Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2126061_0001.png
Menighedsrådet for Simon Peters Sogn
[email protected]
Kære menighedsrådsformand Jens Holger Helbo Hansen
Tak for dit brev af 4. oktober 2019 på vegne af Simon Peters Sogns Menigheds-
råd om en række forskellige forhold vedrørende præsters lovpligtige afgangsal-
der.
Jeg er opmærksom på, at der fra tid til anden rejses spørgsmål om ændring af
præsters pligtige afgangsalder som 70-årige.
I januar 2010 fremsatte den daværende kirkeminister et lovforslag, der blandt
andet ville hæve afgangsalderen til 75 år. Lovforslaget nød dog ikke opbakning
i Folketinget, og det blev ikke vedtaget.
Udvalget om præstemangel
der bl.a. bestod af repræsentanter fra biskopper,
Landsforeningen af Menighedsråd, Præsteforeningen og Kirkeministeriet
fandt i sin betænkning fra september 2018, at der fortsat er behov for en pligtig
afgangsalder for præster. Men da de fleste præster går på pension, når de er
midt i 60’erne, fandt udvalget, at der er et potentiale i at få præster til at vente
et par år med at gå på pension. Udvalget foreslog derfor en mere bevidst og ak-
tiv anvendelse af allerede eksisterende seniorpolitiske muligheder for fasthol-
delse. Jeg ved, at blandt andet Præsteforeningen vil følge op herpå i forbindelse
med et arbejde om et udkast til en livsfasepolitik for alle præster, så både yngre
og ældre præster fortsat vil finde det attraktivt at arbejde i folkekirkens
præsteembeder.
Jeg føler mig overbevist om, at også kirkeminister Joy Mogensen vil overveje,
hvilke yderligere initiativer der kan og bør tages, efter afslutningen af hendes
aktuelle orlov.
Da I har sendt en kopi af jeres brev til Folketingets kirkeudvalg, sender jeg for
god ordens skyld også kopi af mit svar til udvalget.
Med venlig hilsen
Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
Akt nr.: 70386
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 13. december 2019
Benny Engelbrecht
Kopi til:
Folketingets Kirkeudvalg.