KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Orientering om høringsnotatet og høringssvar vedr. lovforslag om ændring af Lov om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav til anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.), fra klima- energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 75
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i departement

Center for klimaneutralt

Danmark

Team

Landbrug, LULUCF og trans-

port

Dato

18. november 2019

J nr.

2019-2856

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav

til anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og æn-

dring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.)

Lov om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav til anvendelse af bæredygtige bio-

brændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.)

blev sendt i ekstern høring den 31. oktober med frist for afgivelse af høringssvar den 14.

november 2019.

Der er modtaget i alt 19 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 17 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget: Emmelev A/S, No-

vozymes A/S, DAKOFO, Dansk Erhverv, Fremsyn, Spirii, Drivkraft Danmark, Dansk Industri,

Landbrug og Fødevarer, Biogasbranchen, De Danske Bilimportører, 92-gruppen, EON

Danmark, Dansk Elbil Alliance, Nordic Green, Nature Energy og Daka Denmark A/S

Følgende 2 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget: Advokat-

rådet og CO-industri

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-

fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1 Forhøjelsen af den generelle iblandingsforpligtelse til 7,6 pct.

Nr. 2 Indførelsen af iblandingsforpligtelsen på 5 pct. biobrændstoffer i benzin

Nr. 3 Dobbelttællingsbestemmelsen

Nr. 4: Iblandingsforpligtelsen af 0,9 pct. avanceret biobrændstof

Nr. 5: Planer for transport frem imod 2030

Nr. 6: Klassificering af biobrændstoffer

Nr. 7: VE-el som en del af målopfyldelse

Nr. 8: Effekten på 6 pct. CO

reduktionskravet i brændstofkvalitetsdirektivet

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 75: Orientering om høringsnotatet og høringssvar vedr. lovforslag om ændring af Lov om ændring af biobrændstofloven (Ændring af krav til anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.), fra klima- energi- og bygningsministeren

Ad nr. 1: Forhøjelsen af den generelle iblandingsforpligtelse til 7,6 pct.

Novozymes A/S, DAKOFO, Dansk Erhverv, De Danske Bilimportører, Drivkraft Danmark,

Dansk Industri, Daka Denmark A/S, Landbrug og Fødevarer, Nature Energy, Nordic Green,

EON Danmark og Emmelev A/S undrer sig over, at det vælges at have en etårig forhøjelse

af iblandingsforpligtelsen og derefter nedsættelse af den igen. Novozymes A/S, DAKOFO,

Daka Denmark A/S, Landbrug og Fødevarer og Emmelev A/S mener, at det skaber

usikkerhed om Danmarks grønne ambitioner, og Emmelev A/S påpeger, at det er

modsatrettet de intentioner, som Danmark har været med til at beslutte i EU. Der bliver

henvist til, at Danmarks 7,6 pct. iblandingsforpligtelse i 2020 og efterfølgende sænkelse til

5,75 pct. er meget lavt i en global kontekst, og når der sammenlignes med vores nabolande.

Daka Denmark A/S bemærker, at affaldsbaseret biodiesel sættes under pres, når

iblandingsforpligtelsen igen nedsættes til 5,75 pct. efter 2020. De opfordrer til, at

iblandingsforpligtelsen på 7,6 pct. bliver bibeholdt efter 2020, så industrien har et incitament

og sikkerhed i at investere i udvikling af nye bæredygtige affaldsbaserede avancerede

biobrændstoffer og dermed medvirker til at opnå både det Europæiske mål på bæredygtig

energi i transportsektoren og det nationale mål på 70 pct. CO

reduktion i 2030.

Nordic Green mener ikke, at 7,6 pct. iblanding vil være tilstrækkelig til at opfylde 10 pct. VE

kravet i 2020 og mener, at det er for uambitiøst at nedsætte kravet til 5,75 pct. i 2021. Nordic

Green mener, at de opgjorte samfundsøkonomiske omkostninger er udokumenterede, og at

de forudsatte grænsehandelstab er for høje.

Emmelev A/S påpeger, at det er svært for selskaberne at indrette sig efter en tidshorisont på

kun ét år. Der opfordres til at der i forbindelse med de kommende klimaforhandlinger laves

en langsigtet klimaplan, som inkluderer landtransporten. Daka Denmark A/S påpeger, at

kortsigtede løsninger lader industrien stå over for en usikker fremtid i forhold til investering

og udvikling af bæredygtige avancerede biobrændstoffer, som vil bidrage til at nå det

europæiske mål af bæredygtig energi i transportsektoren i 2030, og den

reduceringsmålsætning som Danmark har.

