Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 72
Offentligt
Kilometer afgift, i EU, ja tak.
14/11-2019
Vi skal alle være med til at skabe en renere verden, en verden vi kan være bekendt at overdrage til
vore børn. At indføre en kilometer afgift på transport, således at der skal betales en fast takst pr.
kilometer, varer skal transporteres internt i Danmark vil være en gave til os selv og vore børn.
Behovet for de store lastbiler ville begrænses, til glæde for både miljøet og de mennesker der stadig
skal befare de bestående veje, udvides dette til hele EU ville det være en kæmpe klima forbedring
for hele verden.
Denne beslutning vil betyde at forbrugerne vil kunne få en højere kvalitet og friskere varer for de
samme penge som forbrugerne må betale i dag, for de daglige fødevarer.
Med en transport afgift vil det blive lettere at producere og sælge varer af alle slags i lokalområdet,
miljøet vil få en kraftig forbedring og forbrugerne mulighed for at finde arbejde i lokalområdet og
derfor ikke skulle bruge tid og penge på lange transporter til og fra arbejde.
Med en kilometer afgift på transport vil det blive muligt for mindre lokale virksomheder at
konkurrere med de store virksomheder der nødvendigvis må sælge deres varer over et større marked
og producere varerne mere rationelt og i store mængder med kvalitetsforringelse og lokal
forurening til følge, samt sende varerne ud på landevejene til gene og skade for os alle.
Med færre transporter over længere afstande og færre personbiler på vejene, på grund af lokal
produktion og mere lokalt arbejde, vil miljøet blive forbedret og vi vil alle få mere tid til familie og
venner når vi ikke skal bruge timer på transport til og fra arbejde.
Børnene vil kunne få mere tid sammen med mor og far, mere sikrere skoleveje og når de bliver
større måske kunne finde en lokal uddannelses plads.
Samlet vil dette kunne betyde et renere Danmark, der oven i købet vil kunne være med til at skabe
arbejdspladser til nogle af de mange der i dag ikke kan holde sig fast på arbejdsmarkedet.
Peer Pedersen
Baggersvej 43
3300 Frederiksværk