Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 71
Offentligt
2105968_0001.png
Evaluering af bredbåndspuljen 2019
Kontor/afdeling
Center for Tele
Dato
11.november 2019
J nr.
2019 - 94722
Problem
Energistyrelsen har gennemført en evaluering af bredbåndspuljen, der skal besvare
følgende spørgsmål:
•
•
•
•
•
Har man nået et tilfredsstillende antal bredbåndsforbindelser i forhold til de
midler, der er udmøntet gennem puljen?
Kan der forventes et fornuftigt afløb for midlerne i 2020?
Har man ramt den ønskede målgruppe?
Er markedet eller de private investeringer blevet påvirket negativt?
Har setup’et med regler og administration fungeret tilfredsstillende?
Konklusion
Udrulningen af digital infrastruktur i Danmark gennemføres alt overvejende på
markedsvilkår uden brug af offentlige tilskud. Fra 2015 til nu er dækningen med
hurtigt bredbånd steget fra 82 til 93 pct. (boliger og virksomheder). Det vurderes
dog, at der er behov for statslig intervention for at sikre dækning til de adresser,
hvor markedet ikke kommer til at levere dækning.
Bredbåndpuljen er et nyttigt redskab i bestræbelserne på at nå den nationale
målsætning om, at alle boliger og virksomheder skal have adgang til stabile
bredbåndshastigheder på mindst 100/30 Mbit/s i 2020.
Puljen har bidraget til at skabe dækning i lokalområder, hvor der ikke har været
udsigt til, at markedet ville sørge for hurtigt bredbånd. I årene 2016-2018 er der i alt
udmøntet ca. 280 mio. kr. Gennemsnitligt set har der været tale om et betydeligt
statstilskud til de godt 12.000 adresser, som har fået tilsagn om tilskud fra puljen i
2016-2018. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er tale om relativt små
projekter, som hovedsageligt er beliggende i landzone, hvor der kan være langt
mellem adresserne, og hvor udrulningsomkostningerne vil være relativt høje.
Samlet set er det Energistyrelsens vurdering, at der er opnået et tilfredsstillende
resultat for de udmøntede midler. Hertil kommer den afledte effekt, at man i en
række tilfælde i bestræbelserne på at få bedre dækning lokalt har fået organiseret
projekter med så stor opbakning, at de er endt med at få tilbudt dækning på
kommercielle vilkår.
De justeringer af rammerne for bredbåndspuljen, der blev gennemført forud for
ansøgningsrunden i 2018, har virket efter hensigten. Det er primært landzone-
adresser, som tilgodeses gennem puljen. Samtidig er der sket en forskydning fra
Region Hovedstaden til resten af landet, og det er blevet nemmere for mindre
projekter at kvalificere sig til tilskud.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0002.png
Selvom antallet af tilskudsberettigede adresser løbende falder, primært som følge
af kommerciel udrulning, vil der efter Energistyrelsens vurdering være afløb for en
bredbåndspulje på 100 mio. kr. i 2020.
P.t. er der 130.000 tilskudsberettigede adresser. Efterhånden forventes de tilbage-
værende tilskudsberettigede adresser hovedsageligt at være beliggende i de mest
tyndt befolkede og afsides beliggende områder. Det må derfor forventes, at ud-
rulningen kan blive mere omkostningstung, og at projekterne derfor vil have behov
for et større gennemsnitligt statstilskud pr. adresse end tidligere. Det er dog uvist,
om denne udvikling vil slå igennem allerede i 2020, da der fortsat er en relativ stor
gruppe af tilskudsberettigede adresser.
Det er Energistyrelsens konklusion, at en statslig bredbåndspulje på cirka 100 mio.
kr. om året er så beskeden i størrelse set i forhold til branchens samlede
investeringer, at den ikke vil påvirke telebranchens investeringsniveau negativt.
Der peges i evalueringen på to uhensigtsmæssigheder i de eksisterende rammer,
som det kan overvejes at justere, hvis bredbåndspuljen skal fortsætte.
For det første giver opdelingen i by-, mellem-, land- og yderkommuner en
forskelsbehandling mellem landzoneadresser afhængig af kommunetype.
Projekter i landzoneområder i by- og mellemkommuner har derfor betydeligt
sværere ved at kvalificere sig til tilskud end tilsvarende landzoneområder, som er
beliggende i land- og yderkommuner. Eksempelvis kan et projekt i landzone i
Næstved, der er en mellemkommune, have sværere ved at kvalificere sig til tilskud
end et tilsvarende landzoneprojekt på den anden side af kommunegrænsen i
Vordingborg, der er landkommune.
Det kan derfor overvejes at afskaffe anvendelsen af kommunetyper. Det ville fx
indebære, at landzoneadresser i bykommuner, som Allerød, Frederikssund og
Gribskov, vil blive ligestillet med landzoneadresser i landkommuner som Assens,
Guldborgsund og Ikast-Brande.
For det andet er der i de gældende rammer ikke et formelt krav om, at de
involverede bredbåndsudbydere skal bidrage til finansieringen af de projekter, som
modtager tilskud fra bredbåndspuljen.
