KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 67: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (ændring af den økonomiske regulering af Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet m.v.), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 67
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

(ændring af

den økonomiske regulering af Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces

for Energinet m.v.) (feb II)

§1

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 27. juni 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 494

af 1. maj 2019 og [lov nr. xx], foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2, 1. pkt.

udgår: », herunder opgaven som uafhængig systemoperatør,«.

§ 4, stk. 1,

ændres »stk. 6« til »stk. 7«.

§ 4, stk. 2-4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående transmissionsnet skal forinden

påbegyndelse være belyst af Energinet i en langsigtet udviklingsplan, der samtidig skitserer det

fremtidige behov for transmissionskapacitet og løsningsmuligheder. Der skal i forbindelse med

udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan ske offentlig inddragelse. Energinet indsender den

langsigtede udviklingsplan til klima-, energi- og forsyningsministeren og offentliggør den.

Stk. 3.

Energinet ansøger klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller

godkendelse af indmeldelse af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng, jf. dog stk.

11. Det ansøgte skal være belyst i den langsigtede udviklingsplan, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående transmissionsnet kan frem til 1.

juni 2021 være belyst en anden plan end den i stk. 2 nævnte langsigtede udviklingsplan.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår,

herunder om bortskaffelse eller sanering af anlæg.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

§ 4, stk. 8,

der bliver til stk. 9, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1, [1. og 2. pkt.]«

I §

indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 9 som nyt stykke:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13.

juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende

2009, nr. L211, side 55, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det

indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94 og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009,

nr. L 140, side 16.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 67: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (ændring af den økonomiske regulering af Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet m.v.), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

»Stk.

10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om planlægning og

godkendelse for udbygning af gasopstrømsrørledningsnet efter stk. 9 og om klageadgang.«

I §

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

11.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den langsigtede

udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse efter stk. 3. Der fastsættes bl.a. regler om følgende:

1) Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udviklingsplan.

2) Offentlig inddragelse i forbindelse med den langsigtede udviklingsplan.

3) Hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU eller i europæisk sammenhæng, der kræver

godkendelse efter stk. 3.

4) At ansøgning om godkendelse efter stk. 3 skal ske samlet for en angiven periode og undtagelser

hertil, herunder om mulighed for løbende ansøgninger, samt nærmere krav til ansøgningens indhold

og dokumentation derfor.

5) Indhentelse af uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af projekter, der ansøges om

godkendelse af efter stk. 3.«

§ 4 d, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 4, stk. 2«: »eller regler udstedt i medfør af § 4, stk. 10«.

§ 4 d, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »hermed«: »eller regler udstedt i medfør af § 4, stk. 10«.

§ 4 d

indsættes efter stk. 1, nr. 2, som nyt nummer:

»3) Eventuel indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 11,

nr. 5, til brug for vurdering af projekter, der ansøges om godkendelse af efter § 4, stk. 3.«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

10.

Efter § 4 d indsættes før kapitel 3:

»§ 4 e.

Godkendelse efter § 4, stk. 3, meddeles, efter at sagen har været forelagt et af Folketinget nedsat

udvalg, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en godkendelse som nævnt i stk. 1, underretter

udvalget klima-, energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter, som

er omfattet af stk. 1.«

11.

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at

drive selskabet på den bedst mulige måde, herunder sikre at Energinet varetager selskabets formål.«

12.

§ 12

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk.

Energinet skal føre separate regnskaber for:

1) aktiviteter i forbindelse med lån nævnt i § 14, stk. 1, og

2) øvrige transaktioner mellem Energinet og dennes helejede datterselskaber.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

13.

§ 12, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til »stk. 1-3«.

14.

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 12, stk. 1«: »og 3«.

15.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Offentlighed og digitalisering«.

16.

Efter § 19 indsættes før kapitel 8:

»§ 19 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om

forhold, der er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om

forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

anvendelsen af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse

grupper af personer og virksomheder.

Stk. 2.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

myndigheden.«

17.

§ 22, stk. 1,

ændres »§ 4, stk. 3-5« til »§ 4, stk. 3 og stk. 5-6«.

18.

§ 22, stk. 2,

ændres »udbygningsplan« til »langsigtede udviklingsplan«.

19.

§ 22, stk. 2,

ændres »udbygningsplanen« til »den langsigtede udviklingsplan«.

20.

I § 24 a, stk. 1 indsættes før nr. 1 som nye numre:

»1) undlader at søge om godkendelse efter § 4, stk. 3,

2) tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk. 5,«

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 3-5.

§2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr.

466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018 og [lov nr. xx], foretages følgende ændringer:

§ 71

affattes således:

»§ 71.

Priser for ydelser fra den der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter

årligt indtægtsrammen for den pågældende aktivitet med henblik på dækning af omkostninger ved

en effektiv drift af aktiviteten og forrentning af den investerende kapital.

Stk. 2.

Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, som der i et kalenderår kan oppebæres

ved indtægter fra drift af aktiviteten. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en

reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en

forrentningsramme, der beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, og justeres efter stk. 4, nr. 6,

og § 71 a.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomheds regning, til brug for fastsættelse af

indtægtsrammen.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen

og om længden af reguleringsperioden. Der fastsættes bl.a. regler om følgende:

1) Hvilke indtægter, der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme

dækker, herunder om indtægter og omkostninger knyttet til varetagelsen af

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, samt om indtægter og omkostninger,

der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fastsættelse af frister for

ansøgning og om konsekvenser for overskridelse af frist for ansøgning.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af aktivbaser og om

beregning af forrentningssatser og om frister for ansøgning samt om konsekvenser for overskridelse

af frist for ansøgning.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for varetagelsen af transmissionsvirksomhed og

systemansvarlig virksomhed, herunder at Forsyningstilsynet kan fastsætte individuelle

effektiviseringskrav.

5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for varetagelse af systemansvarlig virksomhed,

dog ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis og om offentlig

inddragelse

6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen,

herunder

a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af

effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,

b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab, eller

c) om justeringer som følge af differencer efter. stk. 4, nr. 7.

7) opgørelse og afvikling af differencer.

8) Hel eller delvis offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af fastsættelsen af

indtægtsrammen.

Stk. 5.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om driftsnøgleparametre for handelsforbindelser for

varetagelse af transmissionsvirksomhed og beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og

forrentningsrammen som følge af manglende opfyldelse heraf. «

Efter § 71 indsættes:

»§ 71 a.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal forud for hver

reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter og

hvordan aktiviteterne sikres gennemført. Der skal i forbindelse med udarbejdelsen af

forretningsplanen ske offentlig inddragelse.

Stk. 2.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed ansøger Forsyningstilsynet om godkendelse

af forretningsplanen. Forsyningstilsynet skal forinden afgørelse om godkendelse træffes foretage en

høring af klima-, energi- og forsyningsministeren om udkastet til forretningsplan er i

overensstemmelse med aktiviteter i forbindelse med systemansvarlig virksomhed efter loven, af

bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, og om

relevansen og om hensigtsmæssigheden af aktiviteterne.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af

forretningsplanen for den, der varetager systemansvarlig virksomheds regning, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om frister for

indsendelse af ansøgning efter stk. 2, om krav om målopfyldelse, om offentliggørelse og om,

hvordan forretningsplanen indgår i indtægtsrammen.

§ 71 b.

Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal

udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de aktiviteter, der varetages efter §

2, stk. 2, i lov om Energinet til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør

reguleringsregnskaberne.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder

om indhold, om opbevaring, om revision og om frister for indsendelse samt om konsekvenser for

overskridelse af frister.«

§ 76, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter »§ 69«: »og § 71«.

§3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 5. september 2018, som ændret ved §

2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 3 i lov nr. 494 af 1. maj 2019 og [lov nr. xx], foretages følgende

ændringer:

I § 27, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Prisen for produktet kan dog tillægges

naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter

stk. 5.«

I § 37 b, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Til prisen for naturgas kan dog medregnes naturgasleverandørernes omkostninger som følge af

betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter stk. 4 og 5.«

I § 37 b, stk. 5, 1. pkt. indsættes efter »tilbud«: »og eventuelle omkostninger som følge af

betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn.«

§ 37 d affattes således:

»§ 37 d.

Priser for ydelser fra transmissionsselskabet fastsættes i overensstemmelse med en

indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionsselskabet

med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteten og forrentning af den

investerende kapital.

Stk. 2.

Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, som der i et kalenderår kan oppebæres

ved indtægter fra drift af aktiviteten. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en

reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en

forrentningsramme, der beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, og justeres efter stk. 4, nr. 5,

og § 37 e.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan for transmissionsselskabets regning indhente uafhængig ekstern

bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen

og om længden af reguleringsperioden. Der fastsættes bl.a. regler om følgende:

1) Hvilke indtægter, der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme

dækker, herunder om indtægter og omkostninger knyttet til transmissionsselskabet, samt om

indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fastsættelse af frister for

ansøgning og om konsekvenser for overskridelse af frist for ansøgning.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af aktivbaser og om

beregning af forrentningssatser og om frister for ansøgning samt om konsekvenser for overskridelse

af frist for ansøgning.

4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissionsselskabet, herunder at Forsyningstilsynet

kan fastsætte individuelle effektiviseringskrav.

5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen,

herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4 nr. 4, eller om justeringer som

følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

6) Opgørelse og afvikling af differencer.

7) Hel eller delvis offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, at fastsættelsen af

indtægtsrammen.

Stk. 5.

Klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

gasopstrømsrørledningsnets- og gasopstrømsanlægsvirksomhed helt eller delvist vil være undtaget

fra stk. 1.«

Efter § 37 d indsættes:

»§ 37 e.

Transmissionsselskabet kan i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift ansøge

Forsyningstilsynet om tillæg for omkostninger til markedsudvikling, systemudvikling og

systemdriftsudvikling. Der skal ske offentlig inddragelse forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Stk.2.

Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan omkostninger som følge af

ansøgningen efter stk. 1, indgår i omkostningsrammen, krav til ansøgningens indhold og frister

samt offentliggørelse.

37 f.

Transmissionsselskabet omfattet af § 37 d skal udarbejde, revidere og indsende årlige

reguleringsregnskaber for de aktiviteter, der varetages efter § 2, stk. 2, i lov om Energinet til

Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om transmissionsselskabets

reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, om opbevaring, om revision og om frister

for indsendelse samt om konsekvenser for overskridelse af frister.«

§ 40

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Transmissionsselskabet skal til Forsyningstilsynet anmelde regnskaber og andre

oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelser til brug ved fastsættelse af og tilsynet

med de i § 37 d nævnte indtægtsrammer.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2.

De hidtil gældende regler i § 4, stk. 2-4, lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af

27. juni 2018, som senest ændret ved [lov nr. xx], finder anvendelse for udbygninger efter § 4, stk.

1, i lov om Energinet, som klima-, energi-, og forsyningsministeren inden den 1. januar 2021 har

bestemt kræver godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 27.

juni 2018 som senest ændret ved [lov nr. xx], og hvor ansøgning er indsendt inden

denne dato

Stk. 3.

