KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 93
Offentligt

Viborg den 25. november 2019

Klima- Energi- Forsyningsminister

Dan Jørgensen

Christiansborg

1240 København K.

Løftebrud, tyveri og bedrageri med ændringer for solceller

Fra en gruppe på 524 private solcelleejere med solcelleanlæg på op til 6 kW etableret før 20.

november 2012.

Jørn Glerup, forfatter og kontaktperson

Høgevej 34,

8800 Viborg

[email protected]

Emner:

1. Politiske beslutninger, politikernes troværdighed og tillid samt borgernes retssikkerhed

a. Hvilke initiativer vil ministeren sætte i værk for at sikre,

- at vi som borgere fortsat kan disponere sikkert og trygt på grundlag af politiske beslutninger,

- at politikernes troværdighed bliver genskabt

- at vores tillid til det politiske system genopstår samt

- at vores retssikkerhed som borgere i et demokratisk samfund fortsat er intakt?

b. Kan ministeren oplyse, om beslutningen om at tvinge os solcelleejere under ordningen før

20. november 2012 over på

timebaseret nettoafregning

er en politisk eller en administrativ

beslutning, og hvem der har truffet den endelige beslutning?

c. Vil ministeren tage initiativ til at rulle flexordningen tilbage, således at alle partier bag aftalen om

nettomåleordningen holder og står ved deres ansvar og løfte til os om, at nettomåleordningen

fortsat er gældende indtil 2032 for vores solcelleanlæg op til 6 kW?

2. Økonomisk kompensation for merudgifter, der er pålagt os efter regelændringer siden

20. november 2012, samt kompensation for negative økonomiske konsekvenser som følge

af indførelse af flexafregning

Vil ministeren imødekomme vores krav om økonomisk kompensation for påførte ekstra

omkostninger og øvrige forringelser mm. siden 20. november 2012 samt kompensation for

økonomisk produktionstab efter indførelse af flexordningen (Se bilag 4 og 6)?

Bilag:

1. Vedlagt problemformulering til emnerne 1 og 2

2. NOTAT om relevante love og bekendtgørelser mm. siden 2010

3. Oversigt over medunderskrivende private solcelleejere før 20. november 2012

4. Økonomisk sammenligning af årsbaseret nettoafregning og flexafregning på 6 kW anlæg på Høgevej 34, 8800 Viborg

5. Kontrakt med Energinet om Nettoafregning

6. Økonomisk sammenligning af årsbaseret nettoafregning og konkret flexafregning på 6 kW anlæg fra Slagelse

Kopi til Udvalg for Klima- Energi, og Forsyning

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

1. Politiske beslutninger, politikernes troværdighed samt borgernes retssikkerhed

Bilag 1

”Vi

skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima,

miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan

blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at

leve op til Paris-aftalen”

står der skrevet i det såkaldte Forståelsespapir,

og statsminister Mette

Frederiksen kalder klima og grøn omstilling for en folkesag.

I 2010 ændrede det daværende Folketing lovgivningen på energi- og skatteområdet med henblik på

at fremme borgernes interesse og investeringslyst for at sætte skub i omstillingen. Definitionen på

VE-anlæg blev udvidet til også at omfatte solceller.

Muligheden for at lagre el på el-nettet gratis og først afregne efter et år, gjorde det meget fordelagtigt.

Samtidig var det muligt at benytte de skattemæssige fordele ved den regnskabsmæssige

ordning, hvor afskrivningen af anlægget medfører et underskud i virksomheden. Underskuddet

kan fratrækkes den personlige indkomst og dermed give en skattemæssig besparelse.

Udover de fordelagtige regler blev hele investeringen i solcelleanlæg kun bedre, da markedsprisen

på solceller faldt drastisk, samtidig med at bankerne tilbød lån til solceller eller energiforbedringer

på ca. 5 %. Det gjorde, at alle havde mulighed for at købe et solcelleanlæg. Og hvem ville

ikke gerne købe et anlæg med en tilbagebetalingsperiode på mellem 6-10 år og en meget længere

levetid?

Energinet beskrev vilkårene i oplæg om årsbaseret nettoafregning i sit præsentationstranscript:

af 30. okt. 2012 pkt. 4 med henvisning til dokument af 11 juni 2012

citat:

Hvad er nettomålerordningen?

•

”Ejeren af en eller flere vedvarende energianlæg med en samlet installeret effekt på maksimalt

6 kW, som er tilsluttet i din elinstallation i din private bolig, kan blive afregnet efter den

årsbaserede nettoafregningsmodel, også kaldet nettomålerordningen.

•

Det betyder, at overskudsproduktionen ”opbevares på nettet” til senere anvendelse.

