KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 77
Offentligt

ROADMAP MOD 2030

HALVERING AF COc-UDLEDNINGEN

FRA BETONBYGGERI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

PUBLIKATIONEN ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM

Dansk Beton - branchefællesskab under Dansk Byggeri/danskbeton.dk

Teknologisk Institut / teknologisk.dk

FORFATTERE / REDAKTION

Lars Nyholm Thrane og Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut

Dorthe Mathiesen, Dansk Beton

BIDRAGSYDERE

InnoBYG - Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri/innobyg.dk

Dansk Beton - branchefællesskab under Dansk Byggeri/danskbeton.dk

Partnerkredsen bag Bæredygtig Beton initiativet/bæredygtigbeton.dk

FOTOS

Torben Eskerod, Dansk Beton, Teknologisk Institut, Ricky John Molloy, Simon Ladefoged og

Ulrik Samsøe Figen

UDGIVELSE

November 2019. Version 2

BAGGRUNDSMATERIALE

Der er igennem de seneste år udgivet flere publikationer, som beskæftiger sig med bæredygtige

betoninitiativer. Denne publikation tager særligt udgangspunkt i følgende publikationer/rapporter:

"Bæredygtig optimering af betonkonstruktioner -Debatoplæg Interviewundersøgelse blandt

repræsentanter fra byggeriet". Lars Nyholm Thrane, Gitte Normann Munch-Petersen, Dorthe

Mathiesen, Claus Vestergaard Nielsen. Teknologisk Institut og Rambøll A/S for Dansk Beton maj 2018.

"A Sustainable Future for the European Cement and Concrete Industry -Technology assessment for

full decarbonisation of the industry by 2050". Dr. Aurélie Favier, Dr. Catherine De Wolf, Prof. Karen

Scrivener,

Prof. Guillaume Habert. ETH Zürich, oktober 2018

"Klimavenlig beton". Per Goltermann, Pawel Wargocki, Kristian Dahl Hertz, Lisbeth M. Ottosen,

Pernille Erland Jensen, Carsten Rode. DTU 2017

"Klimatförbättrad betong". Svensk Betong 2019.

BEREGNINGSGRUNDLAG

Beregning af COc-potentialet for de enkelte aktiviteter tager udgangspunkt i opgørelser over

betonforbrug fordelt på produkter og konstruktioner udleveret af Dansk Beton. Derudover har det

været

nødvendigt at opstille en række forudsætninger og antagelser for at estimere CO2-potentialet.

Beregningsforudsætningerne ligger ved Teknologisk

Institut.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

FORORD

En fortsat stærk betonbranche baseret på bæredygtigt

design, produktion og udførelse er helt afgørende for det

danske samfund og den danske byggebranche.

Der er et politisk fokus på bæredygtig udvikling og reduk-

tion af COc-aftrykket som aldrig før, og med regeringens

målsætning om 70 procent reduktion af COc-udledningen

i 2030 i forhold til 1990, så skal der ske noget i alle in-

dustrier - også i betonindustrien. I forhold til nuværende

niveau for COc-udledning (anno 2019), så svarer det til at

Danmark skal halvere COc-udledningen frem mod 2030.

Branchefællesskabet Dansk Beton lancerede primo 2019

Bæredygtig Beton Initiativet, hvor betonbyggeriet gennem

samarbejde, udvikling og ambitiøse målsætninger skal give

et markant bidrag til de overordnede målsætninger for det

danske samfund og for byggebranchen. Målsætningen er

helt i tråd med regeringens ambitioner for COc-reduktioner

frem mod 2030.

Nærværende roadmap er udarbejdet i et samarbejdet

mellem Teknologisk Institut og Dansk Beton i regi af In-

noBYG netværksgruppen for Bæredygtig Beton Initiativet.

Roadmappen sammenfatter de overordnede visioner,

samarbejder, fokusområder og aktiviteter for Bæredygtig

Beton Initiativet og Dansk Beton ser frem til et mangeårigt

samarbejde bredt i beton- og byggebranchen om at nå de

visionære målsætninger.

God arbejdslyst.

Dorthe Mathiesen

Branchedirektør for Dansk Beton i Dansk Byggeri

Niels Søndergaard-Pedersen

Formand for bestyrelsen i Dansk Beton

November 2019

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

VISION FOR BÆREDYGTIG BETON INTITIATIVET

Formålet med Bæredygtig Beton Initiativet er at bane ve-

jen for, at COc-aftrykket fra dansk betonbyggeri halveres i

2030 i forhold til niveauet i 2019. Samtidig skal den gode

betonkvalitet og totaløkonomien forbundet med beton-

byggeri fastholdes.

Den ambitiøse vision skal indfris gennem samarbejde bredt

i byggebranchen. Derfor medvirker partnere fra en række

danske producenter af beton og cement samt en bred vifte

af bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og vi-

densinstitutioner i Bæredygtig Beton Initiativet.

DEN DANSKE BETON- OG BYGGEBRANCHE VIL

HALVERE COc-UDLEDNINGEN FRA BETONBYGGERI I

2030 I FORHOLD TIL 2019.

Vi ser et stort potentiale i Bæredygtig Beton

Initiativet, hvor fokus er på både nye løs-

ninger, genbrug og reduceret forbrug, som alt

sammen bidrager til at nedsætte CO2-aftrykket.

Som ansvarlig bygherre er det vigtigt, at vi gør

op med vanetænkningen og finder nye og mere

bæredygtige måder at fremstille og benytte

byggematerialer på. Bæredygtig Beton Initiativet

harmonerer rigtigt godt med vores politik om at

bygge bæredygtigt. I PensionDanmark certificerer

vi således alt vores byggeri til DGNB Guld.

- DIREKTØR I PENSIONDANMARK, TORBEN MÖGER PEDERSEN

Den danske betonbranche har i mange år

arbejdet for at producere mere bæredygtigt.

Men ser man alene på CO2, så står cement, som

er den afgørende komponent i beton, for ca. fem

procent af den globale CO2-udledning. I Danmark

ligger det niveau lavere, bl.a. fordi branchen

allerede har haft fokus på bæredygtig produktion,

men i alle tilfælde er det muligt at nedbringe det

miljøaftryk betragteligt. Og det er kerneopgaven

for det nye initiativ, hvor der skal være fokus på,

hvordan man får omsat viden, forskning og

innovation til praksis.

- HEAD OF SUSTAINABILITY & EXTERNAL RELATIONS CEMENTIR

NORDIC&BALTIC, AALBORG PORTLAND, UNICON. THOMAS UHD

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

HVORFOR ET BÆREDYGTIG BETON INITIATIV?

Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Der an-

vendes 17 mia. ton cementbaserede materialer globalt set

og der findes ikke alternativer til cement og beton, for at

imødekomme fremtidens globale behov for boliger og in-

frastruktur. Forbruget forventes at stige ganske betragte-

ligt pga. det store behov for boliger og infrastruktur i bl.a.

Asien, Afrika og Sydamerika.

Samtidig står cement- og betonindustrien i dag for ca. 8

procent af den samlede globale udledning af COc, og det

er strengt nødvendigt, at det stigende globale behov for

cement- og beton afkobles fra COc-udledningen. Der skal

således findes nye design-, produktions- og udførelses-

metoder, som kan medvirke til en mere optimal brug af

cement og beton og dermed et markant lavere COc-aftryk.

Der er allerede identificeret en lang række løsninger, som

kan være med til at indfri målsætningen for Bæredygtig

Beton Initiativet. Nogle løsninger ligger lige for og kan med

en mindre indsats implementeres i byggeriet – andre kræ-

ver yderligere forskning og udvikling for til sidst at kunne

markedsmodnes og gøres klar til anvendelse.

