøre noget for og ved kirkerne og
disses spændstighed i tid og rum
–
også i fremtiden.
området.
kirkegårdene. En brugs- og inspirationsbog, der både angiver rammer og samtidig peger på
Bogen skrives for den interesserede læser, der ikke nødvendigvis har særlig specialviden på
36
Se projektbeskrivelsen i bilag 8
61
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
frå projektet ”Kirken på Låndet”.
Udgivelsen finansieres ved hjælp af midler fra Louis Hansen fonden, Farumgaard fonden og
”Huset og håven” forventes udgivet i første kvårtål
der planlagt en konference på Nationalmuseet.
7.2 Materiale til inspiration
•
•
Landsbykirken som et aktiv - idékatalog, udgivet i 2016 af Kirkefondet
Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af
brug. Ministeriet for ligestilling og Kirke, april 2013
og i forbindelse med udgivelsen, er
62
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0063.png
Kirken på landet
E. Opsamling og perspektivering
Indledning
Formålet med projektet er som tidligere beskrevet, at der ved projektets afslutning er etableret
et folkekirkeligt beredskab til håndtering af en konstruktiv omstillingsproces for kirken på
landet. De midler det blev besluttet, at man ville bruge til at nå det mål, er blevet brugt, idet der
er indsamlet og formidlet resultater af relevante vidensundersøgelser, der er faciliteret
aktørnetværk, der er gennemført udviklingsarbejde, projektet har været tilknyttet aktuelle
udviklingsprojekter, og der er tilbudt kurser i FUV-regi.
Beredskabet beskrives separat i næste kapitel, men spørgsmålet i denne sammenhæng er,
hvorvidt de 7 udvalgte indsatsområder har bidraget til at gøre kirken på landet mere
omstillingsparat? Som det fremgår af gennemgangen af arbejdet med indsatsområderne, er der
blandt meget andet afviklet flere konferencer og en del netværksmøder, der netop har sat fokus
på relevante temaer for kirker i landdistriktsområder. Det er min opfattelse, at konferencerne
og netværksmøderne står tilbage som mere end enkeltbegivenheder, der har bidraget til at
deltagerne fik ny viden og mulighed for ny refleksion, men at konferencer og netværksmøder
netop har givet nye redskaber til håndtering af en omstillingsproces for kirker på landet.
Der er foretaget fire store undersøgelser i projektperioden; storpastoratsundersøgelsen,
forholdet mellem provsti og kommune, menighedsrådenes muligheder for at indgå i det lokale
samarbejde og sommerlandsrapporten. Undersøgelserne har hver især bidraget til at kirken på
landet har fået ny viden, der kan danne basis for en ny måde at agere på for såvel præster som
menighedsråd og for kirkens ledelse.
Det primære fokus i dette kapitel er altså, hvad hvert enkelt indsatsområde har bidraget med,
men også at sætte fokus på, hvordan der kan arbejdes videre med området.
Om indsatsområdet: Hvilken retning
Der er ingen bundlinje i forhold til, hvorvidt de kirkelige retninger har betydning for
folkekirkens fremtid på landet.
63
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Konferencen, der rettede sig mod problemstillingen, kan med fordel følges op, hvis der er
menighedsråd, provster eller biskopper, som mener, at det har en betydning hos dem. Der
kunne også udarbejdes en decideret undersøgelse af feltet, hvor man screener det kirkelige
landskab med henblik på at lokalisere sogne, hvor der er tydeligt retningspræg med henblik på
at analysere, hvorvidt de kirkelige retninger har betydning for folkekirkens fremtid på landet.
De to konferencer med titlen ”Vi åf såmme sind” hår beriget interesserede i de to projekter
”Kirken i byen” og ”Kirken på låndet” med den nyeste viden på de to felter. Konferencerne hår
været netværksskabende og skabt en indsigt i ligheder og forskelle for kirken i byen og på
fælles udfordringer på tværs af demografi, geografi og teologi.
I præsentationsteksten for indsatsområdet peges der på, at indsatsområdet også retter sig mod
strategier for lokal kirkeudvikling i landsogne. Der er kommet forslag til konkrete strategier
frem på konferencerne, og man kunne med fordel arbejde videre med at få dem formidlet ud til
de sogne, der ønsker at arbejde mere udviklingsorienteret. Dette vil kræve, at man får
udarbejdet enkle handlingsorienterede forslag til strategier, sådan at menighedsråd og præster
har noget konkret at tage udgangspunkt i. Idekatalogerne og samtalehæftet, der er udarbejdet
i forbindelse med såvel sommerlandsprojektet, forholdet mellem provsti og kommune som
storpastoratsundersøgelsen, er gode eksempler på materialer, der kan bruges lokalt til
udvikling af arbejdet med kirken i landsogne. Derudover er der indsamlet en del relevant
materiale om lokal kirkeudvikling i vidensbanken, og som det fremgår af næste kapitel, vil den
viden også fremadrettet kunne bruges af interesserede.
landet. Hermed er det blevet tydeligt, at der på trods af store demografiske forskelle også er
Om indsatsområdet: Præst på landet
Undersøgelsen af storpastoratet som ramme for præsters arbejde på landet er den første
undersøgelse, der retter sig mod den forholdsvist nye organisering af landpastorater i det, vi
kalder storpastorater. I øjeblikket hvor præstemangelen sætter sit præg på folkekirken som
sådan, er kirken på landet udfordret til det yderste for at skabe attraktive embeder, der kan
tiltrække ansøgere til ledige præstestillinger. Derfor er det gode nyheder, at undersøgelsen
peger på, at storpastoratet opleves som en positiv ramme om præsters arbejde på landet.
64
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Undersøgelsen kunne med fordel følges op, sådan at der også bliver fokuseret på tiden, før man
beslutter sig for et storpastorat, med henblik på at klæde kirkens ledelse bedst muligt på til at
skabe det bedste afsæt for tilblivelsen af et storpastorat. Derudover ser jeg også muligheder i
at finde formler for, hvordan der følges op på etableringen af et storpastorat, sådan at man
undgår eller i hvert fald kan forberede sig på de udfordringer, der også er ved at organisere sig
som storpastorat.
Såvel møderne med præstenetværket som artiklen om præsters arbejdsforhold på landet peger
på, at der er brug for erfaringsudveksling men også konkrete værktøjer for præster på landet.
Der efterspørges en forståelse for de særlige vilkår, man er præst under på landet men også
værktøjer til at håndtere vilkårene.