•

Når året gøres op

–

og hvis der har været en overskudsproduktion

–

udbetaler Energinet.dk

et pristillæg iht. VE-lovens regler. Anlægsejer fritages også for at betale til dækning af de

offentlige forpligtelser (afgiftsfrihed).

•

For at gøre brug af ”nettomålerordningen” skal el-produktions-anlægget

ligge på forbrugsstedet

og skal være 100% ejet af elforbrugeren, og elforbrugeren skal søge om ”Anmodning om

nettoafregning”

hos os.”

Vi blev således lovet, at den elproduktion, der ikke blev anvendt i produktionsøjeblikket f.eks. om

sommeren, kunne lagres på nettet til senere udnyttelse f.eks. om vinteren i forholdet 1

–

Ud over bidraget til den grønne omstilling er dette princip om lagring på nettet i forholdet 1

–

1 af helt

afgørende og central betydning for vores beslutning om at investere i et solcelleanlæg og dermed af

egen ”lomme” bidrage til den grønne omstilling i Danmark.

Lovgrundlaget på energi- og skatteområdet var komplekst, så det var helt afgørende, at vi som

solcelleejere kunne være sikre på og have tillid til det, vi blev lovet, som sikkerhed for vores

investering. Se notat med oversigt over relevante love bekendtgørelser mm.

I perioden 2011 og især i 2012 eksploderer antallet af private solcelleanlæg på op til 6 kW. Lysten til

at bidrage til den grønne omstilling, og den økonomiske gulerod betød, at i alt ca. 85.000 anlæg blev

sat i drift for private midler på mellem 100.000

–

200.000 kr. pr. anlæg, og vi indgik en kontrakt med

Energinet om nettoafregning på baggrund af Bek. nr. 804 af 28.06.2010 (Bilag 5). Den samlede

investering skønnes at være på mindst 8.5 mia. kr. for en produktionskapacitet på ca. 470 mW.

Minister Martin Lidegaard og Folketinget får nu kolde fødder. Man opdager pludseligt, at der mangler

indtægter i Statskassen og hos elselskaberne på grund af brugen af årsnettoafregningsordningen og

afskrivningsreglerne for erhvervsdrivende. Derudover rejste sig en række problemstillinger i forhold til

den erhvervsmæssige virksomhed. F.eks. spørgsmålet, om hvorvidt ejeren kunne lade sig momsre-

gistrere. Det blev først afklaret i sommeren 2012 af Skat, som senere blev tvunget til at ændre beslut-

ningen igen.

Side 2

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

Vi blev præsenteret for stramninger fremsat i Folketinget den 20. november 2012. Der blev fremsat et

forslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om

afgifter af elektricitet og ligningsloven. Ændringen gjorde bl.a., at det ikke længere er muligt

at benytte den regnskabsmæssige ordning. Dertil blev bekendtgørelse om nettoafregning for egen-

producenter af elektricitet ændret med virkning fra den 20. november 2012, således at årsnettoaf-

regning blev erstattet af timenettoafregning for nye anlæg.

Der bliver indsat en overgangsordning for eksisterende små solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg

• Der foreslås en

overgangsperiode på 20 år for alle eksisterende små VE-anlæg, hvor anlæggene

kan få støtte efter gældende regler.

• I overgangsperioden kan de omfattede anlæg uændret fortsætte med den årsbaserede Nettomåler-

ordning, hvorefter solcelleanlæg overgår til timebaseret nettoafregning med afsætning af over-

skudsproduktion på markedsvilkår, så afregningsprisen efter overgangsordningens udløb svarer til

markedsprisen

• Eksisterende anlæg vil fortsat kunne anvende de erhvervsmæssige skatteregler i resten af

anlæg-

genes levetid.

• Efter overgangsperioden overgår øvrige VE-anlæg

til timebaseret nettoafregning med afregning af

overskudsproduktion efter de eksisterende regler i VE-loven.

L86 blev vedtaget ved 3. behandling med virkning fra 20. november 2012 af Socialdemokraterne, Det

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det

Konservative Folkeparti med 108 stemmer for forslaget, 5 stemmer imod forslaget (Liberal Alliance),

0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

Med vedtagelse af L86 kunne vi som solcelleejere under de hidtil kendte regler ånde lettet op for en

stund. Men det skulle vise sig, at vi snart kom til at føle os som jaget vildt, idet vi med jævne

mellemrum har måttet lægge ryg til en lang række af forringelser af vores økonomiske vilkår.