Langt de fleste udbydere bidrager med medfinansiering, og i 2018 lå det gennem-
snitlige bidrag på godt 13.000 kr. pr. adresse. Der er dog enkelte udbydere, som
ikke bidrager med medfinansiering.
De adresser, der deltager i et bredbåndsprojekt er forpligtet til at bidrage med en
medfinansiering på mindst 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse.
Da der er et krav om at andre aktører i projektet bidrager økonomisk, og da ud-
byderen kommer til at eje infrastrukturen, kan det overveje at indføre et krav om
medfinansiering fra udbyderen.
Side 2/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0003.png
Baggrund
I perioden 2016-2019 har der eksisteret en forsøgsordning med en statslig bred-
båndspulje. Gennem puljen ydes der tilskud til efterspørgselsdrevne bredbånds-
projekter i lokalområder med dårlig dækning. Forsøgsordningen udløber med
udgangen af 2019.
Der er tidligere gennemført en større evaluering af bredbåndspuljen 2016-2017. På
baggrund af den daværende evaluering blev kriterierne for puljen justeret forud for
2018-runden med det formål at få den fokuseret mere mod tyndt befolkede
områder.
Nærværende evaluering har inddraget konklusionerne fra den tidligere evaluering.
Som et led i den aktuelle evaluering har Energistyrelsen den 22. oktober 2019 holdt
et møde med en række interessenter. Synspunkter fra dette møde er også
inddraget i denne afrapportering.
Forventning til afløbet for en bredbåndspulje i 2020
Adresser, som ikke har adgang til 100/30 Mbit/s
Selvom Danmark generelt har en god bredbåndsdækning, er der fortsat
lokalområder over hele landet, hvor dækningen ikke lever op til den nationale
målsætning om, at alle boliger og virksomheder skal have adgang til
bredbåndshastigheder på mindst 100/30 Mbit/s.
Udfordringen er størst i Region Sjælland, hvor dækningsprocenten for boliger og
virksomheder er 87, efterfulgt af Region Nordjylland, hvor dækningsprocenten er
92.
Bredbåndsdækningen 2019 (boliger og virksomheder) fordelt på regioner
Region
Mindst
100/30 Mbit/s
Hoved-
staden
94 pct.
Midt-
jylland
94 pct.
Nord-
jylland
92 pct.
Sjælland
87 pct.
Syd-
danmark
96 pct.
Hele
Danmark
93 pct.
Kilde: Energistyrelsen, Tjekditnet.dk
Tilskudsberettigede adresser
For at være tilskudsberettigede til bredbåndspuljen skal der være tale om adresser,
der er registrerede som boliger, virksomheder eller sommerhuse. Den eksisterende
dækning på adressen må ikke overstige 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.
Byzoneadresser i bykommuner er ikke tilskudsberettigede.
Antallet af adresser, som er kvalificerede til at søge om tilskud fra bredbåndspuljen,
er faldet fra cirka 336.000 i 2016 til cirka 130.000 adresser i 2019.
Tilskudsberettigede adresser til bredbåndspuljen
2016
Adresser (boliger, virksomheder og
sommerhuse)
2017
2018
2019
336.590 269.890 201.026 130.156
Side 3/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0004.png
En del af faldet (cirka 30.000 adresser) skyldes justeringen af ansøgnings-
kriterierne i 2018, som har betydet, at det ikke længere er muligt for byzone-
adresser beliggende i bykommuner at søge om tilskud.
Derudover skyldes en del af udviklingen, at godt 12.000 adresser har fået tilsagn
om tilskud fra bredbåndspuljen. Den primære årsag til, at en hel del adresser har
fået adgang til højere hastigheder, må dog tilskrives markedsbaseret udrulning.
Efterhånden som gruppen af tilskudsberettigede adresser falder, må det forventes,
at udrulning på kommerciel vis til de resterende adresser bliver mindre attraktiv for
udbyderne. De adresser, som vil være tilbage, vil alt overvejende være placeret i
de mere tyndt befolkede områder, hvor der er langt mellem adresserne, og hvor det
ikke er rentabelt for bredbåndsudbydere at udrulle på kommerciel vis. Her har
bredbåndspuljen fortsat en målgruppe. Dette vil også gøre sig gældende efter
2020.
Kriterier for tilsagn om tilskud
Ansøgningerne vurderes ud fra en objektiv pointmodel. Projekterne modtager
tilsagn om tilskud efter, hvor mange points, der opnås. I 2018 og 2019 indeholder
pointmodellen seks kriterier:
1. Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 10/2 Mbit/s (vægtning 25 pct.).
2. Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 5/1 Mbit/s (vægtning 25 pct.). Der
gives ekstra point, hvis de allerdårligst dækkede adresser indgår i projektet.
3. Andel af landzoneadresser i land- og yderkommuner (vægtning 15 pct.).
4. Projektets størrelse (vægtning 10 pct.). Det maksimale antal point gives, hvis
der er 50 adresser eller mere.
5. Totalprisen pr. tilslutning (vægtning 10 pct.). Der gives flest point for en lav
gennemsnitspris.