For projekter og indmeldelse af projekter i EU eller i europæiske sammenhænge, som ikke er

omfattet af den hidtil gældende § 4 i lov om Energinet, finder § 4, stk. 3, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 3, anvendelse fra den 1. januar 2021.

Stk. 4.

Indtægtsrammereguleringen ved varetagelse af transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed i medfør af §§ 71, 71 a, 71 b og § 76 i lov om elforsyning, som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 1-3, og af et transmissionsselskab i medfør af §§ 37 d, 37 e, 37 f og § 40 i

lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4-6, får virkning fra 1. januar 2022.

De hidtil gældende regler i § 71, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august

2019, som senest ændret ved [lov nr. xx] og § 37 d, i lov om naturgasforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1127 af 5. september 2018, som senest ændret ved [lov nr. xx], finder

anvendelse til og med 2021.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af § 71, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af

15. august 2019, som senest ændret ved [lov nr. xx], og i medfør af § 37 d, stk. 2, i lov om

naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 5. september 2018, som senest ændret ved [lov

nr. xx] forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny økonomisk regulering af Energinet

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Bestyrelsessammensætning i Energinet

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Pligtmæssig digital kommunikation

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5.

Gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede naturgasprodukter

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 8. maj 2018 indgik den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance, og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

”Stemmeaftale om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet” (herefter benævnt

stemmeaftalen af maj 2018). Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om Energinet, lov

om elforsyning og lov om naturgasforsyning, som udmønter stemmeaftalen.

For det første foreslås de overordnede rammer for en ny økonomisk regulering af Energinet. Disse

rammer skal skabe øget transparens om Energinets forretning og investeringer samt styrke

incitamenterne til effektiv drift og investeringer, herunder en effektiv afvejning mellem

investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger, der på den korte og lange bane kan sikre

en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling.

For det andet foreslås en ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet. Det er

formålet med den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces at øge transparens om

Energinets netudvikling, sikre at investeringerne er båret af den politisk ønskede udvikling af

sektoren, samt at investeringerne baseres på et samfundsøkonomisk grundlag og på nettets

udviklingsbehov.

Det foreslås at den nærmere udmøntning af økonomisk regulering og ny planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces fastsættes ved bekendtgørelser gennem udnyttelse af lovforslagets

bemyndigelsesbestemmelser. Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte disse

bestemmelser ved bekendtgørelser, da der er tale om en meget detaljeret og teknisk regulering

samtidig med, at det inden for de foreslåede rammer vil give fleksibilitet til at tilpasse reguleringen

til udviklingen i sektoren. Det foreslås, at det er Forsyningstilsynet, som fastsætter nærmere regler

om den nye økonomiske regulering i bekendtgørelser. Det foreslås, at det er klima-, energi og

forsyningsministeren, som fastsætter nærmere regler om den ny planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces.

For det tredje foreslås en ændring af Energinets bestyrelsessammensætning i overensstemmelse

med stemmeaftalen og principperne i Statens ejerskabspolitik. Formålet er at skabe bedre rammer

for løbende at tilpasse bestyrelsessammensætningen til udviklingen i selskabet.

For det fjerde foreslås der i lov om Energinet indsat en bestemmelse om pligtmæssig digital

kommunikation med borgere og virksomheder med henblik på at følge op på aftalen om

digitaliseringsklar lovgivning, som blev indgået i januar 2018 af alle Folketingets partier.

Herudover foreslås, at naturgasleverandører skal kunne medregne omkostninger til gebyrer betalt

for Forsyningstilsynets tilsyn med forsyningspligtprodukter og efterfølgende naturgasprodukter,

som begge er prisregulerede, i prisen for disse produkter.

2. Baggrund

Med stemmeaftalen af maj 2018 var der enighed om, at følgende seks principper lægges til grund

for en ny regulering af Energinet.

Som første princip skal Energinet underlægges en indtægtsrammeregulering, der fremover skal

sikre incitamenter til en effektiv drift og nødvendige investeringer. Med henblik på, at Energinet

kan få dækket de nødvendige omkostninger, sammensættes indtægtsrammen af en

omkostningsramme og en forrentningsramme. Der fastsættes samtidig separate indtægtsrammer for

henholdsvis transmissionsvirksomhed på elområdet, systemansvarlig virksomhed på elområdet og

transmissionsselskab på gasområdet, hvor formålet er at tage hensyn til de særlige forhold, der gør

sig gældende for de forskellige områder.

Som andet princip skal indtægtsrammen fastsættes for en flerårig reguleringsperiode, der udmeldes

af Forsyningstilsynet, og der vil kun blive foretaget foruddefinerede justeringer i indtægtsrammerne

i løbet af reguleringsperioden. Det skal understøtte forudsigeligheden i tarifferne og sikre fokus på

langsigtede effektiviseringer.

Som tredje princip skal indtægtsrammen afspejle omkostningsudviklingen. Rammen for Energinets

omkostninger fastsættes derfor med udgangspunkt i faktiske omkostninger og med mulighed for, at

forventede omkostninger indgår i indtægtsrammen. Det skal sikre finansieringen af Energinets

opgaver. Forsyningstilsynet udmelder samtidig effektiviseringskrav for Energinet, der sikrer at

effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden. Der skal i forbindelse

med pålægning af effektiviseringskrav tages hensyn til ikkepåvirkelige omkostninger.

Som fjerde princip skal Forsyningstilsynet udmelde en risikojusteret forrentning, der kan indregnes

i indtægtsrammen. Det skal sikre, at Energinet kan finansiere den investerede kapital.

Som femte princip skal det sikres, at den økonomiske regulering af Energinet både understøtter

effektivisering og fortsat høj kvalitet i form af høj forsyningssikkerhed. Forsyningstilsynet

fastsætter regler om fradrag i indtægtsrammen med udgangspunkt i det af klima-, energi- og

forsyningsministeren fastlagte planlægningsmål for elforsyningssikkerhed eller subsidiært et

gennemsnit af det bestemte niveau for transmissionsnettes leveringskvalitet. Formålet er at sikre, at

Energinet ikke effektiviserer på bekostning af kvaliteten.

Som sjette princip skal Energinet fortsat foretage investeringer baseret på el- og gassystemets

behov. Energinet skal herved sikre, at der vælges den mest samfundsøkonomiske udbygning af el-

og gastransmissionssystemerne til tilfredsstillelse af behovet under hensynstagen til en

markedsbaseret risiko, der skal afspejle sig i investeringsbeslutningerne. Der skal fastsættes en

omkostningsramme for nødvendige samfundsøkonomiske investeringer, der udgør den økonomiske

ramme om Energinets investeringer.

Såfremt projekterne medfører meromkostninger, der er væsentlige og ikke i forvejen indgår i den

samlede indtægtsramme, kan der meddeles et tillæg i indtægtsrammerne svarende til

meromkostningerne.

Det foreslås, at det er Forsyningstilsynet, som fastsætter nærmere regler om den økonomiske

regulering i bekendtgørelser. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed og

også vil være det i forhold til regeludstedelsen. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet kan varetage

sine opgaver i fuld uafhængighed uden mulighed for involvering fra klima-, energi- og

forsyningsministeren, Klima-, energi- og forsyningsministeriet, andre myndigheder og

brancheinteresser.

I lovforslaget vil begreberne ”transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed” anvendes

på området inden for lov om elforsyning og ”transmissionsselskab” på området inden for lov om

naturgasforsyning, hvilket følger de begreber, der anvendes generelt i lovene. Begreberne vil være

svarende til definitionerne i § 5, nr. 17 og 20, vedrørende systemansvarlig virksomhed og

transmissionsvirksomhed i lov om elforsyning og i § 6, nr. 28, vedrørende transmissionsselskab i

lov om naturgasforsyning. Med hensyn til begrebet transmissionsselskab dækker det aktiviteter i

relation til transmission og systemansvar, men ikke distribution. Det vurderes, at aktiviteter i

relation til Datahub tillige er systemansvarlig virksomhed. Når begrebet systemansvarlig

virksomhed nævnes, dækker det således også Datahub, medmindre det konkret er undtaget. Med

hensyn til begrebet Datahub henvises til definitionen i § 5, nr. 2, i lov om elforsyning.

Med hensyn til lovforslagets del om bestyrelsessammensætning i Energinet fremgår det videre af

stemmeaftalen, at Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig

tilgang, hvorfor en ny regulering kan stille mere målrettede krav til bestyrelsens forretningsmæssige

kompetencer.

Med hensyn til lovforslagets del om pligtmæssig digital kommunikation gives der blandt andet

mulighed for en digital offentlig inddragelse i forbindelse med den nye planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces, og at kommunikation mellem Energinet, Forsyningstilsynet,

Energistyrelsen og klima-, energi- og forsyningsministeren sker digitalt. Formålet er at sikre, at

lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, som Folketingets partier i januar

2018 indgik en aftale om.

Endelig er lovforslagets del om gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede

naturgasprodukter, en følge af gebyrordning for myndighedsbehandling, der blev gennemført ved

lov nr. 1399 af 5. december 2017. Formålet er at sikre, naturgasleverandørernes omkostninger til

gebyrer betalt for Forsyningstilsynets tilsyn kan indgå i prisen for de prisregulerede

naturgasprodukter.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny økonomisk regulering af Energinet

3.1.1. Gældende ret

Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket

indebærer, at Energinets indtægter fra brugernes betaling over en årrække skal balancere med de

omkostninger, som Energinet oppebærer. Det vil sige, at Energinet ikke må generere et overskud og

udlodde overskuddet til staten som ejer af Energinet. Energinet er underlagt en prisregulering, hvor

de nødvendige omkostninger samt en nødvendig forrentning af kapitalen kan indregnes i tarifferne.

De overordnede principper for den økonomiske regulering af Energinet er fastlagt i lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og tilhørende bekendtgørelse om økonomisk regulering af

Energinet.

Den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, i lov om elforsyning og § 37 d, i lov om

naturgasforsyning fastlægger, hvilke omkostninger Energinet og denne virksomheds helejede

datterselskaber kan indregne i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i

lov om Energinet, som bl.a. er systemansvarlig virksomhed, transmissionsvirksomhed efter lov om

elforsyning og aktiviteter, som varetages af transmissionsselskabet efter lov om naturgasforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan fastsætte nærmere regler om afgræsningen af de

omkostninger, der kan anses for nødvendige, samt om fastsættelsen af den nødvendige forrentning

og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1, jf. bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.

Energinet kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet, indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift og nødvendig forrentning af

kapital, jf. gældende § 2 i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet. Det fremgår af

gældende § 3 i bekendtgørelse om økonomisk regulering, hvad nødvendige omkostninger er,

hvilket eksempelvis er indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, betalte skatter og afgifter, renter

af fremmedkapital m.v. Forrentningen af kapitalen i Energinet skal alene muliggøre overholdelse af

virksomhedens gældsforpligtelse samt den yderligere konsolidering, der er nødvendig for en

effektiv drift af Energinet, jf. nærmere § 4, stk. 2 og 3 i bekendtgørelse om økonomisk regulering.