Højdepunktet/lavpunktet indtil nu blev dog nået med offentliggørelsen af Bek. nr. 999 af 29. juni 2016,

hvori det slås fast, at

timebaseret nettoafregning

er eneste mulige form for afregning for den

producerede el for solcelleanlæg op til 6 kW.

I perioden 01.01.2019

–

31.12.2020 udrulles flexafregning for alle solcelleejere (timeafregning). Dette

betyder et farvel til nettoordningen og Indførelse af afregning af køb og salg hver for sig til spotpris.

Indførelsen af flexafregningen er helt i modstrid med den lovede garanti på 20 år frem til 2032 for

solcelleejere på nettomålerordningen, som blev lovet i 2012 jfr.§ 21 nettoafregningsbekendtgørelse

nr. 999 af 29.06.2016, hvori der står:

”endvidere kan en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet.dk få nettoafregning

på årsbasis efter § 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for

egenproducenter af

elektricitet

frem til og med den 19. november 2032 på betingelse af …”

Her medtages et udsnit af Venstres og Socialdemokratiets ordførertaler i Folketinget ved 1.

behandling af L86 i 2012:

Pernille Rosenkrantz-Teil (S) Ordfører citat:

”…..Så

vil jeg sige, at det har været vigtigt for os, at vi fandt en balance i det her med, hvad der

skal ske for dem, som allerede har investeret i solcelleanlæg. Vi er meget tilfredse med, at

vi landede det på en 20-årig overgangsordning for alle dem, der allerede har investeret i

solcelleanlæg, og jeg vil gerne understrege en ekstra gang, for der har været så mange

myter og snak i aviserne om det her, at for alle dem, der har investeret i solcelleanlæg,

gælder de regler, der gjaldt på det tidspunkt, de købte anlægget, i de kommende 20 år, og

det er vi mægtig tilfredse med….”

Side 3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

Lars Chr. Lilleholt (V) Ordfører citat:

”På

energiområdet har vi tradition for, at der er brede energiaftaler. Det giver sikkerhed for,

at de virksomheder og privatpersoner, der skal investere på området, også kan have tillid til

beslutningerne her i Folketinget, og også at de virker langt ud i fremtiden. Det gælder, hvad

enten det er DONG Energy, E.ON eller andre, der skal investere i et havvindmølleprojekt til

10-15 mia. kr., eller det er en privat husstand, der måske har investeret 125.000 kr. i et nyt

solcelleanlæg. Derfor var det helt afgørende for Venstre i de forhandlinger, der var før det

her lovforslag, at vi sikrede, at der ikke blev lovgivning med tilbagevirkende kraft, således at

de mere end 40.000 familier, der har investeret i solcelleanlæg, også kan have tillid til den

lovgivning, der gjaldt, da de købte anlægget, og dermed de rammevilkår, der var gældende

for deres køb af anlæg.

Derfor er vi også meget tilfredse med, at det lykkedes at komme igennem med det krav for

Venstre og en række andre partier. Det er helt afgørende for os, at borgere, der investerer

på det her område, også kan være sikre på, at der også, hvad angår de politiske rammer,

er sikkerhed for den investering, de har bevæget sig ud i. Regeringen spillede ud med, at

man kunne bevare støttereglerne 10 år. Vi krævede, at de skulle gælde i hele anlæggets

levetid. Det lykkedes os at komme igennem med det, og det er vi ganske godt tilfredse

med….”

Citat fra statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget:

”I Danmark har vi ikke

guldminer. Men vi har noget mere værdifuldt.

Vi har tillid til hinanden. På tillid har vi bygget et samfund. Med pligter. Og rettigheder. I den

rækkefølge.

……..

Danmark hænger sammen. Der er den tillid. Nærhed. Gensidige respekt. Det giver stabilitet.

Kreativitet. Arbejdspladser. Fremgang. Tillid gør os ikke kun trygge. Men også rige”.

Ovenstående ordførertaler sammen med statsministerens åbningstale udtrykker på fornemste vis en

holdning, som vi alle kan tilslutte os.

Den fremhæver værdibegreber som: tillid til langsigtede beslutninger truffet i Folketinget, respekt for

virksomheders og borgeres investeringer, ikke lovgive med tilbagevirkende kraft, tillid til den lov-

givning, der ligger til grund for virksomheders og borgeres beslutninger.

Det videre forløb i solcellesagen har desværre vist, at der er milevidt fra I politikeres fine ord og

intentioner til den virkelighed, vi kom til at opleve. Dette forløb bærer i udstrakt grad præg af lovsjusk,

hovsa indgreb og lappeløsninger, der stritter i alle retninger. Det virker samlet set som

uigennemtænkt og uden det fornødne overblik.