6. Ekstra egenbetaling (vægtning 15 pct.).
Erfaringer fra tidligere ansøgningsrunder
Der har i hver ansøgningsrunde været fuldt afløb for midlerne i bredbåndspuljen.
Hvert år har der været en del ansøgninger, der ikke har været midler til at imøde-
komme.
I 2017 var der færre ansøgninger end i 2016 og 2018, hvilket kan skyldes, at årets
oprindelige budget var fastsat til 40 mio. kr. Det var først efter udløb af ansøgnings-
fristen, størrelsen på 2017-puljen blev justeret til 102 mio. kr. Beløbet på 40 mio. kr.
var en halvering af puljen sammenlignet med 2016. Det kan ikke udelukkes, at der
var færre ildsjæle, som ønskede at lægge de nødvendige ressourcer i at forberede
en ansøgning, fordi udsigterne til at få tilskud var lavere end året før.
Ansøgninger til bredbåndspuljen
2016
Annoncerede projekter*
Antal ansøgte projekter
Samlet ansøgt beløb (mio. kr.)
390
158
290
2017
142
65
130
2018
205
137
150
2019
208
125
107
Samlet antal ansøgte adresser
9.986
4.719
5.980
3.671
* De annoncerede projekter omfatter nogle projekter, som er annonceret mere end én gang,
eksempelvis som et større samlet projekt og som to mindre projekter.
I 2018 blev der bevilliget tilskud til 91 ud af 137 kvalificerede ansøgninger.
Side 4/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0005.png
I 2019 er der modtaget 125 ansøgninger, som vil modtage svar inden årets ud-
gang, om hvorvidt de har fået tilsagn om støtte. Der er samlet søgt om tilskud for
107 mio. kr. Der forventes afløb for de midler, der er afsat til årets pulje.
Udmøntning af tilskudsmidler
2016
Antal projekter, som fik tilsagn om tilskud
Samlet antal adresser, som fik bevilliget tilskud
Samlet udmøntning (i mio. kr.)
* Tallene for 2019 foreligger først ultimo 2019.
30
3.512
80
2017
43
4.109
100
2018
91
4.609
100
2019
*
*
100
Forventningerne til 2020
Det vurderes, at der i 2020 fortsat vil være et betydeligt antal adresser, som vil
være tilskudsberettigede, hvis der afsættes midler til en pulje i 2020.
Sammenholdt med erfaringerne fra ansøgningsrunderne i perioden 2016-2018 og
forventningerne til ansøgningsrunden i 2019 vurderes det på den baggrund, at der
også i 2020 vil være afløb for støttemidlerne, hvis puljen videreføres med 100. mio.
kr.
Bredbåndspuljens resultater
I løbet af de første tre år er der gennem bredbåndspuljen givet tilsagn om samlet
cirka 280 mio. kr. i tilskud til godt 160 lokale bredbåndsprojekter. Projekterne
omfatter godt 12.000 adresser (boliger, virksomheder og sommerhuse), som har
eller vil få adgang til hurtigt bredbånd.
Det gennemsnitlige statstilskud har over de tre år ligget på mellem 21.820 kr. og
24.410 kr. pr. adresse. Dertil kommer egenfinansieringen fra de enkelte adresser,
et eventuelt tilskud fra kommunen eller private sponsorer samt udbyderens med-
finansiering.
Bredbåndspuljens resultater
Antal projekter
Antal adresser
Samlet tilsagn*
Gennemsnitligt statstilskud pr.
21.820 kr.
24.410 kr.
23.593 kr.
adresse
Samlet kommunal
Ca. 2,7 mio. kr. Ca. 4,8 mio. kr. Ca. 4,9 mio. kr.
medfinansiering
Gennemsnitlig egenbetaling pr.
3.333 kr.
3.456 kr.
4.771 kr.
adresse
Gennemsnitlig medfinansiering
Ukendt
Ukendt
13.066 kr.
fra udbyderen pr. adresse
* Det samlede tilsagn er ikke helt det samme beløb som det beløb, der er afsat til den årlige
pulje. Dels skal der fraregnes et administrationsbidrag, som er anvendt til at dække nogle af
Energistyrelsens omkostninger ved at administrere puljen. Og dels er der både i 2017 og
2018 tilført lidt ekstra midler som følge af tilbageløb fra tilsagn, der er givet i forgående år.
** Der blev først i forbindelse med 2018-runden indført krav om, at udbyderne skulle oplyse,
hvor stort et beløb, de bidrager med i medfinansiering til det enkelte projekt.
2016
30
3.512
77,6 mio. kr.
2017
43
4.109
100,0 mio. kr.
2018
91
4.609
109,5 mio. kr.
Side 5/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0006.png
I vurderingen af, om der er nået et tilfredsstillende antal bredbåndsforbindelser i
forhold til de midler, der er udmøntet gennem puljen, indgår flere forhold.