Danmark har en lang og solid erfaring med at bygge i be-

ton – og bygge bæredygtigt med beton. Danmark har de

seneste 30 år været et af foregangslandene globalt set i

forhold til at udvikle og implementere bæredygtige løsnin-

ger i betonbyggeriet. Danmark skal tage internationalt le-

derskab i den grønne omstilling. Vi kan ikke alene bidrage

markant til nedbringelsen af COc-udledningen i Danmark,

vi kan også være det foregangsland som viser vejen og

eksporterer de bæredygtige løsninger for betonbyggeriet.

I dag forbruges op mod 80 procent af verdens globale ce-

mentproduktion i de store udviklingslande.

Teknologisk Institut og Rambøll udarbejdede i 2018 en

rapport for Dansk Beton med anbefalinger til bæredygtig

brug af beton. Der har været afholdt et dagsseminar for

70 personer fra hele byggeriets værdikæde om emnet, og

der har været flere debatter om emnet på Building Green i

København og Aarhus. De tiltag har dokumenteret, at der

både findes teknisk grundlag og opbakning i byggebran-

chen til at igangsætte Bæredygtig Beton Initiativet.

Bæredygtig Beton Initiativet er inspireret af lignende

initiativer i Norge og Sverige, hvor brede partnerskaber i

bygge- og betonbranchen arbejder sammen mod meget

ambitiøse målsætninger om at reducere COc-aftrykket fra

betonbyggeri.

BÆREDYGTIG BETON INITIATIVET SAMLER

BRANCHEN I ET BREDT FORPLIGTENDE

SAMARBEJDE MOD DE AMBITIØSE MÅLSÆTNINGER

FOR DANSK BETONBYGGERI.

I DANMARK ER DEN SAMLEDE COc-UDLEDNING

FALDET FRA CA. 72 MIO. TON COc I 1990 TIL

45 MIO. TON COc I 2019.

I HENHOLD TIL PARIS-AFTALEN HAR DANMARK

SAMMEN MED EU FORPLIGTET SIG TIL AT REDUCERE

COc-UDLEDNINGEN MED 40 PROCENT FRA 1990

TIL 2030.

REGERINGEN HAR EN MÅLSÆTNING OM AT

DANMARK SKAL REDUCERE COc-UDLEDNINGEN

MED 70 PROCENT FRA 1990 TIL 2030.

DET BETYDER, AT UDLEDNINGEN SKAL BRINGES

NED FRA CA. 72 MIO TON CO

I 1990 TIL CA.

22 MIO TON COc I 2030.

MÅLT I FORHOLD TIL 2019 NIVEAU, SÅ SKAL COc-

UDLEDNINGEN REDUCERES MED 23 MIO TON COc

FREM MOD 2030 SVARENDE TIL CA EN HALVERING.

BÆREDYGTIG BETON INITIATIVETS MÅLSÆTNING

OM EN HALVERING AF COc-UDLEDNINGEN FRA

2019 TIL 2030 SVARER TIL CA 0,75 MIO TON COc.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

ER MÅLSÆTNINGERNE REALISTISKE?

Der arbejdes både i Danmark og udlandet på at udvikle nye

teknologier, som kan gøre betonbyggeri mere bæredygtigt.

Nogle er kendte teknologier eller teknologier, som er tæt på

at være klar til markedet. Andre er fortsat under udvikling

og det er usikkert, hvad effekten vil være, hvad de vil koste,

og om de vil være brugbare i stor skala. Målsætningen med

en halvering af COc-udledningen er sat for på den ene side

at sætte baren tilpas højt til at skabe det nødvendige træk

på udviklingen. På den anden side skal målsætningen også

være realistisk. Med udgangspunkt i baggrundsdokumen-

terne som anført på omslagssiden og med udgangspunkt i

nødvendigheden af at bidrage til den grønne omstilling, så

er det bestemt realistisk at opfylde målsætningen.

Vi er godt på vej med plastiske beregnings-

metoder, som ovenikøbet kan tages i anven-

delse i overensstemmelse med gældende Eurocodes.

Disse beregningsmetoder vil gøre det muligt at

spare mere end 30 procent på materialeforbruget

af beton og armering.

- PROFESSOR PÅ DTU BYG, HENRIK STANG

Futurecem cementerne bliver lanceret i 2020.

Disse cementtyper har et 30 procent lavere

COc-aftryk sammenlignet med de cementer, der

findes på det danske marked i dag. Det kommer

"WE SHOW THAT BY CONSIDERING ALL STAGES

IN THE VALUE CHAIN, REDUCTIONS OF UP TO 80

PROCENT CO2 EMISSIONS COMPARED TO THE 1990

VALUES IS ACHIEVABLE BY 2050 WITHOUT USING

CARBON CAPTURE AND STORAGE TECHNOLOGIES."

KONKLUSION FRA KAREN SCRIVERNER I

RAPPORTEN "A SUSTAINABLE FUTURE FOR THE

EUROPEAN CEMENT AD CONCRETE INDUSTRY"

2018.

til at betyde en markant reduktion fra beton-

industrien i takt med, at de cementer tages i

anvendelse.

- MANAGING DIREKCTOR I AALBORG PORTLAND, MICHAEL

LUNDGAARD THOMSEN

Betonbranchen står således sammen om, at det er muligt

at nå målsætningerne og en række ekspertudtalelser og

undersøgelser underbygger dette.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

HVORDAN MÅLER VI EFFEKTEN AF INITIATIVET?

Målsætningen for reduktion af COc-udledning fra beton-

byggeriet i Danmark skal nås gennem en række af tiltag,

der hver især bidrager mere eller mindre til reduktion af

udledningen. Men hvordan måler vi på det?

Beregning af byggematerialers, bygninger og bygværkers

miljøbelastning er ikke helt ukompliceret. Der er da også

igennem de seneste mange år arbejdet på at udvikle

værktøjer, metoder og standarder for, hvordan miljøaftryk

kan beregnes. Vi er slet ikke i mål med at have valide be-

regningsværktøjer og data, og det er der fortsat behov for

at få udviklet videre på. Effektiviteten skal måles dels på

materialeniveau, dels på bygningsniveau.

Effekten af Bæredygtig Beton Initiativet vil løbende blive

vurderet ved beregning af betonprodukternes miljøvare-

deklarationer (EPD) og ved vurdering af hele bygningers

samlede aftryk, når bæredygtige betonløsninger imple-

menteres. Derfor er det også vigtigt ved initiativets opstart

at få defineret et udgangspunkt – en baseline, se afsnittet

"Betonbranchen og anvendelse 2019".

På bygningsniveau findes der ligeledes mange forskellige

værktøjer og beregningsmetoder. Bæredygtig beton initi-

ativer vil lægge sig op af de beregningsmetoder, der til en

hver tid er de mest anerkendte af branchen i Danmark. Pt

er det LCAByg værktøjet fra SBI og metoderne som grundlag

for DGNB certificeringer på byggeriområdet.

På anlægsområdet anvendes de metoder som Vejdirektora-

tet kommer til at foreskrive til beregning af COc-udlednin-

gen fra anlægsbyggeri.

I branchen mangler ambitionerne ikke, og

derfor foreslår branchen selv ambitiøse nye

mål og regler for at håndtere den store klima-

udfordring i byggeriet. Beton- og byggebranchens

"Bæredygtigt Beton Initiativ", der har som ambi-

tion at reducere CO

-aftrykket fra betonbyggeri med

mindst 50 pct. frem til 2030 gennem nye løsninger,

genbrug, og reduceret forbrug, er et af eksemplerne.

- ADMINISTRERENDE DIREKTØR I RAMBØLL, IB ENEVOLDSEN

Danske betonproducenter har siden 2010

arbejdet med miljøvaredeklarationer, men

efterspørgslen har været begrænset. I 2020 får

betonbranchen et værktøj som gør det muligt at

beregne miljøvaredeklarationer på produktniveau

og som automatisk er 3. parts kontrolleret af

uvildig part. Det bliver et meget centralt værktøj

til at måle på effekten af dette initiativ.

