KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 68
Offentligt

Brøndby, den 8. november 2019

Brev til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Vedrørende DMI’s vandmålere som indikerer, at vandspejlet i Storebælt stiger eksplosivt.

Den 18/10/2019, sendte jeg vedlagte brev til samtlige folketingsgrupper på Christiansborg. Et brev, der ved

rører den absolut største trussel, som Danmark nogensinde har stået overfor. Problemet er, at vi fejlagtigt går

rundt og tror, at Danmark er sikret mod alvorlige problemer i forhold til de globale vandstandsstigninger, bare

tilvæksten forbliver under en

‘/2

meter! En livsfarlig passiv holdning, som er baseret på uvidenhed. En mangel

på konkret viden om de fysiske og dynamiske effekter, som den globale vandstandsstigning vil få, herunder

mangel på viden om de stormflodshændelser og store ødelæggelser, som vi allerede ser og oplever i dag.

Debatindlæg i Altinget.dk, den 24. oktober 2019, som blotlægger denne uvidenhed

,ea

.,WUK keshn mase ss

3550

alm

For to uger siden, læste jeg CEPOS debatindlæg på

Altinget.dk: Energi og Klima, af 24/ 10/20 19, skre

vet af Specialkonsulent Jonas Herby.

Et debatindlæg hvor han fremhæver at FN’s Klima-

panel (IPCC) kun forventer en vandspejlsændring

på 40-50 centimeter (cm) frem til år 2100 (RCP 2,6

og RCP 4,5) i scenarierne med lavkoncentration af

C02 i atmosfæren. At de +84 cm kun gælder for

høj-emissionsscenariet (RCP 8,5). Jf. grafeme til

venstre, fra “IPCC’s resume” side 8 i:

mass

b.s

2200

2100

Summarg for PoUcymakers”

Samtidig citeres nu afdøde Hans Rosling, som gennem forsøg påviste at mennesket er dårligere til at gætte end

chimpanser hvorefter Jonas Herby selv gætter uhæmmet videre og påstår, at en

‘/2

meter højere vandstand

er til at leve med og at effekten på samfundsøkonomien nærmest vil være umålelig (kun minus -2% af BNP)?

—

En påstand, som fr. Pernille Vermund for øvrigt også fremkom med, i programmet Debatten på DR2. En på

stand som viser, at man ikke kender de fysiske og dynamiske effekter, som en stigende vandstand har, hvorfor

jeg skal prøve at illustrere så godt jeg kan, hvad konsekvens af en

1/2

meter højere vandstand bliver. At en

0/2

meter vil blive en ekstremt stor udfordring den største eksistentielle trussel, som Danmark har stået overfor.

—

Den ukendte

“tommelfingerregel”

...

og hvad er “100-års”, “20-års” og “1-års hændelser”?

I Danmark beskriver vi stormflod ud fra hyppighed. Som “tommelfingerregel” så er forskellen i vandstand mel

lem en “100-års hændelse” og en “20-års hændelse” +20 cm her i år 2019, som landsgennemsnit! Og med

den dynamiske effekt, som den forøgede vandstand vil få, sä bør vi forvente, at forskellen mellem en “20-års

hændelse” og “1-års hændelse” fremadrettet kun bliver +20 cm igen, i runde tal, som “landsgennemsnit”!

Som en forsigtig “tommelfingerregel” bør vi derfor fremadrettet regne med, at +40 cm bliver forskellen mellem

en “100 års-hændelse” og en årligt tilbagevendende begivenhed, hvilket er vigtigt at vide, når vi skal forholde

os til effekten af den mindste Globale vandstandsstigning, de +43 cm, som IPCC’s eksperter forudser.

—

Korsørs skæbne, som eksempel på hvad der vil ske i Danmark, når vi kommer til år 2100.

-._s

som

Jf. IPCC’s seneste rapport, så forudser IPCC’s eksperter

sagt, at vandstanden vil være steget til et sted mellem +43 centi

meter (cm) og +84 cm, når vi når til år 2100 om kun 80 år.

—

Problemet er imidlertid, at når man siger 40-50 cm hhv. 84 cm,

så fortæller det os ikke ret meget. Hvad er 40-50 cm og hvad er

+84 cm, i forhold til den hverdag vi kender her i år 2019?

—

Jeg skal derfor prøve at beskrive den effekt, som +43 cm hhv. +84

cm vil få for en lille havneby, som Korsør ved Storebælt.

—

Effekten af +43 cm hhv. +84 cm højere global vandstand, for havnebyen Korsør

Den hidtil største vandstand, målt i havnebyen Korsør er +158 cm.

Den næststørste vandstand, målt i havnebyen Korsør er +155 cm.

Målt, den 1/11/2006.

Målt, den 31/12/1904.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Side 2

I 2006 stod vandet op over kajkanten på flådestationen. Kældrene blev vandfyldte og den livsvigtige nødge

nerator, som holder flådestationen kørende under strømafbiydelser druknede stod under vand, som følge af

placeringen i kældemiveau. Oprydning og efterfølgende affugtning tog måneder. Vandspejlet nåede op over

kajkanten i hele byen,

jf.

billedet, på side 1, fra TV2 øst, fra 2/1/2017, hvor vandstanden “kun” var +117 cm.

—

En begivenhed i 2006, som Kystdirektoratet beskriver som en 100-års hændelse, hvilket giver god mening, da

man ikke havde oplevet en tilsvarende høj vandstand siden 1904 knapt 102 år tidligere, i år 1904!

—

Korsør

Havn

Hæo&4seIr

137

149

100

55.rN

‘

..J

I Korsør er +156 cm vandstandsniveauet for en 100-års hændelse,

+149 cm niveauet for en 50-års hændelse og +137 cm niveauet

for en 20-års hændelse. Jævnfør Kystdirektoratet!

Inden for 2 år er den højeste vandstand i Korsør to gange målt til

+117cm (39cm fra 100-års niveau). Det skete 2/1/2017

—jf.

bil

ledet side 1, og igen 2/1/2019, med nøjagtigt 2 års mellemrum.

Hvad bliver effekten i havnebyen Korsør, ved +43 cm højere vandstand i Verdenshavene

Hvis man lægger de +43 cm, som er den mindste vandspejlsstigningen, som IPCC forudser den laveste værdi,

i år 2100, til de +117 cm, så ville man allerede to gange, siden 2/1/2017, have oplevet en vandstand på +160

cm. To “100-års hændelser”! +160 cm, som “i parentes bemærket” er højere end den højeste vandstand, som

man nogensinde har målt i Korsør! Ved +43 cm vil man se en “100-års hændelse” hvert år!

—

Ved +43 cm vil en “20-års hændelse” medføre en vandstand på +180 cm. En 5-, 10- eller 20-års hændelse vil

oversvømme alle de nuværende bygninger og ejendomme på havnen. Når det sker, vil Flådestationen, havnen,

alle virksomheder på havnen, havnekvartereme og alle boliger langs kyststrækningen stå under vand.

Hvad vil den tilsvarende effekt blive, hvis vandspejlet stiger +84 cm

Hvis vandstanden derimod skulle nå op på det højeste niveau, som IPCC forudser, de +84 cm, så ville man

alene det sidste år have oplevet fire “100-års hændelser”. En sand katastrofe skulle det komme dertil, da det

betyder, at det meste af byen allerede ville være rømmet! Fraflytning begynder givet, før man passerer +20 cm.

Til den tid vil prisen på fast ejendom blive omvendt proportional med risikoen for oversvømmelse. En naturlig

reaktion på denne ‘nye” erkendelse vil sandsynligvis blive, at man prøver at sælge, medens man stadig kan!

—

Med baggrund i højvandsstatistikken det sidste år, her i år 2018 og 2019, og hvis vi lægger +84 cm til den

aktuelle vandstand igen, hvor vi forestiller os, at vi befinder os i år 2100, så ville vandspejlet have nået +171

cm, den 24/10/2018. Den 2/1/2019 ville vandspejlet have nået +201 cm over dagligt niveau næsten en �½

meter højere end nogensinde tidligere! Den 9

2019 ville vandspejlet have nået

189 cm og den 14/1

2019

ville niveauet have været +164 cm over middelvandstanden. Fire “100-års hændelser” på under et år (fordelt

over en periode på kun 3 måneder), når vi når år 2100— om kun 80 år!

—

En stor del af byen ville have været ubeboelig, fra sidst i oktober frem til april. 5-6 måneder uden strøm og

fjernvarme, hvor man ville se et betydeligt antal frost-, fugt- og vandskadede bygninger. Mange huse og byg

ninger på flådestationen, havnen, i havnekvartererne og langs kyststrækningen de dyreste villaer, huse og

bygninger i Korsør, ville på nuværende tidspunkt være ødelagt i en grad, hvor de

ikke

længere kunne reddes.

—

Mange hundrede hvis ikke tusind, mennesker fra havnekvartererne og strandvejsvillaerne er genhuset. Huse

og bygninger på havnen og i havnekvartererne er værdiløse. Tomme usælgelige boliger, med ubetalt restgæld

til realkreditinstitutter og banker, fra gældsplagede mennesker, som har mistet alt hvad de ejer og har. Ubetalte

regnmger til forsikringsselskaber, som ikke mere kan dække påviste skader, fordi pengekassen vil være tom

efter flere års forsiknngsdækning af vandskader! Områdets drikkevandsforsyningen er påvirket af indtræn

gende salt- og brakvand. Landbrugsarealer vil langsomt blive omdannet til strandenge og havbund.

