Kirkeudvalget 2019-20
KIU Alm.del Bilag 18
Offentligt
Forslag til ændring af menighedsrådsloven § 2 (om rådets sammensætning):
Lidt baggrundsoplysninger:
Et sogns anliggender styres af menighedsrådet (§1)
Menighedsrådet består af et antal folkevalgte
lægfolk
samt de
præster,
der er ansat i sognet (§2).
Antallet af
lægfolk
er
minimum
5 og øges for hver ekstra 1000 medlemmer af sognet. Er der i
sognet f.eks. 1200 medlemmer, skal der vælges 6 lægfolk. Er der f.eks. 4200 hundrede
medlemmer, skal der vælges 9 lægfolk. I loven er der sat et
loft på 15
for, hvor mange lægfolk, der
kan være i rådet.
Antallet af
præster
i rådet er lig med det antal præster, der er ansat
–
som tjenestemænd eller
efter overenskomst med mindst 1 års anciennitet
–
ved kirken/sognet. Men der er ingen max-
grænse.
Problem:
I
landsognene
er der typisk ikke ansat mere end 1 eller 2 præster
–
og derfor vil rådet være
domineret af de folkevalgte lægfolk
–
sådan som hele intentionen er med menighedsrådsloven og
folkekirkens indretning i det hele taget.
Men i
mange kirker i byerne
er forholdene helt anderledes. Her er der langt flere præster ansat
ved en kirke
–
nogle steder helt op til 6-7. Og det betyder som loven er udformet i dag, at
præsternes andel af et menighedsråd er langt større og vi nærmer os nogle steder noget, der
bedst kan karakteriseres som et præstestyre. Og med en mindre andel af folkevalgte mindskes
tilsvarende den demokratiske legitimitet.
Jeg kan illustrere ovennævnte med forholdene i den kirke, hvor jeg selv er medlem af
menighedsrådet (Vor Frue sogn, domkirken i København). Der er 9 folkevalgte lægfolk og 6 ansatte
præster med domprovsten som den overordnede for den gruppe. Dvs. at præsterne har 40 % af
indflydelsen
–
og dermed meget langt fra selve idégrundlaget bag det, at folkevalgte lægfolk styrer
kirkens anliggender. De folkevalgte har en demokratisk legitimitet, som ansatte præster ikke har.
Og endnu et problem ved en meget stor præstegruppe i menighedsrådet: Præsterne indgår i et
hierarki
med den kirkebogsførende som overordnede de øvrige præster. Dette kan udfordre
princippet om, at hvert enkelt rådsmedlem alene stemmer efter egen overbevisning uden
hensyntagen til, hvad chefen mener!
 KIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 10/12-19 fra Mogens Lønborg, menighedsrådsmedlem vedr. loft over antallet af præster i menighedsrådet
Løsning:
Der er derfor behov for at sætte et ”loft” for præsteindflydelsen.
Jeg vil foreslå, at man sætter et
loft således, at antallet af præster i menighedsrådet aldrig kan udgøre mere end 25 % af hele
rådet, dvs. at antallet af præster aldrig må overstige en tredjedel af antallet af lægmænd. Det
betyder konkret følgende:
5 folkevalgte lægfolk:
6-8 folkevalgte lægfolk:
9-11 folkevalgte lægfolk:
12-14 folkevalgte lægfolk:
15 folkevalgte lægfolk:
1 præst
2 præster
3 præster
4 præster
5 præster.
Antallet af præster i rådet kan således være fra 1 til 5.
For domkirken i København vil det betyde, at vi med 9 lægmænd har plads til 3 præster
–
en
halvering i forhold til nu. Det vil give en helt anden og bedre balance
–
og en større demokratisk
legitimitet.
I sogne, hvor der er flere præster end antallet af præstepladser i menighedsrådet, skal der derfor
ske en valghandling. Den kan naturligvis indrettes på flere måder. Jeg finder det naturligt, at den
kirkebogsførende
præst (i gamle dage sognepræsten) er
født medlem
af menighedsrådet. De
øvrige præster vælger blandt deres midte det antal præster, man har pladser til. Skal man vælge
mere end 1 præst bør der være en mulighed for valg efter forholdstalsmetoden for at sikre en så
bred repræsentation som muligt og for at undgå, at en flertalsgruppe sætter sig på alle pladserne.
Teknisk løsning:
I § 2, stk. 1 indføjes en nyt 2. punktum:
”Antallet af præster i rådet kan dog højst udgøre en tredjedel af antallet af
folkevalgte lægfolk.”
I § 2 indføjes et nyt stk. 3:
”Hvis antallet af ansatte præster overstiger antallet af pladser for præster i rådet,
foretages en valghandling. Den kirkebogsførende præst er født medlem. De øvrige
præster vælges blandt og af de øvrige præster. Såfremt én af de ansatte præster
kræver det, skal valget foregå efter forholdsvalgmetoden, jf. § 21, stk. 2 om valg til
udvalg.”
*************
Den 10. december 2019
Mogens Lønborg