Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 84
Offentligt
2109989_0001.png
Samlenotat
Center
Center for Global
Klimahandling
Team
Klimaneutralt EU
Dato
11. november 2019
J nr.
2019-4046
/ PEHPE
Rådsmøde (telekommunikation) den 3. december 2019
Dagsorden
1.
Side
2
Rådskonklusioner om betydningen af 5G for den europæi-
ske økonomi og behovet for at adressere sikkerhedsrisici
forbundet med 5G
-
Politisk drøftelse
-
Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 1/4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 84: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/12-19
2109989_0002.png
Rådskonklusioner om betydningen af 5G for den europæiske økonomi
og behovet for at adressere sikkerhedsrisici forbundet med 5G
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om vigtigheden af 5G for
den europæiske økonomi og nødvendigheden af at adressere sikkerhedsrisici for-
bundet med 5G.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-
sekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, herunder behovet for at arbejde
for udbygning af 5G-net og udvikling af 5G-tjenester samtidig med, at der skal være
fokus på at håndtere cybersikkerheden.
Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for telerådsmødet den 3. december
2019 til politisk drøftelse og vedtagelse.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne bygger på Kommissionens 5G-handlingsplan fra 2016 (KOM
(2016) 588) samt ministererklæringen fra Tallinn og tilhørende køreplan, som med-
lemsstaterne blev enige om i 2017. I handlingsplanen og ministererklæringen er
hovedfokus på vigtigheden af 5G for Europas økonomi, mens de potentielle sikker-
hedsmæssige udfordringer, der kan opstå i forbindelse med etableringen og an-
vendelsen af 5G, kun adresseres i mindre omfang.
For så vidt angår sikkerhedsaspekterne bygger rådskonklusionerne på Kommissio-
nens henstilling af 26. marts 2019 om cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net
(EU 2019/524) og den europæiske koordinerede risikovurdering om cybersikkerhed
i 5G af 9. oktober 2019.
3. Formål og indhold
Udkastet indeholder betragtninger om den store betydning, som hurtig udrulning af
5G har for Europas økonomi, det indre marked og europæiske borgere. Udkastet
adresserer samtidig de sikkerhedsmæssige udfordringer, som udrulningen af de
nye 5G-net indebærer.
Rådet anerkender, at 5G vil give muligheder for nye anvendelser af mobilnettene,
og at 5G vil udgøre rygraden for sociale og økonomiske funktioner af vital betyd-
ning for det indre marked inklusiv dets digitale transformation. I den henseende
understreger Rådet vigtigheden af at fremme Europæisk teknologisk suverænitet.
Side 2/4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 84: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/12-19
2109989_0003.png
Rådet erkender vigtigheden af at arbejde for de ambitiøse mål, der er sat i Kom-
missionens 5G-handlingsplan fra 2016 og ministererklæringen om 5G (Tallinn
2017). Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for hurtig
og sikker udrulning af 5G-net og udvikling af 5G-baserede løsninger, der fremmer
vækst, forbedrer borgernes og virksomhedernes hverdag, muliggør nye tjenester
og bringer flere muligheder for hele samfundet inden for nøglesektorer som energi,
sundhedsvæsen, landbrug, bankvirksomhed og automatiseret transport.
Samtidig fremhæver Rådet vigtigheden af at sikre cybersikkerheden og robusthe-
den i 5G-net, og at det kræver særlig opmærksomhed fra EU og medlemsstaterne.
Rådet fremhæver, at 5G-net skal beskyttes hele vejen fra design af net over udvik-
ling, indkøb og implementering til drift og vedligeholdelse.
I konklusionerne ser Rådet
i tråd med tidligere beslutninger
en hurtig og sikker
udrulning af 5G som nøglen til en forbedret konkurrencedygtighed, og at dette kræ-
ver en fælles tilgang i EU.
Samtidigt understreger Rådet, at 5G kræver omfattende løsninger og en koordine-
ret holistisk tilgang for at sikre borgere og virksomheder og erkender, at der er be-
hov for at indføre fælles sikkerhedsstandarder.
Endeligt opfordrer Rådet medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet med at konsoli-
dere en fælles tilgang til at håndtere sikkerhedsudfordringerne i forbindelse med 5G
og finde effektive fælles værktøjer til at afbøde risici i forbindelse med 5G-net.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Side 3/4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 84: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 3/12-19
2109989_0004.png
8. Høring
Et udkast til rådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Kli-
ma-, Energi- og Forsyningspolitik. Der er ikke modtaget høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådsarbejdsgruppen for it og tele-
kommunikation med deltagelse fra den horisontale rådsarbejdsgruppe for cyber.
Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne, idet de
understreger vigtigheden af en hurtig udrulning af 5G til gavn for europæisk øko-
nomi, samtidig med at der tages hånd om sikkerhedsudfordringerne. Vægtningen
og retningen af enkelte emner varierer blandt medlemsstaterne, men der er generel
opbakning til de store linjer i konklusionsudkastet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om 5G.
Regeringen finder det vigtigt, at der sker en hurtig og sikker udvikling og udrulning
af 5G–tjenester til gavn for forbrugere og virksomheder i det indre marked samt den
europæiske økonomi generelt.
Det er væsentligt, at cybersikkerheden prioriteres, når 5G udbygges og tages i
brug. Samtidigt er det vigtigt, at sikkerhedshensynet ikke medfører unødige forsin-
kelser eller bliver en unødvendig stopklods for udrulningen af 5G.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 4/4