—

De laveste strækninger af motorvejen og jernbanen, mellem Vemmelev og Korsør, har stået under vand, og

trafikken mellem øst- og Vestdanmark er indstillet, da infrastrukturens bæreevnen er blevet undermineret og

svækket af det indtrængende hawand motorvejen og jernbanen har været lukket i mange måneder nu.

—

Men hvad værre er, når Korsør oplever katastrofen ramme, de +84 cm, som bliver en økonomisk og menne

skelig tragedie, så vil samtlige danske havne og kystbyer være ramt af den selv samme skæbne. En skæbne

som vil true forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, banker, statsfinanserne og ikke mindst privatøkonomi.

Andre eksempler på 100-årshændelser

—

ift. 20-års hændelser, andre steder i Danmark.

I vest i Hvide Sande (målestation Havet) er vandstanden ved en 100-års hændelse +297 cm. En 20-års hæn

delse er +279 cm. En forskel på +18 cm! Hvis verdenshavet stiger en

1/2

meter, så vil det der sker med 100 års

mellemrum i dag ske hvert år måske endda flere gange hvert år, når vi kommer til år 2100 om kun 80 år.

Især hvis den dynamiske effekt viser sig at 3-doble den halve meter ved det højeste højvande! Se side 4.

—

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Side 3

I Thorsminde er forskellen mellem en 100-års og en 20-års hændelse 30 cm (fra +329 cm til +299 cm). På

samme måde som i Hvide Sande, så vil det der sker med 100 års mellemrum i dag få en frekvens på kun 12

måneder, når vi kommer til år 2100, hvis vandstanden stiger en

1/2

meter,

jf.

side 4.

Hvad der sker i Hvide Sande og Thorsminde er vigtigt, da sluserne beskytter tusinder af kvadratkilometer.

Allerede nu i god tid før vi når en yderliggere global vandstandsstigning på +5 til +10 cm, bør vi begynde at

gennemtænke, hvordan vi sikrer Vestkysten bedst muligt. Hvordan vi i tide kan få etableret en 4 dl 6 meter

høj kystsikring. Hvordan vi de næste 20-30 år får finansieret en 4-6 meter høj og mange hundrede kilometer

lang vold

fra Rudbøl i syd til Skagen i Nord og hvordan vi sikrer os mod indstrømning til Limfjorden. Og

den samme øvelse for Østjylland fra Kruså i syd og hele vejen op til Skagen! Og dernæst det øvrige Danmark!

—

...

—

I øst i Rønne, på Bornholm, er vandstanden for en “100-års hændelse” ±120 cm. En “20-års hændelse” er

±110 cm. En gang pr. år når vandstanden op på knapt ±80 cm. På Bornholm er der ligeledes godt ±40 cm

forskel mellem en “100-års hændelse” og en hændelse som i gennemsnit gentager sig selv med en frekvens

på 1 år! Med en

1/2

meter højere vandstand i Østersøen vil Bornholm opleve “100-års hændelser” sådan som

de er defineret her i 2019, to til tre gange om året, når vi kommer til år 2100.

—

Igen her er det vigtigt, at vi forstår at alle havne- og kystbyer i Danmark ja, i hele verden, vil opleve det

samme som Hvide Sande, Thorsminde, Korsør og Rønne. At det der sker med 100 års mellemrum i dag, vil

begynde at ske hvert år, om kun 45 til 80 år afhængig af om vi oplever en stigning på +43 cm eller +84 cm.

—

Men hvad værre er. Det der sker med 100 års mellemrum i dag, kan måske blive en årligt tilbagevendende

begivenhed om kun 15-20 år! Det vil ske, hvis den vandspejlsændring, som vandstandsmålerne i Korsør og

Nyborg har registreret de sidste 5 år, fortsætter med uformindsket styrke. Jf. mit brev af 1S/10/2019.

Hvad bestyrker, at vi “måske” kun har 15-20 år

—

for vi ser ekstreme vandstandsstigninger?

Faktuelt baseret på de faktiske målinger, så er vandspejlet i Storebælt steget mere end 4 gange hurtigere, de

seneste 5 år fra 2014 til 2019, end de +3,3 mm pr. år som NASA oplyser os om, på deres hjemmeside.

—

Ikke, at I skal bruge tid på at læse diverse hovedrapporter, men IPCC’s beregninger tager udgangspunkt i en

årlig vandstandsstigning på knapt

3’/2

mm pr. år, fra 1

1993 til dato, hvor DMI’s vandstandsmålere i Korsør

og Nyborg har registreret en årlig vandstandsstigning på over +15 mm pr. år, de seneste 5 år (2014-2019).

Hvis vandspejlet allerede nu stiger 4 gange hurtigere, end det som NASA måler, så har vi “måske” reelt set

under en fjerdedel af den tid til rådighed, som vi går rundt og tror. Under en fjerdedel af 80 år under 20 år!

—

DMI’s vandstandsmålinger og fejlaflæsninger

og DMI’s manglende kvalitetskontrol

Hvis I spørger hos Danmarks Meteorologiske Institut (DM1), om det jeg fortæller Jer er rigtigt, at vandstanden

i Storebælt er steget med mere end ±15 mm pr. år, de sidste 5 år, så vil DM1 fortælle Jer, at dette ikke er

tilfældet. At det jeg fortæller Jer ikke er “sandt” at mine udsagn og beregninger er “falske”!

—

Problemet er imidlertid, at DM1 ikke validerer hver enkelt vandstandsmåling. DM1 benytter store dyre compu

terprogrammer uden menneskelig indblanding, hvor algoritmer ukritisk behandler alle målinger, som var de

retvisende og “sande”. Man bruger en metode, som gør at DMI’s oplysninger reelt set er ubrugelige! For at I

bedre kan forstå problemstillingen, så vedhæfter jeg data-blad og graf for vandstandsmåleren på Slipshavn, i

Nyborg, fra 28/11/2018, sidste år. Jf. nedenstående to billeder.

—

Slipshavn

0034 .fl

0010.19

00 20

0000.5

0050. 1

0100. 8

0110. 2

01 20. I

01 30. 6

0140+ 8

0110,0

02 00

•

1210,10

02 24+ 13

02 34

02 41 • 14

0253,15

0300+16

0110.16

33 20

0330,17

03 40

0350.18

04 00, 17

04 10+17

04 20

28 F4onr,ter 2019

9508.15

8518,13

05.20

•

05:30,13

0540

01-50,10

0600.

06:10, 6

00.20

00:30, 4

06.00, i

00:50- i

81:88

81:18-5

87:28

87:31

87:48

87:5814

00:08-13

00:18-18

00:28

00:38-22

00:48

88:58-25

88:88

88:18- 27

0:28

slipohavn

28 November 2010

T,me,nCOT!CEOT

200cm

0450,16

88:58-31

18:00-31

18.10-30

10 20

10.30-29

10:48

105020

1100-280

1110-280

11:20 -280

ii 30 -203

11-00 -283

1150-203

12.00 -203

1210-303

1320 -200

12:30 -200

12:40 -250

12:50-78

13:08-16

13:18-15

13:28

13:38-14

03:40

13:50-11

14:80

14:10 19

04:20

1506- 7

1110-7

II 20

1530-7

1550- 8

1600- 0

1610- 9

IS 20

10-30

16.40-11

1650-12

1700

1710-14

17 20

17 30

17.40

1750-24

1000-23

1010-25

08:20

1030-29

30 40

18.50-02

1006

10,10

10-20

2000-40

2010-18

28 20

IS 10

2030-52

20 49

2010-51

2100-57

2110-50

21 20

21 30

2130 -64

2150-66

22 00

2210-6*

22 20

22 00

22 40

2250-70

2300-74

2310-70

23 20

2000-75

23 40

2350-36

100cm

-100cm

-200cm

it:

16:58-

TOne

1950-45

C0TjCEST

-300cm

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Side 4

Vandstanden måles hvert 10’ende minut, 144 gange pr. døgn. Som I kan se, så registrerede vandstandsmåle

ren en betydelig negativ værdi i tidsrummet, 11:00 til 12:40. En værdi som DMI’s algoritmer ukritisk accepterer

uagtet enhver kan se, at aflæsningen på -283 cm er direkte misvisende. “Moses” var ikke på havnen i Slips-

havn den dag! Men de minus 2,83 meter indgår som en “sand” værdi i vandstandsstatistikken for Danmark.

Lidt på samme måde som med SKAT’s ukritiske EDB-udbetaling af for meget betalt udbytteskat!

—

I 2014 registrerede vandstandsmåleren på Slipshavn falske “positive” værdier 47 gange med +368 cm som

den største fejlaflæsning mere end det dobbelte af de +173 cm, som er registreret som højeste vandstand

nogensinde i højvandsstatistikken. 47 falske “positive” værdier, som DM1 ukritisk har indrapporteret til den

internationale database PMSL (Permanent Service for Mean Sea Level). Forkerte oplysninger, som gør at når

man sammenligner 2014 med de sidste 365 dage, af det sidste år, så er vandspejlsændringen betydelig mindre,

end det som jeg har beregnet hvor jeg har brugt de rensede tal, uden DMI’s mange fejlaflæsninger.

—

Herudover så forurener DM1 (Danmark) den Globale PMSL-database med fejlbehæftede og urigtige data, hvilket

er direkte skammeligt, da det tegner et forkert billede af den Globale vandspejlsstigning ikke at man bruger

disse data i øjeblikket, da Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation (CSIRO) valgte at

stoppe dette arbejde, i 2013. Men skulle man genoptage arbejdet, så er tallene “inficeret” med de danske fejl!

—

DM1 modtager, i runde tal, 1 million DKK pr. dag i statsstøtte, så man kan godt stille en berettiget forventning

til, at DM1 ofrer vores vandstandsmålere lidt større interesse, end hvad de har gjort hidtil.