- DORTHE MATHIESEN, DANSK BETON

CERTIFICERINGSORDNINGEN FOR

BÆREDYGTIGT BYGGERI DGNB OPERERER MED

REFERENCEBYGGERIER. MILJØAFTRYKKET PÅ

BYGNINGSNIVEAU ER FASTSAT TIL EN COc-

UDLEDNING PR. M² BEBYGGELSE PR. ÅR.

PÅ MATERIALENIVEAU BEREGNES ET

BYGGEMATERIALES MILJØPÅVIRKNING VED HJÆLP

AF LIVSCYKLUSVURDERINGER. RESULTATET AF

BEREGNINGERNE SAMLES TYPISK I SÅKALDTE

MILJØVAREDEKLARATIONER (PÅ ENGELSK

"ENVIRONMENTAL PRODUCT DECLARATIONS"- EPD)

DER SKER LØBENDE INVESTERINGER I AT REDUCERE

UDLEDNINGERNE FRA CEMENTFREMSTILLING.

AALBORG PORTLAND HAR I EN 5 ÅRIG PERIODE

FRA 2010 REDUCERET COc-UDLEDNINGEN MED

77.000 TON.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

SÅDAN BLIVER INITIATIVET KONKRET

Bæredygtig Beton Initiativet er initieret og drives af Bran-

chefællesskabet Dansk Beton. En lang række partnere har

givet tilsagn om at deltage i Bæredygtig Beton Initiativet.

De konkrete aktiviteter der skal bidrage til at nå målsæt-

ningen er tredelt:

Dansk Beton at få gennemført en uvildig analyse af effek-

ten af de bæredygtige tiltag i projektet og sammenholde

det med et relevant referencebyggeri. Partner projekter vil

automatisk blive indstillet til Bæredygtig Beton Prisen, der

uddeles ved en stor prisfest hvert andet år. På den måde

vil vi gennem initiativet opbygge valide data både på ma-

terialeniveau men også på bygningsniveau.

DANSK BETON PROJEKTER

Dansk Beton igangsætter løbende og driver mindre udvik-

lingsaktiviteter, som har til formål at bringe nye løsninger i

spil for den danske betonbranche. Eksempler på Dansk Be-

ton projekter er "Nulspildsprojektet" (2018) og "EPD-Pro-

jektet" (2019-2020)

FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER

Der er løsninger som kræver videreudvikling og måske

endda dybdegående forskning. Der vil fortsat være brug

for at igangsætte udviklingsprojekter støttet med fonds-

midler eller gennem Offentlig-private-partnerskaber (OPP).

Partnerne tilknyttet Bæredygtig Beton Initiativet vil stå

først til at kunne indgå i samarbejde om fondsfinansierede

udviklingsprojekter. Der er ved opstart allerede igangvæ-

rende udviklingsprojekter – fx. DGNB projektet finansieret

af InnoBYG og LCA Ph.d projekt på DTU om genanvendelse

af beton. Disse to projekter er med til at kick-starte initia-

tivet og løber i 2019 og 2020.

PARTNERPROJEKTER

Der er mange bygherrer, arkitekter, rådgivere og entrepre-

nører som arbejder med at bruge beton mere bæredygtigt.

Egentlige byggeprojekter hvor beton anvendes mere bære-

dygtigt kan blive Partnerprojekter under Bæredygtig Beton

Initiativet. For nogle udvalgte partnerprojekter tilbyder

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

SYNLIGHED

Vi ser ind i en 10-årig periode med stort fokus på at nå

visionen for Bæredygtig Beton Initiativet. Som en vigtig del

af arbejdet er det nødvendigt at skabe omtale, synlighed

og opmærksomhed om arbejdet. Vi arbejder med synlighed

på følgende måde:

KONFERENCER

Dansk Beton vil stå bag en større konference om bære-

dygtig beton. Her præsenteres konkrete projekter – både

Dansk Beton Projekter – Partner Projekter og Udviklings-

projekter. Målet er at skabe international bevågenhed for

derved at give Danmark en førerposition på know-how

indenfor bæredygtigt betonbyggeri.

Bæredygtig Beton initiativet formidles i dagligdagen via

portalen www.bæredygtigbeton.dk og ellers i nyhedsbre-

ve, via sociale medier, presseomtaler, debatoplæg, politi-

ske møder, deltagelse i konferencer, osv.

PRISFEST

Hvert 2. år nominerer Dansk Beton en række partnerpro-

jekter til at modtage "Bæredygtig Beton Prisen". Prisen

uddeles ved en stor prisfest, der afholdes hvert 2. år. Næ-

ste gang er i 2020.

PARTNERPROJEKTER UNDER BÆREDYGTIG

BETON INITIATIVET NOMINERES AUTOMATISK TIL

BÆREDYGTIG BETON PRISEN.

FØLG MED I AKTIVITETERNE FRA BÆREDYGTIG-

BETON INITIATIVET PÅ BÆREDYGTIGBETON.DK

ARMERING TIL BETON UDGØR FRA CA. 30 TIL

200 KG PR. M

BETON FOR HÅRDT ARMEREDE

BETONKONSTRUKTIONER.

EN TYPISK DANSK BETON TIL PASSIV

MILJØPÅVIRKNING I STYRKEKLASSE 20 UDLEDER

CA. 200 KG COc PR. M

I DANMARK PRODUCERES ÅRLIGT CA. 10 MIO TON

BETON FORDELT PÅ FABRIKSBETON OG ELEMENTER

SAMT BETONVARER SOM RØR, BELÆGNINGSSTEN

OG BLOKKE.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

BETONBRANCHENS BASELINE ANNO 2019

Beton bliver anvendt til en lang række forskellige anven-

delser og ofte benyttes de samme termer om forskellige

anvendelser. For at differentiere termerne, er der i denne

publikation foretaget en opdeling mellem Anlæg/infra-

struktur og byggeri.

BYGGERI

Denne kategori er i figuren til højre underopdelt i 2 seg-

menter. Det ene segment forholder sig til større byggerier.

Dette inkluderer etageejendomme, lejligheder, kontorer,

parkeringskældre, produktions- og sportshaller, hospitaler,

skoler, hoteller, stadions, gyllebeholdere og stalde. Kon-

struktionstyperne udgøres eksempelvis af fundamenter,

gulve, elementer - dæk, ribbeplader, vaffelplader, vægge,

facader, søjler, bjælker, trapper, altaner, tagplader, skakte,

L-elementer og spalteriste.

Det andet segment forholder sig til mindre boligbyggeri.

Dette inkluderer parcelhuse, rækkehuse og beboelse op til

3-4 etager. Konstruktionstyperne udgøres eksempelvis af

rendefundamenter, bloksten, isoleringsblokke, rilleblokke,

udstøbningsblokke, gulve og letbetonelementer.

Figuren til højre viser en grafisk fremstilling af den årlige

betonproduktion i Danmark målt på m

beton og COc-ud-

ledning.

ANLÆG

Denne kategori inkluderer motorvejsbroer, havneanlæg,

pumpestationer, vejanlæg, belægninger, kloakering og

specialprodukter. Konstruktionstyperne udgøres eksem-

pelvis af fundamenter, bundplader, brodæk, søjler, støt-

temure, kantsten, belægningssten, fliser, brønde, rør og

brøndbunde.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

0,10

0,98

0,52

0,14

Mindre

byggeri

0,10

260

120

Mindre

byggeri

Anlæg

0,64

Produktion

mio. m

beton

pr. år

Større

Byggeri

Anlæg

Udledning

tusinde ton COc

pr. år

430

1,44

360

Større

Byggeri

0,73

230

Fabriksbeton

(beton leveret

med rotervogn)

Betonelementer

(præfabrikerede

betonelementer)

Betonblokke

(Blokprodukter

i beton)

Belægningssten

(belægningssten og

fliser i beton)

Afløb

(afløb og brønde

i beton)

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

PARTNERE OG ORGANISERING

Bæredygtig Beton Initiativet drives og styres af Branche-

fællesskabet Dansk Beton.