Vi henviser til vedlagte notat om relevante love og bekendtgørelser mm. siden 2010. Den viser, at der

har været stor aktivitet i antallet af regelændringer på området på kort tid.

Hvorfor?

Dette sagsforløb viser, at vi som en del af 85.000 ejere af solcelleanlæg med god grund føler os

snydt og bedraget. Dette politiske løftebrud spiller hasard med opbakningen til den grønne omstilling.

Den folkelige opbakning til investeringer i grønne tiltag vil ganske enkelt smuldre, når danskerne

oplever, at der ændres på regler med tilbagevirkende kraft, og at de investerer i blinde.

Vi føler, at vores retssikkerhed er tilsidesat, og vi springer ikke på denne limpind én gang til for egne

midler.

Side 4

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

Det overordnede ansvar for denne udvikling må placeres hos Folketing og diverse ministerier.

Informationsformidling til os solcelleejere om diverse ændringer af de fundamentale vilkår på området

har stort set været ikke eksisterende. Som solcelleejere har vi skullet være meget ihærdige, hvis vi

har villet gøre os forhåbninger om at skaffe os et grundlæggende overblik over vores fundamentale

vilkår for vores investering.

Vi oplever at være små brikker i et monopollignende cirkus af offentlige, halvoffentlige og private

partnerskaber i et omfang, så det som borger er næsten håbløst at gennemskue. Vi oplever

desværre også, at de parter, vi henvender os til, heller ikke kan finde ud af det. Derfor bliver vi

omstillet fra det ene selskab til det andet for til sidst at starte forfra uden at få løst det rejste problem.

Denne grønne hovedret er på solcelleområdet blevet spoleret af en blandet cocktail af diverse

tilsætningsstoffer fra skatte- og energiområdet samt ikke mindst folketingets slingrekurs i beslutnings-

processen. Modsat intentionen er der ikke længere folkelig appetit på denne ret og udviklingen i

udlandet suser forbi Danmark. Hvor blev den overordnede og langsigtede strategi af?

Det er nonchalant, når Lars Chr. Lilleholt

som minister melder ”hus forbi”, det er ”bare ærgerligt”, det

er for god ”en ordning”, eller det er ikke ”mit bord”. Det opleves at være

ansvarsforflygtigelse. Den

organisation, Folketinget har besluttet på dette område, er statens forlængede arm.

Det skal medgives, at også andre forligspartier er undvigende eller fraværende f.eks. Socialdemo-

kratiet og Dansk Folkeparti m.fl. De glimrer med deres rungende tavshed.

Det er deprimerende for demokratiets fremtid, at vi som borgere ikke kan have tillid til vores politikere

og de beslutninger, de træffer, samt at vores retssikkerhed bliver tilsidesat.

Det ser ud til, at elselskabernes lobbyisme tillægges langt større vægt fra ministerens og Folketingets

side end hensynet til os, der af egne midler har fulgt jeres opfordring om at støtte de politiske mål i

den grønne omstilling.

I denne tid efter det afholdte folketingsvalg hører vi som borgere, gentagne opfordringer fra dig som

minister på området og fra statsministeren til aktivt at bidrage til den grønne omstilling. Den blev et

ganske centralt emne i valgkampen. Derfor ser vi med stor interessere frem til dine svar på disse

spørgsmål:

a. Hvilke initiativer vil ministeren sætte i værk for at sikre,

- at vi som borgere fortsat kan disponere sikkert og trygt på grundlag af politiske beslutninger,

- at politikernes troværdighed bliver genskabt

- at vores tillid til det politiske system genopstår samt

- at vores retssikkerhed som borgere i et demokratisk samfund fortsat er intakt?

b. Kan ministeren oplyse, om beslutningen om at tvinge os solcelleejere under ordningen før

20. november 2012 over på

timebaseret nettoafregning

er en politisk eller en administrativ

beslutning, og hvem der har truffet denne beslutning?

c. Vil ministeren tage initiativ til at rulle flexordningen tilbage, således at alle partier bag aftalen om

nettomåleordningen holder og står ved deres ansvar og løfte til os om, at nettomåleordningen

fortsat er gældende indtil 2032 for vores solcelleanlæg op til 6 kW?

Side 5

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

2. Økonomisk kompensation for merudgifter, der er pålagt os efter regelændringer siden

20. november 2012, samt for negative økonomiske konsekvenser som følge af indførelse

af flexafregning

Med Folketingets vedtagelse af L86 i slutningen af 2012 startede et felttog med forringelser af vores

økonomiske vilkår. Det gælder også os, der allerede var tilsluttet årsnettomåleordningen med anlæg

på op til 6 kW.

