KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Kopi af svar på spm. 45 og 46 til Folketingets Europaudvalg om en juridisk bindende klimalov og eventuelle sanktioner

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 94
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. november 2019

J nr.

2019-4628

Folketingets Europaudvalg har i brev af 29. oktober 2019 stillet mig følgende

spørgsmål 46 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Spørgsmål 46

Kan ministeren redegøre for regeringens arbejde med at sikre større sanktioner

over for EU-medlemslande,

som ikke lever op til EU’s klimamål? Kan

ministeren i

forlængelse heraf redegøre for, om man har rejst emnet over for de øvrige lande i

Rådet?

Svar

EU har et fælles klimamål for 2020 om at reducere udledningen af drivhusgasser i

EU med 20 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveau. Europa-Kommissions status viser,

at EU i 2017 havde reduceret drivhusgasudledningerne med 21,7 pct. i forhold til

1990-niveau.

EU’s nuværende

fælles klimamål for 2030 er at reducere udledningen af drivhus-

gasser i EU med mindst 40 pct. i forhold til 1990-niveau. Målet havde i første om-

gang alene karakter af at være et politisk bindende mål, da det blev fastsat på poli-

tisk niveau på et møde i Det Europæiske Råd i oktober 2014.

Målet er efterfølgende blevet juridisk bindende, da det er implementeret i hhv. kvo-

tesektoren og de ikke-kvotebelagte sektorer igennem EU-retsakter.

Inden for de kvotebelagte sektorer er EU samlet set forpligtet på at levere 43 pct.

reduktioner i 2030 i forhold til 2005.

Målet er implementeret i EU’s kvotehandelsdi-

rektiv, og opfyldelsen heraf sker

gennem EU’s kvotehandelssystem.

Indenfor de ikke-kvotebelagte sektorer er hvert medlemsland forpligtet på et natio-

nalt byrdefordelt mål for reduktioner, hvor Danmarks mål er 39 pct. reduktion i 2030

i forhold til 2005. Kommissionen vil kunne benytte de gældende sanktionsværktøjer

i tilfælde af manglende efterlevelse heraf. Det vil sige, at Kommissionen kan indle-

de en traktatkrænkelsessag i tilfælde af, at et medlemsland ikke lever op til sit byr-

defordelte mål i 2030.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at EU og medlemsstaterne opnår de

fastsatte mål. Derfor ønsker regeringen et øget fokus på korrekt og rettidig imple-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2808

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 94: Kopi af svar på spm. 45 og 46 til Folketingets Europaudvalg om en juridisk bindende klimalov og eventuelle sanktioner

mentering og håndhævelse af EU’s regler.

Det kan blandt andet ske ved at give

implementeringsopgaven mere tyngde i Europa-Kommissionens konsekvensvurde-

ringer og ved en effektiv brug af implementeringsgrupper, der kan hjælpe med at

koordinere implementeringsopgaven, efter et lovforslag er vedtaget. Derudover kan

det sikres ved øget brug af det uformelle dialog-værktøj (EU Pilot) mellem Europa-

Kommissionen og medlemsstaterne ved potentielle brud på EU-retten. Dette er en

dagsorden, som regeringen har rejst flere gange på rådsmøder og ved bilaterale

møder over for de øvrige medlemsstater.

Derudover finder regeringen, at de nationale energi- og klimaplaner er et vigtigt

monitorerings- og planlægningsinstrument, som er med til at bidrage til implemen-

teringen af et indre marked for energi i EU og til en rettidig

opfyldelse af EU’s klima-

og energipolitiske pejlemærker og målsætninger.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2