Dansk Erhverv påpeger, at danske bilister og transportører ikke har lang tid til at forberede

sig på en potentielt betydelig meromkostning. De opfordrer også til, at forøgelsen af

iblandingsforpligtelsen gøres permanent, samt at afgiften justeres, således at ændringen i

videst muligt omfang gøres prisneutral for brugerne.

92-gruppen finder det positivt at iblandingsforpligtelsen kun hæves i 2020 og derefter

nedsættes igen. De mener, at da der ikke er nogen EU-krav efter 2020, så skal det kun være

produkter, der sikrer en reel og betydelig drivhusgasreduktion og samtidig ikke øger presset

på miljø og fattige menneskers levevilkår, som skal tælle med i målopfyldelse efter 2020.

92-gruppen anfører, at hvis de samfundsøkonomiske omkostninger er på 380 mio. kr. ved at

øge iblandingsforpligtelsen med 1,85 procentpoint, så er den samfundsøkonomiske

omkostning for hele iblandingskravet på 7,6 pct. 1,5 mia. kr. De påpeger, at det er mange

penge for at overholde EU-krav, og at pengene kunne bruges langt bedre andetsteds.

Endvidere anfører 92-gruppen, at der i lovforslaget er en manglende udregning af

Side 2/8

provenutab. De bemærker, at en iblanding af 7,6 pct. biobrændstof vil give staten et

provenutab på ca. 170 mio. kr. i 2020. 92-gruppen opfordrer Ministeriet til at genberegne

både de samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenserne for statens provenu for fire

forskellige scenarier:



7,6% iblandingskrav (det nye iblandingskrav som foreslået i lovforslaget)

7,05% iblandingskrav (som er det minimum, der skal til for at tilfredsstille EU's krav

om 10% VE)

5,75% iblandingskrav (det nuværende iblandingskrav)

0% iblandingskrav (for at få overblik over det beløb, der efter 2020 vil kunne re-

allokeres til tiltag i transportsektoren med mere overbevisende klimafordel)

92-gruppen bemærker, at en stigning i iblandingsforpligtelsen på 1,85 procentpoint er højere

end det nødvendige. De opfordrer til, at iblandingsforpligtelsen absolut ikke hæves med

mere end de nødvendige 1,3 procentpoint. De anfører, at det vil mindske påvirkningen på

klima, skove og på den danske økonomi.

Biogasbranchen finder det er særdeles uhensigtsmæssigt, at der for at opfylde en forpligtel-

se et enkelt år lægges op til en lovændring, som vil føre til øget anvendelse af biobrændstof-

fer baseret på hvede, raps og majs samtidig med der sker en nedprioritering af avancerede

biobrændstoffer. Det vil føre til en stærkt forøget CO2-udledning på globalt plan.

Ministeriets bemærkninger:

Den mest effektive metode til at nå de 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020

er gennem forøgelse af iblandingskravet for biobrændstoffer i dette år. Der skal søges at

finde en mere langsigtet løsning på anvendelsen af VE-brændstoffer i transportsektoren med

fokus på CO

-fortrængning. I 92-gruppens høringssvar er bidraget fra VE-el til biler medreg-

net to gange, hvormed de mener, at iblandingskravet kan være lavere, end det foreslåede.

Ad nr. 2: Indførelsen af iblandingsforpligtelsen på 5 pct. biobrændstoffer i benzin

Novozymes A/S og 92-gruppen mener, at indførelse af en iblandingsforpligtelse på 5 pct.

biobrændstoffer i benzin er positivt, da det sikrer en større reel CO

-fortrængning. Novozy-

mes A/S nævner, at det kan skabe politisk signalforvirring at hæve og derefter sænke forplig-

telsen og mener, at forpligtelsen som minimum skal gælde frem til 2030. Endvidere bemær-

ker de, at det bør undgås, at der årligt tages stilling til videreførelse af iblandingskrav, da det

giver et ustabilt marked.