Vi kender solcelleejere, der efter de mange økonomiske forringelser overvejer at nedlukke deres

solcelleanlæg, da forudsætningerne for investeringen er ændret radikalt siden 2012.

Disse ejere kommer ovenikøbet til at stå med en ikke ubetydelig regning for reparation af deres tag,

hvis solcelleanlægget nedtages. Alternativt er det en forringelse af husets salgsværdi. Det kan i

sidste ende blive en meget tung økonomisk byrde at løfte, hvis solcelleanlægget ender med at blive

værdiløst. Måske er der ikke længere nogen garanti at støtte sig til, fordi leverandøren er gået

konkurs i mellemtiden. Ved salg af fast ejendom skal solcelleanlægget værdisættes særskilt og

hvem vil købe et hus med et værdiløst solcelleanlæg på taget?

Prisen på en kWh. er sammensat af forskellige elementer så som markedsprisen på el fra

elselskabet Eniig, afgifter til staten f.eks. grønne afgifter, moms, forsyningsafgifter til elselskabet N1

samt omkostninger til vort netselskab N1. De forskellige afgifter med og uden moms og deres

størrelse fremgår af bilag 4. Det fremgår endvidere, at omkostninger er steget fra 2013 til 2018 med

1484 kr. eller 388,4 pct.

I perioden. Vi anser det for at være en voldsom stigning.

De økonomiske forringelser med indførelse af afgifter, abonnementer, gebyrer, rådighedsbetalinger

følger i kølvandet på den store omorganisering, der har fundet sted på elområdet. Vi synes, der er

blevet opbygget et enormt og dyrt bureaukrati, der er uigennemskueligt og til hvilken nytte?

Den 1. april 2016 indføres en såkaldt transportbetaling til Netselskabet N1. Denne transportbetaling

er variabel, idet den betales af bruttokøbet fra elnettet. Den udgør den absolut største del af om-

kostningerne.

I eksemplet i bilag 4 udgør transportbetalingen

1218 kr. eller 64,4 pct.

Før 2016 blev transportbetalingen beregnet efter nettomåleordningen.

Den 19. juni 2018 udsendte Energistyrelsen en pressemeddelelse om, at årsnettoafregnede

egenproducenter fremover skal flexafregnes. Det gælder bl.a. solceller. I samme pressemeddelelse

anerkender man, at flexafregning har en økonomisk ulempe, men at det er den eneste gangbare

løsning. Flexafregning betyder, at vi fremover skal sælge og købe el til spotpris hver for sig.

Hovsa. Vi har en kontrakt med Energinet fra 2012 om nettoafregning. En kontrakt som vi alene

kan opsige jvnf. bilag 5 tredje sidste afsnit.

Energiselskaberne fastsætter vores salgspris for en kWh. Den er variabel alt efter markedsvilkår.

Kan vi mon risikere, at prisen fastsættes til 0 kr.? Kan vi risikere en negativ afregning?

Hvor er vores rettigheder og indflydelse som producent og sælger af en vare blevet af?

På baggrund af Energistyrelsens udmelding i pressemeddelelsen har Energinet den 13. august sendt

nye retningslinjer for netto-/flexafregning med opstart 1. januar 2019 til godkendelse hos

Energistyrelsen. Udrulningen skal være gennemført senest ved udgangen af 2020.

Vi tillader os at spørge: Hvem har truffet denne beslutning? Har den været behandlet i Folketinget?

Har repræsentanter for solcelleejerne været en del af den udredning, der skulle klarlægge

alternative løsningsmodeller?

Bilag 4 dokumenterer, at det er endnu en forringelse af vores økonomiske investeringsgrundlag på

67,20 pct. eller 1252,30 kr.

i forhold til årsnettoafregningen på det samme datagrundlag.

Energinets udmelding om, at flexafregningsmodellen øger udgiften på 200

–

500 kr. i gennemsnit pr.

solcelleanlæg holder ikke stik.

Regneeksemplet i bilag 4 viser, at der er tale om en forøgelse på langt mere end 100 pct.

Side 6

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

Det er

”lykkedes”

at fastholde årsnettoafregning for følgende afgifter: el-afgift, PSO-afgift, nettarif til

Energinet og systemtarif til Energinet.

Disse afgifter kan årsnettoafregnes, men ikke vores køb og salg af el i forholdet 1

–

Hvad er den saglige og gode forklaring?

Vi, der med stor og intens interesse fulgte Folketingets 1., 2., og 3. behandling af L86 i 2012,

oplevede en generel forståelse

–

hos mange politikere i Folketinget såvel som hos os solcelleejere -

af, at årsnettoafregningen for solceller omfattede alt dvs. afgifter, gebyr og afregning for køb og salg

af el. De citerede ordførertaler ved 1. behandling bekræfter dette.