De deltagende partnere i Bæredygtig Beton initiativet ses

på bæredygtigbeton.dk.

Bæredygtig Beton Initiativet er organiseret på følgende

måde:

DAGLIG LEDELSE

Branchedirektøren for Dansk Beton varetager den overord-

nede styring og daglige drift af Bæredygtig Beton Initiati-

vet.

PARTNERKOMITÉ

Partnerkomitéen sammensættes med en repræsentant fra

hver aktør i værdikæden – dvs. bygherre, arkitekt, rådgi-

ver, entreprenør og vidensinstitution. Partnerkomiteen be-

står endvidere af formanden for styregruppen samt bran-

chedirektøren for Dansk Beton. Partnerkomitéen har til

opgave at vurdere indstillede partnerprojekter, igangsætte

analyser, pege på tværgående mulige udviklingstiltag,

bidrage til lobby og initiering af større fondsfinansierede

udviklingsaktiviteter.

STYREGRUPPE

Der er nedsat en styregruppe, som forholder sig til konkre-

te faglige aktiviteter med tilhørende økonomi. Styregrup-

pen har det overordnede ansvar for fremdrift, økonomi

samt formidlingsaktiviteter. Styregruppen konstitueres

med en formand én gang pr. år.

DANSK BETONS BESTYRELSE

Styregruppen for Bæredygtig Beton Initiativet er forpligtet

til at indmelde status for initiativet og økonomi forbundet

med drift af initiativet skal altid godkendes i Dansk Betons

bestyrelse.

AD HOC UDVIKLINGSGRUPPER

Der nedsættes ad hoc grupper til varetagelse af konkrete

aktiviteter på alle tre niveauer af projekttyper.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

BÆREDYGTIGE SPOR

Med udgangspunkt i debatoplægget "Bæredygtig optime-

ring af betonkonstruktioner" udarbejdet af Teknologisk

Institut og Rambøll for Dansk Beton i 2018 er der udpeget

5 overordnede spor for arbejdet med bæredygtige betoni-

nitiativer. De fem spor er:

Spor 1: Design, planlægning og samarbejde

Spor 2: Krav til beton og betonkonstruktioner

Spor 3: Produktion og udførelse

Spor 4: Cirkulær økonomi

Spor 5: Procesoptimering

For hvert spor er der identificeret et katalog med eksem-

pler på mulige konkrete initiativer, som kan bidrage til at

målsætningen for COc-reduktion.

For hver aktivitet er der beregnet et overslag for COc-po-

tentialet og givet et bud på tidshorisonten for implemen-

tering.

SPOR 1

DESIGN, PLAN-

LÆGNING OG

SAMARBEJDE

SPOR 5

PROCES-

OPTIMERING

SPOR 2

KRAV TIL BETON

OG BETONKON-

STRUKTIONER

SPOR 4

CIRKULÆR ØKONOMI

SPOR 3

PRODUKTION

OG UDFØRELSE

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

SPOR 1

DESIGN, PLANLÆGNING OG

SAMARBEJDE

Der er store muligheder for at reducere

CO2-udledningen fra betonkonstruktioner

ved i langt højere grad at tænke det tidligt

ind i faserne vedrørende design, planlæg-

ning og samarbejde. Mulighederne findes

blandt andet gennem udvikling og imple-

mentering af nye værktøjer til optimering

af betonkonstruktioner.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

I dag bygges langt mere komplekst end i fx 1960erne. Der er efterspørgsel efter at udnytte

mulighederne for at tegne og dimensionere mere komplekse konstruktioner for at skabe

bygninger med større rum og fleksibilitet. Derfor presses betonkonstruktioner mere til

grænsen for at få længere spænd og slankere konstruktioner. Det stiller højere krav til

armering og beton og de stigende styrke- og armeringskrav til mere spektakulært byggeri vur-

deres at smitte af på "standardbyggeriet", hvor der ser ud til at være en tendens til at

armeringsmængder og -dimensioner er blevet øget.

Undersøgelser peger på at der er store muligheder for at reducere COc-udledningen fra

betonkonstruktioner ved i langt højere grad at tænke det tidligt ind i forbindelse med design

og planlægning. Det omfatter bl.a. optimering af konstruktionselementer og brug af nyeste

viden, designværktøjer og materialer. Der udvikles f.eks. hele tiden på digitale værktøjer

og beregningsmetoder, som gør det muligt at optimere på materialeforbruget til betonkon-

struktioner. Der er store besparelser af hente og værktøjerne og datakraften er til stede. Nye

teknologier, som 3D printede konstruktioner har også potentiale til på langt sigt at skabe

materialeoptimerede konstruktioner, hvor materialeforbruget via nye produktionsteknologier

potentielt kan reduceres markant.

COc-MÅLSÆTNING

At nye designmetoder og samarbejdsformer kan bidrage med minimum 150.000 ton

COc-reduktion svarende til ca. 20 procent af branchens samlede målsætning for

COc-reduktion frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER

1.1 Materialebesparende bagvægge og facadeelementer

Generel optimering af specielt bagvægge og facadeelementer kan spare materialer og tilføre værdi i

form af ekstra boligkvadratmeter. Det fravælges i dag ofte pga. produktionstekniske hindringer og

pris i forhold til fremstilling af de traditionelle plane elementer. Der er brug for indsatser der samler

branchen, hvis optimerede designløsninger skal i anvendelse herunder mere promovering og en

vurdering af, hvad optimerede elementer må koste i forhold til den bæredygtighedsværdi de skaber.

Potentiel årlig COc-besparelse:

15 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2024

1.2 Automatisk design og optimering af hver enkelt konstruktionselement

Automatiserede designmetoder vil fremme mulighederne for at regne og optimere på de enkelte

konstruktionselementer og samlinger i stedet for at de hårdest belastede konstruktionselementer

bliver dimensionsgivende for hele konstruktionen. Udvikling af automatiske designværktøjer vil bi-

drage til en højere grad af differentiering i betonstyrker, armeringsbehov, udformning af elementer

og samlinger. Det vil medvirke til at undgå unødig overkapacitet og dermed reducere den samlede

miljøbelastning.

Potentiel årlig COc-besparelse:

50 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2026

1.3 Implementering af topologioptimeringsværktøjer i betonindustrien

Topologioptimeringsværktøjer udbredes mere og mere i industrien til at designe komponenter der er

optimeret i forhold til funktionsegenskaber og materialeforbrug. Videreudvikling og anvendelse af

disse værktøjer til anvendelse i byggeriet kan bidrage til optimering af betonelementers formgivning

og armering. Det vil skabe helt nye arkitektoniske udtryk og reducere materialeforbruget. Det kræver

dog, at produktionsapparatet følger med for at kunne realisere betonelementer med fri formgivning

og "organisk" armering.

Potentiel årlig COc-besparelse:

20 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2027

1.4 Udvikling og øget anvendelse af lettere konstruktionsbeton

Letklinkerbeton og gasbeton anvendes hyppigt i mindre byggeri, men ikke ret ofte i større, mere

krævende og komplekst byggeri. Udvikling af lettere konstruktionsbeton til bredere anvendelse kan

medvirke til at reducere konstruktionens egenvægt og dermed bidrage til at reducere mængden af

beton og armering. Lavere vægt kan også medføre forbedret isolerings- og brandmodstandsevne

samt reducere transportomkostninger og dieselforbrug.