For det første er det typisk relativt små projekter, som modtager tilskud. Over de tre
år, bredbåndspuljen har eksisteret, har den gennemsnitlige størrelse på et projekt
ligget på 75 adresser. Spændet har ligget fra 319 adresser i det største projekt og
ned til 2-3 adresser i de mindste. Hvis man sammenligner med udrulning til et
større geografisk område med flere tusinde adresser, må det forventes, at de
gennemsnitlige udrulningsomkostninger pr. adresse vil være højere for små
projekter på grund af manglende stordriftsfordele.
For det andet er størstedelen af adresserne beliggende i landzone. Det indikerer, at
der er tale om adresser, som ligger mere spredt, og hvor det kan være vanskeligt
for udbydere at identificere en business case i forhold til en kommerciel udrulning.
Det er Energistyrelsens vurdering, at der er opnået et tilfredsstillende resultat for de
udmøntede midler.
Ny dynamik i bredbåndsmarkedet
Bredbåndspuljen er speciel, fordi den er efterspørgselsdrevet. Det indebærer, at
hvis man ønsker at søge om tilskud fra puljen, skal man lokalt slå sig sammen og
organisere et bredbåndsprojekt.
Efterspørgselsmodellen har givet en afledt effekt i form af en markedsbaseret
udrulning, som der ellers ikke var udsigt til. Det skyldes, at man i bestræbelserne
på at få bedre dækning lokalt har fået organiseret projekter med så stor opbakning,
at projekterne nogle steder er endt med at få tilbudt dækning på kommercielle
vilkår.
Omfanget af den afledte effekt kan ikke umiddelbart opgøres. På baggrund af de
oplysninger, som Energistyrelsen er i besiddelse af, er det dog styrelsens
vurdering, at den som et minimum ligger i samme størrelsesorden som den
udrulning, der gennemføres med tilskud fra bredbåndpuljen.
Den afledte effekt omfatter blandt andet følgende tre eksempler:
•
Nordfyn:
I 2016 organiserede det lokale landdistriktsråd ni projekter med i
alt cirka 1.700 adresser med henblik på at søge om tilskud fra bredbånds-
puljen. Den lokale opbakning var så stor, at Energi Fyn valgte at tilbyde
kommerciel udrulning til en stor del af området. I første omgang omfattede
den kommercielle udrulning cirka 1.400 adresser. Siden er den blevet
udvidet over flere omgang, så der nu er tale om kommerciel udrulning til
cirka 2.400 adresser.
Syd-Syddjurs:
Med afsæt i et antal mindre bredbåndsprojekter, som ikke
kvalificerede sig til tilskud i 2016, lykkedes det for lokale ildsjæle og Fibia at
få stablet et storstilet udrulningsprojekt på benene, som omfattede cirka
7.000 adresser i 29 lokalområder.
Jammerbugt:
I 2018 rullede Stofa hurtigt bredbånd ud til et mindre område
med 119 deltagende adresser på baggrund af et projekt, som oprindeligt
blev lavet med henblik på at søge om tilskud fra bredbåndspuljen.
•
•
Side 6/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0007.png
Udbydernes medfinansiering
Når der etableres bredbåndsinfrastruktur med tilskud fra bredbåndspuljen, er det
som udgangspunkt udbyderen, som kommer til at eje infrastrukturen.
Det har siden bredbåndspuljens introduktion i 2016 været forudsat, at puljeprojekter
finansieres i fællesskab af staten, de involverede adresser, bredbåndsudbyderen
og eventuelt kommunen. Det er imidlertid ikke formuleret som et krav i de regler,
der gælder for puljen.
I 2018 blev der indført et krav om, at bredbåndsudbyderen skulle oplyse størrelsen
på sin medfinansiering i det enkelte projekt. Oplysningerne fra den enkelte udbyder
er fortrolige. Men tallene viser et spænd i den gennemsnitlige medfinansiering fra 0
kr. til 22.878 kr. pr. adresse. I gennemsnit blev der givet 13.066 kr. pr. adresse.
De adresser, som indgår i et projekt, der modtager tilskud fra bredbåndspuljen, er
underlagt et krav om, at der skal erlægges en egenfinansiering på minimum 4.000
kr. i gennemsnit pr. adresse.
Da der er et krav om at andre aktører i projektet bidrager økonomisk, og da ud-
byderen kommer til at eje infrastrukturen, kan det overveje at indføre et krav om
medfinansiering fra udbyderen.
Målgruppe
Tilskudsberettigede adresser
Princippet om markedsbaseret udrulning indebærer, at staten kun bør gribe ind der,
hvor markedet ikke sørger for hurtigt bredbånd. Bredbåndspuljen er derfor målrettet
sammenhængende områder med dårlig dækning, hvor der ikke er udsigt til bedre
dækning inden for en overskuelig fremtid.
De tilskudsberettigede adresser omfatter boliger, virksomheder og sommerhuse,
som maksimalt har adgang til 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload. Hvis det er
godtgjort, at en udbyder vil sørge for bedre dækning til specifikke adresser inden
for en periode på tre år, vil de pågældende adresser ikke være tilskudsberettigede.