Det er oplagt, at man har fokus på disse problematikker på stiftsniveau, sådan at dette fokus
også kan være med til at gøre fremtidens præsteembede på landet attraktivt og bæredygtigt. I
forhold til konkret inspiration fra udlandet kan den måde Church of England bruger
præsteressourcerne på landet være interessant for folkekirken. Store dele af det vi traditionelt
betragter som præstearbejde udføres i Church of England af frivillige, og lægfolk uddannes til
at varetage lægmandsgudstjenester, stå for børnegudstjenester og sociale arrangementer. I
forlængelse heraf bruges præstegårdene som en slags betaling for hjælpen og udlånes til dem,
der giver en hånd med. På den måde frigives præsternes ressourcer til de opgaver, der kun kan
løftes af præster.
Om indsatsområdet: Diakoni
De to fyraftensmøder har været med til at sætte fokus på, at kirken på landet kan gøre en forskel
og sætte sig selv på dagsorden, når der handler om at udføre diakonalt arbejde. Særligt valgte
jeg i min beskrivelse af området at pege på konkrete og brugbare ideer til at få organiseret og
finansieret diakonale tiltag på landet. Der er nemlig ingen tvivl om, at folk forventer, at kirken
går i front, når det handler om at hjælpe medmennesket, men der er heller ingen tvivl om, at
man netop i landdistrikterne kan have vanskeligt ved at organisere arbejdet og finde
ressourcerne til at udføre det.
65
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0066.png
Kirken på landet
Man kunne arbejde videre med diakonien på landet ved at inspirere til diakonale tiltag på
provstiniveau i provstier, der primært er præget af landsogne, så indsatsen kan gøres på tværs
af sognegrænser og på den måde få en større volumen og få flere hænder, der kan løfte
opgaverne. Undersøgelsen af forholdet mellem provsti og kommune gav netop et billede af, at
der hvor kommune og kirke går sammen om at løfte diakonale opgaver, giver det allerbedst
mening både for den enkelte borger, der har hjælp behov men også for kirken i området.
Om indsatsområdet: Provstiet og kommunen
Undersøgelsen af forholdet mellem provsti og kommune viste, at der er masser af uudnyttet
potentiale i relationen. Idekataloget er udarbejdet med det formål at give inspiration til det
videre arbejde, men det er samtidig min erfaring, at såfremt et sådant materiale skal sætte
aftryk i det kirkelige landskab, så er det nødvendig at undersøgelsens resultater og idekataloget
bliver præsenteret lokalt. Det har ikke været muligt indenfor projektperioden, idet de sidste
interviews blev afviklet i juni 2019, og rapporten udkom i efteråret samme år. Men det er igen
en opgave, man med fordel kunne løfte op på stiftsniveau, sådan at undersøgelsens resultater
og idekataloget for alvor kan komme i spil.
Jævnfør projekt ”Kirken på Låndet”s projektbeskrivelse er et åf hovedmålene med projektet åt
Om indsatsområdet: Kirken og civilsamfundet
lokalområdet, og det er netop fokus for den undersøgelse, der har båret arbejdet med
indsatsområdet. Indarbejdet i rapporten om undersøgelsen er konkrete bud på, hvordan man
kan udvikle samarbejdet lokalt, og budene kan fungere som udviklingsværktøj i ethvert
landsogn.
Rapporten peger flere gange på, at kirken med fordel kan sætte fokus på de rammer, som
menighedsrådene fungerer under, idet rammerne spiller en stor rolle i forhold til
samarbejdet.
37
inspirere sognekirker til at samarbejde med andre kirkelige og ikke-kirkelige aktører i
37 Menighedsrådenes muligheder for at indgå i det lokale samarbejde. Helle Rotbøll Randlev, Egon Noe og Annette
Aagaard Thuesen, 2018, s.77 og s.82
66
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Rammerne kan både være befordrende og hæmmende for samarbejdet mellem sogn og
lokalsamfund. Når rammerne spænder ben for samarbejdet, beskrives de som regler,
bureaukrati og manglende opbakning. Det kunne være interessant fremadrettet at sætte fokus
på disse rammer, sådan at man måske kunne fjerne nogle af stenene på vejen mod et frugtbart
samarbejde med såvel kirkelige som ikke-kirkelige aktører.
Om indsatsområdet: Kirken i sommerlandet
Det helt særlige ved dette indsatsområde er, at Aalborg, Viborg og Ribe stifter stod bag den
undersøgelse, der er kommet ud af at have fokus på indsatsområdet. Det er et eksemplarisk
samarbejde, der måske kan overføres til andre samarbejdsprojekter på tværs af stiftsgrænser
fremover. Derudover er der signifikante resultater i undersøgelsen, der peger på konkrete
muligheder og udfordringer for såvel kirkeliv, som menighedsråds og præsters arbejde i
sommerlandet.
Idekataloget kan danne basis for mange relevante samtaler i de enkelte sommerlandssogne,
men det er igen på dette område afgørende, at undersøgelsen bliver formidlet og idekataloget
bliver præsenteret for præster og menighedsråd, så de kan arbejde videre med opgaven. Ribe
stift har som tidligere nævnt udarbejdet en implementeringsstrategi, der med fordel kan
inspirere andre stifter.
Om indsatsområdet: Huset og haven
Dette indsatsområde er særdeles relevant, og efterhånden som økonomien i landprovstierne
bliver mere og mere presset, står det klart, at der er brug for en strategi i forhold til de
landprovstier, der har mange kirkebygninger at vedligeholde. Udgivelsen af bogen bliver en
stemme ind i den debat, der må finde sted, når folkekirken for alvor skal beslutte, hvordan man
vil forholde sig til vedligehold og brug af kirkebygninger i landsogne med meget få indbyggere.
Der tales i tiden om et forslag om differentieret vedligehold, sådan at ikke alle kirker
vedligeholdes på samme niveau. Der er endnu ikke taget en beslutning om en sådan mulighed.
Derudover bliver det interessant at se resultaterne af den afhandling ph.d. cand.arch. Maj Bjerre
Dalsgaard er ved at færdiggøre om Middelalderkirkens bygning: betydning, udvikling og
transformation.
67
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Afhandlingens formål er at skabe viden om og definere transformationsstrategier, som kan
at bygningerne
–
trods inklusion af eller transformation til andre funktioner end kirkelige
–
vil
bidrage til en fremtidig udvikling af landbeliggende middelalderkirker. En udvikling som sikrer,
genvinde, opretholde eller øge deres status som fællesskabsskabende bygninger i de lokale
samfund. Samtidig med at man sikrer deres arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Dette
opnås dels gennem et studie af udviklingen af den middelalderlige landsbykirke som
arkitektonisk ikon, og en undersøgelse af befolkningens værditilskrivning af kirken som
bygning og som kulturarv. Og dels gennem casestudier af udførte transformationer i
udenlandsk kontekst, samt casestudier af danske landsogne. Det er projektets hypotese, at det
er muligt at øge de landbeliggende, middelalderlige kirkers potentiale som aktiver i
lokalområderne gennem addition af nye funktioner, hvis gode strategier frembringes.