Efter gældende § 5 i bekendtgørelse om økonomisk regulering sker afskrivning på aktiver efter

årsregnskabsloven. Indtægter fra samkøringsforbindelser anvendes efter forordningen om

betingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling efter

gældende § 5 i bekendtgørelse om økonomisk regulering. De gældende §§ 7- 8 i bekendtgørelse om

økonomisk regulering indeholder bestemmelser om afvikling af differencer og pristalsregulering.

Den gældende bestemmelse i § 11 i lov om Energinet medfører, at de for aktieselskaber gældende

regler i årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v., herunder om de

bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Energinet med de

ændringer, der følger af denne lov. Energinets årsrapport revideres af rigsrevisor efter

årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Den reviderede årsrapport

forelægges klima-, energi- og forsyningsministeren til godkendelse, jf. den gældende § 11, stk. 2 og

3, i lov om Energinet.

Den gældende bestemmelse i § 12 i lov om Energinet medfører, at Energinet og virksomhedens

helejede datterselskaber i deres interne regnskabsføring, for at undgå forskelsbehandling,

krydssubsidiering og konkurrenceforvridning, skal: 1) føre separate regnskaber for hver af deres

elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter og 2) specificere indtægter fra ejerskab af

transmissions- og distributionsnet, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet og

gasopstrømssystemer samt olierørledning og separationsfaciliteter. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring efter stk. 1 og 2, hvilket er

udmøntet i §§ 9-10 i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energinets formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el-

og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene. Energinet er via sine

kerneopgaver et naturligt monopol, der dermed ikke er underlagt et effektiviseringspres fra et

marked. Energinets monopolaktiviteter og øvrige myndighedsopgaver er i stedet underlagt en hvile-

i-sig-selv-regulering, der giver Energinet mulighed for at overvælte alle omkostninger i priserne hos

forbrugerne og virksomheder via tariffer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at hvile-i-sig-selv reguleringen giver Energinet

et mindre incitament til at drive sin virksomhed effektivt, eftersom den potentielt giver mulighed

for, at stigende omkostninger kan overvæltes i tarifferne. Derudover giver den nuværende

regulering ikke den samme forbrugerbeskyttelse, som en indtægtsrammeregulering, hvor der lægges

et periodevist loft over opkrævningerne. Den nuværende regulering understøtter dertil i mindre grad

dokumentation og transparens om effektiviteten i Energinet. Det er blandt andet på den baggrund, at

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for en fremtidssikret økonomisk

regulering af Energinet, der øger transparens om Energinets forretning og investeringer, samt

styrker incitamenterne til effektiv drift og investeringer.

Lovforslaget udmønter stemmeaftalen af maj 2018. Det foreslås, at de overordnede rammer for den

økonomiske regulering fastsættes i lovgivningen. Dette sikrer en bedre parlamentarisk forankring af

rammerne for Energinets økonomi end i dag, hvor det i høj grad sker gennem ejerskabsvaretagelsen.

Forsyningstilsynet vil være ansvarlig for at udforme og fastsætte de mere tekniske dele af

reguleringen inden for den ramme, der fastsættes i lovgivningen. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at lovforslagets struktur således følger Aftale om et stærkt

Forsyningstilsyn af 4. oktober 2017 indgået mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og

Socialistisk Folkeparti.

Den aftalte regulering foreslår, at Forsyningstilsynet får til opgave at fastsætte en indtægtsramme

for hver af de selskaber, der omfattes af indtægtsrammereguleringen. Lovforslaget vil regulere

aktiviteter, som vedrører transmission og systemansvar, jf. § 2, stk. 2, i lov om Energinet. Det

foreslås, at lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning ændres fra hvile-i-sig-selv princippet til

en indtægtsrammeregulering. Det følger af den foreslåede § 71 i elforsyningsloven og foreslåede §

37 d i naturgasforsyningsloven, at Forsyningstilsynet årligt skal fastsætte en indtægtsramme for

hver af de omfattede virksomheder.

Det foreslås i overensstemmelse med stemmeaftalen, at indtægtsrammerne fastsættes på baggrund

af en omkostningsramme og en forrentningsramme samt en række beløbsmæssige justeringer uden

for omkostnings- og forrentningsrammerne. Det skal sikre incitamenter til såvel en effektiv drift

som nødvendige investeringer.

Forsyningstilsynet bemyndiges med lovforslaget blandt andet til at fastsætte regler om

indtægtsrammen og de elementer, der indgår heri, og om høring samt reguleringsperioden.

Det forventes, at indtægtsrammen skal afspejle omkostningsudviklingen, og at indtægtsrammen

derfor jævnligt tilpasses ved rekalibrering ved overgangen mellem to reguleringsperioder.

Forsyningstilsynet vil ved rekalibreringen skulle tilpasse indtægtsrammen til Energinets

gennemsnitlige omkostningsniveau i den forudgående periode ved overgangen til en ny

reguleringsperiode. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet kan korrigere tilpasningen i tilfælde, hvor

Energinet ikke opfylder de pålagte effektiviseringskrav, og hvor disse ikke kan forklares af

eksogene faktorer m.v. Ved den foreslåede rekalibrering modregnes de enkelte helejede

datterselskaber i Energinet for blandt andet opnåede tillæg til forventede omkostninger knyttet til

investeringer, der var forventet gennemført i den netop afsluttede reguleringsperiode, men som ikke

blev realiseret.

Det foreslås i overensstemmelse med stemmeaftalen af maj 2018, at Forsyningstilsynet fastsætter

reguleringsperiodens længde ved udmøntning af en bemyndigelse i lovforslaget. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet foreslår ved første udmøntning af bemyndigelsen, at transmissionsselskabet

efter lov om naturgasforsyning ved første udmøntning underlægges en toårig reguleringsperiode, at

varetagelse af transmissionsvirksomhed efter lov om elforsyning underlægges en fireårig

reguleringsperiode, at varetagelse af systemansvarlig virksomhed efter lov om elforsyning

underlægges en toårig reguleringsperiode, dog vil Datahub ved første udmøntning underlægges en

etårig reguleringsperiode.

Af hensyn til at sikre, at systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, fortsat foretager

samfundsøkonomisk opgavevaretagelse og for at skabe øget transparens om dens virke vurderer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at indtægtsrammereguleringen skal suppleres med et

nøgleparametersystem, der løbende følger op på opfyldelse af systemansvarlig virksomheds

aktiviteter. Det sikres gennem, at systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver

reguleringsperiode udarbejder en forretningsplan, der skal beskrive dens opgaver, og hvordan

opfyldelse heraf sikres. I forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen skal systemansvarlig

virksomhed sikre interessentinddragelse. Det foreslås, at Forsyningstilsynet kan fastsætte en

indtægtsramme for systemansvarlig virksomhed med udgangspunkt i de historiske omkostninger og

med mulighed for, at forretningsplanens budget indgår i indtægtsrammen. Det foreslås hertil, at

Forsyningstilsynet kan stille krav til forretningsplanens indhold. Forud for Forsyningstilsynets

godkendelse af forretningsplanen skal Energistyrelsen høres af Forsyningstilsynet og afgive en

energifaglig vurdering om den systemansvarlige virksomheds forslag til eksempelvis udvikling af

systemdriften, markedsudvikling og andre samfundsmæssige tiltag.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af sin bemyndigelse fastsætter metode til

beregning af en risikojusteret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen for Energinet.

Forrentningen skal sikre, at den investerede kapital ved indtægtsrammeregulering kan finansieres

under hensyntagen til investeringernes risikoprofil. Det forventes, at det vil være

Forsyningstilsynet, der fastsætter forrentningsrammens størrelse i en afgørelse.

Med lovforslaget stilles der krav om tilstrækkelig leveringskvalitet som en del af

indtægtsrammereguleringen. Det foreslås, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag i

indtægtsrammen i tilfælde af utilstrækkelig leveringskvalitet i eltransmissionsnettet med

udgangspunkt i det af klima-, energi- og forsyningsministeren fastlagte planlægningsmål for

elforsyningssikkerhed eller subsidiært et gennemsnit af det historiske niveau for

transmissionsnettets leveringskvalitet. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet vurderer, at

forslaget både vil understøtte effektivisering og fortsat høj kvalitet i form af høj

forsyningssikkerhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, § 2, nr. 1-3, og § 3, nr. 4-6, samt bemærkningerne hertil.

3.2. Ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet

3.2.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye

transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for

udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed,

beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af

vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis

et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. [I

særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.]

Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov om Energinet fastlægger, at udbygning efter stk. 1

forinden påbegyndelse skal være belyst i en plan. [Bortset fra de særlige tilfælde, hvor ændringer i

bestående eltransmissionsnet sker alene af hensyn til forskønnelse] skal planen samtidig skitsere det

fremtidige behov for transmissionskapacitet. Planen skal indsendes til klima-, energi- og

forsyningsministeren, inden udbygning efter § 4, stk. 1, kan påbegyndes. Udbygningen kan tidligst

påbegyndes 6 uger efter planens indsendelse.

Efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at

udbygningen efter stk. 1 kræver godkendelse af klima-, energi- og forsyningsministeren. Vurderes

omkostningerne til etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående net efter stk. 1, at

være mindre end 100 mio. kr., udøver Energistyrelsen beføjelserne efter stk. 2 og 3, på vegne af

klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 16, stk. 4, i bekendtgørelse om systemansvarlig

virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. og § 12 i bekendtgørelse om anvendelse af

naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for gastransmissionskapacitet.

Efter gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse på etablering af

nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet.

Afgørelser efter gældende § 4, stk. 3, i lov om Energinet kan, for så vidt angår eltransmissionsnet,

påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og for så vidt angår

gastransmissionsnet efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning, jf. gældende § 22, stk.

1, i lov om Energinet. Det fremgår af gældende § 22, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinets

udbygningsplan efter § 4, stk. 2, i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, kan påklages af

enhver med en væsentlig interesse efter reglerne nævnt i stk. 1.

Efter gældende § 28, stk. 1, nr. 9, i lov om elforsyning skal Energinet udarbejde en plan for det

fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og

transmissionsforbindelser til andre net. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af

bestemmelsens stk. 3 fastsætte nærmere regler om indholdet og udførslen af bl.a. Energinets

planlægningsopgave.

Efter gældende § 12 i bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af

eltransmissionsnettet m.v. skal Energinet gennemføre en sammenhængende, helhedsorienteret

planlægning, der kan danne grundlag for en vurdering af de aktuelle og fremtidige markedsforhold,

forsyningssikkerhed, systemdrift, forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er nødvendige for en

fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet, samt vurdering

af behovet for ændringer, demonteringer og nyanlæg af elforsyningsnet over 100 kV og alle

udlandsforbindelser. Planlægningen udføres med en tidshorisont på mindst 10 år og kan belyse

alternative udviklingsforløb. Planlægningen udmøntes i én eller flere årlige planer, der indsendes til

Energistyrelsen. Hvert andet år udarbejder Energinet endvidere 10-årige netudviklingsplaner, der

indsendes til både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet. Energinet offentliggør planerne og stiller

dem til rådighed for brugerne af nettet.