Dette sagt, så er det også super vigtigt, at vi får dubleret målerne i Korsør og Nyborg, så vi får de data vi skal

bruge. At vi får brugbare målinger uagtet en vandstandsmåler måtte gå i stykker. Jf. mit brev, af 18/10/20 19.

Og igen de +15 mm får man, når man renser DMI’s vandstandsmålingerne i Korsør og Slipshavn for fejlaf

læsninger. Et arbejde som DM1 forsømmer at udføre i dag hvor de stoler 100% på deres computere.

—

Nyt studie, som tredobler oversvommelsesrisfkoen fra de globale vandstandsstfgninger.

Den 29/10/2019, blev studiet til venstre offentliggjort. Et studie,

som understøtter, at mine iagttagelser på Philippinerne er 100%

troværdige. At det jeg har påstået gennem flere år er korrekt: “At

de data, som vi indhenter fra NASA’s satellitter ikke er retvi

sende”. At vi bør være kritiske i forhold til NASA’s målemetoder,

og at vi bør genetablere

alternative, sikre og jordnære målemeto

der, som har vist sig robuste og palidelige

over 100 ar.

New elevation data triple estimates of global

vulnerability to sea-level rise and coastal flooding

Uden at gå for meget i detaljer med studiet, så 3-dobler data fra

studiet estimaterne for den globale oversvømmelsesrisiko.

Igen, når risikoen 3-dobles så reduceres tidsperspektivet tilsvarende. Jævnfør min kritik af DM1 og de

mm om året, som er en mere end 4 gange så hurtig stigningstakt ift. det, som NASA oplyser. De +15 mm om

året, som “måske” reducerer de 80 år, som vi tror vi har til rådighed frem til år 2100, til kun 15-20 år!

—

“King tide”

de uforklarlige oversvømmelser i stille vejr i Florida

I Miami oplever man det samme, som det jeg har påvist på Filippinerne. Jf. mit brev, af 18/10/2019. De

seneste 6-7 år har man oplevet, hvordan springflod stiger op over kajkanten og løber ud i gader og stræder. Et

fænomen, som sker med alt hyppigere frekvens, selv når vejret er helt stille. Når der ikke en vind, der rører sig!

Oversvømmelse uden stormflod og stormlavtiyk hvilket er det “nye” fænomen, som man kan Google, da der

er mange medier og personer i Florida, som har taget billeder, der dokumenterer fænomenet, når den sker.

—

Mooir,mre do0y

water teceis durjn tim

hiihest tide i

year

i40

I november 2017, lavede National Oceanic and At

mospheric Administration (NOAA) DMI’s søster-

organisation i USA, en undersøgelse, af den høje

ste årlige springflod fra 1994 til 2017, målt ved Vir

ginia Key.

—

30-

1995

2000

2005

2010

I en periode, hvor verdenshavet, iht. NASA’s data

kun er steget +80 mm, er niveauet for det højeste

årlige højvande steget næsten 10 tommer, hvilket

næsten modsvarer +250 mm. Forholdet mellem de

+80 mm og de +250 mm kan bero på to forhold

eller en kombination af disse to forhold.

—

Enten bliver det højeste højvande mere end 3 gange højere end verdenshavets vandstandsstigning? Hvis det

viser sig, at der eksisterer en sådan fysisk eller dynamisk sammenhæng, så vil en stigning på +43 cm kunne

medføre en forøgelse af højeste springflod eller stormflod med mere end +130 cm, hvilket ville være en ube

skrivelig katastrofe for Danmark (især Hvide Sande og Thorsminde, jf. side 2-3), skulle denne fysiske sammen

hæng vise sig at være rigtig.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Side 5

Eller så er vandstanden reelt set steget meget mere end NASA’s satellitmålinger viser? På samme måde som

med mine tidevandsberegninger på Filippinerne, så kan det vise sig, at det er det sidste, der er tilfældet!

—

I lighed med mine tidevandsberegninger, så kan I

se, at NOAA’s beregninger, som beror på låste al

goritmer og store computermodeller, generelt be

regner vandstanden 20-25 cm lavere end de fakti

ske målinger. Blå graf ift. den rode

grønne graf.

—

Som I kan se, så er det faktiske lavvande tilsva

rende højere i forhold til det beregnede, som det

faktiske højvande er for højt. Forskellen mellem

det beregnede og de faktiske målinger ved Key

West modsvarer meget godt den forskel, som vand

standsmålerne i Korsør og på Slipshavn, i Nyborg,

verdenshavene oceanerne, med stor sandsynlighed er steget

har registreret. En forskel, som fortæller os, at

betydeligt mere end de +3,3 mm pr. år, fra 1/1/1993 til dato, som NASA’s satellitmålinger har registreret.

—

Hvorfor det er så vigtigt, at vi får så præcise oplysninger (data) som vel

muligt

Idet jeg håber, at I forstår, at selv med den mindste stigningstakt på +43 cm, i år 2100, bliver vi kraftigt ud

fordret! At selv med (RCP 2,6) scenariets +43 cm, med lavkoncentration af C02 i atmosfæren, vil vi stå med

store udfordringer, allerede ved +10 cm til +15 cm tilvækst fra 2040-2060, hvis ikke vi forbereder os i tide.

Fra 2040 vil effekten af”20-års” og “50-års hændelser» blive den samme, som ved en »100-års hændelse” i dag!

Frekvensen vil stige fra en gang pr. århundrede, til x2, til x5, til x20, til xlOO, til x1200 i en ustoppelig proces!

—

Skulle vi ende med høj-emissionsscenariet (RVP 8,5) de +84 cm i år 2100, så møder vi allerede den samme

udfordring mellem 2030 og 2040. Kort tid efter år 2060 vil vi passere stigningen på de +43 cm! Skulle (RVP

8,5) blive en realitet, så vil vores reaktionstid blive halveret, hvilket gør udfordringen mange gange større. Og

år 2030 er meget tættere på end vi normalt går rundt og tænker, især hvis vi skal begynde at finansiere og

etablere kystsikring for hele Danmarks kyststrækning før vi kommer til år 2030. Igen, om mindre end 10 år!

—

Hvis vandstandsmålerne i Storebælt ellers taler “sandt”! Hvis mine observationer på Filippinerne er korrekt!

Hvis det er »sandt”, det som NOAA’s algoritmestyrede tidevandsberegninger afslører (at den brugte MSL-kon

stant er for lille), at oceanerne er steget meget mere end NASA’s satellitter fortæller os! Hvis de tusindvis af

billeder fra Florida, som viser springflodsvandstand i gader og stræder i stille vejr, fortæller den »sande»

historie! Hvis det just udgivne studie, af 29/10/2019, taler »sandt», at vores kystområder er 3 gange så sårbare

i forhold til oversvømmelsesrisiko, i forhold til det som man har antaget hidtil

—

Hvis summen af alle disse studier, observationer, analyser og iagttagelser er korrekt, så er vi »måske» kun 15

år eller 20 år fra en +40 cm højere vandstand i verdenshavene en vandstand, som ikke stopper ved +40 cm.

—

Hvis den målte stigningstakt fra Storebælt fortsætter, så er vi desværre allerede nu bagud i forhold til den

planlægning, der kræves. Så kan vi ikke vente 3, 5 eller 7 år så er det nu vi skal agere og tænke os om.

—

I dette lys er det livsvigtigt “en Liv eller død nedvendighed” at vi får etableret vores egne 100% troværdige

vandstandsmålinger især midt-farvandsmålinger på Sprogø, i Storebælt, som supplement til målingerne i

Korsør og på Slipshavn. En meget beskeden udgift sammenholdt med den milliardudgift og de ekstreme

milliardtab, som vi “måske” står overfor at skulle udrede om ganske få år, jævnfør mit brev, af 18/10/2019.

—

Idet jeg håber, at I

kan

indse, at selv med en meget lille stigning i verdenshavenes vandstand, på +10 cm eller

15 cm, så vil det medføre betydelige konsekvenser for vores lille land

og især for de yngre og de kommende

generationer. At vi dag for dag, bliver mere og mere sårbare overfor effekten af “20-års”, “50-års” eller “100-

års hændelser”, sådan som disse er defineret i forhold til den middelvandstand, som vi har her i år 2019.

—

Idet jeg håber, at I forstår alvoren. At verdenshavenes vandstandsstigning er den absolut største trussel, som

vi nogensinde har stået overfor i Danmark og at tiden til at imødegå disse meget store udfordringer er meget

knap. I dette lys skal jeg nok engang tilbyde den beskedne hjælp jeg kan så godt som jeg kan, s kommende

generationer kan møde vores fælles fremtid og de kommende stormiloder og vandstandsstigninger, så velfor

beredte som vel muligt.

—

Medve

ghisen,

Skibs ører og VTS-operator.

Tranehaven 13 1.th., DK-2605 Brøndby.

Telefon: +45 40150995.

Email: [email protected]

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Ny fremskrivning af MIT— (Massachusetts Institute ofTechnology), som viser +36 cm i vandstand, i år 2050,

hvis vi fortsætter med “Business as Usual”. En klar katastrofe for Danmark, da vi allerede kort tid efter år

2050 vil opleve, at stormflodshændelser som kun sker en gang for hvert århundrede

—

vil ske hvert årl Og

hvis vi til den tid rammes af en “1O0års hændelse”, bliver det højeste højvande minimum +36 cm højere.

(‘1

0.)

—I

(T3

,,_a_jJ7

(-J

c%JI

—

13)

ç.’1

(i,

IC3

c%J

c-.J

;

.).-

c..J

c-.J

CJJ

tttflC[iIEJ

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Aviation and Cilmate Change: Best prac

tice

for caiculation of the global warming

potential

Working paper version 31 August 2018.

