Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2129940_0001.png
18-11-2019
Kirkens diakonale, sociale ansvar
Helle Christiansen, Chef for Kirkens Korshær
Martin Luther: prædiken 1. søndag i advent 1522
Det er ikke Gud eller de afdøde helgener, du skal gøre godt mod, for de
trænger det ikke. Langt mindre er det stok og sten, som det hverken er
nyttigt eller nødvendigt for. Men det handler om mennesker,
Mennesker, Mennesker. Hører du? Mod mennesker skal du gøre alt det,
du vil skal ske dig selv.
Vi modtager nemlig ikke kun Kristus som en gave ved troen, men også
som et eksempel på kærlighed til vores næste, som vi skal tjene og gøre
vel mod, som Kristus gør mod os.
Troen bringer og giver dig Kristus med alt hans gode til ejendom.
Kærligheden giver dig med alle dine goder til din næste. I disse to
stykker består hele det kristne liv. På det følger lidelse og forfølgelse for
denne tros og kærligheds skyld. Og ud af det vokser håb i tålmodighed.
1
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Noter fra morgenmøde med biskoppen over Københavns Stift samt links til diverse statistikker vedr. Københavns Stift
2129940_0002.png
18-11-2019
Kirkens opgave
(Opgaver i sogn, provsti og stift, betænkning 1477)
Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele
verdens frelser. Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigt bestemt i
Grundloven, der bestemmer folkekirken som den evangelisk-lutherske
kirke.
Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved
egen indsats kan gøre sig fortjent til noget over for Gud, men kun kan
modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens overordnede
opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i
sogn, provsti og stift.
Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave.
Betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi
Traditionelt har forholdet mellem folkekirken og de frie organisationer været
sådan, at folkekirken har stået for gudstjeneste og kirkelige handlinger, mens
organisationerne har stået for kirkelig undervisning, diakoni og mission. I de
senere år er sognemenighederne imidlertid generelt blevet mere
opmærksomme på hele det felt af opgaver, der traditionelt har været
varetaget af organisationerne. Det gælder ikke mindst kirkelig undervisning
og diakoni og viser sig blandt andet i den øgede ansættelse af
sognemedhjælpere.
Det kan overvejes, om ikke sognene undertiden ville være bedre tjent med at
understøtte det arbejde, der foregår i foreninger og organisationer, end med
selv at iværksætte aktiviteter inden for disse områder.
2
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Noter fra morgenmøde med biskoppen over Københavns Stift samt links til diverse statistikker vedr. Københavns Stift
2129940_0003.png
18-11-2019
Folkekirkelige organisationer i national og international
diakoni: ca 4,5 mia. kr. årligt
Ex. på omsætningstal 2018 i mio. kr.
Jysk Børneforsorg
–
300
Diakonissestiftelsen
175
Sankt Lukas
153
KFUMs
482
Kirkens Korshær
254
Blå Kors
320
Folkekirkens Nødhjælp
675
Danmission
72
Danske Diakonhjem
1250
….
Diakonhøjskolen 18 og Filadelfia
–
uddannelsen af diakoner styrker folkekirkens diakoni
3
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Noter fra morgenmøde med biskoppen over Københavns Stift samt links til diverse statistikker vedr. Københavns Stift
2129940_0004.png
18-11-2019
Fra fællesskabsmålingen 2019
Pointer og inspiration
•E so hed er et fællestræk for u dersøgelse s deltagere. For a ge er der stor ska forbu det
med at opleve, at man står uden for fællesskabet
–
og langt de fleste deltagere ønsker sig en
hverdag, hvor de bidrager til fællesskabet og oplever, at der er brug for det, de er og kan. Derfor er
der brug for meningsfyldte aktiviteter, hvor de kan møde andre mennesker.
• Udsathede a tager forskellige for er i forskellige faser af livet. Bla dt de u ge u der 30 år er
psykisk sårbarhed en vigtig faktor, mens deltagere over 30 år typisk bruger meget tid på at navigere i
velfærdssystemet og savner afklaring og stabilitet. De ældste deltagere er ofte resignerede og har
svært ved at forestille sig, at deres liv kan ændre sig. Derfor skal tilbudte aktiviteter tage hensyn til
forskellige målgruppers og aldersgruppers behov.
• Me i gsfuld beskæftigelse er de fleste deltageres største ø ske, og de har a ge idéer til, hvad
de gerne vil lave. Hvis de kan understøttes til at realisere bare nogle af disse idéer, vil det formentlig
højne chancerne for, at de finder plads i fællesskabet. Det er derfor behov for fortsat at udvikle nye
tilbud og indsatser, som kan hjælpe borgerne i arbejde
–
herunder at styrke samskabelsen på tværs
af beskæftigelsessystemet, det sociale system og civilsamfundet.
4
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Noter fra morgenmøde med biskoppen over Københavns Stift samt links til diverse statistikker vedr. Københavns Stift
2129940_0005.png
18-11-2019
Rigeste og
fattigste
postnumre i DK
5
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Noter fra morgenmøde med biskoppen over Københavns Stift samt links til diverse statistikker vedr. Københavns Stift
2129940_0006.png
18-11-2019
6