Potentiel årlig COc-besparelse:

50 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2025

1.5 Reduktion af styrkeklassen for in-situ beton under terræn

Der anvendes relativt store mængder beton under terræn. Der er tendens til at ex. fundamenter i dag

bliver klassificeret med højere miljøklasser og styrkeklasser end tidligere. Der er muligheder for at

reducere COc ved i højere grad at differentiere de krav der stilles til beton under terræn med udgangs-

punkt i specifik anvendelse. Ex. kan uarmeret grovbeton med lavere miljøaftryk anvendes i visse

tilfælde i stedet for konstruktionsbeton.

Potentiel årlig COc-besparelse:

50 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2021

1.6 Fra lineær elastisk til plastisk beregning

Plasticitetsteorien giver muligheder for at reducere armeringsmængden vha. omfordelinger af snit-

kræfter. Eksempelvis i vægge, som ofte indeholder armering udover det bæreevnemæssige nød-

ven-dige pga. dørhuller og gennemføringer. En reduktion af armeringen har imidlertid indflydelse

på konstruktionens robusthed, fleksibilitet og udnyttelsesgrad. For implementering og anvendelse af

nyeste designværktøjer kræver det at normerne understøtter brugen af nye beregningsprincipper.

Potentiel årlig COc-besparelse:

40 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2020

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

1.7 Øget anvendelse af efterspændte konstruktioner i byggeriet

Efterspænding af konstruktioner ses som en mulighed for at imødekomme behovet for mere

komplekse og fleksible bygninger. Det mindsker eller minimerer behovet for stabiliserende vægge,

søjler og bjælker. Teknikken anvendes oftest for at opnå høje spændvidder, men kan også bruges til at

reducere materialemængden. Der kan bl.a. opnås stor stabilitet ved efterspænding af bygningskerner

og in-situ støbte etagedæk. Teknikken har i mange år været anvendt til broer for at opnå stor spænd-

vidde og opfylde revnekrav.

Potentiel årlig COc-besparelse:

20 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2021

1.8 COc-akkumulerende beton

Beton optager COc gennem levetiden, og det går hurtigere på flader med mere åben struktur og større

overfladeareal. Det sker gennem en karbonatiseringsproces, hvor COc reagerer med faser i cement-

pastaen og danner kalk. En del af den COc, der er kemisk afgivet under fremstilling af cement, kan

optages igen. Det er svært at estimere, hvor meget COc der hvert år optages af den eksisterende byg-

ningsmasse igen, men det er sandsynligvis i størrelsesordenen +100 tusinde ton COc. Der er brug for

designregler og retningslinjer for hvordan dette i højere grad kan udnyttes, både i konstruktioners

levetid ved at tænke i måder at øge overfladearealet, og i forbindelse med nedknusning af beton.

Potentiel årlig COc-besparelse: (fra opførelse af nye bygninger og nedknusning af 2 mio ton. årlig

betonaffald):

20 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2025

1.9 Varmeakkumulerende beton

Hærdnet beton har gode varmeakkumulerings egenskaber og kan i højere grad end i dag udnyttes

til at nedbringe energiforbruget i bygningerne. Der er brug for at tænke de tunge bygninger sammen

med varme og energisystemerne i bygningerne i fremtiden, således at betonen i højere grad kan

udnyttes termisk. Eksempelvis ligger der et (dog ukendt) potentiale i at kombinere betonfundamen-

ter, betonpæle med udnyttelse af jordvarme.

Potentiel årlig COc-besparelse:

15 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2025

1.10 Tidlig inddragelse af alle parter

Bæredygtig optimering vanskeliggøres ofte pga. pres på økonomi og tid og til tider utilstrækkeligt

samarbejde. Tidspres kan føre til overdimensionering, uhensigtsmæssig planlægning og udførelsesfejl.

Eksempelvis ved at planlægge in-situ arbejdet til sommerhalvåret og elementarbejdet til vinterhalv-

året. Derudover kommer de bæredygtige løsninger oftest først på bordet, hvis byggeriets parter sam-

les tidligt i forløbet.

Potentiel årlig COc-besparelse:

30 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2022

2030

År

2025

2019

Initiativ

1.1

Initiativ

1.2

Initiativ

1.3

Initiativ

1.4

Initiativ

1.5

Initiativ

1.6

Initiativ

1.7

Initiativ

1.8

Initiativ

1.9

Initiativ

1.10

Tusinde

ton COc

100

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

SPOR 2

KRAV TIL BETON OG

BETONKONSTRUKTIONER

Design af betonkonstruktioner er reguleret

af de til enhver tid gældende normer og

standarder. De krav der stilles til styrker,

armering, betonsammensætning etc. har

som det primære formål at sikre, at beton-

konstruktioner er holdbare og sikre at fær-

des i. På den anden side er der eksempler

på, at mulighederne for at reducere beton-

konstruktioners COc-udledning begrænses i

standarderne.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

Normer og standarder regulerer design af betonkonstruktioner, herunder valg af armering og

beton. Derudover kan der være krav i projektspecifikationer og fra entreprenøren, som har

indflydelse på valg af materialer. Kravene til valg af delmaterialer og sammensætning af beton

sikrer, at der opnås en tilfredsstillende holdbarhed og den forventede designlevetid. Heri ligger

der et grundlæggende forsigtighedsprincip, og med god grund, over de muligheder der tillades

for valg af delmaterialer og sammensætning af beton til forskellige eksponeringsklasser. Men i

takt med stigende pres på at bygge mere bæredygtigt betyder det også et pres på at optimere

betonkonstruktioner i forhold til bl.a. COc-udledning. Spørgsmålet er, om de stillede krav er

unødvendigt skrappe, så der bruges større mængder, højere styrker og mere armering end

nødvendigt.

En anden udfordring er, at standardiseringen ofte pågår meget langsomt og at det sjældent

er tænkt ind i udviklingsprojekter, om teknologien og løsningerne kan implementeres i lovgiv-

ningen. Der er flere eksempler på super visionære projekter, hvor løsningerne aldrig er kommet

i spil, fordi det ikke er blevet implementeret i normer og standarder.

COc-MÅLSÆTNING

At ændringer, justeringer og nye tilføjelser i gældende normer og standarder kan

bidrage med minimum 125.000 ton COc-reduktion svarende til ca. 15 procent af

branchens samlede målsætning for COc-reduktion frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER

2.1 Fjerne barrierer i normer og standarder

Der er i dag barrierer i normer, standarder og projektspecifikationer, som begrænser mulighederne

for at reducere COc-udledningen. Eksempelvis indeholder normgrundlaget en del minimumskrav til

armeringen, som kan hæmme optimeringen af specielt de letarmerede konstruktionsdele (fundamen-

ter, terrændæk mv.) Derudover er der krav til valg af delmaterialer og betonsammensætning, som kan

hæmme implementering af nye delmaterialer og nye betonsammensætninger. Der er brug for en kort-

lægning af barrierer og langt større aktivitet på standardiseringsområdet for at skabe dokumentation

for at ændre på kravene.

Potentiel årlig COc-besparelse:

40 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2027

2.2 Specifikation af betons styrke til 28, 56 og 91 døgn

Mange betoner har en øget styrketilvækst efter 28 modenhedsdøgn, som kan udnyttes til at reducere

COc-aftrykket ved at specificere trykstyrken til senere terminer. Det gælder særligt for betoner med

høje indhold af mineralske tilsætninger, som ofte har en langsommere styrkeudvikling. En analyse

underbygget med specifikke forsøgsresultater kan være med til at kortlægge potentialet for forskelli-

ge betontyper med forskellige delmaterialer og betonsammensætninger som grundlag for implemen-

tering i kravspecifikationer.