Authors

Niels Jungbluth;Christoph Meili

ESU-services Ltd.

Vorstadt 14

CH-8200 Schaffhausen

iunqbluthâesu-services.ch

www.esu-services.ch

Tel. +41 44 940 61 32

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Summary

Purpose

There are specific

effects

ofemissions in high aititude. which lead

a higher contribution of

aviation to the problem of chmate change than

just

the emission of CO2 from huming fods.

The exact reievance is subject to scientitic ciebate. but there is a consensus

that airciafts have

an impact that is higher than just their contributioii

due to the direct ëO:—emissions. The gap

betwcen this scientific knowiedge on the one side and the

missing

ofapplieabte GWP (global

Warining potentiat) faetois for relevant ernissions on the othei side is an important shortcoming

for life cycie assessment (LCA) or carbon footprint (CE) studies whieh alm to cover ali relevant

environmental irnpacts of the transport services investigated.

Methods

In this paper the state of the art concerning the accounting for the specitic effects

of aircraft

emissions

LCA

and CF

studies has been identifled. Therefore, the relevant literature was

evaluated, and practitioners were asked for the approaches used by

them.

Resuits

Five major approaches are identified ranging

from an

RFI (radiative forcing index) faetor

(no factor at ali) to a ±hctor 2.7

for

the total aircrafi CO2 emissions. If only

emissions

iii

the

higher atmosphere are considered, RF1 factors between 1 and 8.5 are used or proposed

prac

tice.

Conciusions

For the time being an RFI

of 2 on

total aircrafl

CO:

tor

5.2

for the CO2 emissions

the higher

atmosphere)

is the best—practice approach to be used in LCA and

stcidies because it is based

on the

latest scientific pttblications. this basie literature

cannot

he misinterpreted Furtherrnorc.

it is also recommended by some political instittitions. These ttctors can be multiplied by the

diiect

CO2

emissions of

the

airciaft to estimate

the

total global warming potential.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Brøndby, den 8. november 2019

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

DK-1060 København K

Kære Dan Jørgensen.

I( fJ

Vedrørende mit brev til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, af 8/11/2019.

Den 18/10/2019, sendte jeg Dem, som minister, og alle folketingsgrupper et åbent brev, som ingen har

svaret p endnu. Baggrunden for mit brev var, at vandstandsmlerne i Korsør og Nyborg har registreret,

at vandstanden i Storebælt, de sidste 5 r, er steget mere end 4 gange s hurtigt, som det NASA oplyser,

at oceanerne stiger med i gennemsnit om året, p deres hjemmeside.

Samtidig oplever jeg, at I politikere er uvidende om, hvad de kommende vandstandsstigninger reelt fr af

betydning for Danmark. Jeg skal derfor prøve at forklare Dem, s kort som jeg kan, hvad konsekvensen af

FN’s Klimapanels (IPCC) prognoser bliver. Jf. endvidere vedlagte brev til Klima-, Energi- og Forsyningsud

valget, af 8/11/2019, hvor jeg prøver at beskriver, hvordan en lille købstad som Korsør vil forsvinde.

Langsomt g til grunde! Hvordan Korsør vil blive oversvømmet alt hyppigere, hviklet vil tvinge indbyggerne

væk fra området! Tvinge befolkningen til at rømme de huse og virksomheder, som ligger tættest p havet.

Scenariet “RCP 2,6”

den mindste vandstandsstigning, som

IPCC

forudset, i år 2100.

...

I dette scenarie

forventer

IPCC,

at vandstanden

verdenshavene er steget med +43 cm, n& vi kommer til

r 2100. Folk flest “tror”

—

fejlagtigt, at +43 cm højere middelvandstand ikke medfører problemer.

Hvad vi vil se ved denne “mindste” stigning

er, at den stormfoldsvandstand som vi statistisk set kun oplever

en gang pr. 100 r, her i r 2019, den stormflodsvandstand vil vi opleve 2 gange for hvert århundrede, nr

vi kommer til r 2040. Nr vi fr +10 cm højere vandstand i verdenshavene! Kort tid efter r 2060 vil

hyppigheden være steget 5 gange, nr middelvandstanden er steget +20 cm! Samtidig vil den stormflods

vandstand, som vi oplever hvert 20’ende r i dag, optræde hvert r, nr vi kommer til r 2060. Fra r 2100

vil den stormflodsvandstand, som vi kun oplever med 100-&s mellemrum i dag, indtræffe hvert r. Og en

“100-srs hændelse” vil, som minimum blive +43 cm højere end i dag, hvilket kan f dødelig udgang!

Scenariet “RCP 8,5”

den højeste vandstandsstigning, som IPCC forudset, i år 2100

...

Her forventet IPCC, at vandstanden et steget med +84 cm, nr vi kommet til r 2100. Hvad denne stigning

medfører er, at den stormfoldsvandstand, som vi statistisk set kun forventer at opleve en gang pr. 100 r,

her i r 2019, den skal vi regne med at opleve 5 gange for hvert århundrede, nr vi kommer til 2040. Efter

r 2040, nr vandstanden er steget +20 cm, s vil det, som vi kun oplever hvert 20’ende r i dag, blive en

årligt tilbagevendende begivenhed. Om kun 20 r! Og fra r 2060 vil det, som vi kun oplever med 100-srs

mellemrum i dag, blive en årligt tilbagevendende begivenhed tiltagende til flere gange om året. I forhold

hertil er det vigtigt at notere, at ny forskning fra Massachusetts Institute ofTechnology (MIT), viser en +36

cm højere vandstand,

r 2050

og plus

1/2

meter i r 2061, hvis vi fortsætter med “Business as Usual”!

—

Hvis vandstandsmålerne i Storebælt

—

mod forventning, fortæller os den “sande” stigningstakt!

I dette scenarie, s vil vi allerede fra r 2040 opleve en ustoppelig vandstandsstigning, som blot “suser”

I dette scenarie risikerer

vi, at det som vi kun oplever med 100-

forbi +30, +40 cm, +50 cm, +60 cm

om kun 20 r! Og Gud

rs mellemrum i dag, blive en årligt tilbagevendende begivenhed, fra r 2040

forbyde, at det er dette scenarie eller MIT’s nye forudsigelse, der vil udspille sig. Hvis det er, s vil vi

have meget begrænsede muligheder for at planlægge os ud af de problemer, som vi bliver stillet overfor.

...

—

Med MIT’s 1/2-meter tilvækst i r 2061 eller hvis vandstandsstigningen p +15 mm om året holder

hvad

jeg bestemt ikke håber, s står vi”mske” overfor s ekstreme udfordringer, at tiden er løbet fra os. Vi

risikerer et investeringsbehov, som tømmer statskassen meget hurtigt, hvorfor vi skal og m tage denne

situation meget alvorligt. Idet jeg fortsat tilbyder at st til rådighed, i det omfang som min tid tillader det.

—

Med venlig hilsen,

Per Uggen

Ski bsfører og VTS-operatør.

Tranehaven 13 1.th., DK-2605 Brøndby.

Telefon: +45 40150995.

Email: oerugcjen.dk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Brøndby, den 8. november 2019

POLITIKEN

Rådhuspladsen 37

DK-1785 København V

Samme brev sendt til: TV 2 Nyhederne, Jyllands-Posten, Berlinske, B.T. og Ekstra Bladet.

Kære Redaktion.

Vedrørende brev til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, af 8/11/2019.

Den 18/10/2019, sendte jeg et åbent brev til alle folketingsgrupper p Christiansborg. Et bent brev, som

jeg

også sendte en kopi af til Jer. Baggrunden for mit brev var (er), at vandstandsmlerne i Korsør og

Nyborg har registreret, at vandstanden i Storebælt, de sidste 5 r, er steget mere end 4 gange hurtigere,

end det som NASA oplyser, at oceanerne stiger med om året i gennemsnit, p deres hjemmeside.

Samtidig oplever jeg, at rigtigt mange personer, som deltager

den offentlige debat, bagatelliserer effekten

af den mindste vandstandsstigning de +43 cm, som FN’s klimapanel forudsiger frem til r 2100. At man

fejlagtigt “tror”, at det er uproblematisk med en �½ meter højere vandstand i verdenshavene!

—

Da jeg ikke har hørt noget fra mit brev, af 18/10/2019, og da jeg ved, at det er en dødsensfarlig antagelse

at “tro”, at en

1/2

meter højere vandstand ikke udgør et problem, s vil jeg forsøge at råbe politikerne op

nok engang. ]ævnfør det vedlagte brev, af 8/11/2019, s forsøger jeg at beskrive, hvordan en by som

Korsør og hele omrdet omkring byen gradvis vil ophøre med at eksistere, nr vandstanden i verdens

havene stiger med +40 cm. Mit problem er, at jeg ikke aner mine levende råd, med hensyn til hvordan jeg

skal formidle dette budskab. Hvordan formidler jeg budskabet om, at vi står overfor en livstruende udfor

dring? Den største trussel mod danskernes eksistens, som Danmark nogensinde har stået overfor?

—

Den første udfordring; At formidle, at oceanernes vandstand “måske” stiger langt hurtigere, end hvad

vi “tror”. At den tid som vi har til vores rådighed, kan vise sig at være meget kortere, end hvad vi “tror”!

Den næste udfordring; Og det klart sværeste budskab at formidle. At selv med den mindste vandstands

stigning, som FN’s Klimapanel forudser, s vil vi blive kraftigt udfordret allerede fra r 2040. At selv med

en meget beskeden forøgelse af vandstanden i verdenshavene med kun +10cm eller +15 cm, s vil vores

hverdag blive forandret p dramatisk vis, hvis ikke vi snart træffer radikale modforanstaltninger.