Efter gældende § 13 i bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af

eltransmissionsnettet m.v. drøfter Energinet og Energistyrelsen hvert år det nærmere indhold af

planerne. Energistyrelsen kan stille krav om, at planerne skal indeholde eller belyse yderligere

emner, hvis dette er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af tilsynet med Energinets virksomhed.

Efter gældende § 16 i bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af

eltransmissionsnettet m.v. er Energinet ansvarlig for de nødvendige ændringer, demonteringer og

nyanlæg af transmissionsnettet i henhold til planlægningen, jf. bekendtgørelsens § 12.

Efter gældende § 12, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning skal et transmissionsselskab, som

Energinet, udarbejde planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan i medfør af bestemmelsens stk. 3 fastsætte nærmere regler om

gennemførelsen af stk. 1.

Efter gældende § 7 i bekendtgørelse om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det

fremtidige behov for gastransmissionskapacitet, skal transmissionsselskabet gennemføre en

sammenhængende, helhedsorientereret planlægning, der kan danne grundlag for en vurdering af de

aktuelle og fremtidige markedsforhold og forsyningssikkerheden samt vurdering af behovet for

etablering af nye transmissionsnet samt ændring og sløjfning af eksisterende transmissionsnet.

Planlægningen udføres med en tidshorisont på mindst ti år, og kan belyse alternative

udviklingsforløb. Planlægningen udmøntes i en eller flere årlige planer, der indsendes til

Energistyrelsen. Hvert andet år udarbejder transmissionsselskabet endvidere tiårige

netudviklingsplaner, der indsendes til både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet.

Transmissionsselskabet offentliggør planerne og stiller dem til rådighed for brugerne af nettet.

Efter gældende § 8 i bekendtgørelse om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det

fremtidige behov for gastransmissionskapacitet drøfter transmissionsselskabet og Energistyrelsen

hvert år det nærmere indhold af netudviklingsplanerne, der udarbejdes hvert andet år.

Energistyrelsen kan stille krav om, at planerne skal indeholde eller belyse yderligere emner, hvis

dette er nødvendigt at hensyn til varetagelsen af Energistyrelsens tilsyn med

transmissionsselskabets virksomhed.

Det bemærkes endelig, at Kapitel V i Kommissionens forordning (EU) 2017/459 af 16. marts 2017

om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer

indeholder bestemmelser om proces for indmeldelse af ønsker til ny kapacitet og behandlingen af

sådanne ønsker, som skal følges af Energinet.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for en styrket transparens i

Energinets net- og systemudvikling i forhold til, hvad gældende ret giver mulighed for. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at styrke planlægnings- og

investeringsgodkendelsesprocessen for Energinets anlægsprojekter og udvide

godkendelsesprocessen til også at omfatte projekter på et tidligere planlægningsstadie end ved det

endelige anlægsprojekt samt indmeldelser af projekter til EU eller i europæisk sammenhæng.

Lovforslaget udmønter stemmeaftalen af maj 2018. For så vidt angår sjette punkt i stemmeaftalen

om samfundsøkonomiske investeringer foreslås en ny planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces, hvorefter Energinet fortsat skal foretage investeringer baseret på

el- og gassystemets behov og herunder sikre, at der vælges den mest samfundsøkonomiske

udbygning af el- og gastransmissionssystemerne til tilfredsstillelse af behovet under hensynstagen

til en markedsbaseret risiko, som skal afspejle sig i investeringsbeslutningerne.

Det foreslås, at Energinet udarbejder en langsigtet udviklingsplan for eltransmissionsnettet og

gastransmissionssystemet. Den langsigtede udviklingsplan skal give et samlet overblik over den

planlagte netudbygning på kort sigt og det langsigtede behov for udviklingen af

eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet. Det foreslås, at der sker interessentinddragelse

som led i udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan for at sikre transparens, og at relevante

alternativer bliver belyst, herunder at der sker en tydeliggørelse af afvejningen mellem investeringer

i infrastruktur og markedsbaserede løsninger, så der vælges de mest optimale løsninger. Der

foreslås som led heri, at der sker en offentliggørelse af den endelige langsigtede udviklingsplan

samt at den indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren.

På baggrund af den langsigtede udviklingsplan foreslås, at Energinet indsender en samlet ansøgning

for de større projekter m.v., der skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det skal

give mulighed for en samlet vurdering af Energinets større investeringer således, at der vil være

mulighed for at foretage en politisk prioritering heraf. Derudover vil visse projekter skulle

godkendes på et tidligere stadie end under den nuværende regulering for at sikre en tidligere politisk

inddragelse.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal forelægger visse projekter for

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg inden disse kan godkendes af ministeren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den nye planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces vil sikre, at der sker en tydeligere og tidligere politisk inddragelse i

Energinets større investeringsbeslutninger, samt at klima-, energi- og forsyningsministeren

orienteres om de langsigtede udviklingsplaner og godkender større projekter m.v. Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet vurderer, at den nye proces vil sikre øget inddragelse og transparens om

Energinets netudvikling, og at øget målrettet inddragelse af interessenter tidligt i

udviklingsprocessen vil sikre, at alternativer bliver belyst, således at de mest optimale

samfundsøkonomiske løsninger realiseres. Samtidig er det hensigten, at transparens og involvering

handler om tydelighed omkring Energinets valgte løsninger og demonstration af, at Energinet

indarbejder hensyn til ønsker fra aktører.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer ikke, at der er behov for at lade den ny

planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces finde anvendelse for gasopstrømsrørledningsnet,

da der alene forventes så få og uregelmæssige projekter, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at

have en fast kadence for planlægning og en generel godkendelsespligt. Det foreslås derfor, at klima-

, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om planlægning og godkendelse for

udbygning af gasopstrømsrørledningsnet. Det forventes i den forbindelse, at den nuværende

planlægnings- og godkendelsesproces efter gældende § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet, overvejende

videreføres for gasopstrømsrørledningsnet. I den forbindelse bemærkes, at stemmeaftalen af maj

2018 blandt andet vedrører fremtidssikring af den økonomiske regulering af Energinet i forhold til

den hidtil gældende hvile-i-sig-selv regulering. Energinets opgaver i forbindelse med

gasopstrømsrørledningsnet er ikke omfattet af hvile-i-sig-selv reguleringen, og stemmeaftalen af

maj 2018 er ikke møntet herpå.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-9 og 16-20, samt bemærkningerne hertil.

3.3. Bestyrelsessammensætning i Energinet

3.3.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3, i lov om Energinet fastsætter, at bestyrelsen samlet skal

have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og

varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold. Bestyrelsesmedlemmerne skal være

uafhængige af kommercielle interesser i produktions- og handelsvirksomheder på el- og

gasområdet.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Det fremgår af stemmeaftalen af maj 2018, at Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en

mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny regulering skal stille stærkere krav til bestyrelsens

forretningsmæssige kompetencer.

På baggrund af stemmeaftalen af maj 2018 og Statens ejerskabspolitik foreslås en ændring af § 6,

stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet, således at bestyrelsen sammensættes således, at bestyrelsen

samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige måde, herunder

sikre, at Energinet varetager selskabets formål.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

3.4. Pligtmæssig digital kommunikation

3.4.1. Gældende ret

Lov om Energinet indeholder ikke generelle bestemmelser vedrørende pligtmæssig digital

kommunikation, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.

Det er efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger m.v. til myndighederne på papir, telefonisk

eller ved personligt fremmøde. Udgangspunktet er, at der er formfrihed ved henvendelse til

offentlige myndigheder. Det gælder dog kun i det omfang, der ikke gælder særlige formkrav el.

lign.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunikere digitalt med myndigheder,

skal dette være hjemlet i lov.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, der skal sikre

et mere enkelt og klart lovgrundlag, der er letforståelig, og som kan omsættes til sikre og

brugervenlige digitale løsninger. Som følge af den politiske aftale foreslås det i dette lovforslag, at

klima-, energi- og forsyningsministeren får en generel bemyndigelse til at fastsætte regler om

pligtmæssig digital kommunikation for forhold omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser

fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Ministeren vil herunder kunne

fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om obligatorisk anvendelse for visse

grupper af personer og virksomheder.

Med begrebet digital kommunikation menes i dette lovforslag forhold som er omfattet af lov om

Digital Post, hvoraf det fremgår af gældende § 1 i lov om Digital Post, at reglerne i loven finder

anvendelse på digital kommunikation i postløsningen Digital Post mellem offentlige afsendere og

fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen efter §§ 3 og 4.

Der findes allerede i dag en række hjemler til at stille krav om pligtmæssig digital kommunikation,

herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger i anden lovgivning inden for klima-,

energi- og forsyningsministerens ressortområde, f.eks. i lov om elforsyning og lov om

naturgasforsyning. Dette lovforslag lægger sig op af den fremgangsmåde, der er blevet fulgt i bl.a.

disse love med de fornødne tilpasninger, så bestemmelsen tilpasses lov om Energinet.

Med lovforslaget får klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om

pligtmæssig digital kommunikation om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af

bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Det betyder, at

der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt til at

kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte digitale systemer som

f.eks. selvbetjeningsløsninger m.v., ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberetning m.v.,

og at svaret fra myndigheden sendes digtalt.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, der er tillagt kompetencer efter lov om Energinet.

Det er i første omgang klima-, energi- og forsyningsministeren og Energistyrelsen, der i medfør af

bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. og

bekendtgørelse om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for

gastransmissionskapacitet har fået tillagt en række af klima-, energi- og forsyningsministerens

kompetencer efter lov om Energinet.

Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklagenævnet samt kommunikation til og fra

Forsyningstilsynet og Energinet.

Det er i første omgang hensigten at benytte bestemmelsen til at fastsætte regler om pligtmæssig

brug af e-mailkommunikation eller digitale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med Energinets

ansøgning i medfør af den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

Generelt gælder det for bemyndigelserne, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om, at en forespørgsel, ansøgning, klage m.v. fra virksomheder og

borgere til myndigheder, der ikke indgives digitalt, skal afvises, dog efter vejledning efter

forvaltningsloven.

Bemyndigelsen omfatter også klima-, energi- og forsyningsministerens svar på henvendelser m.v.

fra borgere og virksomheder. Det er her hensigten i videst muligt omfang at anvende borgernes og

virksomhedernes e-Boks til brug for meddelelser m.v. fra myndigheder, da der ikke findes et

centralt register over e-mailadresser. Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætte regler

for digital kommunikation fra ministeren.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil borgerne eller virksomhederne dog kunne ansøge m.v. på

anden vis. Dette gælder f.eks. ved særlige handicap, manglende digitale kompetencer,

visse socialt udsatte borgere, sprogvanskeligheder m.v., der gør at borgere og virksomheder ikke

kan ansøge digitalt. Der kan endvidere være tale om, at der meddeles en midlertidig fritagelse, hvis

en borger eller virksomhed f.eks. har mistet adgangsoplysninger til nem-id eller midlertidigt er uden

internetforbindelse. Det vil indgå i vurderingen, om der er meddelt undtagelse for digital

kommunikation af en anden offentlig myndighed for samme forhold.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, og bemærkningerne hertil.