Potentiel årlig COc-besparelse:

65 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2021

2.3 Dansk system for COc-klasser

Inddeling af beton i COc-klasser kan være en vej til at skabe bedre muligheder for arkitekter og rådgi-

vere til at vælge de mest bæredygtige betontyper. I Norge og Sverige har man indført lignende syste-

mer. Så opgaven er at udvikle et system som letter valget af materialer for arkitekter og rådgivere og

som samtidig er operationelt i Danmark og danske forhold i produktionen.

Potentiel årlig COc-besparelse:

40 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2022

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

2.4 Funktionsbaserede krav

I dag anvendes der erfaringsbaserede materialekrav til beton afhængig af styrkeklasse og ekspo-

neringsklasse. Der er krav til kvaliteten af delmaterialer og overordnet sammensætning af betonen,

herunder bl.a. cementtype, vand-cement-tal, minimum cementindhold, luftindhold mm. Disse krav

er et resultat af mere end 30 års danske erfaringer. Betonproducenter sammensætter i dag betoner

indenfor rammerne heraf, men oplever en stigende efterspørgsel på funktionsbaserede betoner, som

har egenskaber der går udover det, som er obligatorisk at foreskrive. Fx betoner som er egnet til glit-

ning, hurtig udtørring, lodrette støbninger eller særlig god til huldækfuger. Funktionsbaserede krav

til beton, baseret på målte egenskaber, kan åbne muligheder for at for at designe betoner med lavere

miljøaftryk. Det anvendes dog kun meget sjældent, da det medfører større usikkerhed dels pga.

manglende erfaring med betonernes holdbarhed og dels pga. ansvarsforhold. For at et funktionsba-

seret koncept kan blive operationelt vil det kræve en systematik og viden omkring den prøvning og

dokumentation, der er nødvendig fra producentens side.

Potentiel årlig COc-besparelse:

90 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2025

2.5 Nedbringe mængden af armering ved øget anvendelse af stålfiberarmeret beton

Fiberarmering kan potentielt erstatte noget af den traditionelle armering til visse konstruktionstyper

såsom terrændæk og fundamenter. Udfordringen er dog, at projekteringsgrundlaget i Eurocode 2 ikke

understøtter andre armeringstyper end armeringsstænger af ribbestål. Rådgivere vil ikke tage ansva-

ret, og der er ikke et økonomisk incitament til at løbe denne risiko. I dag kommer dokumentationen

således ofte fra fiberproducenten ud fra producentens egne designregler. Danmark er pt. ikke repræ-

senteret i det europæiske normarbejde for stålfiberarmeret betonkonstruktioner. Der bør udvikles og

implementeres et grundlag for at udnytte stålfiberarmeret beton i Danmark.

Potentiel årlig COc-besparelse:

25 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2024

2.6 Adskillelse af eksponerings- og styrkeklasse

I Danmark er der tradition for at styrkeklasse og eksponeringsklasse følger hinanden, hvilket er et

operationelt og velfungerende system. I visse tilfælde kan der dog være muligheder for bæredygtig

optimering ved at adskille de to krav fx kan der være brug for høj styrke uden at betonen er udsat for

et hårdt eksponeringsmiljø. Det kan give producenter mere frihed til at sammensætte betoner med

lavere miljøaftryk.

Potentiel årlig COc-besparelse:

75 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2025

2030

År

2025

2019

Initiativ

2.1

Initiativ

2.2

Initiativ

2.3

Initiativ

2.4

Initiativ

2.5

Initiativ

2.6

Tusinde

ton COc

100

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

SPOR 3

PRODUKTION OG

UDFØRELSE

Der er mange processer og aktører involve-

ret i produktionsfasen for at levere beton-

byggeri til tiden og med den rette kvalitet.

Danmark er vant til at arbejde med optime-

ring af betonrecepter og anvendelse af al-

ternative delmaterialer som kan nedbringe

cementindholdet i betonen.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

Betonkonstruktioner til byggeriet består af en blanding af in-situ støbt beton og beton-

elementer. Der er mange processer og aktører involveret i produktionsfasen for at levere

betonbyggeri til tiden og med den rette kvalitet.

Danmark er vant til at arbejde med optimering af betonrecepter og anvendelse af alternative

delmaterialer som kan nedbringe cementindholdet i betonen. Fx har flyveaske været brugt

siden 1980’erne og har medvirket til at danske betoner i sammenligning med andre lande

typisk udleder mindre COc. Markedet for cementer og delmaterialer til beton udvikler sig

imidlertid hele tiden, og lige nu kigger vi ind i en kritisk mangel på kulfyret flyveaske.

COc-MÅLSÆTNING

At ændrede produktions- og udførelsesprocesser og indførelse af mere miljøvenligt

produktionsudstyr på fabrikker og på byggepladser kan bidrage med minimum 350.000 ton

svarende til ca. 45 procent af branchens samlede målsætning for COc-reduktion frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER

3.1 Udvikling og implementering af nye cementtyper

Det er cementen i betonen som er den primære bidragsyder til betonens samlede COc-aftryk. Derfor

er der også stor fokus på at udvikle nye cementtyper med reduceret COc-aftryk. Futurecem er en ny

cementtype udviklet af Aalborg Portland, som forventes lanceret i 2020. Det kræver dog ændring af

de danske standarder for at kunne anvende denne cement i Danmark. Der kunne være andre cement-

typer som skal udvikles eller implementeres på det danske marked.

Potentiel årlig COc-besparelse:

250 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2020-2030

3.2 Transportoptimering af beton til byggepladsen

Leveringsproblemer og forsinkelser under transport og støbning betyder ressourcespild og unødvendig

kassation bl.a. når betonens modenhed er overskredet. Det har entreprenører og betonleverandører

meget fokus på, men der vurderes at være potentiale for optimering. Eksempelvis gennem udvikling

af et forbedret logistiksystem, hvor bestiller og leverandør kan kommunikere direkte omkring leve-

ringstidspunkt, -sted og -mængder. Værktøjer der kan styre støbetakter og logistik meget præcist

og som giver et tydeligt og overskueligt overblik over situationen på byggepladsen. Det kan bl.a.

inkludere anvendelse af intelligente droner, der med visualisering og dataudveksling understøtter

støbeprocessen.

Potentiel årlig COc-besparelse:

1,5 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2025

3.3 Entreprenørens differentierede betonvalg

Blandt producenter og entreprenører er der en opfattelse af, at mange entreprenører er meget pres-

sede på tid og ofte vælger den samme beton af høj kvalitet til det hele, da det er den nemmeste og

hurtigste løsning. Der er ofte ikke det store økonomiske incitament til at differentiere betonvalg. Der-

udover vil højere grad af differentiering stille højere krav til kvalitetsstyringen.

Potentiel årlig COc-besparelse:

50 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2022

3.4 Bæredygtig adfærd i produktion og på byggeplads

Transport af beton medfører direkte miljøpåvirkninger samt andre miljøgener - støj og støv. Der pe-

ges på, at det kan reduceres ved forbedret logistikplanlægning og chaufføruddannelse. Der er meget

inspiration at hente fra den øvrige transportbranche. Der peges på fordelene ved, at chauffører gen-

nemfører kørekurser med fokus på sikkerhed, effektivitet og brændstofbesparelser. Hos entreprenører

peges på, at der er mulighed for at reducere ressourcespild og øge effektiviteten gennem indsamling

og analyse af data og erfaringer fra store og små støbninger.

Potentiel årlig COc-besparelse:

4 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2023

3.5 Reduktion af cement- og klinkerindhold

Optimering af betonrecepter foregår løbende ud fra pris, ydeevne (styrke) og af produktionshensyn

(afformning, opspænding, løft, transport, udførelse etc.) indenfor betonstandardens regler. Det

vurderes, at der er muligheder for, at miljøhensyn i højere grad indgår i receptoptimeringen af både

elementbeton og færdigblandet beton. Af muligheder peges bl.a. på, at udnytte grænserne for tilsæt-

ning af SCM materialer som delvis erstatning for cementklinker, øget brug af pakningsberegninger til

at optimere cementindholdet og anvendelse af skræddersyede additiver. Grønnere betoner kan dog

have konsekvenser for betonens egenskaber, herunder bl.a. betonens bearbejdelighed og dens tidlige

styrke. Som eksempel er nedenstående beregning af COc-potentialet baseret på, at der kan spares 5

procent COc for alle betoner i Danmark.