Hvis vi, efter r 2040, bliver ramt af en 100-srs hændelse, sådan som hændelsen er beskrevet her i

2019, s vil det f fatale konsekvenser ikke kun for Korsør, men for hele Danmark. Fra r 2040 risikerer

vi, at 100-srs hændelser indtræffer med 5 gange højere frekvens end i dag med kun 20 rs mellemrum,

mod 100

i dag. F r senere vil frekvensen stige til 10 gange hvert århundrede. Derefter 15 gange! S

20 gange, for til sidste at ende med en hyppighed p flere gange om året. Vi begår en fatalt og livsfarlig

fejl, hvis vi fejlagtigt “tror”, at +43 cm om 80 r er noget vi snildt kan leve med. Jeg kan leve med det,

fordi jeg er 61 r men de yngste og kommende generationer kommer til at st med enorme udfordringer.

—

Igen det er vanskeligt at formidle p en let forståelig made, at stormflodskatastrofer, som kun sker en

gang for hvert århundrede og koster x-antal milliarder pr. gang, med den vandstand som vi har i dag, at

disse stormflodskatastrofer bliver årligt tilbagevendende begivenheder, nr verdenshavet stiger +40 cm,

hvilket er mindre end den mindste stigning, som FN’s klimapanel forudser, i r 2100.

—

det værst tænkelige scenarie overhovedet. Scenariet, hvor vands

Eller det som vil være langt værre

tandsmlerne i Storebælt fortæller os den “sande” historie. At vandstanden stiger eksplosivt allerede nu,

hvilket kun levner os 15 til 20 r, før vi passerer en stigning p 30-40 cm. Hvis vandstandsmlerne i

Storebælt fortæller den “sande” historie hvilket jeg håber og beder til at de ikke gør, s står vi overfor

en national katastrofe af ufatteligt omfang. Hvis vandstandsstigningen er over +15 mm pr. r og ekspo

nentielt stigende sådan som meget indikerer, s vil vandstandsstigningen ske s hurtigt, at vi ikke læn

gere kan lave afhjælpeforanstaltninger. Hvis stigningstakten allerede nu er over +15 mm pr r, s skal vi

snart begynde at planlægge evakuering tilbagetrækning til højere beliggende geografiske områder.

—

I egen interesse bliver vi nødt til at følge vandstandsstigningen. Vi bliver nødt til at ofre vores egne vands

tandsmlinger DMI’s tal, en særlig opmærksomhed, s vi ikke ender med at blive “handlingslammede”,

som jeg ogs prøver at forklare i det vedlagte brev, af

hvis eller nar, virkeligheden rammer os. Og

18/10/2019, p side 5 og side 6, s bør vi i egen interesse ofre tid og ressourcer p at f undersøgt flys

indvirkning p de globale temperaturstigninger. Uagtet det “måske” er en blindgyde, s bør vi i egen inte

resse undersøge, om der er en mulig teoretisk sammenhæng, som vi endnu ikke har opdaget, som kan

bringe “kulden” tilbage til jorden. Idet jeg selvsagt str til rådighed, i det omfang som jeg kan.

—

Med venlig hilsen,

Per Uggen

Skibsfører og VTS-operatør.

Tranehaven

1.th.,

DK-2605

Brøndby.

Telefon:

+45

40150995.

Email: rerucicien.dk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Brøndby, den 18. oktober 2019

ÄBENT BREV TIL DANSKE POLITIKERE.

Danmark er sunket 77,4$ millimeter de sidste 5 år.

Hvis ellers man tør tro p de gamle vandstandsmlere Korsør og Nyborg, som kontinuerligt måler højden

p havets overflade, s synker Danmark mere end +15 millimeter (mm) om året! Eller rettere

—

vi synker

ikke, men havet omkring os stiger i et hidtil uhørt tempo, hvilket ingen tilsyneladende har opdaget eller

interesserer sig for, uagtet det er den største trussel, som Danmark nogensinde har stået overfor.

—

Ifølge rdata fra vandstandsmlere indsamlet af CSIRO og DM1, rdata som findes p internettet og p

vedlagte USB-stik, s er verdenshavene steget med følgende hastighed:

—

Fra 1880 til 2012

Fra 1993 til 2012

Fra 1993 til 2019

Fra 2007

Fra 2014

til 2012

(CSIRO) :

(NASA) :

(CSIRO) :

(DM1):

1,84 mm pr.

3,74 rom pr.

3,3

mm pr.

6,52 mm pr.

år

)

**)

***)

til 2018/2019

+15,50 mm pr.

**)

***)

Data fra The Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation (CSIRO)

Data fra NASA’s satellitter, som bruges af IPCC i deres rapporter og fremskrivninger.

Gennemsnit af DMI’s data fra de 2 vandstandsmålere i Korsør og i Slipshavn (Nyborg),

med sidste aflæsning, den 14/10/2019, klokken 24:00 lokal tid.

Jf.

vedhæftede filer(

Med alle mulige forbehold og ved brug af simpel fremskrivning

—

uden brug af store og dyre computerpro

grammer og komplekse matematiske regnemodeller kun hovedregning, s betyder det, at hvis stignings

takten i Korsør og Nyborg fortsætter, s vil havets vandspejl “måske” begynde at stige med mere end +25

mm om året

—

før vi nr 2030, og med mere end +50 mm om året, før vi kommer til 2040, hvilket er en

sand katastrofe, ikke kun for Danmark

men for hele verden, hvis tendensen skulle vise sig rigtigt! Et

meget forsigtigt “skøn”, da stigningstakten i Storebælt er mere end fordoblet p kun 12 r!

—

Kan

—

eller skal

tro

på

de data, som man kan aflæse i Korsør og i Nyborg?

Traditionelle vandstandsmlere har meget lav prioritet

—

og i flere lande har man endda valgt at spare dem

væk, fordi NASA maler fra deres Jason-3 satellit. Imidlertid har jeg samlet rdata fra Göteborg

—

for samme

periode som i Korsør og Nyborg, og fra 25 vandstandsmlere i USA fra 2016 til 2018, rdata som findes

p den vedlagte USB-stik. I Göteborg, som er kystnært og under påvirkning af varierende salinitet, er

stigningen malt til +9,94 mm om året. Og fra Hawaii i vest til Newfoundland i øst, var vandspejlsstigningen

+11,18 mm om året fra 2016 til 2018, hvilket ligger betydeligt tættere p den gennemsnitlige stigning,

som er malt i Storebælt, end de +3,3 mm pr. r, som oplyses og bruges af FN’s klimapanel og NASA.

—

Samtidig stemmer den eksponentielle stigning godt overens med de data, som man har for afsmeltning fra

gletsjere, Indlandsisen og iskappen p Antarktis. Disse data er opsummeret i vedlagte skema, som findes

p side 14 i det videnskabelige studie

(Bamber et. al 2018),

hvor tallene er indsamlet af Jonathan Bam

ber, Richard Westaway, Ben Marzeion og Bert Wouters. Data opsummeret fra et stort antal kilder, herunder

NASA’s GRACE-satellitter. Data som beskriver, at afsmeltningshastigheden var 6 gange større i 2012-2016

end i perioden 1992-1996. En stigning som er gået fra +113 Gigaton pr. r til +665 Gigaton pr.

laSTe 2. Penlail

ii.is

haI.111cc

Ialt,

alt

land

Ifta, for

lie ieroii

I 092 —201*,

values ovre derived nv

pt 01

idd

iii

the snppkiuenlary

data.

Pentad

1992—1996

1997.2001

2)U)2—2001,

201)7—2011

20)2—20)6

atn,s,(;t.r’

(SILn)nIvt(

niass.)3gr

Sti nint,r)

A ns(i),r

(Sl I

nt,ttsr)

au,.i,,tbvr

)SLLntitIr’)

j,IoIied

igure

Finihe, ilelails

alloill

ho,v

bese

( d(

—117±14

(032±11.12)

—119±11

(0I2±)I,l2(

—I7±i

I 0 [At.

—113± 125

(O.31±0.35(

—299± 123

1)1.83±0.34)

-405±11)

(1.13±11.17)

—634±38

(1.76±0.11)

-665±48

(I.85±l1.13)

LAIS

28±71,

I—01)H±l).2t(

—5)1±?),

II) 11±11211

\\.\t%

( rIS

31 ±03

—ss±o

5) l5±)l09

—53±5)

(010±10)51

—77±7

(021±11)0,

—197±11

0)5±0i3(

—172±27

1)40±)) (IS)

(—1)09±02(1

—17±01

(013±0221

—2110±25

(I) 07lH)9(

—32)1±11)

(lF09±))l0)

—217±

(1(9±)) 14)

52±17

(—114±05))

0(1±17

(—)i,22±01)5(

—19±2(1

(I)

1)5±018,)

(040±0)9(

—197±3))

0)55±000)

±tt,auGtvr

(St I,n,i,sr

—227±31

(161±005)

the

(

ilt

little

series

back to

i 992.

we eslimate a

se.tling ltctor Lriim the chmatc—Iorccd M IS modelled

data,

to summan’, where reliable observaj hOs

sal—

idated R( 5t

sibnulatiolbs

exisl we Ilse

Ihese and

where

they do

flot

sec use the

irigtnal

MIS global

slat is) iat ntodetling

linie series, restilt ing in about

ti6S, ni the mass trends

heing

updated.