3.5.

Gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede naturgasprodukter

3.5.1. Gældende ret

Enhver, i områder udlagt til naturgasforsyning efter lov om varmeforsyning, samt andre, der er

tilsluttet naturgasnettet, har ret til mod betaling at blive forsynet af et forsyningspligtigt selskab,

hvis de ikke har valgt en anden naturgasleverandør, jf. § 7, stk. 2 og § 26, i lov om

naturgasforsyning.

Forsyningspligtvirksomhed kan kun udøves efter en bevilling, jf. lovens § 24. Bevillingen meddeles

efter en udbudsrunde, jf. lovens § 27 til den naturgasleverandør, der tilbyder at levere til den laveste

pris, jf. lovens § 37 b, stk. 3, og som i øvrigt opfylder øvrige krav til bevillingshaveren i

udbudsmaterialet. Bevillingen gælder i en periode på op til fem år i et nærmere afgrænset

geografisk område, jf. lovens § 24, stk. 2. Den gældende bevillingsperiode udløber den 31. marts

2020, hvorefter der forventes en ny bevillingsperiode.

Den gældende bestemmelse i lovens § 37 b, stk. 3, medfører, at for naturgasselskaber, der har

opnået bevillig til forsyningspligtig virksomhed ved udbud, fastsættes prisen for

forsyningspligtproduktet til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for

transmission i Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder

fleksibilitetsomkostninger, omkostninger til transmission uden for Danmark og avance.

Prisen på forsyningspligtproduktet skal offentliggøres af selskabet og anmeldes til

Forsyningstilsynet efter regler fastsat af Forsyningstilsynet, jf. lovens § 37 b, stk. 4.

Forsyningstilsynet har i § 5, i bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014 om regler for anmeldelse af

priser og betingelser m.v. for naturgasforsyning fastsat, at virksomheder, der har opnået bevilling til

forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 27 i loven, skal anmelde salgspriser for ydelserne

senest samtidig med, at de træder i kraft.

Den gældende bestemmelse i lovens § 37 b, stk. 5, medfører at Forsyningstilsynet påser, at et

forsyningspligtselskab i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 58 som

fremsat, side 14, at ”Prisen kan i en periode være lavere end det ved udbuddet fastsatte maksimum

f.eks. af konkurrencemæssige grunde, for det efterfølgende at blive sat op. Men på intet tidspunkt

må det overstige det ved udbuddet fastsatte maksimum”.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 3, at en naturgasleverandør, hvis eksisterende bevilling til

forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelsen af et udbud, kan tilbyde sine hidtidige

forsyningspligtkunder at opretholde kundeforholdet. Den gældende bestemmelse i § 27, stk. 4,

medfører, at hvis naturgasleverandøren ønsker at opretholde kundeforholdet skal leverandøren

tilbyde et naturgasprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til og hvis pris ikke overstiger prisen på det

hidtidige forsyningspligtprodukt (herefter benævnt »det efterfølgende naturgasprodukt«).

Forbrugere, der ikke vælger andet, vil blive forsynet med dette produkt. Det efterfølgende

naturgasprodukt skal tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den efterfølgende

forsyningspligtbevilling, dog maksimalt i tre år. Det fremgår af bemærkningerne til § 27, stk. 4, i

loven, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, L 58 som fremsat, side 14, at ”Priserne forudsættes

beregnet ud fra de forsyningspriser og prisberegningsmetoder, der var gældende på bevillingens

ophørstidspunkt”.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene til det efterfølgende naturgasprodukt overholdes, jf.

lovens § 27, stk. 5. Naturgasleverandøren skal tilsvarende anmelde priser og betingelser for det

efterfølgende produkt til Forsyningstilsynet efter reglerne for forsyningspligtydelser, jf. § 5 i

bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014 om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for

naturgasforsyning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at sikre en række

grundlæggende forbrugerrettigheder i aftaleforholdet mellem forbrugere og naturgasleverandører,

herunder om varsling af pris- og vilkårsændringer, jf. lovens § 7a. Klima-, energi- og

forsyningsministeren har med hjemmel heri fastsat § 4, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december

2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas. Ifølge § 4, skal naturgasleverandører, der agter at

foretage væsentlige ændringer i kontraktbetingelserne til ugunst for kunden, give et forudgående

varsel på mindst tre måneder. Andre ændringer skal varsles senest én fakturaperiode efter

ændringens ikrafttræden. Kunder, der tilbydes det efterfølgende produkt, skal ikke varsles men skal

underrettes om valgmuligheder, inden bevillingen udløber, jf. § 27, stk. 3 og stk. 4, i lov om

naturgasforsyning.

Med lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for

myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet), blev der fastsat

ændrede regler for betaling i forbindelse med myndighedsbehandling bl.a. efter lov om

naturgasforsyning. Lovens § 44 fastsætter, at Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter

loven eller regler udstedt i medfør af loven skal betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet

fører tilsyn med efter loven. Ændringen medfører, at Forsyningstilsynets selv skal og har pligt til at

fastsætte regler for betaling og opkrævning af beløb til dækning af bl.a. tilsyn med

forsyningspligtprodukter og det efterfølgende naturgasprodukt.

Forsyningstilsynet har med hjemmel i § 44, stk. 3, senest udstedt bekendtgørelse nr. 1385 af 29.

november 2018 om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om

naturgasforsyning. Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at naturgasleverandører, der har opnået

bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter § 27 i lov om naturgasforsyning ud fra timeforbrug,

skal betale gebyr til dækning af Forsyningstilsynets tilsyn med priser og vilkår for det efterfølgende

naturgasprodukt, jf. lovens § 27, stk. 5, jf. stk. 4, og forsyningspligtprodukter jf. lovens § 37 b, stk.

4 og 5.

Det er efter gældende ret ikke muligt for naturgasleverandører med bevilling til forsyningspligt eller

leverandører af det efterfølgende naturgasprodukt at viderefakturere omkostninger ved betaling af

gebyrer til Forsyningstilsynet til de kunder, der modtager disse produkter, som det er muligt for

naturgasleverandørerne at gøre til kunder af andre naturgasprodukter.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De ændrede krav om Forsyningstilsynets pligt til at opkræve gebyrer for tilsynets drift og

opgavevaretagelse er ikke forudsat i reglerne om prissætning af forsyningspligtproduktet og det

efterfølgende naturgasprodukt. Det har ved indførelsen af gebyrordningen ved lov nr. 1399 af 5.

december 2017, ikke været hensigten, at disse omkostninger ikke skulle kunne indregnes i prisen

for disse naturgasprodukter.

Med lovforslaget lægges der op til, at de kunder, der modtager et forsyningspligtprodukt eller det

efterfølgende naturgasprodukt, skal kunne faktureres for de omkostninger, som

naturgasleverandørerne skal betale for Forsyningstilsynets tilsyn efter § 27, stk. 5 og § 37 b, stk. 4

og 5, i lov om naturgasforsyning.

Der lægges med lovforslaget op til, at naturgasleverandørernes omkostninger til gebyrbetaling skal

indgå som et særskilt element i prissætningen for forsyningspligtproduktet og det efterfølgende

naturgasprodukt. Det skyldes, at disse omkostninger kan variere fra år til år, og at der hermed sikres

gennemsigtighed om prissætningen for omkostningerne. Det er hensigten, at prissætningen ikke

skal overstige de reelle omkostninger til gebyrbetalingerne.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 1 og § 3, nr. 2, vil således medføre, at prisen for

forsyningspligtproduktet og det efterfølgende naturgasprodukt vil kunne omfatte

naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter

§ 27, stk. 4 og§ 37 b, stk. 4 og 5, i naturgasforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 3, vil medføre, at Forsyningstilsynet ved tilsyn

med forsyningspligtproduktet skal føre et tilsyn med, at prissætningen af omkostningerne til

gebyrbetaling ikke overstiger de reelle omkostninger afhold af selskaberne. Forsyningstilsynet vil

allerede efter den gældende § 27, stk. 5, i lov om naturgasforsyning kunne føre tilsyn med

prissætningen af omkostningerne til gebyrbetalingerne i det efterfølgende naturgasprodukt.

De gældende regler for anmeldelse af priser og betingelser i bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014

om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for naturgasforsyning, og de gældende regler

om varsling af ændrede kontraktbetingelser i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om

forbrugeraftaler om levering af naturgas, finder fortsat anvendelse. Det vil medføre, at

naturgasleverandører med bevilling til forsyningspligt og naturgasleverandører, der leverer det

efterfølgende produkt, kan anmelde og varsle en prisændring som følge af de i lovforslagets

foreslåede bestemmelser i §§ 3, nr. 1 og nr. 2, i løbet af en bevillingsperiode eller efter indgåelse af

kontrakt om det efterfølgende produkt. Det forventes, at der vil være tale om ændringer som ikke er

væsentlige. Naturgasleverandører, der ved lovens ikrafttræden har bevilling til forsyningspligt eller

er leverandører af det efterfølgende naturgasprodukt vil således kunne anmelde og varsle en

prisændring i overensstemmelse hermed.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten.

[Både lovforslagets del om økonomisk regulering og ny planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces medfører behov for en mindre tilførsel af ressourcer til

Forsyningstilsynet, idet lovforslaget medfører nye opgaver for Forsyningstilsynet. De nye opgaver

vedrører, at Forsyningstilsynet skal bidrage til at udvikle, implementere og administrere

indtægtsrammeregulering tilpasset transmissionsvirksomhed, systemansvarlig virksomhed og

transmissionsselskabet. [Det vurderes, at de nye opgaver samlet set vil kræve tre ekstra årsværk,

dog fra 2022 alene to ekstra årsværk, da et årsværk knyttet til den nuværende regulering af

Energinet, overgår til den nye regulering. Udover ekstra årsværk er der også behov for driftsmidler

til konsulentbistand i forbindelse med udvikling af elementer i den nye regulering af Energinet.

Disse vurderes at være omtrent 1,5 mio. kr. i 2020.]

Både lovforslagets del om økonomisk regulering og ny planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces medfører behov for en mindre tilførsel af ressourcer til

Energistyrelsen, idet lovforslaget medfører nye opgaver for Energistyrelsen, som dog vil blive holdt

inden for rammen af gældende § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning og gældende § 37 a, stk. 3, i lov

om naturgasforsyning. Den mindre tilførsel af ressourcer til Energistyrelsen vil være svarende til

samlet et årsværk. I det følgende vil der blive redegjort for, hvilke opgaver, der er tale om.