På intet tidspunkt har I som lovgivere taget forbehold for afregning af el som en del af nettomåle-

ordningens grundelementer.

Udtalelser fra diverse folketingspolitikere vidner om, at det var den politiske hensigt i forbindelse med

udformning af nettomåleordningen, at den også skulle omfatte afregning for elproduktion fra solceller

på anlæg op til 6 kW., men desværre blev beslutningen ikke implementeret i Bek.nr. 804 af

28.10.2010 med ikrafttræden den 1. juli 2010 på grund af manglende opfølgning og dermed

sikkerhed for, at beslutningen blev til konkret lovgivning.

Hver gang ordet ”løftebrud” er nævnt

har den ansvarlige minister gentagne gange oplyst, at der ikke

er ”noget at komme efter”. Der er ikke tale om løftebrud. Nej

måske ikke i juridisk forstand. Skulle

ministeren mod forventning have været klar over dette ved 1. behandling af L86 i 2012, er der tale

om bevidst vildledning eller bedrageri, hvilket er i strid med gældende dansk lovgivning.

Under alle omstændigheder har ministeren et etisk og moralsk problem i forhold til os solcelleejere og

det beslutningsgrundlag, vi investerede i solceller og den grønne omstilling på.

Bek. nr. 75 af 25.01.2019 handler om krav til elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget. Via

denne bekendtgørelse risikerer vi at skulle have installeret en ny elmåler for egen regning til et beløb

op til 1500 kr. pr. måler plus moms og installationsomkostninger.

Et nyt EU-direktiv er vedtaget for solcelleanlæg op til 25 kW. med ikrafttrædelse 1.1 2020.

Privatpersoner må producere, forbruge, gemme og sælge vedvarende energi uden urimelige

administrative byrder, skatter eller afgifter.

Måske har vi her et værn mod yderligere overgreb.

Endvidere ser det ud til, at de forestående ændringer er i modstrid med dette EU-direktiv.

Når der i overskriften skrives ”løftebrud,

tyveri og

bedrageri”, er det, fordi definitionen på:

Løftebrud:

Bedrageri:

”Dækker over, at man ikke længere står ved det, man har lovet en anden part”

”Er

en formueforbrydelse, som består i, at man ved at vildlede nogen får dem til at

handle anderledes, end de ellers ville have gjort, og dermed fremkalder et uberettiget

økonomisk tab hos andre og hos sig selv en vinding.”

”Dækker

over den handling, der består i uretmæssig tilegnelse af noget, der tilhører

en anden.”

Tyveri:

På baggrund af ovenstående beskrivelse med eksempler på de utallige overgreb, vi som

solcelleejere har været udsat for gennem årene, finder vi, at definitionen af løftebrud, tyveri og

bedrageri er dækkende for den situation, vi befinder os i.

Vi ser frem til ministerens svar på dette relevante og påtrængende spørgsmål for at imødegå de

brudte økonomiske forudsætninger for vores bidrag til den grønne omstilling for egne midler:

Vil ministeren imødekomme vores krav om økonomisk kompensation for påførte ekstra

omkostninger og øvrige forringelser mm. siden 20. november 2012 samt kompensation for

økonomisk produktionstab efter indførelse af flexordningen (Se bilag 4 og 6)?

Side 7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

Bilag 2

NOTAT om relevante love og bekendtgørelser mm. siden 2010

•

Ligningsloven med ligningsvejledning

Personskatteloven

Virksomhedsskatteloven

Afskrivningsloven

BEK nr. 804 af 28/06/2010 Bekendtgørelsen om nettoafregning for egenproducenter

BEK 1637 af 15/12/2010

L74, lov nr. 1559 af 21/12/2010

LBK nr. 310 af 01/04/2011 Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet

LBK nr. 1074 af 08/11/2011 Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi

Lov nr. 1382 af 28/12/2011

BEK 1068 af 16/11/2012

Juridisk vejledning 2012-2 og 2013-1

L86, lov nr. 1390 af 23/12/2012

Lov 192, lov nr. 592 af 18/06/12 med bemærkninger

BEK 90 af 25/01/2013

Lov nr. 900 af 04/07/2013

Lov nr. 642 af 12/06/2013

BEK nr. 1358 af 03-12-2013

BEK nr. 1112 af 18/09/2015

01/04/2016 Elselskaberne indfører net tarif beregnet på bruttokøb af el.