Målretning af puljen mod tyndtbefolkede områder
I 2016-2017 blev der samlet givet tilsagn om tilskud for knap 178 mio. kr. til 73
projekter rundt om i landet. Tilskuddet gav hurtigt bredbånd til godt 7.600 adresser.
Knap 80 pct. af adresserne lå i landzone, godt 12 pct. i byzone og godt 8 pct. i
sommerhusområder.
Det samlede resultat af bredbåndspuljen i 2016-2017
Antal adresser
Andel
Byzone
933
12,2 pct.
Landzone
6.074
79,7 pct.
Sommerhusområde
614
8,1 pct.
I alt
7.621
100 pct.
Under ansøgningsrunden i 2017 blev der rejst kritik af, at puljen ikke i tilstrækkeligt
omfang tilgodeså tyndtbefolkede områder. Kritikken gik på, at puljen favoriserede
tæt bebyggede byområder, herunder i Storkøbenhavn.
Side 7/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0008.png
Som led i det brede teleforlig af 17. maj 2018 blev det derfor besluttet, at puljen
skulle målrettes mere mod tyndtbefolkede områder. Ændringerne omhandlede
primært følgende forhold:
•
•
•
•
•
Byzoneadresser i bykommuner blev udelukket fra at kunne søge
bredbåndspuljen.
Der blev indført et kriterium i pointmodellen, som giver ekstra point for
andelen af landzoneadresser i land- og yderkommuner.
Grænsen for hvornår et projekt modtager maksimale point på grund af
projektets størrelse, blev nedsat fra 100 til 50 deltagende adresser.
Grænsen for det gennemsnitlige tilskud pr. deltagende adresse i et projekt
blev hævet fra maksimalt 70.000 kr. til maksimalt 100.000 kr.
Kriteriet om point for størrelsen på et projekts egenbetaling blev ændret til
at vedrøre faste beløb i stedet for en andel af omkostningerne.
Betydning af målretningen
Tallene fra bredbåndspuljen 2018 viser en stigning i antallet af projekter i de om-
råder, som man ønskede at tilgodese med de ændrede rammer.
Der var samtidig markant flere adresser i Region Midtjylland, Region Sjælland og
Region Syddanmark som fik tilskud end tidligere. I 2018 blev der givet tilskud til i alt
4.609 adresser, hvoraf 387 var i Region Hovedstaden. I 2016-2017 blev der samlet
givet tilskud 7.621 adresser, hvoraf 2.307 var i Region Hovedstaden.
Fra 2018 er størstedelen af puljens midler gået til landzoneadresser. Ved an-
søgningsrunderne i 2016-2017 var 79,7 pct. af de adresser, som fik tilskud,
placeret i landzone. Ved 2018-runden er dette tal steget til 98,3 pct. Samtidig er
antallet af adresser i byzone faldet fra 12,2 pct. til 0,3 pct.
Resultatet af bredbåndspuljen i 2018.
Antal adresser
Andel
Byzone
15
0,3 pct.
Landzone
4.528
98,2 pct.
Sommerhusområde
66
1,4 pct.
I alt
4.609
100 pct.
I forhold til resultaterne fra 2016-2017 er der et større antal små projekter, der har
fået tilsagn om tilskud i 2018. I 2018 var der 30 projekter med op til 20 deltagende
adresser, som fik tilsagn om tilskud mod tilsammen 6 projekter i 2016-2017.
Det er på baggrund af ovenstående Energistyrelsens vurdering, at målretningen af
bredbåndspuljen har virket efter hensigten. Dette underbygges særligt af, at det
primært er adresser i landzone, som har opnået tilskud. Samtidig viser tallene, at
det er blevet lettere for små projekter med langt mellem adresserne, at kvalificere
sig til tilskud fra puljen.
Landzoneadresser
Der har været en generel opbakning til behovet for at målrette puljen mod tyndt-
befolkede områder. En række interessenter i land- og yderkommuner har således
tilkendegivet, at ændringerne har betydet, at selv mindre projekter i områder med
meget spredt beboelse nu har mulighed for at kvalificere sig til tilskud.
Der er dog også flere interessenter, som er kritiske over for den konkrete metode,
der blev anvendt til at målrette puljen mere mod tyndt befolkede områder. Kritikken
Side 8/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0009.png
går på, at der i den pointmodel, der anvendes til at rangere projekterne, gøres
forskel på landzoneadresser, afhængig af kommunetype.
Der peges på, at der kan være lige så langt mellem landzoneadresserne i en by-
kommune (fx Kolding eller Odense), en mellemkommune (fx Næstved eller Vejle)
og i en landkommune (fx Randers eller Esbjerg). Efter kritikernes vurdering er dette
en ikke-tilsigtet konsekvens af den metode, der blev anvendt til at gennemføre
målretningen mod tyndt befolkede områder.
Der er også kritikere, som har peget på, at modellen for opdeling af kommuner i de
fire kommunetyper ikke længere er tidsvarende, og at der lokalt kan være sket
store forandringer i de socioøkonomiske faktorer, der indgår i modellen.
Energistyrelsen har analyseret konsekvenserne af at afskaffe brugen af de fire
kommunetyper i forhold til bredbåndspuljen.
