Til Folketingets Kirkeudvalg
I et indslag i TV Lorry, bragt onsdag den 4.12. 2019, under overskriften ”Administrativt bøvl og
bureaukrati”, klager flere, bl.a. Direktøren for brancheforeningen Danske Bedemænd Ole Roed, over
bestemmelserne i Begravelsesloven og Kirkeministeriets vejledning og praksis for, hvad det er muligt at
gøre med asken, efter en afdød person er kremeret. Lorry skriver om emnet her:
•
https://www.tv2lorry.dk/lorryland/tina-maatte-ikke-sprede-aske-i-skovsoe-nu-vil-bedemaend-
have-friere-regler
Hvis Lorry og og Ole Roed havde læst hele Begravelsesloven, ville de vide, at loven allerede åbner op for, at
loven skal ændres :
Det fremgår af den gældende Begravelseslov § 18:
•
Kirkeministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.
Der er således allerede i den gældende begravelseslov inviteret til en ændring af loven, i forbindelse med den
forestående revision af loven.
Det afsnit i loven det vil være hensigtsmæssigt at modernisere, er:
§ 3.
Ligbrænding skal ske i krematorier, der er godkendt af kirkeministeren.
Stk. 2. Asken skal nedsættes på en af de begravelsespladser, der er nævnt i § 2, stk. 1, eller anbringes på et
andet sted, der er godkendt af kirkeministeren.
Stk. 3. Asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket dette. Kravet om skriftlighed kan
fraviges, når det er utvivlsomt, at det var afdødes ønske, at asken skulle spredes over åbent hav.
Begravelsesmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges. Fremsættes der
indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse, og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger
begravelsesmyndigheden afgørelsen for skifteretten, der træffer afgørelse ved en kendelse, der ikke kan kæres.
Stk. 4. Biskoppen kan tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde end nævnt i stk. 2 og 3,
når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde. Biskoppens afgørelse kan påklages til
kirkeministeren. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
I BSE Begravelses Service ApS er vi enige i, at det er fornuftigt at revidere loven, og i de bemærkninger SF’s
kirkeordfører Charlotte Broman Mølbak fremsætter i indslaget. Vi ser derfor frem til, at revisionen
gennemføres og har i dag stillet nedenstående ændringsforslag til den fungerende Kirkeminister Benny
Engelbrecht.
§ 3.
Ligbrænding skal ske i krematorier, der er godkendt af kirkeministeren.
•
Stk. 2. Efter kremering skal asken behandles på sømmelig vis og på en måde der ikke vækker opsigt.
•
Stk. 3. Når der foreligger et skriftligt, eller et udtalt ønske herom fra afdøde, skal dette følges.
•
Stk. 4.
Havde afdøde ingen ønsker til placering af asken, bestemmer nærmeste pårørende, hvordan der
skal forholdes med asken. Nærmeste pårørende er den eller dem, som efter begravelsesmyndighedens
skøn er den afdødes nærmeste efterladte, eller eventuelt en institution, afdøde havde tilknytning til,
eller den der har betalt, eller erklærer, at ville betale begravelsen.
Vores forslag til Stk 4, er kopieret efter den bestemmelse justitsministeriet har anvendt i dødsboskifteloven, når
det skal afgøres, hvem der skal være boudlægsmodtager, når betingelserne for boudlæg efter DSL § 18 er
opfyldt. Når juristerne allerede har vedtaget den praksis, når det skal afgøres, hvem der ved boudlæg skal
overtage afdødes aktiver, giver det god mening, at benytte samme bestemmelse, til at afgøre, hvem der kan
afgøre, hvordan der skal forholdes med afdødes aske, når afdøde ikke selv har efterladt ønsker herom.