Potentiel årlig COc-besparelse:

70 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2021

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

3.6 Materialebesparelse med digital fabrikation

Der er en generel opfattelse af, at digital fabrikation og automatisering af elementbyggeriet ud fra 3D

modeller kan være med til at øge bæredygtigheden. Flere projekter har allerede vist mulighederne for

at udnytte digital fabrikation og nye forskallingsmaterialer til at opnå større frihed til produktion af

betonelementer med nye former og udtryk.

Potentiel årlig COc-besparelse:

50 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2024

3.7 Mindre pumpning af beton

Der er en tendens til at beton pumpes i højere og højere grad end tidligere. Det har alt andet lige be-

tydet at pastamængden i betonen er øget for at kunne producere betoner, der kan pumpes. Der ligger

et potentiale i at optimere på betoner der skal pumpes for at nedbringe pastamængden, men der

ligger også et potentiale i at prøve at begrænse anvendelsen af pumpebeton fx til store fundamenter

og andre steder, hvor betonen måske godt kan udlægges med bånd.

Potentiel årlig COc-besparelse:

35 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2025

3.8 Optimeret brug af data, sensorer mv.

Der findes muligheder for betonbranchen i at optimere produktion og udførelse ved smart og øget

brug af data og sensorer. I dag er betonbranchens virksomheder blandt de virksomheder i Danmark,

som besidder allerflest data. Fx kan udnyttelse af nyeste værktøjer til databehandling, som deep le-

arning algoritmer, potentielt være med til at finde hidtil ukendte mønstre og sammenhænge, der kan

bidrage til at optimere produktion og udførelse, sammensætning af beton, spild, transport etc.

Potentiel årlig COc-besparelse:

10 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2024

3.9 Fordoblet levetid af betonbelægninger

I Danmark produceres knap 1 mio m

beton som anvendes til fremstilling af fliser og belægnings-

sten. Levetiden af en betonbelægning er afhængig af kvaliteten men i ligeså høj grad af udførelsen

af belægningen, herunder opbygning af bærelag, udførelse af fuger osv. Der findes i betonbranchen

stor viden om, hvordan man sikrer lang levetid af betonbelægninger, men det vurderes af halvdelen

af alle belægninger bliver lagt forkert med forkortet levetid som resultat. Der ligger et potentiale i at

sikre, at fliser og belægninger i beton udføres i henhold til gældende vejregler, standarder og vejled-

ninger. Potentialet vurderes til at være en fordobling af levetiden på halvdelen af alle belægningsop-

gaver.

Potentiel årlig COc-besparelse:

60 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2023

2030

År

2025

2019

Initiativ

3.1

Initiativ

3.2

Initiativ

3.3

Initiativ

3.4

Initiativ

3.5

Initiativ

3.6

Initiativ

3.7

Initiativ

3.8

Initiativ

3.9

Tusinde

ton COc

100

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

SPOR 4

CIRKULÆR

ØKONOMI

Cirkulær økonomi handler om at sikre vores

råstofforsyning til de fremtidige genera-

tioner. Det kræver, at vi bl.a. begynder at

bruge vores gamle betonbygninger til frem-

stilling af nye. Det kan ske ved genanven-

delse af nedknust beton til fremstilling af

ny beton, genbrug af hele konstruktions-

elementer og ved i højere grad af udnytte

og bevare det det eksisterende råhusbyg-

geri. Dermed er der potentiale for at spare

både jomfruelige materialer og CO

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

De seneste år har genbrug, genanvendelse og cirkulær ressourceudnyttelse og -økonomi været

på dagsorden hos myndigheder, politisk, på uddannelsessteder og i branchen. På betonområdet

er der gennemført en række demonstrationsprojekter, som viser, at genanvendelse og genbrug

af beton er muligt. Nogle affaldshåndteringsvirksomheder er godt i gang med at processere og

få godkendt gammel beton som råmaterialer til fremstilling af ny beton.

På tilsvarende måde har betonproducenter bl.a. gennem Nulspildsprojektet (2018) arbejdet

med at udvikle procedurer for at genanvende spild fra egen produktion. Der genereres mellem

2-8 procent spild på danske betonfabrikker. Beton er stort set ikke et spildprodukt på bygge-

pladser i modsætning til mange andre byggematerialer. Mulighederne i at designe fleksible

bygninger, som nemt kan skilles ad og genanvendes til nye byggerier udforskes og udvikles i

disse år og giver store muligheder for materiale- og COc-besparelser på den lange bane. På

den korte bane er der muligheder for at se på udnyttelse af hele konstruktionselementer fra den

eksisterende bygningsmasse - fx bjælker, søjler og dæk – til opførelse af nye bygninger.

COc-MÅLSÆTNING

At implementering af den cirkulære økonomi kan bidrage med minimum 35.000 ton

COc-reduktion fra betonbyggeri svarende til ca. 5 procent af branchens samlede målsætning

for COc-reduktion frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER

4.1 Implementering af nulspildsløsninger på samtlige betonfabrikker i Danmark

I Nulspildsprojektet gennemført i 2018 er det vist, at det er muligt at få genanvendt det restbeton,

som genereres på fabrikkerne i produktionen. Spildprocenten ligger i 2018 ca. på 2 procent for

fabriksbeton og produktion af betonvarer, hvor den er noget højere ca. 8 procent ved fremstilling

af huldæk på elementfabrikker. Flere fabrikker er begyndt at introducere løsningerne, der gør det

muligt at tage materialet ind i produktionen igen. Der er dog stadig udfordringer med fx håndtering

af finstof, variationer i produktioner som kræver videreudvikling og bedre procedurer.

Potentiel årlig COc-besparelse:

1 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2021

4.2 Fleksible og holdbare konstruktioner

Der ses et pres på vores ressourcer, hvorfor det er vigtigt at vi fremover tænker fleksibilitet og lang

levetid ind i vores konstruktioner. Betonbygninger som let kan ombygges til fremtidens behov for

boliger vil spare ressourcer og COc, hvis betonkonstruktionerne kan bestå og transformeres fremfor

at blive revet ned og genanvendt til veje eller ny beton. Der er derfor behov for at udvikle nye

konceptuelle løsninger for betonbygninger med ekstra lang holdbarhed og stor fleksibilitet.

Potentiel årlig COc-besparelse:

25 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2021

4.3 Genbrug af hele konstruktionselementer fra eksisterende bygninger

Langt størstedelen af den beton som rives ned i dag bliver fragtet til affaldsstationer, hvor den

nedknuses. Der er dog et potentiale for at se på at udnytte eksisterende konstruktionselementer

til opførelse af nye bygninger. Dermed spares både materialer og COc til fremstilling af nye

konstruktionselementer. Det er dog ikke uproblematisk og der rejser sig en række spørgsmål, fx:

- Hvordan skal de nedtages og indbygges i nyt byggeri?

- Lever de op til gældende normer og standarder?

- Hvordan er kvaliteten og hvordan skal den dokumenteres?

- Hvem påtager sig ansvaret? etc.