Det vil også være relevant at vende blikket fra huset til haven, for den kan måske også bruges
på nye måder. Kirkegårdene er mange steder landsbyernes eneste grønne områder, og de kan
gøres til genstand for en undersøgelse af, hvordan man kan bruge dem på nye måder, når
antallet af gravsteder falder. Der bruges mange ressourcer på kirkegårdene på landet, og det vil
blive nødvendigt at se på, hvordan man bruger ressourcerne bedst. Såvel kirken som
kirkegården på landet vil også naturligt skulle sætte den grønne omstilling på dagsordenen.
Mange steder i landet har menighedsråd allerede fokus på energiforbruget i kirkens bygninger,
men der er også stadig steder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at arbejde videre med
opgaven.
Afsluttende bemærkning
Sammenfattende har indsatsområderne på hver deres måde bidraget til at gøre kirken i
landdistrikter mere omstillingsparat. Der er initieret netværk, iværksat gode praksisnære
undersøgelser samt skabt ny viden på flere områder. Kirken på landet er blevet sat ind i et
større perspektiv, hvor det ikke alene handler om de økonomiske og demografiske
udfordringer, om end de er væsentlige. Præster og menighedsråd har fået nye redskaber til at
håndtere de mange udfordringer. Der er både blevet peget på nye udfordringer men også på
nye veje at gå, når folkekirken fremover skal drøfte og forholde sig til problematikkerne
omkring kirkens liv i landdistriktssogne.
68
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0069.png
Kirken på landet
F. Fremtidens kirke på landet
Projektet ”Kirken på Låndet” åfsluttes den
Indledning
.jånuår
men årbejdet med og for kirken på
landet trækker tråde ind i fremtiden, for kirken på landet forsvinder jo ikke, fordi projektet
afsluttes - men den forsvinder måske af sig selv, hvis der ikke er nogen, som arbejder videre
med de problemstillinger, der knytter sig til at være kirke på landet. Formålet med projektet er
netop, at der ved projektets afslutning er etableret et folkekirkeligt beredskab til håndtering af
en konstruktiv omstillingsproces for kirken på landet.
Vålget åf ordet ”beredskåb” i projektbeskrivelsen hår i hele projektperioden givet ånledning til
mange drøftelser om, hvordan beredskabet skal forstås. Er der tale om et kriseberedskab, der
er parat til at rykke ud som en form for akut kirkeligt beredskabsteam, når krisen kradser for
kan også definere vilkårene alene som grundvilkår, der er affødt af, at mennesker flytter
–
og
kirken på landet? Man kan godt definere landdistrikternes vilkår som en krisetilstand, men man
det har de altid gjort. Kirken er også altid flyttet med, men den er også blevet tilbage i en ny og
måske anden form i de områder, hvor der trods alt stadig boede mennesker, der så sig selv som
en del af kirken. Derfor må definitionen på ordet beredskab i denne kontekst betyde, at
beredskabet skal sikre, at kirken på landet er beredt i forhold til de opgaver, den står overfor.
Sådan forstået er det en forberedelse til at imødekomme og svare på de vilkår kirken er
underlagt på landet og på den baggrund sikre en konstruktiv omstillingsproces.
Som beskrevet i kapitlet om projektet, blev beredskabet for kirken på landet allerede tidligt i
projektperioden defineret som en treleddet størrelse bestående af et internationalt beredskab,
et nationalt beredskab og en vidensbank.
Beredskabets tre platforme:
Internationalt
Vidensbank
Nationalt
69
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0070.png
Kirken på landet
Der har i hele projektperioden været et tæt samarbejde med følgegruppen med henblik på at få
de tre platforme indholdsbestemt. Processen med at definere beredskabets tre platforme og
resultatet af arbejdet med en konkretisering af, hvad beredskabets fremtidige rolle og opgaver
er, beskrives i dette kapitel.
Det internationale beredskab
I løbet af vinteren 2017-2018 modtog projektet en invitation fra EKD Nordkirche og C.J.Kolleg
Arbejdstitlen vår ”Låndkirchen in Europå”, og forummet skulle primært henvende sig til kirker,
som projektet ”Kirken på Låndet” og EKD Nordkirche i forvejen håvde kontåkter til, nemlig
Breklum om at være med til at etablere et europæisk forum for kirker i landdistrikter.
38
kirker i Holland, England, Norge og Sverige. Det var hensigten at danne et forum for udveksling
af erfaringer og drøftelse af omstillingsprocesser om den kirkelige struktur i de involverede,
vesteuropæiske lande. Invitationen medførte et tæt samarbejde om at skabe dette forum og
udmøntede sig konkret i en europæisk konference, der løb af stablen i foråret 2019 med
repræsentanter fra kirker i Sverige, England, Tyskland og Danmark. Der var god inspiration at
hente fra vore europæiske kolleger, der også arbejder målrettet med vilkårene for kirker i
landdistrikter.
Det er hensigten, at konferencen skal følges op af endnu en europæisk konference i 2021 i FUV-
regi, og det er planlagt, at den afvikles i Løgumkloster. Der er også nedsat en
planlægningsgruppe, hvor FUV er repræsenteret ved rektor for FUV, Hans Vium Mikkelsen, og
der indkaldes til møde i foråret 2020, sådan at planlægningen af konferencen kan iværksættes.
Der skal afslutningsvist nævnes, at der i følgegruppen har været udtrykt forbehold for, om
arbejdet med det internationale beredskab, i form af et europæisk forum for
erfaringsudveksling, er levedygtigt på sigt, idet det måske alene har interesse for de stifter, der
grænser op til Tyskland. De andre stifter har i forvejen internationale relationer, som de bruger
tid og ressourcer på at pleje.
Processen er beskrevet med udgångspunkt i beretninger til FUV’s bestyrelse om ståtus på projektet og
referater fra møder i følgegruppen udarbejdet af tidligere projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen.
38
70
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Det nationale beredskab
Arbejdet med etablering af et nationalt beredskab har været hovedfokus for projektet siden
marts 2019, idet det nationale beredskab er det bærende element i det fortsatte arbejde med
muligheder og udfordringer for fremtidens kirke på landet.