BEK nr. 999 af 29/06/2016

Lov nr. 1049 af 12/09/2017

BEK nr. 1749 af 26/12.2017

LBK nr. 1194 af 28/09/2018

2018 Energinet udsender breve med ikrafttrædelse i perioden 1.1.2019 til 31.12.2020

Breve fra Energinet til solcelleejerne på årsnettoafregning

–

timeafregning til spotpris ved køb/salg

2018

Udsendelse af bekendtgørelse til høring. Nyt begreb ”Øjebliksforbrug”

Et nyt EU-direktiv er vedtaget med ikrafttrædelse 01.01.2020

LBK nr. 53 af 18/01/2019

BEK. nr. 75 af 25/01/2019 om fjernaflæste målere.

Afgørelser

SKM 2011.566. SR SKM.2011.295.SR

SKM 2012.159.SR SKM.2008.516.SR

SKM 2012.395.SR SKM.2012.427.SR

SKM 2011.686.SR SKM.2003.522.LSR

SKM 2011.830.SR SKM.2008.926.SR

SKM 2011.560.SR SKM.2011.856.SR

TfS 2006, 591 SKM.2011.857.SR

SKM.2012.630.SR SKM.2012.394.SR

SKM.2012.394.SR

SKM 2013.23

SKM 2013.818.SKAT

SKM2016.484LSR

SKM2017.266.LSR

SKM2017.267.LSR

SKM2018.638.SKTST

Side 8

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

Bilag 4

Årsbaseret nettoafregning - Opgørelse for perioden

01.01.2018 - 31.12.2018 på Høgevej 34, 8800 Viborg

Sidste

Års-

Eget

Under

Aflæsn: Aflæsn: resultat: forbrug: skud:

Måler - Fwd: Forbrug - KØB

35596

41965

6369

Måler - Rev: Prod til Nettet

38455

45661

7206

Ov-skud:

Inverter - Produktion: I ALT

49587

58906

9319

2113

837

Emne:

Pris excl.

moms

Abonnement ENIIG

120,0000

Abonnement N1

480,9600

Rådighedsbetaling N1

65,0400

Gebyr handel ENIIG

0,0014

Kvartalsel ENIIG

0,4373

Transportbetaling N1

0,1913

Transport/Sys ENERGINET.DK

0,0800

PSO - Afgift STATEN

0,0940

Elafgift

0,9140

Betalingsgebyr

8,0000

I Alt

Moms

I alt incl moms

Tillæg for overskudprodukt.

Samlet eludgift minus salg

Pris incl. Volum

moms

150,0000

601,2000

81,3000

0,0018

0,5466

0,2391

6369

0,1000

0,1175

1,1425

10,0000

Saldo ex

moms

120,00

480,96

65,04

0,00

1218,39

0,00

8,00

1892,39

473,10

2365,49

502,20

1863,29

Forudsætninger:

Bilag 4

El-handler: Eniig

Netselskab: N1

Solcelleanlægget er på 6

Kw, installeret på

Høgevej

34, 8800 Viborg

og tilsluttet

Nettomåleordningen.

Anlægget er sat i drift i

maj 2012 og er dimensio-

neret til at dække almindelig

elforbrug i parcelhus på 248

m2 med installeret jord-

varme.

Angivne priser og bereg-

ningsmetoder er indhentet

telefonisk fra Energisty-

relsen, Eniig, N1 og Energi-

net samt fra henviste web-

sider.

Priser er angivet i kr. og

måleresultater i Kwh.

0,60

837

Produktionsdata er ind-

hentet fra årsopgørelserne

for 2017 og 2018. De er

udarbejdet af Eniig.

Produktionsdata for 2013

er på niveau med 2018-data

Flexbaseret afregning - Opgørelse for perioden

01.01.2018 - 31.12.2018 på Høgevej 34, 8800 Viborg

Sidste

Års-

Eget

Under

Aflæsn: Aflæsn: resultat: forbrug: skud:

Måler - Fwd: Forbrug - KØB

35596

41965

6369

Måler - Rev: Prod. til Nettet

38455

45661

7206

Ov-skud:

Inverter - Produktion I ALT

49587

58906

9319

2113

837

Pris excl.

moms

Abonnement ENIIG

120,0000

Abonnement N1

480,9600

Rådighedsbetaling N1

65,0400

Gebyr handel ENIIG

0,0014

Kvartalsel ENIIG Køb

0,4373

Transportbetaling N1

0,1913

Transport/Sys ENERGINET.DK

0,0800

PSO - Afgift STATEN

0,0940

Elafgift

0,9140

Betalingsgebyr

8,0000

I Alt

Moms

I alt incl. moms

Kvartalsel Salg fra Energinet

Tillæg for overskudprodukt.