Emmelev A/S, Daka Denmark A/S, Landbrug og Fødevarer og DAKOFO er uforstående

overfor, at der i lovforslaget primært bliver fokuseret på iblanding af bioethanol. Emmelev

A/S påpeger, at ethanols lave energiindhold i kombination med iblandingsforpligtelsen af

biobrændstoffer i benzin, vil give et ekstra forbrug af brændstof på 100 mio. L årligt. Endvide-

re nævner de, at der hverken er disponible mængder af 1.g eller 2.g bioethanol med euro-

pæisk oprindelse. Emmelev A/S og Landbrug og Fødevarer anfører, at danskproduceret

raps biodiesel vil blive erstattet af importeret bioethanol for at leve op til iblandingsforpligtel-

sen på 5 pct. biobrændstoffer i benzin. Endvidere henviser de til, at bioethanol fra f.eks.

Sydamerika typisk har en lavere CO

fortrængningsevne end danskproduceret vegetabilsk

biodiesel. Daka Denmark A/S mener, at kravet til 5 pct. biobrændstoffer i benzin bør fjernes,

da det skævvrider udviklingen af avancerede biobrændstoffer fra olieholdige affaldsprodukter

fra f.eks. plastik, industriaffald og KOD sammenlignet med sukkerholdige affaldsprodukter.

Side 3/8

Fremsyn, Nature Energy, EON Danmark og Biogasbranchen anfører, at indførelsen af iblan-

dingsforpligtelse på 5 pct. biobrændstoffer i benzin ikke er teknologineutralt. Fremsyn påpe-

ger, at indførelsen af iblandingsforpligtelsen på 5 pct. biobrændstoffer i benzin udgør et

implicit valg af teknologisk favorit, hvilket strider imod teknologineutrale rammevilkår. De

nævner, at denne fremgangsmåde hæmmer en effektiv grøn omstilling af transportsektoren.

Biogasbranchen anfører, at iblandingsforpligtelsen helt overvejende vil blive opfyldt med

importeret bioethanol baseret på råvarer, der kunne være anvendt til fødevarer eller foder.

Nature Energy opfordrer til, at man lader de enkelte brændstoffer konkurrere, for at skaffe

vedvarende energi i transport billigst muligt.

De Danske Bilimportører forventer, at E10 stadig vil være benzinstandarden i 2021 og frem,

selvom iblandingsforpligtelsen af biobrændstoffer i benzin nedsættes efter 2020. De bemær-

ker, at der ved introduktionen af E10 kan være behov for at myndighederne

–

evt. Energisty-

relsen

–

medvirker til at informere forbrugerne om den generelle anvendelighed af E10.

Endvidere påpeger de, at industrien har levet op til, at alle nye biler fra 2010 og frem er

kompatible med E10, derfor vil som minimum disse biler kunne anvende E10.

Drivkraft Danmark vurderer, at med et iblandingskrav på 5 % i benzin, vil det i kombination

med en vis mængde 2. generations biodiesel stort set sikre opfyldelsen af iblandingskravet

på 7,6 %. De påpeger dog, at det er forbundet med en del tekniske og praktiske omstillinger

at introducere E10. Når det samlede iblandingskrav reduceres til 5,75 % i 2021, vil produkti-

on, oplagring og distribution igen skulle omlægges. Det er ikke hensigtsmæssigt med disse

kortsigtede ændringer.

Ministeriets bemærkninger:

Kravet om iblanding af 5 pct. biobrændstoffer i benzin har til formål at sikre en højere grad af

bæredygtighed og CO

-reduktioner af den samlede mængde af biobrændstoffer, som an-

vendes i Danmark. Med forslaget minimeres risikoen for en øget anvendelse af biobrænd-

stoffer, der tilsættes diesel, og som kan være baseret på palmeolie, hvor effekterne af indi-

rekte arealændringer (de såkaldte ILUC-effekter) er høje. Med højere iblandinger i diesel,

end de 7 pct. den gældende standard tillader, vil der være tale om HVO, der pt. ikke produ-

ceres i Danmark. Det er denne HVO, der med en stærkt stigende efterspørgsel kan ende

med at være produceret på f.eks. palmeolie. Det enkelte olieselskab har valgfrihed i forhold

til, hvordan og hvornår kravet opfyldes, når blot selskabet sikrer, at det på årsbasis har

iblandet 5 pct. bæredygtige biobrændstoffer i al den benzin, selskabet sælger i Danmark til

landtransport.