Det har været en proces at finde ud af, hvem der skulle være medlemmer af beredskabet, idet
det ville være i tråd med grundtanken i projektet at række ud over kirkens egne rækker, men
efter mange drøftelser i følgegruppen blev det besluttet at rekruttere til beredskabet i det
præstenetværk, der var oparbejdet i projektperioden. Med henblik på at give medlemmerne af
netværket mandat og sikre forankring af deres arbejde i stifterne, blev landets biskopper
allerede i april måned opfordret til at udpege en præst fra hvert stift til at indgå i det nationale
beredskab. Samtidig blev der planlagt et kursus i forbindelse med et præstenetværksmøde i
efteråret 2019, sådan at beredskabet selv kunne være med til at definere, hvilken rolle de skal
have og hvilke opgaver, de finder det relevant at arbejde videre med.
Da kurset løb af stablen havde 8 ud af 10 stifter udpeget en repræsentant, og det blev tydeligt,
at vi var nødt til at udvide medlemsantallet, såfremt vi ville sikre arbejdet i det nationale
beredskab fremover. Derfor blev biskopperne endnu en gang anmodet om at udpege et medlem
til beredskabet, gerne en provst. I skrivende stund har alle stifter mindst et medlem af det
nationale beredskab, og for de fleste stifters vedkommende er der tale om en sognepræst og en
provst.
Landsnetværkets medlemmer er i skrivende stund:
Københavns Stift:
Aalborg Stift:
Århus Stift:
Fyns Stift
Haderslev Stift
Helsingør Stift
Sognepræst Lise Dürr Nielsen og provst Johannes Gregers Jensen
Sognepræst Lea Hoff Ringgaard Lauridsen og provst Line Skovgaard
Pedersen
Sognepræst Kåre Schelde Busk og provst Lars Seeberg
Stiftspræst for KPL Vita Andreasen og provst Keld Balmer Hansen
Sognepræst Ulrik Dige og provst Kirsten Kruchov Sønderby
Sognepræst Mikkel Højholt og provst Finn Bruno Edvardsen
71
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0072.png
Kirken på landet
Lolland-Falster Stift
Ribe Stift:
Roskilde Stift:
Viborg Stift:
Sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen og sognepræst
Anne-
Lene N. Frederickson
Provst Christina Rygaard Christiansen
Sognepræst Gitte Marie Rasmussen og provst Karin Bundgaard
Nielsen
Provst Susan Aaen og provst Ole Rasmussen
Kurset kom også til at pege på, at der var brug for en konkretisering af, hvordan beredskabet
skulle organiseres, hvilken rolle beredskabet skulle have for fremtiden og hvilke
nåvneændring, så det nåtionåle beredskåb fremover hedder ”Låndsnetværket for kirken på
efterfølgende bearbejdet og godkendt af følgegruppen, og den endelige konkretisering kom til
at se ud som følger.
Medlemmer af landsnetværket:
Landsnetværket for Kirken på Landet består, så vidt muligt og hensigtsmæssigt, af en præst og
en provst fra hvert stift, begge udpeget af Biskoppen, idet det forpligter og giver
netværksmedlemmerne mandat. De to medlemmer udgør et partnerskab, og mindst én af de to
medlemmer deltager i det årlige FUV-kursus.
Kvalificering af Landsnetværket for KPL:
Der tilbydes et årligt kursus af FUV på tre dages varighed i Løgumkloster, hvor
landsnetværket klædes på til at inspirere til at arbejde med kirken på landet lokalt i stifterne.
Organisering af landsnetværket:
National organisering: Det årlige kursus i FUV-regi er rygraden i landsnetværkets nationale
projektleder for projekt ”Kirken på Låndet”, då låndsnetværket blev etåbleret. Der er ikke en
national tovholder efter projektets afslutning.
72
arbejdsområder, der kunne være relevante. Derudover blev man hurtigt enige om en
låndet”.
Som følge af kurset blev der i samarbejde med medlemmerne udarbejdet en definition
på hvem, hvad og hvordan landsnetværket skal fungere fremover. Definitionen blev
organisering. Kursusleder for kurset er Yvonne Nielsen Alstrup, der har fungeret som
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0073.png
Kirken på landet
Lokal organisering: Der vil være tale om differentieret organisering fra stift til stift. I nogle
stifter vil det være hensigtsmæssigt med et stiftsudvalg, men der opfordres til, at der som
minimum afholdes et årligt møde mellem KPL-partnerskabet, Biskoppen, Stiftets kontorchef
og stiftsrådsformand i de enkelte stifter. I nogle områder vil det være hensigtsmæssigt at KPL-
partnerskaberne arbejder på tværs af stiftsgrænser.
Såfremt der etåbleres lokåle ”Kirken på låndet udvålg” ånbefåles det åt inddråge såvel kirkelige
som ikke-kirkelige interessenter i arbejdet. Der peges på følgende mulige medlemmer af
kommende stiftsudvalg:
•
•
•
•
•
•
•
•
Stiftskontorchefer
Kommunal repræsentant
Dem der er i ”Kirken på Låndets” præstenetværk
Menighedsrådsmedlemmer
Skole-kirkekonsulenter
Landdistriktsrepræsentanter
Repræsentant fra Stiftsrådet
administrationschefer
KPL partnerskabets rolle:
Stiftsfacilitator. KPL-influenser, leder af indsatsen for KPL i hvert stift.
Arbejdsområder:
KPL-partnerskabets opgaver:
Mindst én af partnerskabets medlemmer skal deltage på det årlige FUV-kursus.
Derudover er der følgende muligheder:
•
•
Initiere relevante møder for præster og menighedsråd på stiftsniveau.
Sætte fokus på etablering af erfagrupper på stiftsniveau.
73
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0074.png
Kirken på landet
•
•
•
•
Være biskoppens sparringspartner i forhold til landsognenes konkrete udfordringer.
Sørge for at Vidensbankens indhold videreformidles på stiftsniveau.
Inspirere til projektudvikling.
Være KPL match-makere, altså skabe kontakt mellem parter, der kan drage nytte af
hinandens udfordringer og erfaringer. Herunder også kontakt til parter udenfor
folkekirken som f.eks. Landdistrikternes fællesråd, Røde kors etc.
5-års planen:
Der er udarbejdet en vejledende femårsplan for arbejdet med kirken på landet i
landsnetværket. Det årlige kursus vil rette sig mod det kommende års tema.
år
2020
2021
2022
2023
2024
Tema
Kirken i sommerlandet
Storpastorater herunder samarbejdskultur
Diakoni i landdistrikter
Alternative brug af kirken
Status og fremtid for landsnetværket
Afslutningsvist skal det nævnes, at der kun er afsat en kvote til varetagelse af de opgaver, der
knytter sig til arbejdet i landsnetværket, i en enkelt af landsnetværkets medlemmers stilling.