Using

this

apprtiadi, we obtain

agreement

between

RAt E—

derived

trends for 2l%13—2tl

10 (

tacob

al 2(112) and

the statiSlical blodet siitttilatioits

to witluit

III Ih yr1

Fiture 9 sIttss 11w

restilis tif

this

updatcd

SVl1lheSIs

nftd( Iblack dashed line; exduding

) coinpared

with othet published estimates. to

1iic SS

we detail

the annttal rates, white the penlad values

are

given

to taNe

‘i’here is,

general.

less

cottsbstenc) betweeii

published studies compared

the

lee sheets.

with stud—

iCS

thaT use (R’C

lypical ly givilig a

less

negative

11305 balance

than

thilse

obtained

ItIllll (1111cr

mcth—

11(10. Nlarico

ifl

cl al

( 2t) I 7)

estimaled an average

annual

mass

loss tit

—ISIC il

from ses’et’al

;RACF.

studies

lite

period

2(8)3—21109

(ut1l

meluding

l’( It

i’he

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Side 2

Hvem

eller hvad, skal vi tro på?

—

Skal vi tro p det vi oplevet, ser og måler lokalt

eller skal vi tro p det, som vi bliver fortalt?

Mere end noget andet, s bør vi bruge vores sunde fornuft! Og ifølge FN’s klimapanel (IPCC), jf. eksem

pelvis den sidst udgivne rapport: “Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate”, af

24. september 2019, og NASA’s hjemmeside, s er der ingen tvivl om, at vandstanden i verdenshavene

stiger. Vandet stiger!!! I nævnte rapport forudset

IPCC

en stigning p +430 mm frem til r 2100! Og ifølge

NASA’s observationer stiger vandstanden i oceanerne i øjeblikket med +3,3 mm pr. r! Vandspejlsstigning

er en etableret kendsgerning blandt eksperter, s det er ikke her “hunden” ligger begravet!

Men, hvis vi følger FN’s klimapanel og NASA’s tal, s skulle vandspejlet i Storebælt kun være steget +16,5

mm fra 2014 til dags dato og ikke med de +77,48 mm, som vandstandsmlerne i Korsør og i Nyborg har

registreret, hvilket bør give anledning til bekymring. En vandspejlsændring p +3,3 mm om året kan vi

godt håndtere det er kun en lille “tam killing”! Men, hvis den er over +15 mm om året, som vandstands

mlerne faktuelt har registreret s har vi vækket “en sovende kæmpe et altødelæggende monster”!

—

Eller, vi kan også vælge det, som er mest bekvemt! Vi kan vælge at “tro” p dem, som pstr, at oceaner

nes vandspejl ikke stiger overhovedet? Som hævdet af geolog lic. scient. Jens Morten Hansen, tidligere

statsgeolog, adjungeret professor ved KU og tidligere direktør for Forskningsstyrelsen, eller geolog dr.

scient. Johannes Krüger, professor emeritus ved institut for Geovidenskab og Naturforvaltning under KU?

]ævnfør eksempelvis Jens Morten Hansen’s debatindlæg i Kristeligt Dagblad, den 29. juni 2019! Et indlæg,

hvor han hrdnakket pstr, at vandspejlet stort set ikke hæver sig, og at det kun vil være steget med

+12 centimeter, i 2100? Påstande som han gentog i Radio 24syv, den 9. juli 2019. Et interview som Radio

24syv har lagt ud p internettet! Eller Johannes Krüger’s kronik i Jyllands-Posten, den 9. juli 2019!

Faren ved at “tro” på de forkerte data

—

især hvis vi “undervurderer” situationens alvor.

Risikoen ved at planlægge den globale svel som den nationale klimaindsats baseret p FN’s klimapanel

og NASA’s +3,3 mm pr. r eller hr. Jens Morten Hansen’s og Johannes Krüger’s “nul-stignings-teori” er,

at hvis disse data viser sig forkerte om 3, 5 eller 7 r, s vil tiden være løbet fra os til at imødegå de

meget store klimaudfordringer, som kommende generationer str overfor. S vil “toget” være kørt!

—

Omvendt, hvis man vælger at planlægge ud fra det, som vi aflæser i Korsør og i Nyborg og følge op p

disse aflæsninger fra nu af, s har vi “måske” blot udvist rettidig omhu! Skulle det p et senere tidspunkt

vise sig, at den globale stigningstakt er lavere, end det som vandstandsmlerne fortæller ja, s har vi

blot i god tid forberedt os p det, som kommer til at ske under alle omstændigheder. S er vi velforberedte,

hverken mere eller mindre! Simpelt som det lyder, s er der s uendeligt mange flere fordele ved at være

p forkant af udviklingen. Vi m ikke bringe os selv i en situation, hvor vi halser efter en udvikling, som

dybest set er løbet fra os, bare fordi klimafornægtere, s som Jens Morten Hansen, Johannes Krüger og

Bjørn Lomborg, har fået os til at sidde indlysende faresignaler overhørig! Det vil være en urimelig byrde at

lægge p kommende generationer at vi blot sad med hænderne i skødet, medens vi stadig havde chancen

for at agere proaktivt.

—

Hvorfor er dette den absolut største trussel, som Danmark nogensinde har stået overfor?

I et relativt lille og fladt land hvor en godt 170 meter høj grusbunke markerer det højeste punkt, og hvor

vi har en kyststrækning p over 7.300 kilometer, s er det et alvorligt problem, at vi p kun 5 r (fra 2014

til 2018/20 19) i gennemsnit har mistet hvad der modsvarer +1 meter i bredden af hele vores kyststræk

ning. I runde tal har vi p kun 5 r mistet over 7 millioner kvadratmeter uerstatteligt dansk land til ver

denshavet, hvilket i runde tal modsvarer Tivolis areal 85 gange. Dette er tab af en kyststrækning, som

beskytter det land, som ligger bagved, hvorfor det er ikke er 7 ligegyldige kvadratkilometer vi har mistet!

—

Og hvis udviklingen ellers fortsætter, s vil vi miste yderliggere meter af vores uerstattelige kyststrækning.

Efter 2030 om kun 10 r, risikerer vi at st med aldeles uoverstigelige nationale problemer, som vi ikke

men det vindue, som vi har at

længere kan planlægge os ud af. Det har vi en mulighed for at gøre nu

operere i lukker sig meget, meget hurtigt. Tiden vi har til rådighed er ekstremt knap! Men, før jeg kom

menterer p, hvad jeg “tror” vi kan gøre, s vil jeg kort fortælle, hvem jeg er, og hvad der er min baggrund

for at komme med disse dystre men også objektive og veldokumenterede påstande.

—

Uddannet Ski bsfører og VTS-operatør.

Jeg er Skibsfører, VTS-operatør og 61 r gammel. Siden 2007 har jeg været ansat som VTS-operatør p

Flådestation Korsør. Det vil sige, at jeg til daglig sidder og kigger udover Storebælt, hvor jeg sammen med

gode kollegaer overvger og vejleder skibstrafikken, som passerer under Storebæltsbroen.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Side 3

En af mange opgaver forbindelse med dette arbejde er, at vi dokumenterer vejret hver 4. time, herunder

noterer vandstandens højde i Korsør og i Slipshavn (Nyborg). Ikke at jeg har ofret det særlig interesse

før 2017, men ubevidst har jeg fra r til r kunnet iagttage, at vi registrerer og noteret større værdier for

vandspejlets højde. Ubevidst har jeg registreret, at det r for r, er kommet mere vand i Storebælt.

—

Min oplevelse på Filippinerne i 2017

—

og hvorfor jeg råber op nu.

I 2017 besøgte jeg for første gang Filippinerne, og uden at det p nogen made var planlagt, s oplevede

jeg rent tilfældigt, at den lille by som jeg opholdt mig i blev oversvømmet. Der var sol, bl himmel og

havblik. Der var ikke en vind der rørte sig! Oversvømmelsen skete

stille og roligt vejr, hvilket var en

meget besynderlig oplevelse. Jeg har før set og oplevet stormflod eksempelvis stormen Bodil i 2013, men

jeg havde aldrig før set eller oplevet oversvømmelse i forbindelse med havblik og stille vejr!

—

Catadman,

De lokale beboere fortalte mig, at det som jeg s og oplevede var et nyt fænomen? Byen

udfor Dinagat Islands, har i hundreder af r oplevet stormflod, men før 2014 oplevede man aldrig over

svømmelser i stille vejr. Nu fortalte man mig, at det skete jævnligt endda op til flere gange om året?

—

Det som jeg p uforklarlig og skæbnebestemt vis s og oplevede, p Catadman, korresponderede p for

uroligende vis med det, som jeg ubevidst havde iagttaget i forbindelse med mit arbejde. Det der var en

fuldstændig ligegyldig iagttagelse i Danmark, fordi vi trods alt bygger vores huse mere end 2-3 meter over

havets overflade, blev pludselig ekstremt nærværende og relevant. Samtidig fortalte man mig, at vand

standen stiger med “synlig” hastighed, fra r til r. Det selv samme fænomen, som jeg ubevidst selv havde

registreret p mit arbejde, det selv samme fænomen s jeg nu udfolde sig mere end 10.000 kilometer

væk fra min arbejdsplads, p Flådestation Korsør.

—

Som uddannet navigatør, s ved jeg, at hvis NASA’s +3,3 millimeter om året var det rigtige tal, s skulle

det, som jeg oplevede p Catadman ikke kunne lade sig gøre. Hverken i Storebælt eller p Catadman

stemmer vandspejlets stigning overens med NASA’s tal, hvis man laver almindelig tidevandsberegning.

Dette er baggrunden for, at jeg har kigget p vandstandsmlere fra andre steder i verden, jf. side 1, for at

se om der er observationer og målinger, som støtter NASA’s tal eller om der er målinger som støtter det,

som jeg ubevist har registreret og det jeg ved selvsyn har set og oplevet.

