Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
8. juli 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KEF alm. del
Spørgsmål 422
Nordsjælland har store problemer med ikkedækkende eller meget ringe mobildækning.
Det skaber dårligere muligheder for virksomheders it-udbygning, giver turister og borgere
en dårlig oplevelse og fører også til, at offentlige serviceudbydere som politi og ambulan-
cefolk og andre oplever at blive afbrudt i deres kommunikation, når de eksempelvis kører
mellem de nordsjællandske kommuner. Problemet gør sig med sikkerhed også gældende
i store øvrige dele af landet. Vil ministeren med særlig fokus på Nordsjælland besvare føl-
gende:
a. Bredbåndspuljen, der skal understøtte målsætningen om forbindelser på minimum
100Mbit/s, 30 Mbit/s til alle, har vist sig som et godt værktøj, der har sikret indendørs
dækning til en række adresser, hvor markedskræfterne ikke slog til. Kommunerne oplever
helt konkret og på daglig basis, hvor mobilhullerne er i deres område. Kan man overveje
at indføre en tilsvarende pulje målrettet kommuner og regioner, så de i dialog med leve-
randørerne får mulighed for at sikre mobildækning til borgerne i hele landet?
b. Der har været store udfordringer med meget lang sagsbehandlingstid i Planklagenæv-
net for bl.a. mastesager grundet ”mange sager” og ”få ressourcer”. Der blev afsat flere
penge på finansloven til bl.a. Planklagenævnet, men har det en effekt? Og hvornår?
c. Hvordan vil ministeren sikre, at udrulningen af 5G kommer alle til gode, og herunder
sikre fuld dækning i forbindelse med frekvensudbud?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
På udvalgets vegne
Rasmus Helveg Petersen
formand
1/1