Det er klart, at såfremt der afsættes tid og ressourcer til at løfte opgaverne, så vil
landsnetværkets arbejde kunne sætte et større aftryk og få mere indflydelse på kirkens liv på
landet. Derfor opfordres der både til, at partnerskabet tildeles ensartet honorering i form af et
funktionstillæg, såfremt funktionen ikke i forvejen er en del af den enkeltes stilling men også
til, at arbejdet med kirken på landet bliver prioriteret med tid og ressourcer i de enkelte stifter.
Vidensbanken
Indsamling af relevant viden og iværksættelse af undersøgelser har i hele projektperioden
været et vigtigt fokusområde, og derfor blev der umiddelbart efter projektstart etableret en
vidensbank på projektets hjemmeside.
74
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Vidensbanken har fungeret som god inspiration for såvel kirkelige som ikke-kirkelige aktører i
arbejdet med kirken i landsogne, og derfor besluttedes det at finde en model, hvor
vidensbanken kunne fortsætte også efter, at projektet er afsluttet.
Spørgsmålet om hvordan vidensbanken skulle vedligeholdes og opdateres efter projektets
afslutning mundede primo 2019 ud i en treårig samarbejdsaftale mellem Landdistrikternes
Fællesråd og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Formålet med samarbejdsaftalen er
at styrke videndelingen af udfordringerne for kirkelivet i landdistrikter, herunder udvikling af
samarbejdet mellem kirkelige og ikke-kirkelige aktører. Vidensbanken skal indeholde relevant
forskning og viden om kirken på landet. Landdistrikternes Fællesråd ansætter en medarbejder,
og FUV bidrager økonomisk til den løbende drift med et beløb svarende til 6 ugers arbejde årligt
i tre år. Medarbejderen forventes at deltage i det årlige kursus for Landsnetværket for kirken
på landet med henblik på at opdatere landsnetværket om den nyeste viden på området.
Der er oprettet et advisory board i tilknytning til vidensbanken, hvor FUV deltager. I øvrigt
deltager Erhvervsstyrelsen, Center for regional- og turismeforskning, Danmarks Statistik,
Center for landdistriktsforskning (SDU), Center for forskning i regional dynamik og ulighed
(AAU), Det nationale forskningscenter for velfærd (VIVE) og institut for geovidenskab og
naturforvaltning (KU).
vidensplåtform stådig vil være åt finde på FUV’s egen hjemmeside, sådån åt ålt måteriålet
fortsat er tilgængeligt for eftertiden.
Det er hensigten, at de dokumenter fra den gamle vidensbank, der ikke egner sig til ovennævnte
75
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0076.png
Kirken på landet
Afsluttende bemærkninger
Arbejdet med fremtidens kirke på landet vil være præget af de udfordringer, kirkerne på landet
står over for i øjeblikket, og det er primært præstemangelen, men også svag økonomi i
landprovstier, hvor man har mange kirker at vedligeholde. I den sammenhæng vil der være
brug for at se på, ikke bare hvordan vi financierer vedligeholdet af de mange kirker men også
på, hvordan vi bruger vore kirkebygningerne. Da vi foretog undersøgelsen af forholdet mellem
provsti og kommune, blev der fra flere borgmestre udtrykt ønske om en større åbenhed fra
kirkens side til at bruge kirkernes rum mere bredt i landdistrikterne. Rapporten om
menighedsrådenes muligheder for at indgå i lokale samarbejder peger på, at man flere steder
samarbejder om at bruge andre bygninger i fællesskab, og måske kan kirkebygningen også
bruges i fællesskab til andre aktiviteter, end dem vi hidtil har set. Det bliver i den sammenhæng
interessant at se resultaterne af samarbejdet mellem FUV og Arkitektskolen, hvor Maj Bjerre
Dalsgaard i sin afhandling, som tidligere beskrevet, netop har fokus på anderledes brug af vore
middelalderkirker på landet.
Der vil sandsynligvis også være et øget fokus på kirken på landets diakonale arbejde i
fremtiden, idet nye undersøgelser af befolkningens livskvalitet og sundhedstilstand på landet
peger på, at der blandt andet er en ringere sundhedstilstand for befolkningen på landet
39
.
Mange steder vil kirken kunne stille sig til rådighed med både rum og fællesskaber, der kan
være med til at afhjælpe udfordringerne. På dette område har projektet i høj grad bidraget til,
at det er blevet tydeligt, at når kirken rækker ud over egne rækker mod civilsamfundet men
også mod kommunerne, så kan der skabes en synergieffekt, der gavner alle.
Den store indvandring af østeuropæere i landdistrikterne udgør en positiv udfordring, der også
kan være et fremtidigt fokusområde. Kirken har meget at tilbyde denne befolkningsgruppe, og
der er allerede fokus på, hvad man kan gøre i både Ribe, Haderslev og Viborg Stifter.
39
Forsknings- og konsulenthuset Defactum har undersøgt sundhedstilstanden på landet i Region Midtjylland i
2019, og undersøgelsens resultater kan findes på deres hjemmeside. Derudover er der indtil januar 2020 aktuelt
et stort forskningsprojekt ”Livskvålitet i yderområder og lånddistrikter”. Projektet foregår
i et samarbejde
mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet.
76
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Endelig har landets biskopper netop meldt ud, at kirken fremover skal have fokus på en grøn
omstilling, og det vil være relevant at vurdere, hvorvidt kirker og kirkegårde på landet kan gå
forrest i det arbejde.
77
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Først skål der lyde en tåk til den oprindelige ”Kirken på Låndet”-arbejdsgruppe
fra 2012, der
Epilog
med stort engagement fik sat temaet på dagsordenen.
godtfolk, der har været involveret i projektet.
Dernæst en tak til følgegruppen for det store arbejde med at holde projektet på rette kurs og
give sparring og feedback.
Løgumkloster har utrætteligt bistået mig i min søgen efter dokumentation
–
tusind tak for det.
Både projektsekretær Lotte Hansen og administrationen og bibliotekar for FUV i
Cand.theol Anders Damtoft Kaufmann, som i en 4 ugers erhvervspraktik fik sat struktur på
forhold til tilblivelsen af rapporten.
Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til cand.mag. Camilla Henriksen, som har
bidraget med utallige, forskellige opgaver i projektperioden. Camilla har været en uvurderlig
sparringspartner og arbejdskraft og har løbende bistået mig med sit kendskab til projektets
historie.