Ad nr. 3: Dobbelttællingsbestemmelsen

Novozymes A/S mener, at dobbelttællingsbestemmelsen bør droppes. De bemærker, at det

betyder, at målopfyldelsen bliver dyrere på kort sigt, men til gengæld sikres en reel CO

fortrængning.

Nordic Green mener, at tilpasning af dobbelttællingsbestemmelsen til seneste EU-lovgivning

vil føre til, at UCOME (diesel på brugt stegefedt) kommer til at tælle dobbelt. Dette vil føre til

en meget stor import af UCOME til Danmark og gøre det vanskeligt for danske producenter

af RME-biodiesel at afsætte deres produkter i Danmark. Endvidere påpeger Nordic Green, at

brugen af UCO giver et stort incitament til at snyde.

Ministeriets bemærkninger:

Side 4/8

Lovforslaget gennemfører en tilpasning af dobbelttællingsbestemmelsen i loven, som svarer

til VE-direktivets liste over dobbelttællende råprodukter og brændstoffer, som tæller dobbelt.

Risikoen for svindel med UCOME, er begrænset, da der i VE-direktivet kun tillades et forbrug

på maksimalt 1,7 pct.

Ad nr. 4: Iblandingsforpligtelsen af 0,9 pct. avanceret biobrændstof

Novozymes A/S, Landbrug og Fødevarer, Biogasbranchen, Nature Energy, Nordic Green

EON Danmark og Fremsyn mener, at det eksisterende 0,9 pct. iblandingsforpligtelse af

avanceret biobrændstof skal fastholdes. Novozymes A/S opfordrer til, at forpligtelsen skal

være indikativ fra 2020 og obligatorisk fra 2022/2023. Biogasbranchen peger på, at det er

stærkt uhensigtsmæssigt at danske vognmænd, som måtte investere i lastbiler, der kan køre

på biogas, der er et avanceret biobrændstof, straffes ved at skulle betale 40 pct. mere i afgif-

ter.

Fremsyn påpeger, at de i fællesskab med en række aktører har arbejdet målrettet mod at

øge afsætningen af biogas til tung transport. De nævner, at kravet om 0,9 pct. avancerede

biobrændstoffer har en særdeles stor betydning for indsatsen.

Drivkraft Danmark bakker op om kravet om 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i 2020. Da

kravet af lovtekniske grunde er en del af lovforslaget, antager Drivkraft Danmark, at regerin-

gen ønsker at fastholde kravet på 0,9 pct. avancerede bio-brændstoffer i 2020 og tiden efter.

Men Drivkraft Danmark har forstået, at der i de politiske drøftelser om lovforslaget er overve-

jelser om at reducere kravet til et lavere niveau i 2020. Drivkraft Danmark opfordrer derfor

regeringen og Folketinget til tydeligt at slå fast hvilke krav, der gælder for iblanding af avan-

cerede biobrændstoffer i 2020.

Nordic Green opfordrer til, at kravet om 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer fastholdes, og

henviser til, at der i Holland kun er meget lille forskel på prisen på de såkaldte biotickets

baseret på henholdsvis avanceret biobrændstof og andre former for affaldsbaseret bio-

brændstof. Nordic Green peger på, at de europæiske producenter af biometanol kan produ-

cere 2,2 mio. tons heraf.

Ministeriets bemærkninger:

Kravet om 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer er en del af aftalen fra juni 2016 mellem den

daværende regering (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti om Danmark i bedre balance

–

Bedre rammer for kommuner, borgere og virk-

somheder i hele landet. Lovforslaget ændrer ikke ved hverken kravet om 0,9 pct. avancere-

de biobrændstoffer fra 1. januar 2020 eller ved ministerens hjemmel til at nedsætte kravet.

Da kravet om 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer først træder i kraft pr. 1. januar 2020, har

det af lovtekniske grunde været nødvendigt at medtage bestemmelserne i det nuværende

lovsforslag. Der ændres ikke på bestemmelserne i den forbindelse.

Ad nr. 5: Planer for transport frem mod 2030 og 2050

Side 5/8

Novozymes A/S anfører, at dette lovforslag langt fra sikrer den nødvendige CO

fortrængning i transportsektoren frem mod 2030.

Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, E.ON Danmark, Drivkraft Danmark og Dansk Er-

hverv opfordrer til mere langsigtede politiske beslutninger. Dansk Erhverv påpeger, at det er

afgørende for Danmarks klimaindsats frem mod 2030 og 2050, at der skabes et marked for

og et udbud af klimaneutrale brændstoffer til transportsektoren. De anfører, at der er behov

for gennemsigtige og langsigtede politiske beslutninger. Endvidere nævner de, at en kortsig-

tet forøgelse af iblandingskravet ikke skaber incitamenter for langsigtede investeringer og

brug af biobrændstof, uanset om det kræves på baggrund af EU-regler eller er en følge af en

dansk politik. Dansk Industri og E.ON Danmark henviser til, at det vil gavne investorer, at der

er en gradvis stigning i iblandingsforpligtelsen. Dansk Industri bemærker, at de i deres 2030-

plan anbefaler, at iblandingsforpligtelsen øges til 10 pct. gennem gradvis indfasning frem

mod 2030. I lovforslaget vælges der at sænke iblandingsforpligtelsen fra 7,6 pct. til 5,75 pct.

igen. Dansk Industri påpeger, at lovforslaget derfor ikke bidrager til at nå regeringens ambiti-

on om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, men øger i stedet

transportomkostningerne i et enkeltstående år uden at bidrage til en langsigtet omstilling.

Drivkraft Danmark har fremlagt en langsigtet 2050-plan for den grønne omstilling af transpor-

ten, hvori det foreslås, at der stilles krav til, hvor stort et CO2-aftryk energi til transport må

have. Drivkraft Danmark opfordrer regeringen til at tage initiativ til at udarbejde en samlet

langsigtet strategi for den grønne omstilling af transporten.

Dansk Industri har i sin 2030-plan peget på mere biogas i den tunge transport som et initiativ

til at nå regeringens 70 pct.-målsætning. De bemærker, at afgiftsfritagelsen for CO2-afgift på

biobrændstoffer ikke er tilstrækkeligt til at modsvare de øgede transportomkostninger.

DAKOFO ønsker en opretholdelse af rapsdyrkningen i Danmark og ser gerne en mere ambi-

tiøs langsigtet plan med henblik på en større iblandingsforpligtelse. De påpeger, at biodiesel

er et stærkt og allerede tilgængeligt bud på at reducere CO

udledningen fra transportsekto-

ren.

Dansk Elbil Alliance ønsker, at iblandingsforpligtelsen stiger from mod 2030, hvis el til trans-

port samtidig kommer til at tælle med til opfyldelse af forpligtelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslagets formål er at sikre opfyldelsen af målet om 10 pct. VE i transport i 2020. Der

skal søges at finde en mere langsigtet løsning på anvendelsen af VE-brændstoffer i trans-

portsektoren med fokus på CO

-fortrængning.

Ad nr. 6: Klassificering af biobrændstoffer

Side 6/8

Novozymes A/S henviser til, at en varig forhøjelse af iblandingsforpligtelsen, som sikrer en 5

pct.-point stigning i iblandet konventionel bioethanol, vil give en CO

-fortrængning på

200.000 tons CO

/år.

Emmelev A/S og DAKOFO påpeger, at biodiesel baseret på dansk rapsolie har en fortræng-

ningsevne på over 70 pct. Modsat hvad der står i lovforslagets bemærkninger, fremhæver

Emmelev A/S, at deres certificerede biodiesels fortrængningsevne er højere end fortræng-

ningsevnen for bioethanol baseret på sukker, som er på 55-60 pct. Endvidere nævner de, at

det kun er 20 pct. af biomassen fra en rapsmark, som benyttes til biodiesel, mens majorite-

ten på 35 pct. og 45 pct. henholdsvis går til proteinfoder og halm. DAKOFO anfører, at da

Danmarks landbrugsareal er fast og ikke forventes at stige, så leder den danske produktion

af raps ikke til indirekte arealforskydning. Endvidere nævner de også, at sidestrømme fra

rapsbaseret biodiesel benyttes, så der er minimalt spild.

