Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
29. maj 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KEF alm. del
Spørgsmål 374
Forsyningssektoren anbefaler, at elnetselskabernes fremtidige økonomiske rammer lø-
bende og automatisk justeres med en såkaldt indikator for at undgå, at lange sagsbe-
handlingstider i Forsyningstilsynet bliver en stopklods for de nødvendige grønne investe-
ringer i at sikre, at elnettet kan understøtte 70 pct. klimamålsætningen i 2030. I den sam-
menhæng bedes ministeren svare på følgende spørgsmål relateret til Forsyningstilsynets
sagsbehandlingstider:
a) Hvor stor en andel af elnetselskaberne fik udmeldt afgørelser om deres færdigbehand-
lede indtægtsrammer for 2017 inden for seks måneder efter elnetselskabernes aflæggel-
se af reguleringsregnskaberne for samme år, som den nuværende bekendtgørelse fore-
skriver?
b) Hvor stor en andel af elnetselskaberne fik udmeldt afgørelser om deres færdigbehand-
lede indtægtsrammer for 2018 inden for seks måneder efter elnetselskabernes aflæggel-
se af reguleringsregnskaberne for samme år, som bekendtgørelsen foreskriver, at tilsynet
skal?
c) Hvor mange af de 137 ansøgninger om justering af indtægtsrammer, der er kommet
ind i forbindelse med reguleringsregnskaberne for 2018, havde tilsynet truffet afgørelse
om inden for seks måneder, som den nuværende bekendtgørelse foreskriver, at tilsynet
skal?
d) Hvor mange gange har Forsyningstilsynet fået udskudt fristen for de endelige afgørel-
ser om indtægtsrammer for 2018, som fremgår af bekendtgørelsen?
e) Vil ministeren gøre noget for at sikre hurtigere sagsbehandling i Forsyningstilsynet, så
sagsbehandlingen lever op til gældende bekendtgørelse?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Rasmus Helveg Petersen
formand
1/1