Yvonne Nielsen Alstrup
Løgumkloster, januar 2020
vidensbanken og dens indhold, skal også have en tak, idet arbejdet har været til stor hjælp i
Der skal også lyde en stor tak til alle menighedsråd, præster, provster, biskopper og andet
78
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Bilagsliste
Bilag 2
Projektbeskrivelsen for projekt
”Kirken på Låndet”
Bilag 1
Beskrivelsen af projektet til fællesfonden - 2015
ramme: Præster på tværs.
Bilag 5
Projektbeskrivelse for undersøgelsen af forholdet mellem provsti og kommune
Bilag 6
Projektbeskrivelsen for undersøgelsen af menighedsrådenes muligheder for at indgå i
det lokale samarbejde
Bilag 7
Projektbeskrivelsen for Sommerlandsprojektet
Bilag 8
Projektbeskrivelsen for Huset og Haven
Bilag 3
Resultataftale vedrørende Kirken på Landet for 2019
Bilag 4
Projektbeskrivelsen for undersøgelsen af præsters arbejde med storpastoratet som
79
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0080.png
Kirken på landet
Bilag 1
80
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0081.png
Kirken på landet
81
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
Kirken på landet
Bilag 2
Projektbeskrivelse
Det fireårige videns- og udviklingsprojekt (1. februar 2016-31. januar 2020) er forankret i Centeret for
Viden og Udvikling i Aarhus. Projektet er finansieret via en bevilling fra Fællesfonden.
Der sigtes mod at inspirere sognekirker til at samarbejde med andre kirkelige og ikke-kirkelige aktører i
lokalområder i landdistrikterne (ofte benævnt "udkantsproblematikker").
Hovedmål:
At der ved projektets afslutning er etableret et folkekirkeligt BEREDSKAB til håndtering af en konstruktiv
omstillingsproces af KPL. Herunder en nytænkning af kirkens rolle i lokal- og civilsamfund.
Projektet har til opgave at:
- Indsamle, vurdere og formidle resultater af relevante vidensundersøgelser i såvel faglig som folkelig
sammenhæng.
- Facilitere aktørnetværk (kirkelige såvel som ikke-kirkelige). Strategisk udvikling og lokal implementering
af modeller for KPL
- Initiere og gennemføre udviklingsarbejde
- Tilbyde FUV-kurser
første gång sept.
- Tilknyttes aktuelle og
fremtidige udviklingsprojekter eks. ”Kirken og kommunen” –
Rådet for frivilligt
socialt arbejde)
”Påstorålteologi” med særlig henblik på KPL
82
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0083.png
Kirken på landet
Bilag 3
83
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0084.png
Kirken på landet
84
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0085.png
Kirken på landet
85
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0086.png
Kirken på landet
Bilag 4
Præst på tværs
Storpastorater som organisationsform for præstens arbejde i landområder
Baggrund og formål:
En relativt ny organisationsform vinder i disse år i stigende grad udbredelse i folkekirken. Det drejer
sig om storpastoratet, som er en formaliseret sammenlægning af flere (mindre) sogne eller pastorater,
der hidtil har været betjent af en enkelt præst, til større enheder, som betjenes af flere præster i
fællesskab. Det juridiske grundlag er beskrevet i Kirkeministeriets cirkulære nr 9894 af 23/10/2006,
som giver biskopperne myndighed til at oprette, ændre og nedlægge pastorater, fastsætte
pastoratsnavne og oprette og nedlægge præstestillinger efter høring af de berørte menighedsråd.
Baggrunden for stigningen i antallet af storpastorater skal formentlig søges i flere forhold. Oprettelse
af storpastorater kan ses som svar på de udfordringer, der er forbundet med at antallet af ansøgere til
ledige præstestillinger er faldende, samtidig med at det kan være vanskeligt at opretholde såkaldt
bæredygtige og attraktive præstestillinger i landområder præget af affolkning
40
. Et andet motiv kan
være hensynet til præstens trivsel, hvor tiltag til oprettelse af storpastorater skal modvirke den
strukturelle ensomhed i arbejdet og øge mulighederne for kollegialt samarbejde i større enheder
41
.
Oprettelsen af storpastorater udgør én model blandt flere af flere mulige måder til at håndtere
omorganisering af den kirkelige betjening i landområderne. En anden model for omorganisering kan
være at nedsætte den stedlige sognepræsts kvote i pastoratet og supplere med en deltids
specialfunktion eller bistandspligt til et større sogn. Eller storpastoratet kan udgøre et alternativ til en
model, hvor pastoratet nedlægges som selvstændig enhed, og de berørte sogne lægges til et eller flere
andre pastorater. Sidstnævnte model kan samtidig indgå i omprioritering af den pastorale betjening i
et større område , således at sammenlægningen af pastorater samtidig indebærer flytning af
præsteandele fra landområder til områder med befolkningstilvækst.
Uanset hvilke motiver og hensyn, der ligger bag, udgør storpastoratet en nyskabelse i den måde,
hvorpå folkekirken hidtil har været organiseret i landområderne. På den baggrund er det ikke kun
relevant at kortlægge forekomsten af storpastorater, men også at undersøge hvad det som
organisationsform betyder for præsternes måde at arbejde på og for den præstelige betjening i
storpastorater mere generelt.
Undersøgelsen
Hvad vil det sige at være præst?
pegede på, at præster fortrinsvist opfatter samarbejde
som arbejdsdeling og gensidig afløsning, henholdsvis som sparring om den personlige opgaveløsning.
Har indførelsen af storpastorater medført nye eller andre former for samarbejde mellem de
implicerede præster, og i så fald hvordan og på hvilke områder? Følges oprettelsen af storpastorater af
nytænkning, når det gælder udnyttelse af de pastorale ressourcer, sådan at sammenlægningen fører til
nye samarbejdsformer, vagtordninger eller funktionsdeling? Eller fortsætter præsterne den
traditionelle arbejdsform, nu blot i storpastoratets ramme? Hvordan opleves storpastoratet som
ramme om præstearbejdet af de implicerede menighedsråd? På hvilke områder opleves samarbejde
Bæredygtighed er ikke et præcist begreb, men anvendes som betegnelse for en situation, hvor stillingens
normering er tilfredsstillende i forhold til befolkningsgrundlag og/eller det psykiske arbejdsmiljø (se f.eks
https://aalborgstift.dk/til-praester/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoemaal-2018
. Udtrykket ”det åttråktive embede”
kan anvendes delvist synonymt hermed, og betegner det attraktive embede de arbejdsmæssige (og andre)
kvaliteter, der tiltrækker og fastholder arbejdskraft i en situation, hvor der er præstemangel (se f.eks.
https://kalundborgprovsti.dk/wp-content/uploads/2017/08/Pr%C3%A6st-Menighedsra%CC%8Ad.pdf
) I
begge tilfælde er der tale om, at præstestillinger på landet ses som forbundet med særlige udfordringer.