—

Når man måneder og år i forvejen kan beregne den næste oversvømmelse.

Det der støtter påstanden om, at verdenshavenes vandspejl “maske” stiger langt hurtigere, end hvad vi

gr rundt og tror er, at man kan beregne de næste oversvømmelser p Catadman og de omkringliggende

øer, måneder og r før oversvømmelserne indtræffer. JævnfØr vedlagte kopi af brev til CNN og TV2, af 9.

juli 2019, hvor jeg gentager, hvad jeg tidligere har forsøgt at fortælle såvel CNN, som TV2 News. Og

sammenlign med de 2 billeder, som bekræfter at mine beregninger var rigtige!

,iiOAt

IflGu

SCHOOL

304W?

CAB4LAI

,(AflOêAt

lOOK

5ClJQ0

SCHOOL

3o4S3

-r

Friday 08 02 2019, modsvarer fredag, den 2. august 2019! Det man ser p billederne er ikke et resultat af

det er højvande i stille vejr, hvor vandet blot stiger og stiger! Og som kun lader sig forklare,

stormflod

som fænomen, hvis man accepterer den faktiske kendsgerning, at verdenshavene stiger meget hurtigt!

...

Næste gang der vil være en tilsvarende oversvømmelse af Catadman eller Cab-ilan National High School

er, den 23. april 2020, hvor solen og nymnen passeret 125°30’ østlig længde, Catadman’s længdegrad,

hhv, klokken 11:44 og 11:36 lokal tid. Her vil man om formiddagen kunne se en endnu større oversvøm

melse, end den som man ser p billedet. Og igen ikke fordi der er stormlavtryk og stormflod i omrdet!

—

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Side 4

Hvis der er nogen, som selv ønsket at beregne tidevandsændringerne, og for at gøre det lidt lettere, s

ligger solens zenitpunkt, den 23. april 2020, Ca. 240 sømil nord for Catadman p 12°40’ nordlig bredde,

kl. 11:44 lokal tid. Månens zenitpunkt ligger cirka 69 sømil mod syd p 8°51’ nordlig bredde, kl. 11.36

lokal tid, med en beregnet overfladehastighed p 445 meter pr. sekund. Solens og månens største resul

terende tiltrækningskraft (tyngdekraft) vil være, kl. 11:38 lokal tid da solens lokale tiltrækningskraft p

Catadman kun vil udgøre ca. 30°h af månens samlede tiltrækningskraft, den 23. april. Det største astro

nomisk højvande forventes at indtræffe om morgenen, den 23. april 2020, omkring kl. 10:00 lokal tid.

—

Fortid, nutid og fremtid

...

hvorfor

80 år eller 280 år ude

fremtiden er relativt ligegyldigt.

Hvis man læser den just udgivne rapport fra FN’s Klimapanel: “Special

Report

on the Ocean and Cryosphere

in a Changing Cllmate”, af 24. september 2019, s fokuserer man her primært p vandspejlets stigning i

r 2100 og i r 2300! Hvad der forventes at ske 80 r henholdsvis 280 r fra nu? Men, hvis vandspejlet

allerede nu i 2019, stiger med over +15 mm om året, s er det relativt ligegyldigt, hvad der sker om 80

og fuldstændigt ligegyldigt, hvordan verden ser ud om 280 r! Og igen, at to pensionister, professor

Jens Morten Hansen og professor Johannes Krüger, som i lighed med mig næppe er her om 20 r, pstr

at de “ved” hvad der sker om 80 r, fordi de kender jordens geologiske fortid, eller at NASA pstr at de

kender vores fremtid, fordi man her har statistikere, som kan se 80 eller 280 r ud i fremtiden, er også

totalt ligegyldigt. Især, fordi verdenshavenes vandspejl “maske” begynder at stige med mere end +25 mm

om året, om kun 10 r og accelererer sin uhæmmede vækst derfra!

—

Og jeg er den første til at erkende, at i forhold til “eksperterne”, s er min tilgang ekstremt primitiv! Jeg

kigger alene p de data, som jeg har indhentet fra Storebælt. Jeg forholder mig kun til det, som jeg selv

har set og oplevet, hvor de sidste data er indsamlet 14/10/2019. Jeg fremskriver ene og alene ved brug af

hovedregning

ingen computer

ingen lommeregner. Jeg bruger samme hovedregning og snusfornuft,

som vi allesammen besidder fra naturens side hvorfor alle kan være med! Vi skal ene og alene prøve at

forstå, hvad vi “måske” kan komme til at opleve de næste 10 r. Alt udover 10 r er totalt ligegyldigt, da

næste decennium “måske” kommer til at definere menneskehedens chance for overlevelse!

...

—

Behovet for vores egne danske “Globale” vandstandsmålinger.

Uden at nogen tilsyneladende ved det, s har vi i Danmark aldrig været mere afhængig af vores egne

vandstandsmlinger og vores egne observationer, end hvad vi er nu. Og aldrig har DM1 ofret vores vands

tandsmlere mindre tid, energi og opmærksomhed, end hvad de gør nu! Det er derfor super vigtigt, at der

bliver strammet op og investeret f millioner kroner, s vi fr dubleret vandstandsmlerne i Korsør og i

Nyborg. Dette s Danmark bliver “herre” i eget hus, s vi fr s præcise data som vel muligt.

—

Samtidig, s bør vi ændre metoden, som vi bruger til at sammenligne data. Nr vi sammenligner tide

vandsændringer over tid, s bør vi følge måne-kalenderen, fra nymne til nymne, s vi sammenligner

mneperioder med mneperioder! Den saglige begrundelse er, at man bør sammenligne perioder med det

samme antal tidevandsamplituder. Derudover bør vi også korrigere for lufttryk til normaltryk 1.013,25

hPa, s forskellen i lufttryk fjernes før sammenligning! Og sidst men ikke mindst, s bør vi korrigere for

ændringer i saltholdighed, s vi sammenligner vandstanden for vand med samme massefylde. Dette s vi

sammenligner “rensede” tal og fr s præcist et mltal for global vandspejisændring, som vel muligt.

—

Og i egen interesse, s bør vi samtidig spørge, om vi kan f lov til at etablere tilsvarende vandstandsmlere

uagtet den politiske situation p Filippinerne er højspændt. Men dette er ikke et

ud til Filippinergraven

projekt om ulands- eller udviklingsstøtte! Vi skal spørge om lov, fordi det er os det er Danmark, som har

et behov for disse data! Nr disse vandstandsmlere er s vigtige, s er det fordi det er her, at den termiske

ekspansion foregår. Ved at kende vandstandsstigningen ved Filippinergraven, overfladetemperaturen og

temperaturudviklingen i dybhavet, s kan man relativt simpelt tilbageregne, hvad der er mængden af

smeltevand fra gletsjere, Indlandsisen og Antarktis. Uden disse data fra Filippinerne er det svært at lave

valide korttidsprognoser 5 og 10-srs prognoser, som skal danne grundlag for store politiske beslutninger.

—

Hvis vi nøjes med at bruge en “DMI-standard-vandstandsmler”, s vil udgiften være meget beskeden og

den årlige driftsudgift ligeså, hvilket vil sige f millioner kroner om året. Et beløb, som Danmark måske

kan f dækket via EU, da alle EU’s medlemslande med en kyststrækning vil nyde godt af oplysningerne?

Nr det er s vigtigt at vi indsamlet disse data både her og p Filippinerne, s skyldes det, at I vores

eller når,

politikere, skal træffe milliard-dyre beslutninger, som I end ikke ved, at I skal træffe! Hvis

havenes vandspejl begynder at stige med mere end 2-3 centimeter om året, s skal vi begynde at overveje,

hvad vi kan og skal bevare og hvad vi bliver nødt til at opgive. Hvad der star til at redde og hvad vi

skal overgive til havets fremfærd? Vi kommer til at skulle opgive uerstattelige landomrder, samtidig med

at vi skal sikre livsnødvendig infrastruktur. Og med mere end 7.300 kilometer kyststrækning, s skal vi

investere ufattelige summer i diger, dæmninger, pumpestationer, omlægninger, stormsikring mv., samtidig

med at vi bliver nødt til at erkende, at vi ikke kan redde samtlige 7.300 kilometer kyst!

—

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Side 5

Hvis vandstandsstigningen fortsætter hvad alt indikerer, s skal I politikere til at træffe hårde, upopulære

og meget dyre beslutninger, hvorfor beløbet til vandstandsmlere kun er en ubetydelig “dråbe i havet”!

—

Ikke første gang jeg forsøger at råbe op

...

og hvorfor det er så ekstremt vigtigt.

]f. vedlagte kopi af brev, af 10. august 2018, til vores tidligere Statsminister, s beskrev jeg allerede den,

10. juli sidste r overfor vores Statsminister, og lang tid før man officielt vidste det, at vi var p vej mod

en ny El Niio. Grunden til at jeg vedlægger dette brev er, s I kan se at jeg har gjort mange forgæves

forsøg p at komme igennem med mit budskab

—

bade til politikere og til medier.

—

Tilsvarende forsøgte jeg, den 24. maj 2018, at kontakte medlemmerne i CONCITO, herunder Formand

Connie Hedegaard. Dette for at fortælle om mine iagttagelser p øen Catadman, men også fordi der “mg

ske” eksisterer en uprøvet mulighed for at reducere Jordens gennemsnitstemperatur. En mulighed som vi

ubetinget skylder Jordens kommende generationer at undersøge! Uagtet det kan vise sig at være et totalt

“vildskud”

—

s tænk, hvis det ikke er? Tænk hvis vi reelt set kan stoppe den globale opvarmning og stoppe

afsmeltningen fra gletsjere, Indlandsisen og Antarktis, bare ved at vi tænker os lidt om, i forhold til den

viden, som vi allerede har i dag?