For så vidt angår lovforslagets del om den nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces vil

Energistyrelsen blive pålagt nye opgaver. Der vil være tale om nye opgaver, som vil blive

finansieret ved timeafregning efter gældende § 4 d, i lov om Energinet. Disse opgaver er behandling

af ansøgning fra Energinet efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet og

samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse dermed. Disse opgaver vil i al væsentlighed erstatte

opgaver efter den gældende godkendelsesproces efter gældende § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

Følgende nye opgaver efter lovforslaget vil blive finansieret inden for rammen af gældende § 51 b,

stk. 2, i lov om elforsyning eller gældende § 37 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning: gennemgang

af den langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om Energinet, bistand til

Forsyningstilsynet til vurderingen af projekter, som ikke kræver godkendelse efter den foreslåede §

4, stk. 3, i lov om Energinet og opgaver som følge af den øgede transparens og løbende

gennemgang af anlægsprojekter under udvikling. Endelig vil gennemgang og vurdering af den

foreslåede forretningsplan efter foreslåede § 71 a, i lov om elforsyning blive finansieret inden for

rammen af gældende § 51 b, stk. 2, i lov om elforsyning.

De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget. Særligt i forhold til princip 2 om

digital kommunikation foreslås det i lovforslaget, at der fastsættes regler om pligtmæssig digital

kommunikation i lov om Energinet. I forhold til princip 6 om anvendelse af eksisterende infrastruktur

er det lagt til grund for lovforslaget, at såfremt bemyndigelsen om anvendelse af et bestemt digitalt

system på et senere tidspunkt vil blive udnyttet, vil der blive lagt vægt på en prioritering af at anvende

eksisterende offentlig it-infrastruktur frem for udvikling af nye it-systemer, hvis dette er muligt.

Gældende § 44 b i lov om naturgasforsyning og gældende § 92 b i lov om elforsyning har krav om

digital kommunikation, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger. Lov om Energinet

har ikke tilsvarende krav derom. Der foreslås derfor med lovforslaget, at klima-, energi- og

forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation

om forhold, der er omfattet af lov om Energinet, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-

retsakter om forhold omfattet af loven og anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse

for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer og virksomheder.

Lovforslaget indeholder ikke krav om anvendelse af bestemte digitale systemer, herunder om digitale

selvbetjeningsløsninger, og der er på nuværende tidspunkt ikke behov for udvikling af eller ændringer

til eksisterende it-understøttelse. Det foreslås at fremtidssikre lovgivningen således, at der også gives

klima-, energi- og forsyningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af et

bestemt digitalt system i lov om Energinet.

Lovforslagets bemyndigelse vedrørende pligtmæssig digital kommunikation vil kunne udnyttes ved

forslaget om Energinets interessentinddragelse og Energistyrelsens høringer i forbindelse med den

nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces.

Lovforslagets del om digitalisering er således en gennemførelse af princip 2 for digitaliseringsklar

lovgivning.

De øvrige dele af lovforslaget medfører ingen implementeringsmæssige konsekvenser for staten.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for

kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Udgifterne forbundet med Forsyningstilsynets drift, herunder de øgede opgaver finansieres efter

bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om

elforsyning og bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov

om naturgasforsyning. Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret af de virksomheder, som der føres

tilsyn med. Energinets omkostninger i forbindelse dermed vil blive finansieret af brugerne over

Energinets tariffer i medfør af gældende § 73 a, stk. 1, i lov om elforsyning og gældende § 36 a, i

lov om naturgasforsyning. På elområdet er der en systemtarif og en transmissionstarif, mens der på

gas er en transmissionstarif og en nødforsyningstarif. Nødforsyningstariffen er dog ikke relevant i

denne sammenhæng.

Lovforslaget forventes at medføre et begrænset merforbrug for Energinet til at implementere og

administrere lovforslagets del om ny økonomisk regulering af Energinet. Merforbruget vurderes

særligt at være en engangsomkostning ved overgangen til en ny økonomisk regulering, herunder i

forbindelse med ændring af dataindberetning. Store dele af de data, der forventes at skulle

indberettes, opgøres allerede af Energinet, hvorfor der er tale om en begrænset meromkostning. Der

forventes et mindre merforbrug til at implementere og administrere indtægtsrammereguleringen,

herunder at systemansvarlig virksomhed forud for hver reguleringsperiode skal udarbejde en

forretningsplan. De foreslåede effektiviseringskrav i den nye indtægtsrammeregulering forventes

mere end at opveje det begrænsede merforbrug. Med hensyn til den nye planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces vurderes opgaverne i al væsentlighed at være af samme omfang, da

Energinet allerede i dag udarbejder lignende planer, ansøgninger m.v.

Det vurderes dermed, at lovforslaget alene vil medføre omstillingsmæssige og løbende

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, og der derfor ikke vil ske en yderligere

kvalificering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for Energinet. Der vil med den foreslåede

økonomiske regulering af Energinet indføres effektiviseringskrav, der på sigt forventes at opveje

det begrænsede merforbrug til at implementere og administrere reguleringen.

Der er tale om supplerende national lovgivning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/72/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF (herefter eldirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73 af 13. juli

2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF

(herefter benævnt gasdirektivet).

Det vurderes, at den foreslåede langsigtede udviklingsplan efter den foreslåede § 4, stk. 2, i lov om

Energinet, ikke er overimplementering. Hverken el- eller gasdirektivet indeholder et direkte krav

om, at en ejermæssigt adskilt transmissionssystemoperatør som Energinet skal lave en

netudviklingsplan. Det er alene forudsat, at transmissionssystemoperatører laver investeringsplaner,

idet en af bestemmelserne i direktiverne forpligter de regulerende myndigheder, i Danmark

Forsyningstilsynet, at overvåge transmissionssystemoperatørers investeringsplaner med henblik på

disse planers forenelighed med den 10-årige netudviklingsplan, som udarbejdes på EU-niveau. Der

stilles ingen krav til udformning af en ejermæssig adskilt transmissionssystemoperatørs

netudviklings- og investeringsplaner. Det bemærkes i øvrigt at formålet med at undgå

overimplementering er, at der ikke skal skabes byrder for virksomhederne og hæmme deres

konkurrenceevne til skade for vækst og arbejdspladser i Danmark. Med lovforslaget vil der være

tale om krav til Energinet i relation til systemansvarlig virksomhed, der ikke er konkurrenceudsat,

men har et samfundsmæssigt behov for planlægning.

Det bemærkes, at bekendtgørelsesændringerne om den langsigtede udviklingsplan efter den

foreslåede § 4, stk. 2, i lov om Energinet, i al væsentlighed ikke vil være ekstra bebyrdende for

Energinet, der allerede i dag udarbejder langsigtede netplaner på op til 20 år. Kravet om

udviklingsplaner for op til 20 år (i medfør af de kommende bekendtgørelser) vil ikke påvirke de

danske virksomheder, så de vil blive stillet dårligere i den internationale konkurrence.

Det bemærkes endvidere, at lovforslagets del om at naturgasleverandører med bevilling til

forsyningspligt og leverandører af det efterfølgende naturgasprodukt skal kunne medregne

omkostninger til gebyrer betalt for Forsyningstilsynets tilsyn med produkterne i prisen for disse

produkter, kun vurderes at medføre få og uvæsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Se nærmere afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering er det vurderet, at de fem principper om

agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante, da lovforslaget ikke regulerer forhold, der er af

betydning for eller til hinder for varetagelse af hensynet bag disse principper.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/72 af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF (herefter benævnt eldirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73 af

13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

2003/55/EF (herefter benævnt gasdirektivet).

I forhold til den foreslåede ændring af § 71 i lov om elforsyning er der tale om supplerende national

lovgivning til artikel 15, stk. 7. Det fremgår af artikel 15, stk. 7, at vilkår og betingelser, herunder

regler og tariffer, for transmissionssystemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester fastsættes

efter en metode, der er forenelig med artikel 37, stk. 6, på en ikke-diskriminerende måde, der

afspejler omkostningerne, og at de skal offentliggøres.

Det skal bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke må være i strid med forordning nr. 714/2009 af

13. juli 2009 om betingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling (elforordningen).

I forhold til den foreslåede § 37 d, i lov om naturgasforsyning er der tale om supplerende national

lovgivning til artikel 13, stk. 3. Efter artikel 13, stk. 3, skal vilkår og betingelser, herunder regler og

tariffer, for transmissionssystemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester fastsættes efter en

metode, der er forenelig med artikel 41, stk. 6, på en ikke-diskriminerende måde, der afspejler

omkostningerne, og de skal offentliggøres.

I forhold til den foreslåede ændring af § 4 i lov om Energinet indeholder hverken el- eller

gasdirektivet et direkte krav om, at en transmissionssystemoperatør, der er ejermæssigt adskilt fra

produktions- og handelsaktiviteter på el- og gasområdet, skal lave en netudviklingsplan, og der

stilles ingen nærmere krav til udformning af en ejermæssigt adskilt transmissionssystemoperatørs

netudviklings- og investeringsplaner. Direktiverne indeholder blot bestemmelser, hvorefter det er

forudsat, at alle transmissionssystemoperatører laver investeringsplaner. Nærmere bestemmer

direktiverne, at de regulerende myndigheder, i Danmark Forsyningstilsynet, skal overvåge

transmissionssystemoperatørers investeringsplaner med henblik på disse planers forenelighed med

den 10-årige netudviklingsplan, som hvert andet år udarbejdes på EU-niveau. Ved gennemførelse af

3. liberaliseringspakke for el- og gasdirektiverne blev der på baggrund heraf i bekendtgørelse om

systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet og i bekendtgørelse om

anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for

gastransmissionskapacitet tilføjet bestemmelser, hvorefter Energinet hvert andet år udarbejder en

10-årig netudviklingsplan, der overvåges og vurderes af Forsyningstilsynet.

Ved første udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 11, i lov om Energinet vil der

blive fastsat bestemmelser, hvorefter den langsigtede udviklingsplan udarbejdes hvert andet år med

en tidshorisont på op til 20 år. Det er hensigten, at der herudover ikke længere vil kræves en særskilt

10-årig netudviklingsplan. Forsyningstilsynets opgave efter direktiverne med at overvåge

Energinets investeringsplaner og vurdere deres forenelighed med de europæiske

netudviklingsplaner vil således skulle ske med afsæt i den langsigtede udviklingsplan. Heri ligger

der også, at det vil være et krav, at planen skal være udformet således, at Forsyningstilsynets kan

efterkomme sin forpligtelse efter direktiverne.

Implementeringen af Forsyningstilsynets forpligtelser efter direktiverne opretholdes dermed, dog

ændres vurderingsgrundlaget ved ændring af nationale krav til planlægningen. Selve

vurderingsgrundlaget er imidlertid ikke underlagt nærmere regulering i direktiverne, hvorfor det

vurderes, at der ikke vil være tale om overimplementering.

Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (herefter

benævnt VE-direktivet). Den gældende § 4 i lov om Energinet bidrager til gennemførelsen af VE-

direktivets artikel 16 vedrørende regler om adgang til og drift af nettene, og den foreslåede ændring

af bestemmelsen vil ligeledes udgøre en del af gennemførelsen af VE-direktivet på dette punkt.

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering er iagttaget, og der er ikke

tale om overimplementering i lovforslaget. Det vurderes ikke, at der er mulighed for, at EU-

regulering implementeres gennem alternativer til regulering, jf. princip 4. Princip 5 om at byrdefuld

EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles

ikrafttrædelsesdatoer, er ikke relevant, da der er tale om allerede implementerede direktiver.

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder statsstøtte. Der henvises i den forbindelse til

lovforslagets § 1, nr. 12, hvori det er vurderet, at der ikke er statsstøtteretlige elementer.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2019 til 10. december 2019 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet,

Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Billund Vand A/S, Biofos A/S,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,

Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bopa Law, Bornholms Energi og Forsyning (BOEF), Bygge-,

Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, CO-industri,

Copenhagen Merchants, Chevron Danmark, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger

(BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM),

Dansk Fjernvarme, Dansk Fjernvarme Geotermi, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk

Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk

Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation,

Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske

Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA,

DANVAK, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA Dansk Elektronik, Det

Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark,

Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU –

Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark,

Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, Eniig, , quinor, European Energy,

Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet,

Realkreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører

af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi,

Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer,

Green network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk

service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S,

Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU),

Intelligent Energi, Individuel energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S,

KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og

interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen,

Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns

Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Mærsk Drilling,

Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, Nature Energy,

NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus,

Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Reel Energi Oplysning

(REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rigsrevisionen, SE, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar

Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy,

Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, Tekniq, Teknologisk Institut,

TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle

Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove,

Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate

A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted,

Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

[1,5 mio. kr. i 2020, 3

årsværk ekstra i 2020 og

2021, dog 2 årsværk

ekstra fremadrettet fra

2022 pga. opgaver for

Forsyningstilsynet, som

gebyrfinansieres]

Ingen

Under 4 mio. kr.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Med lovforslaget fastsættes supplerende regler til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF om fælles

regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse

af direktiv 2003/54/EF og Europa-Parlamentets og Rådets

Er i strid med de fem

principper for erhvervsrettet

EU-regulering/går videre

end minimumskrav i EU-

reguleringen

direktiv 2009/73 af 13. juli 2009 om fælles regler for det

indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

2003/55/EF. Der fastsættes med lovforslaget bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet skal Energinet bl.a.

varetage opgaven som uafhængig systemoperatør.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

at opgaven som uafhængig

systemoperatørudgår fra bestemmelsen.

Bestemmelsen om Energinets varetagelse af opgaven som uafhængig systemoperatør blev indsat i

forbindelse med gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli

2009 om fælles regler for det indre markedet for elektricitet ved lov nr. 466 af 18. maj 2011.

Gennemførelse af direktivet medførte, at der i lov om elforsyning blev indsat bestemmelser, der

indebar, at Energinet skulle være ejermæssig adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. For

andre transmissionsvirksomheder end Energinet blev det samtidigt bestemt, at de enten skulle

opfylde kravene om ejermæssig adskillelse eller overdrage ansvaret for drift, vedligeholdelse og

udbygning af deres net til Energinet. Energinet ville i denne konstellation skulle agere som

uafhængig systemoperatør. Bestemmelsen om denne alternative option til ejermæssig adskillelse,

der var indeholdt i § 19 b i lov om elforsyning, blev ophævet ved lov nr. 662 af 8. juni 2017. Det er

således ikke længere aktuelt, at Energinet skal varetage opgaven som uafhængig systemoperatør,

hvorfor det foreslås, at § 2, stk. 2, 1. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet kan etablering af nye

transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for

udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed,

beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af

vedvarende energi, eller hvis projekter er nødvendig til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 4, stk. 1, 1, pkt.,

at stk. 6 ændres til stk. 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvori der foreslås indsat et nyt

stykke, hvorefter stk. 5-8, bliver stk. 6-9. Der er ikke nogen materiel ændring.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye

transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for

udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed,

beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af

vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis

et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. [I

særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.]

Udbygning efter stk. 1 skal forinden påbegyndelse være belyst i en plan, der samtidig skitserer det

fremtidige behov for transmissionskapacitet, jf. den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan efter den gældende § 4, stk. 3, bestemme, at udbygningen efter

stk. 1 kræver godkendelse af klima-, energi- og forsyningsministeren, og der kan efter den

gældende § 4, stk. 4, fastsættes vilkår for udbygningen, herunder om bortskaffelse eller sanering af

anlæg.

Vurderes omkostningerne til etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående net efter

stk. 1, at være mindre end 100 mio. kr., udøver Energistyrelsen beføjelserne efter stk. 2 og 3, på

vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. gældende § 16, stk. 4, i bekendtgørelse om

systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. og gældende § 12 i

bekendtgørelse om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for

gastransmissionskapacitet.

Kapitel V i Kommissionens forordning (EU) 2017/459 af 16. marts 2017 om fastsættelse af en

netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer indeholder endvidere

bestemmelser om proces for indmeldelse af ønsker til ny kapacitet og behandlingen af sådanne

ønsker, som skal følges af Energinet.

Der foreslås en ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

at etablering af nye

transmissionsnet og ændringer i bestående transmissionsnet forinden påbegyndelse skal være belyst

af Energinet i en langsigtet udviklingsplan, der samtidig skitserer det fremtidige behov for

transmissionskapacitet og løsningsmuligheder.

Den foreslåede ændring medfører, at Energinet vil skulle udarbejde en langsigtet udviklingsplan.

Den langsigtede udviklingsplan vil skulle give et samlet overblik over udviklingsbehovene for

eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet på kort og langt sigt samt planlagte og mulige

tiltag for at imødekomme disse behov, herunder både net- og markedsbaserede løsninger.

Detaljeringsgraden i den langsigtede udviklingsplan vil skulle tage hensyn til balance mellem en

dækkende beskrivelse af nettet og planens omfang, dog således at planen indeholder tilstrækkeligt

dokumentation til at vurdere netudviklingen for såvel interessenter som myndigheder. Den

langsigtede udviklingsplan skal være i et sprog og i en form, der er forståelig for offentligheden,

således at der skabes transparens om Energinets udviklingsplaner.

Den langsigtede udviklingsplan skal indeholde en beskrivelse af afvejningen mellem udbygning

eller omlægning af transmissionsnettet, driftsløsninger eller markedsbaserede løsninger samt

løsning ved eventuelle andre aktører. Dette skal sikre, at der er transparens i Energinets prioritering

af de løsninger, der understøtter en samfundsøkonomisk udvikling af el- og

gastransmissionssystemet. På denne baggrund skal den langsigtede udviklingsplan også redegøre

for strategisk tilgang til udviklingen af transmissionsnettet (både re- og nyinvesteringer) og

relevante alternative net- og markedsløsninger for identificerede behov samt vurderinger af andre

aktørers bidrag til løsninger. Energinet skal endvidere, i forbindelse med planlagte anlægsprojekter,

redegøre for det samfundsøkonomiske grundlag for til- og fravalget af løsninger i relation til

relevante alternative løsninger som f.eks. er fremkommet ved interessentinddragelsen.

Med hensyn til at den foreslåede § 4, stk. 2, om den langsigtede udviklingsplan vil finde anvendelse

på etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående transmissionsnet henvises der

herved til projekter, som omhandlet i § 4, stk. 1, i lov om Energinet. I forhold til ændringer i

bestående transmissionsnet gælder bestemmelsen dog alle ændringer uanset væsentlighed.

Med hensyn til begrebet påbegyndelse anvendes dette i bred forstand i den foreslåede § 4, stk. 2, og

omfatter ikke alene gennemførelsen af anlægsprojekter, men også iværksættelse af

planlægningsarbejdet forud for et muligt anlægsprojekt. I forhold til den langsigtede udviklingsplan

vil den dermed ikke alene skulle omhandle de anlægsprojekter, som planlægges påbegyndt inden

for en kortere tidshorisont, men også de projekter der er under analyse med hensyn til, om de på

længere sigt vil kunne løse de behov i energisystemerne, som er identificeret eller forventes.

I forhold til kravet om, at etablering af nye transmissionsnet og ændringer i bestående

transmissionsnet skal være belyst vil dette ikke indebære, at projekterne skal være udførligt

beskrevet, men at Energinet i den langsigtede udviklingsplan også vil kunne have beskrevet nogle

forventelige udviklinger, hvori projektet kan rummes.

Den foreslåede ændring skal sikre transparens om udviklingen af nettet, og at de berørte aktørers

behov og bidrag til løsninger tages i betragtning, hvorfor Energinet skal inddrage interessenter i

forbindelse med udarbejdelsen af langsigtede udviklingsplaner. Der henvises til § 4, stk. 2, 2. pkt.,

som tillige vil sikre ovenstående.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2.

pkt.,

at der i forbindelse med

udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan skal ske offentlig inddragelse.

Det bemærkes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. den foreslåede § 4, stk. 11, nr. 2.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 4, stk. 2,

3. pkt.,

at Energinet indsender

den langsigtede udviklingsplan til klima-, energi- og forsyningsministeren og offentliggør den.

Bestemmelsen vil medføre, at ministeren orienteres om planen, men ikke godkender denne.

Offentliggørelse af den langsigtede udviklingsplan skal sikre transparens. Der kan være

informationer af økonomisk eller kommerciel art, der ikke kan offentliggøres svarende til reglerne

om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen. Der skal dog i videst muligt omfang tilstræbes

åbenhed.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

at Energinet ansøger

klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af

indmeldelse af projekter til EU eller i anden europæisk sammenhæng, jf. dog stk. 11.

Den foreslåede ændring vil medvirke til at sikre, at Energinets investeringer er båret af den politisk

ønskede udvikling af sektoren, samt at investeringerne baseres på et samfundsøkonomisk grundlag

og på eltransmissionsnettets og gastransmissionssystemets udviklingsbehov.

Det bemærkes, at der i medfør af den foreslåede § 4, stk. 11, i lov om Energinet, vil blive fastsat

nærmere regler om, hvilke projekter eller indmeldelser til EU eller i europæiske sammenhænge,

som er omfattet af godkendelsespligten.

Ved klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering af om godkendelse skal meddeles, vil der

blive lagt vægt på, om projektet er i overensstemmelse med gældende § 4, stk. 1, i lov om

Energinet, om projektet er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg fra klima-, energi- og

forsyningsministeren efter gældende § 4, stk. 6, der bliver stk. 7, og om projektet gennemføres i

overensstemmelse med samfundsøkonomiske hensyn, jf. gældende § 1 i lov om elforsyning og

gældende § 1 i lov om naturgasforsyning.

