KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Invitation til høring den 21. januar 2020 i Fællessalen på Christiansborg arrangeret af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: "Hvad er kristendommens rolle i et åbent og pluralistisk samfund"

Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Politik kommer

ikke af ingenting

HVORDAN IND G ÅR KRIS TEND OM I

SAMTALEN OM DE T FÆLLES BEDS TE?

FO L K E K I R K E N S U DV IK L IN G S - O G V I D E N S C E N T E R

FO L K E K I R K E N S M E L L E M K I R K E L I G E R Å D

KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Invitation til høring den 21. januar 2020 i Fællessalen på Christiansborg arrangeret af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: "Hvad er kristendommens rolle i et åbent og pluralistisk samfund"

TITEL

Politik kommer ikke af ingenting

Hvordan indgår kristendom i samtalen om det

fælles bedste?

UDGIVET AF

Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Folkekir-

kens Uddannelses- og Videnscenter, 2020.

REDIGERET AF

Christian Arffmann, Ulla Morre Bidstrup, Jonas

Adelin Jørgensen, Birgitte Stoklund Larsen,

Birger Nygaard og Jørgen Skov Sørensen.

Hæftet er blevet til efter en samtaleproces med

12 personer fra forskellige dele af det danske

kirkeliv, universitetsansatte m.v., som har foku-

seret på behovet for kristendommens stemme

i offentlige sammenhænge. Gruppen bestod af:

Ulla Morre Bidstrup, Marianne Christiansen,

Charlotte Dyremose, Niels Henrik Greger-

sen, Ulla Thorbjørn Hansen, Birgitte Stoklund

Larsen, Thomas Bjerg Mikkelsen, Ulrik Becker

Nissen, Birger Nygaard, Inge Lise Pedersen,

Thomas Ploug og Morten Skrubbeltrang.

Tak til samtalegruppen for aktivt at tænke med

om ”offentlighedsteologi”. Deltagerne er ikke

ansvarlige for teksten i dette hæfte, men støtter

de tilskyndelser, som hæftet er udtryk for.

Hæftet kan bestilles gratis ved henvendelse på

Folkekirkens mellemkirkelige Råds sekretariat,

www.interchurch.dk

[email protected]

D E S I G N O G I L L U S T R AT I O N E R A F

Christian Rahbek Olsen

T RY K K E R I

Jensen Print

ISBN: 978-87-87073-63-9

EAN 9788787073639

INDLEDNING

Kristendom og samfund

SIDE 4

KRIS TEND OMMEN I SAMFUNDE T

Hvem er jeg, og hvem er du?

SIDE 6

Du skal (ikke) være perfekt!

SIDE 8

Gamle Danmark – nye medborgere

S I D E 10

Med håbet ind i klimakrisen

S I D E 12

Efterladt på perronen

S I D E 14

TRE TEOLO GISKE GRUNDUDSAGN

Værdighed

S I D E 16

Solidaritet

S I D E 18

Ånd

S I D E 20

AFRUNDING

En lille historie om kirke

og samfund i Danmark

S ID E 22

Kristendom og

samfund

INDLEDNING

den kristne trosbekendelse tales der om ”de hel-

relation med Gud og med andre mennesker.

Det er antagelser, der er før-politiske, men med

store konsekvenser for menneskelige fællesskaber og

som har betydning, når vi drøfter vores samfund og

dets udfordringer

liges samfund”. Men hvad med hele samfundet,

det fælles, det offentlige? Har kristendommen noget

at sige om det?

Er der områder, hvor kristendommen i særlig grad

har præget opfattelsen af, hvad der er rigtigt eller

forkert i samfundsdebatten? Det er almindelig an-

erkendt, at der ikke går en lige vej fra kristen tro til

et bestemt politisk parti. Kristne finder partipolitisk

ståsted i hele det politiske spektrum.

Historisk bærer vores samfund dog præg af en ret-

færdigheds-, friheds- og barmhjertighedskultur, som

har historisk forankring i den jødisk-kristne tradition.

Vores samfund er præget af kristne grundtanker, fx

at mennesket er skabt i Guds billede, og derfor er

et væsen med uendelig værdi, i stand til at indgå i

Dette hæfte stiller skarpt på nogle aktuelle sam-

fundsspørgsmål i lyset af kristendommen. Ikke for at

give entydige svar men for at indbyde til refleksion

over forholdet mellem kristendom og samfund. Man

kan kalde det for offentlighedsteologiske refleksioner.