Antal tilskudsberettigede adresser
I forhold til mængden af tilskudsberettigede adresser, ville en afskaffelse af op-
delingen i kommunetyper umiddelbart indebære, at godt 17.000 byzoneadresser i
bykommuner igen ville være tilskudsberettigede. Dette ville gå imod hensigten med
justeringerne af rammerne i 2018.
Bredbåndspuljen 2019 – tilskudsberettigede adresser
By-
Mellem-
Land-
Yder-
kommuner kommuner kommuner kommuner
I alt
Byzone
*
3.017
4.895
2.588
10.500
Landzone
12.662
15.932
29.841
18.075
76.510
Sommerhusområde
8.431
8.705
15.592
10.418
43.146
I alt
21.093
27.654
50.328
31.081
130.156
* Der er 17.540 byzoneadresser i bykommuner med en bredbåndsdækning, der ikke
overstiger 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.
En alternativ model kunne være at afskaffe opdelingen i kommunetyper, og
samtidig udelukke alle byzoneadresser som tilskudsberettigede. Dette ville
reducere mængden af tilskudsberettigede adresser med 10.500 adresser i mellem-,
land- og yderkommuner.
Da byzoneadresser er beliggende i tættere bebyggede områder, har de typisk
lettere ved at få adgang til hurtigt bredbånd på kommercielle vilkår end land-
zoneadresser. En udelukkelse af alle byzoneadresser kunne derfor understøtte
hensigten om, at bredbåndspuljen skal være målrettet mod tyndt befolkede
områder.
Det kan ikke afvises, at det i nogle lokalområder kunne være med til at gøre et
bredbåndsprojekt mere bæredygtigt, hvis man fortsat kan medtage byzone-
adresser, fx i mindre landsbyer. Erfaringerne fra 2018-runder viser imidlertid, at
mange af projekterne udelukkende består af landzoneadresser. Samlet var der
således kun 15 byzoneadresser i de projekter, der modtog tilsagn om tilskud i
2018.
Side 9/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0010.png
Favorisering i pointmodellen
Hvis man afskaffer opdelingen i kommunetyper, men fastholder, at landzone-
adresser skal favoriseres i pointmodellen, ville antallet af adresser, som
favoriseres, stige fra knap 48.000 til godt 76.000 adresser.
Dette ville blandt andet omfatte et ikke ubetydeligt antal landzoneadresser i Region
Hovedstaden, fx godt 400 adresser i Allerød Kommune, knap 1.000 adresser i
Frederikssund Kommune og godt 1.700 adresser i Gribskov Kommune.
Hvis man gennemfører en sådan ændring, vil det gøre det noget lettere for land-
zoneadresser i fx Faxe Kommune (knap 1.800 adresser), Middelfart Kommune
(godt 400 adresser) og Silkeborg Kommune (knap 1.200 adresser) at kvalificere sig
til tilskud.
Samlet set er det Energistyrelsens vurdering, at det bør overvejes, at fjerne op-
delingen i kommunetyper, og samtidig udelukke alle byzoneadresser som tilskuds-
berettigede.
Markedsforhold
Markedsbaseret udrulning
Som nævnt ovenfor er udrulningen af digital infrastruktur i Danmark som
udgangspunkt markedsbaseret.
Der har dog i mange år været behov for statslig involvering, blandt andet med for-
syningspligt på basal taletelefoni. Dette har ikke forhindret, at der er skarp
konkurrence på udrulning af teleinfrastruktur.
Bredbåndspuljen udgør en anden undtagelse til den markedsbaserede udrulning.
Puljen er målrettet områder, hvor markedet ikke selv leverer dækning. Puljen er
desuden efterspørgselsdrevet, hvilket har bidraget til en ny dynamik i
bredbåndsmarkedet.
Investeringer
Energistyrelsen indsamler årligt økonomiske oplysninger fra udbydere på det
danske telemarked, herunder oplysninger om deres investeringer.
Branchens samlede investeringer på teleområdet er steget fra 6,7 mia. kr. i 2015
(året inden bredbåndspuljen blev lanceret) til 7,0 mia. kr. i 2018. Dette svarer til en
stigning på 4,6 pct. De samlede investeringer har således ligget i størrelsesordenen
7 mia. kr. pr. år i en årrække.
Side 10/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0011.png
Telebranchens samlede investeringer
Dette skal holdes sammen med, at der gennem bredbåndspuljen er udmøntet
mellem 80 og 110 mio. kr. pr. år, hvilket er et relativt beskedent beløb i det samlede
billede. Investeringstallene giver således ingen indikation af, at telebranchen skulle
have bremset sine investeringer på grund af bredbåndspuljen.
Samtidig viser udviklingen i dækningen med hurtigt bredbånd, at stadig flere
danskere får adgang til de høje hastigeder. Dette indikerer, at der overordnet set
ikke har været fortrængning af de kommercielle investeringer ved introduktionen af
bredbåndspuljen.
Bredbåndsdækning (boliger og virksomheder) med hastigheder på mindst 100/30 Mbit/s
2015
2016
2017
2018
2019
82 pct.