41
Råpporten ”Hvåd vil det sige åt være præst?” Felter
dokumenterer, åt præsteårbejdet er kendetegnet åf
strukturel ensomhed, dvs. at den måde, hvorpå opgaverne er organiseret, ikke lægger op til samarbejde.
40
86
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0087.png
Kirken på landet
mellem storpastoratets præster som en gevinst, og hvor opleves formen som uhensigtsmæssig? Og
hvad afgør kriterierne for vurdering af, om storpastoratet fungerer som arbejdsmæssig ramme for
præsterne eller ej?
Som led i
Kirken på Landet
-
indsåtsområdet ”Præst på låndet” skål projektet dels kortlægge
udbredelsen af storpastorater på landsplan og forskellige modeller for organisering og samarbejde
mellem præster inden for storpastoraterne.
Storpastorater defineres i denne sammenhæng som
en formaliseret sammenlægning af flere
(mindre) sogne eller pastorater, som hidtil har været betjent af en enkelt præst, til større
enheder, som betjenes af flere præster i fællesskab og hvori der indgår landsogne.
Det centrale i
denne definition er, at der fokuseres på en ny,
formaliseret
organisationsform for præstearbejdet, der
involverer en
sammenlægning
af pastorater, som medfører overgang fra betjening ved én præst til
betjening ved
flere præster i fællesskab
42
. Et andet centralt træk er, at
landsogne
skal indgå.
Definitionen er bevidst gjort bred for at kunne opfange så mange variationer over dette tema som
muligt.
En hurtig søgning på nettet antyder, at der primært er tale om et jysk fænomen, som er udbredt i
stifter med mange landsogne, f.eks. Aarhus (Odder, Horsens, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Randers
Nordre og Silkeborg provstier), Viborg (Herning Nordre og Salling provstier) og Aalborg (Hjørring
Nordre og Søndre provstier) stifter
43
. Et første skridt vil derfor være at undersøge forekomsten i
landet som helhed, herunder variationer i organiseringen af præsternes arbejde inden for
storpastoratets rammer.
Dels skal projektet indsamle og analysere de erfaringer, der hidtil er gjort med storpastoratet som
ramme om præstens arbejde/den præstelige betjening i landområder, set fra såvel præsternes som
menighedsrådenes perspektiv
44
. Hvilke muligheder, hhv problemer/udfordringer, ser de for præstens
arbejde i storpastoratet? Hvordan fungerer storpastoratet som organisationsform set fra præsternes
synspunkt? Fra menighedsrådenes? Oplever de, at afstanden til præsten er blevet større eller mindre i
forbindelse med sammenlægningen, og i så fald på hvilke måder?
45
Og mere generelt: Hvilke faktorer
har betydning for, om storpastoratet som ramme om den kirkelige betjening opleves overvejende
positivt eller negativt - af præsterne selv og af de implicerede menighedsråd?
Den primære målgruppe for undersøgelsen er de kirkelige beslutningstagere, dvs biskopper og
ministerium, som har ansvaret for den præstelige betjening i landområderne. Sekundært vil
undersøgelsen være relevant for såvel administratorer af den præstelige betjening, dvs. provster, som
for de grupper, der berøres direkte af sognesammenlægninger, dvs præster og menighedsråd. Ved at
afdække storpastoraternes funktionsmåde som ramme om organisering af præsternes arbejde og den
kirkelige betjening i landområder vil undersøgelsen kunne bidrage til at kvalificere arbejdet med
udvikling af folkekirken i landområder med særligt henblik på storpastoratet som en ny form for
organisering eller rammesætning af den præstelige betjening.
Som følge af stifternes indberetninger bør det præciseres, at der i udgangspunktet skal være tale om hele
præstestillinger, til forskel fra den hidtil eksisterende ordning, hvor en præst i et andet pastorat yder
bistandspligt.
43
Aktuelle eksempler kan ses i Præsteforeningens Blad 2018/32, som omtaler oprettelsen af tre storpastorater i
Aarhus Stift pr 01.08.2018: Fausing-Auning-Øster Alling-Vester Alling-Ørsted-Rougsø Nord-Vivild-Vejlby-
Gjesing-Nørager Pastorat (5 præster); Grenaa-Hammelev-Enslev-Thorsø Høje-Rimsø-Kastbjerg-Gjerrild-
Hemmed (5 præster), og Ørum-Ginnerup-Stenvad-Ålsø-Hoed-Vejlby-Homå-Lyngby-Albøge-Fjellerup-Glesborg (4
præster)
44
Sammenlægning af sogne i storpastorater udgør en omorganisering, der selvsagt ikke kun medfører ændringer
for præstens arbejde, men også for andre grupper af ansatte, f.eks. gravere, som får nye kolleger og evt
arbejdsområder. Af hensyn til undersøgelsens omfang fokuserer denne undersøgelse alene på konsekvenserne
for præstens arbejde.
45
Undersøgelsen
Hvad forventer folket af kirken?
pegede på, at den oplevede nærhed til præsten er vigtig, særligt på
landet.
42
87
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0088.png
Kirken på landet
Projektets mål:
1) at kortlægge forekomsten af storpastorater på landsplan, herunder forskellige modeller for
organisering af opgavefordeling og samarbejde mellem præster på tværs af sognegrænser inden for
pastoratets rammer
2) at dokumentere og analysere såvel positive som negative erfaringer med storpastoratet som
organisationsform for præstearbejdet og den kirkelige betjening set fra de implicerede præsters og
menighedsråds perspektiv.
3) at formidle denne viden til kirkelige myndigheder og beslutningstagere som led i udviklingen af et
folkekirkeligt beredskab for omstilling af kirken på landet.
Projektets forskningsspørgsmål:
-
Hvilke storpastorater findes der på landsplan, som involverer sogne i landområder, og hvilke
modeller og variationer kan identificeres?
-
-
-
Hvordan er den pastorale betjening organiseret, og hvilke modeller er der for samarbejde og
fordeling af opgaver mellem præsterne indbyrdes inden for storpastoratets grænser?
Hvordan oplever præsterne storpastoratet og hvilke muligheder/vanskeligheder/udfordringer
ser de i forhold til storpastoratet som organisationsform for deres arbejde?
Hvordan oplever menighedsrådene storpastoratet, og hvilke muligheder/vanskeligheder/
udfordringer ser de i forhold til storpastoratet som organisationsform for den præstelige
betjening?