Herefter følger korte bud på, hvilke kristne grundud-

sagn en offentlighedsteologi kan tage udgangspunkt i.

Endelig præsenteres et lille historisk vue over, hvad

der i særlig grad har præget diskussionen om kristen-

dom og samfund i den danske sammenhæng.

Hvis man siger, at kristendommen

ikke må spille en rolle for ens

politik, har man misforstået det.

Politik kommer ikke af ingenting,

men kommer af den enkeltes

grundopfattelse, der er baseret på

ens etik, moral eller religion, hvad

enten man er kristen, muslim

eller buddhist.

PE R S T I G M Ø L L E R ,

FH V. U D E N R I G S - S A M T K I R K E M I N I S T E R

TIL OVERVEJEL SE

Hvilket aktuelt samfundsmæssigt spørgsmål er det

i øjeblikket mest presserende at forholde sig til i

lyset af kristendommen?

Hvem er jeg,

og hvem er du?

KRIS TEND OMMEN I SAMFUNDE T 1/5

piser du kød eller spiser du ikke kød?

Er du mand eller kvinde? Hvid eller

brun? Kristen eller muslim? Ung eller gammel? Er

du dansker eller svensker? Hvem er jeg og hvem er

du? Hvem er vi? Spørgsmål om identitet fylder stadig

mere i den offentlige debat. Let er det ikke. Identitet

handler ikke længere kun om, hvad der er givet i kraft

af køn, biologi eller nationalitet, men om hvem man vil

være, og hvordan man vil definere sig selv.

Mange offentlige debatter er debatter om identitet,

herunder også religion og kultur. Det er typisk også

debatter, som berører forholdet mellem en majoritet

og minoriteter. Majoriteter kan beskyldes for at være

blinde over for deres egne privilegier, mens minorite-

ter omvendt kan skydes i skoene, at de altid er parat

til at blive krænkede.

Kristendommen anerkender på den ene side, at vi

alle har samme udgangspunkt og værdighed. På den

anden side anerkender den også vores forskellighed

som noget værdifuldt. Identitetspolitiske diskussioner

fokuserer ofte på det, der adskiller os fra hinanden,

individuelt, i grupper og samfund. Hvad betyder

det for sansen for det almene, det, der samler os?

I er alle Guds børn ved troen, i

Kristus Jesus. Alle I, der er døbt

til Kristus, har jo iklædt jer

Kristus. Her kommer det ikke an

på at være jøde eller græker, på

at være træl eller fri, på at være

mand og kvinde, for I er alle én i

Kristus Jesus, og hører I Kristus

til, er I også Abrahams afkom,

arvinger i kraft af Guds løfte.

PAU L U S, A P O S T E L

Identitetspolitik er bare eksplosivt. Vi

har alle en identitet, vi kan forholde

os til. Vi tilhører en social klasse, en

nationalitet, en race og så videre, så

vi har alle sammen en aktie i det.

Og hvis der er tendens til

et os versus dem, så bliver det typisk

krigerisk og ret uforsonligt – og det

er ikke altid gavnligt for demokratiet.

Det kan splitte et helt land, som vi

for eksempel ser det i Trumps USA.

V I N C E N T H E N D R I C KS, PR O F E S S O R I F IL O S O F I

TIL OVERVEJEL SE

Hvordan kan kristendom bidrage til anerkendelse

af mangfoldigheden i samfundet?

Hvordan kan kristendom bidrage til sammen-

hængskraften i samfundet?

Hvordan kan kristendom bidrage til debat-

ten om givne vilkår og valg?

Du skal (ikke)

være perfekt!

KRIS TEND OMMEN I SAMFUNDE T 2/5

året skal sidde, selfien skal være taget

fra den bedste vinkel, og glade venner

er en selvfølgelighed. Og hvis det ikke lige er sådan,

det er, skal det være kikset på den helt rigtige måde.