88 pct.
89 pct.
91 pct.
93 pct.
Kilde: Energistyrelsen, Tjekditnet.dk
Udrulningsplaner
Efter de europæiske regler for statsstøtte må der ikke ydes tilskud til etablering af
bredbånd, hvis der foreligger konkrete planer fra en udbyder om at levere bedre
dækning inden for tre år. Kommissionen har samtidig anbefalet, at der i de
nationale ordninger stilles krav om, at udbyderen skal dokumentere sine
udrulningsplaner.
Der har fra enkelte sider været kritik af, at Energistyrelsen ikke i tilstrækkeligt om-
fang tager højde for generelle tilkendegivelser fra udbydere om deres forventede
udrulning i de kommende år.
Kortlægningen af tilskudsberettigede adresser beror imidlertid på, at udbyderne på
adresseniveau skal indberette data om deres dækning og deres udrulningsplaner.
Hvis en adresse skal udelukkes fra at søge bredbåndspuljen, skal det være godt-
gjort, at udbyderen vil gennemføre udrulning til den specifikke adresse. Udbyderen
skal derfor kunne dokumentere sin udrulningsplan.
Side 11/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0012.png
Fast trådløst bredbånd
I 2018 blev kravet til egenbetaling hævet fra mindst 2.000 kr. pr. adresse til
gennemsnitligt mindst 4.000 kr. pr. adresse.
Før justeringen var der kritik af, at det i nogle situationer kunne virke konkurrence-
forvridende, at man med tilskud fra staten kunne få adgang til fiberbaseret bred-
bånd med en egenbetaling på ned til 2.000 kr. pr. adresse, hvilket er på samme
niveau som mange kommercielle løsninger baseret på fast trådløst bredbånd.
Hensigten var derfor at gøre det mere konkurrencedygtigt for udbydere af fast
trådløst bredbånd at afsætte deres løsninger på kommercielle vilkår.
Selvom kravet til egenbetaling er hævet, er der fortsat små udbydere af fast
trådløst bredbånd, der opfatter det som en urimelig administrativ byrde at
indberette dækning og udrulningsplaner på adresseniveau.
Energistyrelsen skal hertil bemærke, at det anbefales i de europæiske regler om
statsstøtte til bredbånd, at en udbyder skal dokumentere sine udrulningsplaner,
hvis udbyderen ønsker at blive beskyttet mod udrulning med støtte fra staten.
Energistyrelsen har i overensstemmelse hermed fastsat krav om dokumentation for
planer om udrulning inden for tre år.
Samtidig er der borgere, der er kritiske over for fast trådløst bredbånd, som de
opfatter som en dårligere bredbåndsteknologi end fx fiber.
Fast trådløst bredbånd kan imidlertid levere stabile forbindelse med høje hastig-
heder. Teknologien betragtes både i Danmark og internationalt, herunder på EU-
niveau, som en fast bredbåndsteknologi på linje med DSL (kobber), coax (kabel-tv)
og fiber.
De regler, der gælder for bredbåndspuljen, giver således også mulighed for at søge
om tilskud til bredbåndprojekter baseret på fast trådløst bredbånd. Der er dog ikke
modtaget sådanne ansøgninger.
Energistyrelsen forventer, at der i mange år fremover vil være et marked for udbud
af fast trådløst bredbånd, såfremt udbyderne er i stand til at tilbyde service og
kvalitet på et højt niveau.
Mobilt bredbånd
Hidtil er mobilt bredbånd primært blevet vurderet som komplementerende til
fastnetbredbånd. Flere mobiloperatører er imidlertid begyndt at markedsføre mobile
bredbåndsløsninger som et alternativ til fastnetbredbånd.
Det gør det relevant at overveje, om adresser, som har en god dækning med mobilt
bredbånd, skal kunne søge tilskud fra bredbåndspuljen. Der er dog en række
tekniske udfordringer ved sammenligning af mobile bredbåndsløsninger med
fastnetløsninger.
Eksempelvis indberetter mobiloperatører ikke uploadhastigheder til Energi-
styrelsen. Da der er tale om en delt kapacitet, hvor antallet af samtidige brugere er
vanskeligt at forudsige, kan det også være en udfordring at bedømme, hvor
mobildækningen er så stabil, at den med sikkerhed overstiger grænsen for, at en
adresse er tilskudsberettiget.
Side 12/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0013.png
Energistyrelsen er i dialog med mobiloperatørerne om, hvordan dækningen med
mobilt bredbånd kan indgå i kortlægningen af de tilskudsberettigede adresser.
De regler, der gælder for bredbåndspuljen giver mulighed for at give tilskud til
projekter baseret på mobilt bredbånd. Forudsætningen er, at det kan garanteres, at
de pågældende adresser vil få adgang til stabile bredbåndshastigheder på mindst
100/30 Mbit/s. Der er dog ikke ansøgt om tilskud til sådanne projekter.
Regler og administrative forhold
Dialog med interessenter
Siden bredbåndspuljen blev introduceret i 2016 har Energistyrelsen løbende været
i dialog med diverse interessenter om de rammer, der gælder for puljen.