Potentiel årlig COc- besparelse:

15 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2025

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

4.4 Udvikling af koncepter for design til adskillelse

"Design for adskillelse" har et stort potentiale for at spare ressourcer og COc i fremtidigt byggeri og der

er allerede nu eksempler på udviklings- og demonstrationsprojekter som fx Circle House. Der efter-

spørges byggerier, som giver en stor grad af mulighed for at udnytte de indgående byggekomponen-

ter uden at introducere nye ressourceforbrug. Det er afgørende at produkter og materialer som er

designet til adskillelse bliver belønnet i miljøvaredeklarationer, således at effekten af at produkterne

kan gennemgå mange livscykler tilskrives aftrykket på produktet. Dvs. der er brug for at beregninger

fremover dækker mere end blot den første livscyklus. 3D printteknologier er også en teknologi som er

interessant her, da 3D print løsninger kan udvikles til at kunne adskilles igen også i unik formgivning.

Potentiel årlig COc-besparelse

35 tusinde ton

(høstes i fremtiden når bygningens-

konstruktionsdele genbruges til opførelse af nye bygninger), estimeret implementeringsår:

2025

4.5 Anvendelse af nedknust genanvendte betontilslag

Anvendelse af nedknust genanvendte betontilslag som tilslag i lavkvalitetsbetoner i de byer med

størst pres på de naturlige ressourcer. Flere affaldshåndteringsvirksomheder er begyndt at oparbejde

affaldsbeton til nye råmaterialer til anvendelse i beton. Sådanne produkter skal fremmes yderligere

og metoder for betonindustrien til at anvende disse produkter skal udvikles og implementeres.

Potentiel årlig COc-besparelse:

7,5 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2025

4.6 Klassificeringssystem af betoner med genbrug

Flere og flere kommuner og bygherrer ønsker at benytte materialer, som er helt eller delvist baseret

på genanvendte materialer. I betonindustrien leveres i dag beton med genbrugsmaterialer i på lige

fod med almindelig beton uden genbrugsmaterialer. Dette skyldes at sådanne betoner har skal leve

op til de samme krav som beton uden genbrug skal leve op til. Men for at skabe en større efterspørg-

sel på sådanne betontyper og for at skabe et endnu større incitament hos betonvirksomhederne til at

købe genbrugstilslag og til at anvende sit eget spildmateriale, er der behov for at udvikle et klassifi-

kationssystem, som gør det let tilgængeligt for rådgivere og arkitekter at foreskrive løsninger baseret

på genanvendelse.

Potentiel årlig COc-besparelse:

7,5 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2023

2030

År

2025

2019

Initiativ

4.1

Initiativ

4.2

Initiativ

4.3

Initiativ

4.4

Initiativ

4.5

Initiativ

4.6

Tusinde

ton COc

100

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

SPOR 5

PROCES-

OPTIMERING

Produktionsapparatet, maskiner, køretøjer

– betonindustrien er en tung industri –

også i forhold til det maskinel der anven-

des. Det bidrager alt sammen til beton-

branchens samlede COc-udledning. Udskift-

ningen er i gang på fabrikker og på bygge-

pladser, men gevinster og muligheder skal

kortlægges og implementeres.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

Udskiftning af diseldrevne køretøjer med eldrevne, udskiftning af maskiner med højere

effektivitet og lavere energiforbrug, større betonbiler, som kan transportere mere materiale,

muligheder for optimeret kørsel osv. Det er alt sammen tiltag som er i gang, og som har en

betydelig påvirkning på betonbranchens samlede aftryk. På tilsvarende vis er der processer

på byggepladser vedrørende håndtering af beton, som kan optimeres for at nedbringe COc-

udledningen.

COc-MÅLSÆTNING

At den grønne omstilling i produktionsapparatet, og på byggepladserne for de processer der

vedrører betonbyggeriet, kan bidrage med minimum 25.000 ton COc-reduktion svarende til

ca. 3 procent af branchens samlede målsætning for COc-reduktion frem mod 2030.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

KATALOG OVER MULIGE INITIATIVER

5.1 Udskift af diseldrevne lastbiler, betonkanoner og trucks på fabrikker

Der anvendes en del maskinel i betonindustrien i form af trucks, betonpumber, betonkanoner,

lastbiler, osv. osv. Der kører eksempelvis ca. 600 betonkanoner i Danmark med leverancer af færdig-

blandet beton. Der sker en stor udvikling i udvikling af eldrevne køretøjer også til erhvervskørsel, og

her ligger også et potentiale for betonindustrien i at udskifte maskinel fra dieseldrevent til eldrevent.

Potentiel årlig COc-besparelse:

40 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2026

5.2 Dispensation for køre-hviletidsbestemmelser for transport af frisk beton

Betonkanonerne er underlagt køre-hviletidsregler til trods for at andre lignende transporter er

fritaget. Beton har en meget begrænset holdbarhed, og kan derfor sammenlignes med letfordærve-

lige varer, som er fritaget for køre-hviletidsreglerne. En betonkanon skal holde cirka en times pause

om dagen fordelt på tre forskellige pauser, hvilket i dagligdagen gør, at de fleste fabrikker har flere

biler tilknyttet end nødvendigt . Alle fabrikker kunne reducere deres daglige flåde med skønnet 10-15

procent, hvis betonkanonerne bliver fritaget for køre-hviletidsreglerne. Fritagelse fra køre-hvile-

tidsreglerne vil betyde færre biler på vejene og dermed mindre udledning af COc. Beton skal leveres

på byggepladsen inden der er gået 90 minutter (om sommeren af og til inden 60 minutter) og derfor

kan pauser på 15 minutter og 30 minutter, som køre-hviletidsreglerne foreskriver, betyde at hele læs

beton bliver kasseret med stort ressourcetab til følge.

Potentiel årlig COc-besparelse:

2,5 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2022

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

5.3 Uddannelse af maskinførere

Uddannelse af maskinførere kan medvirke til at hele kæden af medarbejderne i produktionen

bidrager med bæredygtige initiativer. En dygtig og veluddannet maskinfører er bevidst om, hvilke

muligheder der er for at producere belægningssten, fliser og blokke ved at udnytte en korrekt ind-

stilling af blokstensmaskine. Først og fremmest gælder det om at undgå kassationer i produktionen,

da kasserede produkter kræver ekstra energi at knuse ned for at indgå som produkt til andre formål.

Dernæst kan en korrekt indstillet maskine også betyde reduktion af cementindholdet, hvilket igen

giver en lavere COc-belastning ved det færdige produkt. Derfor er uddannelse af maskinførere også

en del af løsningen for at nå i mål med Bæredygtig Beton initiativet.

Potentiel årlig COc-besparelse:

2,5 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2023

5.4 Større totalvægt på betonbilerne ifm. transport

Transport er en ret væsentlig faktor for den samlede COc-udledning i forbindelse med levering af

beton. Betonkanonerne - hvori betonen opbevares under transporten frem til byggepladsen - kan

sagtens rumme en større mængde end tilfældet er idag. Begrænsningen ligger derfor ikke i selve

volumen af tromlen, men i regler om totalvægt og akseltryk på lastbilerne. Hvis lastbilerne får lov til

at laste mere - altså med andre ord have flere kubikmeter med på hvert læs - så vil COc-udlednin-

gen på hver udkørt m

beton kunne reduceres. Langt de fleste leverancer bliver nemlig kørt ud med

maksimal last altså fx 10 m

på et læs. Ved en støbning på fx 200 m

vil man istedet for 20 læs måske

kunne nøjes med 15 læs. Om det er muligt med den nuværende vognpark at ændre lovgivningen

kræver en nærmere undersøgelse, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må de virksomheder, som

bygger lastbilerne til at tænke i mere kreative og bæredygtige løsninger.

Potentiel årlig COc-besparelse:

2,5 tusinde ton,

estimeret implementeringsår:

2022

2030

År

2025

2019

Initiativ

5.1

Initiativ

5.2

Initiativ

5.3

Initiativ

5.4

Tusinde

ton COc

100

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Henvendelse af 15/11-19 fra Dansk Byggeri vedr. foretræde og om at bygge mere bæredygtigt med cement- og beton i fremtiden