Skrøbeligheden skjules bag et effektivt instagramfil-

ter, så ingen opdager bumser, tykke lår og manglende

selvtillid. Får man nok likes? De andres blik bestem-

mer, hvordan man ser på sig selv. Perfekthedskulturen

rammer især unge. Kravet er ikke alene, at der skal

præsteres, kravet er perfektion. Idealet er uden fejl

Gud bevare mig for en kirke, hvor

der kun er hellige. Jeg vil være i

den kirke og blandt den ﬂok, hvor

der er svage, syge, mismodige,

som kender og føler deres synder

og elendighed; og som uafbrudt

sukker og råber til Gud om trøst

og hjælp, og som på tror syndernes

forladelse; og som på grund

af ordet, som de lærer rent og

uforfalsket, bliver forfulgt.

M A R T I N L U T H E R , R E F O R M AT O R

og mangler. Der er ikke plads til overbærenhed over

for andre og slet ikke i forhold til sig selv. Mange kla-

rer sig, men nogle kæmper med ensomhed og skam,

depression og svigtende selvværd. Perfekthedskultu-

ren har sine ofre. Taber er det værste, man kan være.

Kristendommen giver det enkelte menneske ansvar

– men ikke ansvaret for at skabe sig selv. Menneskelig

utilstrækkelighed er en del af det, som indeholdes

i et forkætret begreb som synd. Et begreb, der

er bedre end sit rygte, fordi det også er udtryk for

et realistisk syn på mennesket. Sårbarhed er ikke en

defekt, det er et menneskeligt vilkår. Det fantastiske

i kristendommen er fortællingen om, at det uperfekte

menneske ikke får løn som forskyldt, men tilgivelse,

nåde. At sætte den grundfortælling igennem er en del

af kristendommens bidrag i samfundet.

Jeg var sikkert ikke sjov at få besøg

af. Enten havde jeg spist hjemmefra,

eller også havde jeg en bøtte med

havregryn med. Jeg kunne bare

ikke spise det, der blev serveret.

Det er hårdt, når alting bare drejer

sig om at blive slankere, sundere

og få en lavere fedtprocent.

For det var kort sagt dét, der drev

mig frem i hverdagen.

C H R I S T I A N B I T Z , E R N Æ R I N G S E KS PE R T

OG TIDLIGERE MODEL

TIL OVERVEJEL SE

Hvor ligger du selv under for perfekthedskulturen?

Hvordan kan kristendommen inspirere til et opgør

med perfekthedskulturen?

Hvad forstår du ved det kristne begreb synd?

Det er først i det omfang, du viser

tillid, at du får adgang til den ”sande”

udgave af det menneske, du står

overfor. Tillid er en selvopfyldende

profeti. Når et menneske vises

tillid, kan noget rejse sig i det

menneske, som har været dybt

begravet under ruinerne af egne

forspildte muligheder og andres

undertrykkelse. Hvis man derfor først

vil forstå og vurdere et menneske, før

man viser det tillid, henviser man det

menneske til sin fortid i stedet for at

åbne for dets fremtid.”

N I E L S N Y M A N N E R IKS E N, IN DVA N D R E R PR Æ S T

Gamle Danmark

– nye medborgere

KRIS TEND OMMEN I SAMFUNDE T 3/5

lobaliseringen betyder, at 250 mio.

mennesker har forladt deres land for at

leve og arbejde i et andet land. Næsten 1 mio. af disse

fra nære og fjerne lande er nu borgere i Danmark.

Nogle ankom som asylsøgende og flygtninge. De fleste

som arbejdsmigranter. Danmark er midt i en vanskelig

omstilling fra at være et meget homogent samfund til

at rumme større kulturel forskellighed. Det vækker

usikkerhed og frygt for fremtiden, som politik og lov-

givning alene ikke magter at fjerne.

Der kaldes på vores evne til som mennesker at ska-

be samfund under nye grundvilkår. Kristendommen

har traditionelt været en stærk identitetsmarkør for

os som danskere. Skønt kristendommen har sine rød-

der i Mellemøsten, tænker vi således ofte på den som

noget ægte dansk, vi ikke vil give køb på. Samtidig er

kristendommens væsen, at den henvender sig til alle

folkeslag ud fra troen på, at der kun er én Gud, som

kærligt har omsorg for alle.

Kristendommen er kompromisløs i synet på men-

neskers lige værdighed og værdi, uanset race, religion

og nationalitet. Det forpligter til den vanskelige opga-

ve, der består i både at fastholde egne værdier og at

bygge broer og arbejde for et rummeligt samfund på

tværs af kulturelle og religiøse forskelle.

Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel

på nogen, men at han i et hvilket som

helst folk tager imod den, der frygter

ham og øver retfærdighed.

PE T E R , A P O S T E L ,

C I T E R E T A F E VA N G E L I S T E N L U K A S

Landet lider ikke under for meget

islam, men under for lidt kristendom.

Vi har for få diskussioner om det

kristne menneskesyn. Vi har brug

for ﬂere offentlige debatter om de

værdier, der leder os, og om vores

jødisk-kristne tradition.

A N G E L A M E R K E L , T YS K K A N S L E R

TIL OVERVEJEL SE

Hvordan kan kristendom bidrage positivt til kultur-

og religionsmødet uden at blive udvandet og uden

at skabe konflikt?

Hvordan udfordres kristendommens traditionelle

danske udtryksformer i mødet med nydanskere?

Skal folkeskolens kristendomsfag omdøbes til ”re-

ligion”?

Mens der selvsagt ﬁndes

menneskelige træk, der er universelle

– behovet for mad, tryghed og

fællesskab – er der stor forskel på,

hvordan vi tænker angående synet

på Gud, lighed, frihed, stat, køn,

retfærdighed og meget mere. For

vi henter livssyn fra vidt forskellige

kilder. Enhver er formet af de tanker,

tekster og begivenheder, der er gået

forud netop her, hvor ens rodnet er,

og i dén forstand er menneskesindet

ikke universelt, men begrænset.”

S Ø R I N E G O T F R E D S E N,

S O G N E PR Æ S T O G D E B AT T Ø R

Med håbet ind

i klimakrisen

KRIS TEND OMMEN I SAMFUNDE T 4/5

limakrisen vil være et centralt tema i

skriften for vores liv være, om ikke hurtigere, mere,

større, nyere?

Kristendommen er ikke verdensfjern og viser sin

styrke i krisetider. Ikke sådan forstået at kristendom-

men har særlige svar på klimakrisen, men den tilbyder

sprog, tolkninger, værdier, tilværelsesforståelse og

traditioner. Klimaproblemets omfang kan gøre os af-

mægtige og klimadepressive. Men kristendom forkyn-

der et håb, som er ukueligt, og som har båret mange

mennesker gennem den hårdeste modgang. Med afsæt

heri har kristne om nogen ansvar for at værne om vo-

res fælles klode og fastholde håbet på trods af krise.

al overskuelig fremtid. Unge forlanger

radikale forandringer. Politikere forsøger at følge

trop med ambitiøse klimamål. Resultater skabes på

udvalgte områder. Men indtil videre forværres situa-

tionen år for år. Uanset, hvor vi bor på kloden, får vi

dagligt klimanyheder, der udspænder sig i et spek-

trum mellem håb og dommedag.

Vi satser på teknologiske løsninger, som kan

eliminere problemerne. Men det bliver stadigt tyde-

ligere, at krisen ikke løses uden adfærdsændring.

Det bringer eksistentielt opbrud: Hvad skal over-

Når buen viser sig i skyerne, vil jeg

se den og huske på den evige pagt,

som er mellem Gud og alle levende

væsener, alt levende på jorden.

B E R E T N I N G E N O M N OA H S A R K ,

C I T E R E T I 1. M O S E B O G

Inden for de sidste få årtier synes

der på den måde at være nået et

unikt punkt i menneskehedens

historie med erkendelsen af jorden

som en klode, lille og blå, som alt,

hvad ‘vi’ har. På én gang stor og

uoverskuelig set fra jordoverﬂaden,

både for Columbus og for os, og

dog, som globaliseringen har vist

på så mange måder, samtidig et

måske alt for overskueligt hjem for

den voksende menneskehed.

C E C I L IE RU B OW, A N T R O P O L O G

TIL OVERVEJEL SE

Hvad har kristendom og klimadebat med hinanden

at gøre?

Kristendommen indgyder

håb

på trods. Fører det

til virkelighedsflugt eller handling og engagement?

Kan tro flytte bjerge?

Efterladt på

perronen

KRIS TEND OMMEN I SAMFUNDE T 5/5

Og da har i rigdom vi drevet det vidt,

når få har for meget og færre for lidt.