Samlet eludgift minus salg

Emne:

Pris incl. Volum

moms

150,0000

601,2000

81,3000

0,0018

0,5466

6369

0,2391

6369

0,1000

0,1175

1,1425

10,0000

Saldo ex

moms

120,00

480,96

65,04

0,00

2.785,16

1.218,39

0,00

8,00

4.677,55

1.169,39

5.846,94

2.522,10

209,25

3.115,59

Andet:

Årsopgørelsen for 2013

viser produktionsomkost-

ninger i alt

381,50 kr.

Der har hvert år været et

nettosalg af produceret el.

Konklusioner:

Stigning i omkostningerne

fra 2013 til 2018 har i alt

været

1.483,79 kr.

eller

388,4 pct.

I forhold til eksemplet

med Flexbaseret afregning i

2018, er omkostningsstig-

ningen på

2.734,09 kr

eller

716,67 pct.

3. Det

fremgår af skemaet,

at Flexafregning bevirker en

økonomisk forringelse på

1.252,30

kr. eller

67,20 pct.

i forhold til årsbaseret net-

toafregning

0,35

0,25

7206

837

Side 9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

Bilag 5

Side 10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

Flexbaseret afregning for perioden

01.01.2019 - 31.12.2019

Måned:

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Årets resultat

Anlæg 1 Anlæg 2 Total Prod. SEAS/NVE SEAS/NVE Solceller Solceller Vindstøed Vindstød

Kwh

Mdr. Forb Målerst.

Mdr. Salg Salg kwh

Salg Kwh

Pris kr.

Bilag 6

Eget forbrug Gennemsnit

Kwh

Pris kr. pr. Kwh

132

226

452

434

489

456

373

258

150

3143

128

224

450

433

487

454

371

255

147

3105

119

260

450

902

867

976

910

744

513

297

156

6248

1375

1113

896

542

496

329

312

351

465

728

1034

1271

8912

66384

67497

68393

68935

69431

69760

70072

70423

70888

71616

72650

73921

120

267

657

658

831

769

641

397

179

4631

28195

28315

28582

29239

29897

30728

31497

32138

32535

32714

32779

32793

34,711

119,46

258,879

664,857

658,852

829,107

769,604

631,462

408,204

179,001

65,001

14,001

4633,14

14,70

84,289

37,86 140,540

64,32 191,121

192,61 237,143

184,77 208,148

203,13 146,893

226,96 140,396

185,44 112,538

112,88 104,796

53,0849 117,999

19,2768

90,999

4,15217

39,999

1.299,18 1614,861

0,42349

0,31692

0,24845

0,28970

0,28040

0,24500

0,29490

0,29370

0,27650

0,29656

Side 11

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 93: Kopi af henvendelse af 25/11-19 til klimaministeren fra Jørn Glerup m.fl., Viborg, om ændringer for solceller

El - Opgørelse for 2019 - Nettobaseret afregning

Emne:

Årsforbrug fra net

Årsproduktion til net

Periodens netto årsforbrug

Tranportbetaling & Afgifter

Transport til netselskab

Offentlige forpligtigelser PSO

Elafgift

Reduceret elafgift

Transport til Energinet, net

Transport til Energinet, system

Banlancegbyr

Spot kontrakt

Abonnement til netselskab

Abonnement til Ewii Energi

Moms 25% af

I alt

6.702,96

Forbrug

8912

4281

Enhed

kWh

Pris kr.

0,23247

0,12076

0,91400

0,31842

0,03800

0,04200

0,00144

0,35421

Bilag 6

kWh

8912

4631

4281

I alt kr.

2.071,77

516,97

0,00

1.363,16

162,68

179,80

6,16

1.516,37

766,04

120,00

1.675,74

8.378,70

El - Opgørelse for 2019 - Flexbaseret afregning

Emne:

Årsforbrug fra net

Årsproduktion til net

Periodens netto årsforbrug

Tranportbetaling & Afgifter

Transport til netselskab

Offentlige forpligtigelser PSO

Elafgift

Reduceret elafgift

Transport til Energinet, net

Transport til Energinet, system

Banlancegbyr

Spot kontrakt

Abonnement til netselskab

Abonnement til Ewii Energi

Moms 25% af

8.343,31

Forbrug Enhed

8912

4281

8912

kWh

Pris kr.

0,23247

0,12076

0,91400

0,31842

0,03800

0,04200

0,00144

0,35421

kWh

8912

4631

4281

I alt kr.

2.071,77

516,97

0,00

1.363,16

162,68

179,80

0,00

6,16

3.156,72

766,04

120,00

2.085,83

I alt

Salg af el

10.429,13

1.299,18

Samlede udgifter til el 2019

Difference

9.129,95

751,25

Side 12