Flys indvirkning på den globale temperaturstigning

og en mulig teoretisk sammenhæng.

—

Jævnfør mit brev til CONCITO, s er der al mulig grund til at vi kigger p flys indvirkning p klimaet i

forhold til de globale temperaturstigninger. Jeg skal ikke gentage, hvad der allerede står i brevet, men jeg

vil blot komme med nogle f supplerende oplysninger for at belyse emnet en smule tydeligere.

—

C02’s indvirkning på den globale temperaturstigning

—

og den matematiske sammenhæng.

Jeg skal være den sidste til at forsvare udledning af CO2, og det er en super fin politisk ambitionen, at

Danmarks udledning skal reduceres med

70°h

inden 2030. Vi skal begrænse CO2-udledningen mest mu

ligt, ingen tvivl overhovedet. Især da 2019 tegner til at blive det r, i menneskets historie, hvor vi globalt

har udledt den absolut største mængde CO2 nogensinde, med 2018 p en ny andenplads om f mneder.

I forhold til CO2 er problemet bare, at der ikke eksisterer den helt klare og indlysende sammenhæng mellem

udledning af CO2 og de globale temperaturstigninger, som s mange ukritisk gr rundt og hævder. Hvis

s er der desværre

der er en matematisk sammenhæng mellem CO2 udledning og temperaturstigning

ikke etableret en entydig og klar videnskabelig dokumentation endnu! Samtidig

—

og nok s væsentlig, s

udgør CO2 kun 3,6% af atmosfærens samlede mængde af drivhusgasser, hvorfor de globale temperatur-

stigninger kan bero p andre og endnu ukendte fysiske og kemiske sammenhænge.

—

nedslende som det er, hvis der eksisterer en troværdig matematisk forbindelse mellem CO2 udledning

og den globale temperaturstigning, s vil Danmark ende med at være en fjern fortid

—

p havets bund,

lang tid før vi ser effekten af vores egen miljøindsats og også lang tid før vi ser en effekt af “Paris-aftalen”.

Selv om vi kunne stoppe al fossil afbrænding, skov-afbrænding, afbrænding af affald, al animalsk produk

tion mv. i hele verden, og vi kunne gøre det fra i morgen hvilket vi ikke kan, s ville det tage flere årtier,

før vi ville se et reelt fald i Jordens CO2 ppm-niveau, jf. den vedhæftede graf fra Yale.

—

CarbonDioxideResidenceTime

‘

“—

NewEquihbriumisAchieved

After A Few Centudes

Igen, vi skal forstå, at vi “måske” kun har det næste decennium

—

det næste

rti, til vores disposition. Kun et

rti

til at agere politisk og proaktivt!

Vi kan ikke forvente, at vi har 20, 30 eller 40 r! Og vi skal forstå, at 2030 er

frygtindgydende nær

—

og om kun 10 r (ikke om 100 r

—

men om 10 r)

risikerer vi, at vandstanden omkring Danmark stiger med mere end +21/2 cen

timeter om ret og blot accelerer derfra! Vi er allerede p

+ 11/2

centimeter!!!

af denne realitet at den tid

vi har til rådighed er meget sparsom,

og at vi fra dansk side har ekstremt ringe indflydelse pa verdens CO2 udled

ning, s er vi nødt til

—

i vores egen interesse, at undersøge om ikke der skulle

være andre steder, hvor vi kan etablere en troværdig videnskabelig og mate

matisk sammenhæng mellem fossil afbrænding og de globale temperaturstig

som vi oplever

—

r efter r.

—

Years Since

CO,

Release

Full Geological Ehmination Takes

‘.

HundredsofThousandsofYears

‘------ZZ--

2000

4000

0000

8000

[

10000

Eller sagt pa godt dansk, sa bør vi i egen interesse undersøge, om ikke vi har

overset en alvorlig synder i forhold til Klimakrisen. En synder, som maske bidrager til den globale opvarm

ning med en langt større effekt end drivhusgassen (CO2).

Years Since CO,

Release

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-19 fra Per Uggen, Brøndby, om vandmålere ift. vandstandsmålinger og klima

Side 6

GreenhouseGasesnTheAtmosphere

hLtp.

ody.typ/

•WaterVapor

.coz

OMethane

•N20

•Other

Men før I læser videre, s bør I kigge p lagka

gediagrammet, hvor i kan se fordelingen af driv

husgasser

atmosfæren. Dette, s I maske bedre

forstår, hvad der “måske” kan være den store

“synder” bag den globale opvarmning. Her kan I

se, at H20 udgør Ca.

95°h

af drivhusgassernes

samlede volumen og at CO2 til sammenligning

kun udgør 3,6%, af den samlede mængde driv

husgasser i atmosfæren, hvorfor effekten af CO2

“måske” er en smule overdrevet

klimadebatten.

—

Vanddamp som den ukendte synder og drivkraft bag den globale opvarmning.

For nu at gøre det s simpelt som muligt, s skal vi forstå, at nr vi afbrænder fossile brændstoffer, træ,

plastik, PVC, gummi mv., s frigiver vi samtidig store mængder vanddamp, jf. nedenstende 4 eksempler:

Nr vi brænder træ (C6H904), s frigiver vi 0,559 kilo vand for hvert kilo træ vi afbrænder. ]f. den

24C02

18H20.

kemiske reaktion 4C6H904

2502

Nr vi brænder polyætylen (C2H4), som er plastik, s frigiver vi 1,286 kilo vand for hvert kilo

2C02

2H20.

plastik vi afbrænder. ]ævnfør den kemiske reaktion C2H4

+ 302

Nr vi brænder metan (CH4), den mest miljøvenlige gas vi kender, s frigivet vi 2,250 kilo vand-

CO2

2H20.

damp for hvert kilo metan vi afbrænder. ]ævnfør den kemiske reaktion CH4

+ 202

Nr vi brænder isooctane

(C8H18)

som er benzin, s frigivet vi 1,421 kilo vanddamp for hvert kilo

16C02

18H20.

benzin vi afbrænder. ]ævnfør den kemiske reaktion 2C8H18

+ 2502

—

som er papir, PVC (CH2), gummi (C5H8), diesel (C12H24+S)

Det samme gælder for cellulose (C6H10O5)

som normalt ligger i spændet fra (C10H20) til (C15H28) og ikke mindst for den “mulige” storsynder i forhold

til den globale opvarmning, højoktanproduktet (CnHm+S), som er Jet-fuel. Og glem alt om svovl, klor, sod,

bly, kviksølv etc., da vi som sagt skal undersøge, om der findes en ukendt synder bag global opvarmning.

—

Hvordan bringer vi kulden tilbage til Jorden

—

og hvordan imodegår vi den globale opvarmning?

Og igen her skal vi gøre brug af vores “snusfornuft” og vores logiske sans. Vi skal tænke tilbage p den

koldeste dag, som vi nogensinde har oplevet ikke den koldeste med hensyn til “wind chill factor”, men

den dag med den laveste temperatur p udendørstermometret. Den dag, hvor der var under minus 20

grader og en klar bl himmel uden en eneste sky eller den frostklare vinternat, med knitrende tør sne og

med en stjernehimmel, som strakte sig hele horisonten rundt, ligeledes uden en eneste sky i sigte.

—

Nr denne dag eller nat var den koldeste, som vi nogensinde har oplevet, s var det, fordi det var den

tørreste (laveste relative luftfugtighed), som vi nogensinde har oplevet. P grund af den tørre luft, s var

det samtidig den dag eller nat, hvor vi oplevede at den største mængde infrarøde stråling forsvandt fra

jordens overflade og returnerede tilbage til verdensrummet. Ikke at vi som sådan s den infrarøde stråling

forsvinde, men det er dette fænomen, som var årsagen til, at vi oplevede denne ekstreme kulde. Kulden

som fik vores ånde til at fryse til iskrystaller, som en stille tåge foran vores øjne!

—

Ideelt set, s er det denne type dage, som vi ønsker at have flest mulige af over Indlandsisen, det Arktiske

såvel som det Antarktiske omrade. Ideelt set, s skal der ikke være en drabe fugt i luften over disse

omrder, da det giver de bedste forudsætninger for at den infrarøde stråling kan forsvinde væk fra ]ordens

overflade og ud i verdensrummet! Men det er præcis hvad fly modarbejder, da de frigør

1�½

kilo isolerende

vanddamp for hvert kilo Jet-fuel de forbrænder, 11-13 kilometer over Polarcirklen, Indlandsisen og Arktis.

En industri, som forbrænder over i milliard liter Jet-fuel hver eneste dag, hvilket tilfører stratosfæren mere

end 1.500.000.000 kubikmeter vanddamp! Over

11/2

milliard kubikmeter vanddamp, hver eneste dag

Og, som det ses af mit brev til CONCITO s foreligger der to anerkendte studier, som begge indikerer,

at der “måske” er en mulighed for at reducere jordens gennemsnitstemperatur, hvis vi omlægger den

måde, som luftfarten flyver p. Hvis vi vælger at distribuerer den udledte vanddamp fra fly lidt smartere!

En meget beskeden pris at betale, hvis det betyder at Jorden og Danmark overlever! Idet jeg selvsagt star

til rådighed, i det omfang som tiden og min relativt fremskredne alder måtte tillade det.

—

Med venlig hilsen,

Per Uggen

Skibsfører og VTS-operatør.

Tranehaven 13 i.th., DK-2605 Brøndby.

Telefon: +45

40150995.

Email: [email protected]