N.F. S . G RU N D T V I G,

TEOLOG OG SALMEDIGTER

ærre mennesker lever i dag i fattigdom

end for få generationer siden. Men ulighe-

den er ikke blevet mindre. Det gælder den økonomi-

ske ulighed i lande i både syd, nord, øst og vest. Det

betyder, at nogle mennesker fejrer en tilsyneladende

endeløs forbrugsfest, mens andre ser måbende til.

Måske ser de endda sultne til.

Økonomisk ulighed sætter skel og skaber bitter-

hed. Et politisk resultat kan være, at de underprivi-

ligerede ønsker de priviligerede ned med nakken for

enhver pris. Mens en anden del af de privilegerede

spekulerer i netop disse mekanismer. Altså populisme.

For social ulighed fører også til demokratisk ulighed.

Det kræver overskud at være en oplyst og aktiv bor-

ger, der gør sine synspunkter og interesser gældende

og tager ansvar. Afmagt skaber destabilitet, mistillid

og mindsker sammenhængskraften i demokratiet.

Et stærkt effektiviseret, nytteorienteret og kom-

pliceret samfund skaber ulighed ved at nogle bliver til

overs og marginaliserede. Det vil sige netop dem, som

Det nye Testamente fortæller, at Jesus havde særligt

øje for. I dagens Danmark kunne det f.eks. være dem,

der ikke helt kan følge med tempoet.

En ny faktor omkring ulighed består i klimafor-

andringernes konsekvenser. Ofte er de, der rammes

hårdest af konsekvenserne, dem, der har færrest

ressourcer til at ændre på deres omstændigheder.

I dag lever syv ud af 10 mennesker

i lande hvor ulighed er steget

inden for de seneste tre årtier,

selvom vi ved, at for høj ulighed

bremser vækst, hæmmer

samfundsdeltagelse og er

undergravende for den sociale

kapital såvel som for tilliden.

C H R I S T I N E L AG A R D E ,

L E D E R A F D E N E U R O PÆ I S K E C E N T R A L B A N K

Det er blevet meget populært

at se økonomisk ulighed som et

gigantisk samfundsproblem og

kræve, at alle sejl sættes ind for

at mindske skellet mellem rige

og fattige. Men hvorfor egentlig?

Så længe de mennesker, der har

mindst, har nok, ser jeg ingen

tungtvejende grunde til at hidse

sig op over de rige.

H A R RY G . F R A N K F U R T, F IL O S O F

TIL OVERVEJEL SE

Er ulighed et problem?

Hvad er kristendommens perspektiv på ulighed?

Hvorfor er vi så optagede af økonomisk ulighed,

når nu så lidt i vores liv kan gøres op i penge?

Værdighed

TRE TEOLO GISKE GRUNDUDSAGN 1/ 3

ennesket er skabt i Guds billede.

Ethvert menneske bærer derfor en

værdighed i sig forud for alle menneskelige konven-

tioner og rettighedsformuleringer, uanset sine evner

og kræfter og uanset sine svigt og fejl. Båndet mellem

Gud og menneske består også hvor mennesket træder

ved siden af og viser sig som syndigt. Uanset om men-

nesket dømmes af andre mennesker er det omsluttet

af Guds omsorg og kærlighed.

Mennesket er en del af skabelsen. I skabelsesberet-

ningen fortælles det, at mennesket giver navn til dy-

rene. Hermed udtrykkes, at det har en særlig magt og

dermed et særligt ansvar i forhold til den øvrige ska-

belse. Menneskets særlige forhold til Gud medfører

altså et medansvar for alt, hvad Gud har skabt.

Gud elsker mennesker. Gud elsker

verden. Ikke det ideale menneske,

men mennesker som de er; ikke

den ideale verden, men den

rigtige verden. Det som vi ﬁnder

frastødende i menneskers oprør

mod Gud, det som vi viger tilbage

for i smerte og fjendtlighed... det

er for Gud grundlaget for hans

uudgrundelige kærlighed.

D IE T R I C H B O N H O E FFE R , T E O L O G O G PR Æ S T

Gud Herren tog mennesket og

satte ham i Edens Have, for at

han skulle dyrke og vogte den.