Hvilke faktorer har betydning for, hvorvidt storpastoratet som organisationsform for præstelig
betjening lykkes eller ej, set fra præsternes og menighedsrådenes perspektiv?
-
Projektets succeskriterier:
Det er et succeskriterium, at projektets resultater formidles til relevante aktører og beslutningstagere
•
løbende gennem deltagelse i relevante arbejdsmøder/workshops i regi af KPL indsatsområdet
”Præst på låndet”, og
•
afslutningsvist gennem udarbejdelse af rapport til ledelsen af KPL i en form, der kan indgå i et
folkekirkeligt beredskab til at håndtere en konstruktiv omstilling af kirken på landet.
Design og metode:
Projektet sigter dels på kortlægning og beskrivelse af eksisterende variationer af storpastorater, dels
på forståelse af, hvordan storpastoratet opleves af de implicerede aktører. På denne baggrund indgår
følgende metoder til dataindsamling:
•
skriftlig henvendelse til stifter mhp kortlægning af forekomst (biskop/stiftskontorchef)
•
dokumentanalyse (samarbejdsaftaler, regulativer, stillingsopslag, referater m.v.)
•
spørgeskemaundersøgelse (telefonisk kontakt til præster/menighedsråd i alle
storpastorater)
•
individuelle og fokusgruppeinterviews (præster, menighedsråd i udvalgte storpastorater)
•
individuelle interviews (provster og biskopper, evt. til supplering af dokumentanalyser)
I spørgeskemaundersøgelsen indgår alle storpastorater i undersøgelsespopulationen.
88
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0089.png
Kirken på landet
I interviewundersøgelsen indgår udvalgte storpastorater, som har eksisteret i 3 år eller mere. Dette
sker for at få et mere reelt billede af funktionsmåde, som kræver en periode med tilvænning, og
desuden at undgå involvering i eventuelle konflikter i forbindelse med sammenlægninger.
De præcise kriterier for udvælgelse af cases til interviews (3-5 storpastorater) fastlægges på baggrund
af de organisationsformer, som afdækkes gennem spørgeskemaundersøgelse.
Projektplan
4. kvartal 2018:
•
Henvendelse til folkekirkens biskopper med orientering om undersøgelsen og hjælp til
kortlægning af forekomsten på landsplan
•
Nedsættelse af baggrundsgruppe med henblik på udarbejdelse af spørgeskema til præster og
menighedsråd (e
1. kvartal 2019:
•
Indgåelse af aftale med projektmedarbejder
•
Kategorisering af indkomne svar fra stifter
•
Udarbejdelse af spørgeskema
•
Møde i baggrundsgruppe mhp indkredsning af vidensbehov (marts)
2. kvartal 2019:
•
Test på spørgeskema, udvalgte respondenter
•
Udsendelse af spørgeskema, gennemførelse af telefoninterviews
•
Bearbejdelse/analyse af spørgeskemamateriale
•
Udvælgelse af cases til interviewundersøgelse på basis af spørgeskemaanalyser
3. kvartal 2019
•
Interviews med udvalgte præster, menighedsråd og provster
•
Bearbejdelse/analyse af interviewmateriale
•
Møde i baggrundsgruppe
4. kvartal 2019:
•
Analyse af interviewmateriale, fortsat
•
Udarbejdelse af rapport
•
Evt deltagelse i møder med KPL baggrunds-/præstegrupper
•
Deltagelse i KPL konference
Beskrivelse af mulige risici, som kan modvirke projektets succes
-
-
-
Vanskeligheder med fremskaffelse af data fra kirkelige myndigheder og aktører til
dokumentånålyse. Imødegås ved åt beregne ekstrå tid til indhentning E’
Manglende interesse i medvirken fra præster og menighedsrådsmedlemmer i forbindelse med
spørgeskemaudsendelse. Imødegås gennem personlig kontakt til de pågældende.
Interne/lokale konflikter, som gør undersøgelsen ømtålelig. Imødegås ved information om
anonymitet; fravalg af belastede cases i forbindelse med interviews.
89
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0090.png
Kirken på landet
Organisering af projektet:
Projektet indgår som delprojekt i
Kirken på Landet
under indsatsområdet
Præst på landet
og relaterer
til Hasse N. Jørgensen, subsidiært Yvonne Alstrup som leder af dette, sekundært til KPL projektets
følgegruppe, præstenetværkene Øst og Vest, samt gruppen af præster som arbejder med
stillingsopslag.
I forbindelse med udformning af spørgeskemaundersøgelse (og evt interviewundersøgelse) nedsættes
en baggrundsgruppe mhp indhentning af sparring fra relevante ressourcepersoner (præsteforening,
menighedsrådsforening, provsteforening, kirkeforskning).
Der indlægges løbende fremlæggelse og drøftelse af undersøgelsens fund i relevante fora med henblik
på at sikre synergi i forhold til PPL og KPL som helhed.
Bemanding:
Projektleder: Kirsten Donskov Felter; 2 måneder (aug-nov 2019)
Projektmedarbejder: Marie Hedegaard Thomsen; 1+3 måneder (mar-jun, hhv aug-nov)
Teknisk sparring: Bjarke Schönwandt Mortensen (mar 2019)
Baggrundsgruppe:
Flemming Vium Nielsen, LMR
Signe Kølbæk Høg, Prf.
Lars Seeberg, Provsteforeningen
Marie Vejrup Nielsen, AU
Yvonne Alstrup, KPL
Formidlingsplan:
Projektets resultater indgår i formidlingsplan for
Kirken på Landet.
Særlige interessenter vil være
stifterne, Landsforeningen af Menighedsråd og Den danske Præsteforening.
Opfølgning og evaluering:
Evalueres som led i
Kirken på Landet
og koordineres med dette i forhold til opfølgning.
KFE, 05.03.2019
90
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0091.png
Kirken på landet
Bilag 5
91
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0092.png
Kirken på landet
92
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0093.png
Kirken på landet
93
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0094.png
Kirken på landet
Bilag 6
94
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0095.png
Kirken på landet
95
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0096.png
Kirken på landet
96
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0097.png
Kirken på landet
97
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0098.png
Kirken på landet
Bilag 7
98
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0099.png
Kirken på landet
99
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0100.png
Kirken på landet
100
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0101.png
Kirken på landet
101
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0102.png
Kirken på landet
102
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0103.png
Kirken på landet
Bilag 8
103
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0104.png
Kirken på landet
104
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Dokumentationsrapport fra projektlederen for Kirken på Landet
2190908_0105.png
Kirken på landet
105