92-gruppen anfører, at CO

-udslippet fra rapsdiesel er 40 pct. højere end CO

-udslippet fra

fossil diesel, hvis man inkluderer konsekvenserne af indirekte ændringer i arealanvendelse

ifølge tal fra EU-kommissionen. Endvidere er CO

-udslippet fra palmeoliediesel 250 pct.

højere end CO

-udslippet fra fossil diesel ved inkludering af indirekte ændringer i

arealanvendelse. De påpeger, at den vigtigste ændring, der bør foretages i

biobrændstofloven, er at forhindre benyttelse af raps-, palme-, soja-, og solsikkediesel.

92-gruppen

anfører, at den konsekvente brug af begreber som ”bæredygtige

biobrændstoffer” er vildledning af befolkningen og

Folketinget. De påpeger, at et begreb som

”bæredygtigt”

er en benægtelse af den omfattende viden, der eksisterer mht.

biobrændstoffers negative konsekvenser for ændringer i arealanvendelse og

drivhusgasudslip. De opfordrer til at fjerne ”bæredygtigt” fra det,

de kalder den mest

ubæredygtige type af biobrændstof (raps-, palme- og sojadiesel). De opfordrer til, at

biobrændstoffer slet og ret bliver kaldt biobrændstoffer, og affaldsbaserede biobrændstoffer

kan kaldes bæredygtige biobrændstoffer.

Landbrug og Fødevarer mener, at debatten om indirekte ændringer i arealanvendelsen er

unuanceret. De mener ikke, at der er taget højde for, at den danskproducerede biodiesel,

uden indirekte ændringer i arealanvendelsen, erstattes med importeret sydamerikansk

bioethanol baseret på majs eller sukkerrør og med høj risiko for indirekte ændringer i

arealanvendelse.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget ændrer ikke ved bæredygtighedskriterierne for de anvendte biobrændstoffer.

Ad nr. 7: VE-el som en del af målopfyldelse

Spirii påpeger, at der er diskrimination af VE-elektricitet i transport i forbindelse med målop-

fyldelsen af iblandingsforpligtelserne. Endvidere stiller de spørgsmål ved, om udelukkelsen

af VE-elektricitet

til målopfyldelse er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler og om

det gavner den grønne omstilling. Spirii anfører, at leverandører af gasformige og flydende

Side 7/8

energiformer har en selektiv økonomisk fordel sammenlignet med leverandører af elektrici-

tet.

Dansk Elbil Alliance, 92-gruppen, EON Danmark og Spirii påpeger manglen på teknologi-

neutralitet i lovforslaget. Spirii bemærker, at det vil være naturligt at inkludere VE-el i trans-

port i forbindelse med målopfyldelse for at ligestille det med andre energiformer. Dansk Elbil

Alliance bemærker, at en biobrændstoflov med et ticket-system, som inkluderer alle energi-

former i transport inklusiv elektricitet, vil gøre målopfyldelsen mere teknologineutral, mar-

kedsbaseret og omkostningseffektiv. 92-gruppen bemærker, at i et land med rigeligt vind-

møllestrøm er det logisk at forbedre mekanismer, der maksimerer andelen af elbiler. Dansk

Elbil Alliance, 92-gruppen, EON Danmark og Spirii opfordrer til, at lovforslaget retter op på

ekskluderingen af el i transport til målopfyldelse.

Ministeriets bemærkninger:

Der skal søges at finde en mere langsigtet løsning på anvendelsen af VE-brændstoffer i

transportsektoren med fokus på CO

-fortrængning.

Ad nr. 8: Effekten på 6 pct. CO

reduktionskravet i brændstofkvalitetsdirektivet

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der foretages en nærmere undersøgelse af, hvordan

denne midlertidige forhøjelse af iblandingen vil bidrage til opfyldelsen af Brændstofkvalitets-

direktivets 6% reduktionskrav. Hvis nærværende lovforslag ikke bringer Danmark meget

nærmere en indfrielse af reduktionskravet, håber Landbrug og Fødevarer, at Regeringen

snarest vil finde en afklaring på, hvorvidt kravet fastholdes.

Nature Energy havde gerne set, at denne revidering af loven havde tænkt brændstofkvali-

tetsdirektivets krav til CO

reduktion fra brændstoffer med ind i en samlet lovgivning.

Nordic Green mener, at iblandingskravet skal være betydeligt højere end 7,6 pct. for at

brændstofkvalitetsdirektivet kan overholdes i 2020.

Ministeriets bemærkninger:

Fokus for ændringen af loven er opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet i 2020.

Side 8/8