S K A B E L S E S B E R E T N I N G E N,

GENGIVET I FØRSTE MOSEBOG

En orkide fra Cayman-øerne,

en blåsort fasanart fra Vietnam

eller java-næsehornet har ingen

betydning for verdensøkonomien

eller det globale økosystem.

Når vi alligevel bliver påvirket

følelsesmæssigt af beskrivelsen

af arternes kamp for overlevelse,

skyldes det en ærefrygt for livet,

som har rod i en opfattelse af

verden som skaberværk og livet

som helligt og ukrænkeligt.

JA KO B WO L F, T E O L O G

TIL OVERVEJEL SE

Hvor oplever du, at vi som samfund behandler

mennesker uværdigt?

Hvad er forskellen på mennesker og dyr? Hvorfor

er det f.eks. almindeligt anerkendt, at man bør

dræbe et dyr, der lider, men anfægteligt at dræbe

et menneske, der lider?

Hvad vil det konkret sige, at mennesket har (med)

ansvaret for hele skabningen? Hvorfor og hvordan?

Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har

gjort mod en af disse mine mindste

brødre, det har I gjort mod mig.

E S U S, C I T E R E T A F E VA N G E L I S T E N M AT T H Æ U S

Solidaritet

TRE TEOLO GISKE GRUNDUDSAGN 2/ 3

et mest særegne ved kristendommen er

inkarnationen. Gud lod det ikke være ved

at skabe mennesket i sit billede. Gud viste sin solidari-

tet med mennesker ved selv at blive menneske, ved at

blive en af os – i Jesus. Og leve og lide og dø ligesom vi

lever og lider og skal dø. Jesus forpligter og inspirerer

os til at vise solidaritet med hinanden. Ordet solidari-

tet dækker i nogle sammenhænge over et forpligtende

fællesskab, som er begrænset til en gruppe eller en

samfundsklasse. Men kristent forstået dækker det et

forpligtende fællesskab med ethvert medmenneske. Et

andet menneskes nød kommer os derfor altid ved og

kalder på, at vi handler eller giver dette menneske,

hvad det mangler.

Problemet er, når kirken primært

er der for det bedre borgerskab,

og den udvikler sig til et privat

festlokale. Når en barnedåb i kirken

minder om noget, man kan læse i et

modemagasin. Det skingrer i ørerne,

hvis man afviser en så kernekirkelig

opgave som diakonien med

henvisning til, at det er hårdt for

mennesker at se på al elendigheden.

H E L L E C H R I S T I A N S E N,

G E N E R A L S E K R E TÆ R I K I R K E N S KO R S H Æ R

TIL OVERVEJEL SE

Hvilken form for menneskelig nød skal vi tage os

af som samfund, og hvilken skal vi tage os af som

individer?

Hvornår bør man forholde sig til et menneske i

nød? Hvornår skal man stille krav? Hvornår skal

man hjælpe til selvhjælp? Hvornår skal man hjælpe

betingelsesløst?

Hvem er vi aktuelt usolidariske overfor som sam-

fund?

Næstekærligheden kan ikke

sættes i system. Den er en

befaling til det enkelte menneske

om at øve kærlighedens gerninger

overfor den, du møder på din vej.

Næsten skal du ikke ud at ﬁnde,

næsten er lige foran dig.

J E S PE R L A N G B A L L E ,

FH V. F O L K E T IN G S M E D L E M

Ånd

TRE TEOLO GISKE GRUNDUDSAGN 3/ 3

ennesket er et åndeligt væsen. Det

betyder, at mennesket står i forhold

til Guds ånd, og lever i en slags resonans med sin ska-

ber. Mennesket lever samtidig i et åndeligt fællesskab

med andre mennesker. Mennesket er altså mere end

sin forstand og den nytte, det kan gøre, og mennesket

er aldrig færdigt. Det er på vej. Mennesket har derfor

ret til et åndeligt liv, til at lade sig danne med kunst og

kultur, og til i fællesskab at svare sin Gud og skaber i

gudstjeneste og trosliv.

Næstekærlighed er og skal være

en del af en større pakke. Til den

pakke hører, at man glæder sig

over sit liv, beder, lovsynger og

takker. Står den alene, fortærer

den os med sine radikale krav.