Forud for de årlige ansøgningsrunder arrangerer styrelsen møder for henholdsvis
bredbåndsudbydere og for bredbåndsmedarbejdere hos kommuner og regioner.
Der udarbejdes til hver ansøgningsrunde en bekendtgørelse, som udstikker
rammerne for ansøgningsrunden. Inden bekendtgørelsen bliver udstedt gennem-
føres en skriftlig høring. I forbindelse med ansøgningsrundens opstart afvikles
endvidere et antal borgerrettede informationsmøder rundt om i landet.
Efter runderne i 2016 og 2018 har styrelsen foretaget mindre evalueringer af puljen
– ikke mindst i forhold til de administrative forhold. Efter 2017-runden blev der
gennemført en større evaluering som et led i den aftale som lå til grund for op-
rettelsen af bredbåndspuljen. Ved alle tre evalueringer har der været interessent-
inddragelse, fx gennem fokusgruppeinterviews eller skriftlig høring.
Denne dialog har givet input til den løbende udvikling af både regelsættet (bekendt-
gørelsen) og det administrative set-up i øvrigt. Fx blev der forud for ansøgnings-
runden i 2018 efterlyst justeringer i forhold til den pointmodel, der bruges til at
rangere projekterne. På baggrund af de indkomne høringssvar tiltrådte teleforligs-
kredsen to ændringsforslag til pointmodellen.
Standardisering
Der har været efterlyst flere standardskabeloner til brug for den dokumentation, der
skal afleveres til Energistyrelsen, når man søger om tilskud fra puljen. På den bag-
grund har styrelsen blandt andet udarbejdet en standardfuldmagt, som skal an-
vendes, når der skal samles opbakning til et bredbåndsprojekt.
Information
Der har løbende været efterspørgsel efter information om ansøgningsprocessen,
kravene til de støttede projekter m.v. Energistyrelsen arbejder derfor løbende med
formulere information om puljen, som er let at forstå. I 2017 blev der fx udarbejdet
to korte film om bredbåndspuljen. Og på styrelsens hjemmeside er der blandt andet
en sektion med spørgsmål og svar om bredbåndspuljen, som løbende bliver ud-
bygget.
Fortolkning af regler
Når der hos et projekt eller er udbyder er usikkerhed om forståelsen af det regel-
sæt, der regulerer bredbåndspuljen, er det Energistyrelsens opgave at yde
vejleding, herunder fortolkning af reglerne. I enkelte tilfælde har styrelsen har været
Side 13/14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 71: Evaluering af bredbåndspuljen
2105968_0014.png
nødsaget til at træffe afgørelser, som kan påklages til Klima-, Energi- og Klima-
ministeriet.
Tilsyn
Energistyrelsen fører tilsyn med, at midlerne i bredbåndspuljen uddeles i overens-
stemmelse med formålet for puljen og de gældende regler. Tilsynet skal sikre, at
udbetalinger sker på de fastsatte vilkår, og at udbyderen efterlever kravene om at
tilbyde åben engros-adgang til den støttede infrastruktur.
Det primære tilsyn sker i forbindelse med udbetaling af tilskud, hvor der foretages
en kritisk gennemgang af det materiale, som projekterne skal afgive ved anmod-
ninger om udbetaling. Hvis materialet ikke opfylder betingelserne, bliver projekterne
anmodet om at indsende fyldestgørende materiale.
Energistyrelsen har i et enkelt tilfælde måtte tilbagekalde et tilsagn til et projekt,
fordi det under behandlingen af en udbetalingsanmodning viste sig, at projektet
ikke var gennemført på en måde, som opfyldte de fastsatte betingelser. Herudover,
har der været tre projekter med samme projektadministrator, hvor tilsagnene
bortfaldt, fordi projekterne ikke kunne gennemføres som forudsat i tilsagnet.
Hvis der ikke kan opnås enighed om vilkår og betingelser for åben engrosadgang
på et net, der er bygget med tilskud fra bredbåndspuljen, kan sagen indbringes for
Energistyrelsen. Dette er sket i et enkelt tilfælde, hvor styrelsen afgjorde, at den
tilbudte engros for adgang til det pågældende net var rimelig. Energistyrelsens
afgørelse blev ikke påklaget til Klima-, Energi og Forsyningsministeriet.
Klagesager
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er klageinstans i forhold til de afgørelser,
som Energistyrelsen træffer vedrørende bredbåndspuljen.
Siden bredbåndspuljens indførelse er der indbragt 21 klagesager for ministeriet.
Tre af sagerne er aktuelt under behandling, én er blevet afvist, mens styrelsen har
fået medhold i de øvrige.
I 2018 var antallet af klagesager en anelse større end de øvrige år. Der er ikke
nogen umiddelbar forklaring på stigningen.
Langt de fleste klager har drejet sig om, hvorvidt specifikke adresser har været
tilskudsberettigede eller ej som følge af eksisterende dækning. Sådanne klager er
både indgivet fra borgere og udbydere.
Side 14/14