Dem, der begår ulovligheder, skal retsforfølges.
Af Svend Aage Nielsen, forfatter fhv. sognepræst
Lars Murersvej 8, Vedersø Klit, 6990 Ulfborg
”Alle
skal overholde dansk lov,” skrev kirkeminister Mette Bock den 23. marts
2019 i Kristeligt Dagblad. Og: Vejen frem er:
”retsforfølgelse
af dem, der ikke
overholder dansk lovgivning.” Men hverken den forrige regering eller den
nuværende har retsforfulgt dem i Folkekirken, der ikke overholder dansk lov.
Der er heller ikke forberedelser til det, skønt Mette Frederiksen i forbindelse
med 3F-sagen har udtalt sig på linje med ovenstående udsagn.
De, der ikke overholder dansk lov, er de ansvarlige biskopper for Den danske
Salmebog, der siden 2003 har optrykt ulovlige tekster bagerst i salmebogen.
Dokumentation: Selvom Forsagelsen ikke er en del af Den apostolske
Trosbekendelse, har de anført, at den er det. Selvom Danske Lov forpligter
folkekirken på oldkirkens Den nikænske Trosbekendelse, har de ulovligt trykt
den med den ulovlige udvidelse
”og
fra Sønnen”
–
fra den romersk-katolske
kirkes svindel-tradition med den usande betegnelse på den
–
som ikke udvidet.
Her har Det danske Bibelselskab - med dronningen som protektor - også et
ansvar, når de er gjort opmærksom på, at de har trykt og genoptrykker ulovlige
og usandfærdige tekster. Et ansvar for ulovlig og usandfærdig information har
også de ansvarlige biskopper med flere for hjemmesiden
www.folkekirken.dk
Dronningen udtalte den 31. december 2018:”Med betroede positioner følger et
særligt ansvar… Det gør mig trist, hvis moralen skrider. Hvad bliver der så af
almindelig anstændighed? Man skal kende forskel på dit og mit, på rigtigt og
forkert. Det burde ikke være så svært.” Ingen af de nævnte ovenfor har indtil nu
efterlevet dronningens ord. Hvornår træder regeringen i karakter for at stå ved,
at det at overholde dansk lov gælder
alle ?