N I E L S H E N R IK G R E G E R S E N,

T E O L O G O G PR O FE S S O R

Vi beder Skaberen om tilgivelse

og befrielse. Bønnen minder os

om, hvorfor vi er her. Vi er Guds

udsendte ambassadører, og vi

har et ansvar. Vi er ikke blot

sat på jorden for at spise, sove,

drikke og gå på arbejde. Ved bøn

husker vi vor Skaber.

A M IR N AV E E D, M U S L IM S K L Æ R D

TIL OVERVEJEL SE

Hvordan kan erkendelse af mennesket som et ån-

deligt væsen berige samfundsdebatten?

Ret til at udøve sin religion er en menneskeret-

tighed. Ofte bliver denne ret alligevel overset og

negligeret. Hvordan kan det være?

Hvor meget må det religiøse liv fylde i det offentli-

ge rum?

Mennesket er ingen Abekat,

bestemt til først at efterabe de

andre Dyr, og siden sig selv til

Verdens Ende, men han er en

mageløs, underfuld Skabning,

i hvem guddommelige Kræfter

skal kundgøre, udvikle og klare

sig gennem tusinde Slægter, som

et guddommeligt Eksperiment,

der viser, hvordan Aand og

Støv kan gennemtrænge

hinanden, og forklares i en fælles

guddommelig Bevidsthed.

N.F. S . G RU N D T V I G,

TEOLOG OG SALMEDIGTER

En lille historie

om kirke og

samfund i

Danmark

AFRUNDING

Danmark er forholdet mellem samfund og kri-

stendom dybt præget af Martin Luther (1483-

1546). Luther tager sit udgangspunkt i, at mennesker

kan være så optagede af deres eget, at de glemmer

at tage hånd om den svage og sørge for retfærdighed,

som evangeliet påbyder.

Luther mener derfor, at der er brug for ”to regi-

menter”: 1) Et åndeligt, som er de kristne eller kirken,

som bliver ved med at forkynde evangeliet. 2) Et

verdsligt, som består i samfundets love og magthave-

re, som skal værne om den svage og sørge for retfær-

dighed, hvor det ikke sker af sig selv. De to regimenter

arbejder altså på samme opgave, nemlig at gøre Guds

vilje gældende mellem mennesker.

Hvis samfundets magthavere ikke gør Guds vilje

gældende mellem mennesker, skal man som kristen

gå i rette med dem, mener Luther.

Luthers to-regimente-lære er ofte fejlagtigt blevet

udlagt som, at kristendom og politik ikke må ”blan-

des sammen”. Faktisk kan de slet ikke skilles ad. Men

spørgsmålet er selvfølgelig, hvad Guds vilje er.

Det kan ikke afgøres ved de demokratiske institu-

tioner, som bliver betroet at udforme love og stå bag

magtudøvelse. Det må den enkelte livet igennem over-

veje og gøre gældende i sit samfund.

I dansk sammenhæng skylder vi også N.F.S. Grundt-

vig (1783-1872) og vækkelsesbevægelserne meget, når

Den første forpligtelse man har til

andre i fællesskabet, er at lytte til

dem. På samme måde som vores

kærlighed til Gud begynder med at

lytte til Guds ord, sådan begynder

vores kærlighed til andre med at

lytte til dem. Guds kærlighed til os

vises gennem det, at Gud ikke blot

giver Guds ord, men også Guds

øre... Vi gør Guds værk i forhold

til vores brødre og søstre, når vi

lærer at lytte til dem.

D IE T R I C H B O N H O E FFE R , T E O L O G

Religion og politik er vævet

sammen i de enkelte mennesker

og på mange måder også i

samfundet. Men man skal

lære at skelne det ene fra det

andet, så man aldrig gør sine

egne sandheder til totalitære

størrelser, der ikke kan

diskuteres eller skal klemmes

ned over hovedet på andre.

I DA AU K E N, M E D L E M A F F O L K E T I N G E T (R )

det handler om kristendom og samfund. Her kommer

myndiggørelsen af folket i højsædet i menighederne,

højskolerne og i forsamlingshusene, og udmønter sig i

Foreningsdanmarks første fælles projekter.

I forholdet mellem kirke og samfund tilfører væk-

kelsesbevægelserne – med indbyrdes nuancer – nu

perspektivet på samfund som folk og ikke bare som

øvrighed. Idealet er her den myndige kristne, der

tager aktiv og ansvarlig del i sit samfund. Dette kan

stadig tjene som inspiration for offentlighedsteologi i

dansk sammenhæng.

Med til historien om kirke og samfund i Danmark

hører Hal Koch (1904-1963), som var kirkehistori-

ker og samfundsdebattør. Under besættelsen, hvor

folkestyret var under pres, argumenterede han for, at

ingen har patent på ’det rigtige’ og ’det sande’.

Hverken et parti, en tro, enkeltpersoner eller

beslutningstagere må i samfundsdebatten være herre

over rigtigt og sandt. Alle er nødt til at mødes og tale

sammen om sagen. Diskussionen om det rette og

sande er derfor altid på vej.

Folkestyrets berettigelse og fremmeste opgave

er således at sikre den fortsatte samtale, og i den-

ne fælles sandhedssøgen er friheden en nødvendig

forudsætning. Uden denne frihed vil vi aldrig kunne

finde ud af, hvem der har ret, men blot hvem der er

stærkest. Dette ideal kaldte Hal Koch for ’åndsfrihed’,

og det har sat sit store præg på samtalen om kirke og

samfund i Danmark.

En af dem, Hal Koch er i samtale med, er K.E.

Løgstrup (1905-1981), som advarer mod at reducere

kristendommen til en ideologi eller etik. Han påpeger,

at hvis man lader kristendommen anvise én bestemt

løsning på et politisk eller etisk problem, står kristen-

dommen i fare for at stivne som en ideologi. Dermed

kan den kristne havne i en illusion om at have en

absolut sandhed at henvise til. For Løgstrup er det

en pointe, at den kristne aldrig er fri for selv at stå til

ansvar for sine valg og sit forhold til medmennesket.

Det er netop det ansvar, en offentlighedsteologi

kan opfordre enhver kristen til myndigt at tage på sig i

et samfund med skiftende udfordringer.

Det menneske, for hvem det

kristne budskab er den afgørende

sandhed om hans eksistens, kan

ikke i det budskab hente nogle

speciﬁkke kristelige argumenter

for det ene eller andet syn på

ægteskab, børneopdragelse, straffens

motivering, den politisk-økonomiske

ordning af samfundet o.l.

K N U D E J L E R L Ø G S T RU P, F IL O S O F

TIL OVERVEJEL SE

Hvordan mener du, man kan og skal gøre sin tro

gældende i samfundsdebatten? Skal man henvi-

se direkte til den? Eller skal den ligge bagved de

synspunkter, man fremfører? Hvorfor og hvorfor

ikke?

Hvordan bør det komme til udtryk, når et politisk

parti ”bygger på kristne værdier”?

Skal kirken – f.eks. den danske folkekirke – gøre

sin stemme gældende i samfundsdebatten? Og i så

fald hvordan?

Giv kristendommen stemme

ører kristendommen med som en vigtig

samtalepartner, for at vi kan tale tilstræk-

keligt om menneskelivet og vores verden?

Dette inspirationshæfte indbyder til overvejelse

af, hvordan kristendom kan bidrage med perspektiver

på konkrete problemstillinger, der optager os alle.

Det angiver grundudsagn, der til enhver tid har gjort

kristendom til en stærk samfundsformende faktor i de

samfund, hvor kristendommen har slået rod. Og peger

på, hvordan kristendom har spillet en afgørende rolle

i den udviklingshistorie, der har gjort Danmark til det

land, vi kender i dag.

Der spores en stigende åbenhed for atter at lytte

sig ind på, hvad kristendommen har at bidrage med i

dagens samfund. Det udfordrer til, at vi øver os i at

give kristendommen stemme på mangfoldige måder

i offentlige samtaler lige fra forældrebestyrelser til

Christiansborg.

Kristen teologi har altid haft offentlig karakter og

samfundsrelevans. Hæftet er en opfordring til per-

sonlig og fælles overvejelse af, hvordan vi finder vores

måde at give kristendom stemme til gavn for samfun-

det og det fælles bedste.

I tilknytning til hæftet er oprettet en hjemmeside

med ressourcemateriale til at hjælpe dig i gang med

at overveje din rolle i det at lade kristendom berige

samtalen om aktuelle temaer i samfundet.

Læs mere på www.offentlighedsteologi.dk