Det følger af almindelig forvaltningsret, at såfremt der sker væsentlige ændringer af et projekt, som

klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt, vil Energinet skulle indsende fornyet

ansøgning om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet. Væsentlige

ændringer kan både være i relation til projektets omkostning og omfang eller ændret

behovsvurdering i forhold til § 4, stk. 1.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 21 i lov om Energinet kan

bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren. Det forventes, at ministeren i forbindelse med første

udmøntning af lovforslaget i medfør af § 21 delvist vil delegere sine beføjelser efter den foreslåede

§ 4, stk. 3, i lov om Energinet til Energistyrelsen for så vidt angår anlægsprojekter under 150 mio.

kr. Baggrunden for den forventede grænse på 150 mio. kr. er, at Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet har vurderet, at den gældende grænse for Energistyrelsens godkendelse på

100 mio. kr., bør hæves for at tage hensyn til prisudviklingen og dermed afgrænse projekter, som

godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren til større projekter af energipolitisk relevans.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 4, stk. 3,

2. pkt.,

at det ansøgte skal være

belyst i den langsigtede udviklingsplan, jf. stk. 2.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der ved vurdering af, om et projekt kan godkendes, vil

være fokus på de enkelte projekters betydning for den samlede systemudvikling, så

transmissionsnettene til stadighed kan forbinde forsyning og forbrug på den mest optimale måde.

Der vil derudover være fokus på, om projektet har regional betydning på tværs af landegrænser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 4, stk. 4,

at etablering af nye transmissionsnet og

ændringer i bestående transmissionsnet frem til 1. juni 2021 kan være belyst i en anden plan end

den i stk. 2 nævnte langsigtede udviklingsplan.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 4, er en overgangsbestemmelse, som vil skulle sikre, at der

vil kunne træffes afgørelse om godkendelse af projekter og indmeldelse af projekter til EU eller i

europæisk sammenhæng eller at ikkegodkendelsespligtige anlægsprojekter kan påbegyndes frem til

den første langsigtede udviklingsplan foreligger.

Det bemærkes, at der henvises til lovforslagets § 4 for så vidt angår øvrige overgangsbestemmelser.

Med anden plan end den i stk. 2 nævnte langsigtede udviklingsplan menes de planer og eventuelle

tillæg hertil, som Energinet udarbejder efter gældende den § 12 i bekendtgørelse om

systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. og efter gældende den § 7

i bekendtgørelse om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for

gastransmissionskapacitet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 4, stk. 5,

at klima-, energi- og forsyningsministeren i

forbindelse med godkendelse efter stk. 3 kan fastsætte vilkår, herunder om bortskaffelse eller

sanering af anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne fastsættes vilkår vedrørende indretningen

og driften af nettet, herunder om sløjfning og bortskaffelse af anlæg. Der vil således kunne

fastsættes vilkår om bl.a. sløjfning og bortskaffelse af det pågældende transmissionsanlæg, når det

er udtjent, og sløjfning og bortskaffelse af andre, nærmere angivne anlæg, der erstattes af det anlæg,

som projektet vedrører. Der foreslås derudover, at der kan fastsættes vilkår for godkendelsen,

herunder om orientering om status for det godkendte projekt, om indsendelse af oplysninger og om

analyse af alternative løsningsmuligheder.

Der henvises til afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger om den foreslåede planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces.

Til nr. 4

Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet, finder de gældende bestemmelser i lovens § 4,

stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige

ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet. De gældende bestemmelser om udbygning af

transmissionsnettene finder således også anvendelse på gasopstrømsrørledningsnet.

Efter gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om Energinet, kan etablering af nye transmissionsnet

og væsentlige ændringer i bestående net ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen,

herunder om udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn,

skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis

projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional

betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 4, stk. 9,

vil medføre, at § 4, stk. 1[, 1. og 2. pkt.,] finder tilsvarende

anvendelse på etablering af gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående

gasopstrømsrørledningsnet.

Den foreslåede § 4, stk. 9, vil sikre, at § 4, stk. 1, [1. og 2. pkt.] fortsat finder tilsvarende anvendelse

på etablering af gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående

gasopstrømsrørledningsnet.

Til nr. 5

Bestemmelsen er ny.

Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om Energinet, finder lovens § 4, stk. 1-4, tilsvarende

anvendelse ved etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående

gasopstrømsrørledningsnet. Den gældende planlægnings- og godkendelsesproces for udbygning af

transmissionsnettene i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet finder således også anvendelse på

gasopstrømsrørledningsnet.

Det følger af den foreslåede

§ 4, stk. 10,

i lov om Energinet, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om planlægning og godkendelse for udbygning af

gasopstrømsrørledningsnet efter stk. 9 og om klageadgang.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at gasopstrømsrørledningsnet ikke vil være omfattet af den

foreslåede nye planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces efter den foreslåede § 4, stk. 2 og

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om planlægning og

godkendelse for udbygning af gasopstrømsrørledningsnet.

Ved første udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 10, forventes det, at klima-,

energi- og forsyningsminister fastsætter planlægnings- og godkendelseskrav, der overvejende svarer

til de hidtil gældende regler i § 4, stk. 2 – 4, således at retstilstanden for gasopstrømsrørledningsnet

i vidt omfang opretholdes og alene ændres i det omfang dette er relevant for at sikre sammenhæng

til den nye planlægnings- og godkendelsesproces for transmissionsnet.

Der forventes fastsat regler om, at etablering af gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer

i bestående gasopstrømsrørledningsnet forinden påbegyndelse skal være belyst i en plan, der

samtidig skitserer det fremtidige behov for kapacitet.

Da udbygning af henholdsvis gasopstrømsrørledningsnet og transmissionsnet kan påvirke

hinandens net, forventes det ved første udmøntning af bemyndigelsen, at der fastsættes regler, som

sikrer en sammenhæng i planlægningen for gassystemerne.

I forhold til godkendelse af udbygning forventes ved første udmøntning af bemyndigelsen, at der

fastsættes regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at udbygningen efter

§ 4, stk. 1, kræver godkendelse af klima-, energi- og forsyningsministeren, og at der kan fastsættes

vilkår for udbygningen. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere kunne beslutte, at en

udbygning skal behandles sammen med ansøgning om godkendelse af udbygning af

gastransmissionssystemet.

Ved første udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 10, forventes der fastsat regler

om indhentelse af uafhængig ekstern bistand for Energinets regning til vurdering af Energinets

projekter.

Ved første udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 10, forventes det, at klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om meddelelse af vilkår for godkendelsen og at

afgørelser vedrørende godkendelse af projekter og over de dele af planlægningen, som ikke

udmøntes i en godkendelse, kan påklages.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at Energinet ikke på nuværende tidspunkt ejer og driver

gasopstrømsrørledningsnet, og at Energinet alene i ganske få tilfælde forventes at eje eller drive

gasopstrømsrørledningsnet. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt, at etablering af

gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående net omfattes af den nye

planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces efter den foreslåede § 4, stk. 2 og 3. Der er

således ikke tale om et omfang, som gør, at der bør fastsættes et generelt krav om løbende

udarbejdelse af langsigtede udviklingsplaner for disse.

Der henvises til afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger om den foreslåede planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces.

Til nr. 6

Bestemmelsen er ny.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 4, stk. 11,

i lov om Energinet, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og

godkendelse efter stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte de

nærmere regler om den foreslåede planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen

fastætter regler om, at Energinet vil skulle udarbejde den langsigtede udviklingsplan hvert andet år

med offentliggørelse og indsendelse til ministeren i juni måned, og at den første langsigtede

udviklingsplan skal foreligge i 2021. Det forventes videre, at der vil blive fastsat regler om, at den

langsigtede udviklingsplan skal give et samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt

og det langsigtede behov for udviklingen af eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet for

en 20-årig periode.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 11,

nr. 1,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren bl.a. fastsætter nærmere regler om forudsætninger for og indhold af den

langsigtede udviklingsplan.

I forhold til forudsætninger for den langsigtede udviklingsplan forventes det, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den

langsigtede udviklingsplan skal udarbejdes på grundlag af Energistyrelsens analyseforudsætninger,

som foreligger ved påbegyndelse af den aktuelle langsigtede udviklingsplan, evt. suppleret med

følsomhedsberegninger som følge af mellemliggende større ændringer i analyseforudsætninger eller

grundlaget herfor, herunder ændringer i produktion, forbrug og brændsels- eller elpriser. Energinet

skal på grundlag heraf identificere og dokumentere udviklingsbehovet i eltransmissionsnettet og

gastransmissionssystemet. Behovet beskrives som udgangspunkt i én samlet plan for

eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet.

I forhold til indholdet af den langsigtede udviklingsplan forventes det, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den

langsigtede udviklingsplan vil skulle beskrive de planlagte projekter m.v. og angive, hvilke af disse

projekter, der forventeligt på kort sigt vil blive ansøgt om godkendelse af på grundlag af planen.

Den langsigtede udviklingsplan vil skulle vedlægges en liste over samtlige projekter som Energinet

planlægger at gennemføre, og dermed også anlægsprojekter, som der ikke vil blive søgt om

godkendelse af efter den foreslåede § 4, stk. 3. Opstår der yderligere anlægsprojekter, som er belyst

som mulig udvikling i den langsigtede udviklingsplan, men ikke er listet heri, og som planlægges

gennemført inden en ny langsigtet udviklingsplan skal foreligge, forventes der ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastsat regler om, at Energinet skal orientere klima-, energi- og

forsyningsministeren og interessenterne om disse yderligere projekter.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen

fastsætter regler om, at Energinet vil kunne udarbejde et tillæg til den langsigtede udviklingsplan,

hvis der under planperioden opstår behov for påbegyndelse eller godkendelse af projekter, som ikke

er belyst i den langsigtede udviklingsplan, eller som har afledte effekter for den overordnede

udvikling af transmissionsnettet eller andre aktører. Dette vil sikre, at projekter, som ikke er belyst i

den langsigtede plan kan beskrives i et tillæg frem for at skulle afvente en ny langsigtet

udviklingsplan. Dette kan f.eks. være relevant i forhold til ikkebindende

efterspørgselstilkendegivelser modtaget efter Kommissionens forordning (EU) 2017/459 af 16.

marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i

gastransmissionssystemer.

Det bemærkes med hensyn til mulighederne for godkendelse af sådanne anlægsprojekter henvises

til bemærkningerne til første udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 11, nr. 4, om

indsendelse og behandling af ansøgninger om godkendelse hos henholdsvis klima-, energi- og

forsyningsministeren og Energistyrelsen.

Det bemærkes videre, at der i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget forventes foretaget

ændringer af de gældende bestemmelserne om planlægning i § 12 i bekendtgørelse om

systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. og efter gældende § 7 i

bekendtgørelse om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for

gastransmissionskapacitet. Det forventes således, at forpligtelsen til at udarbejde særskilte 10-årige

netudviklingsplaner for henholdsvis el- og gasområdet vil blive ophævet i medfør af den gældende

§ 28, stk. 3, i lov om elforsyning § 12, stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Det bemærkes, at

Forsyningstilsynets opgave efter bekendtgørelserne med at overvåge Energinets investeringsplaner

og vurdere deres forenelighed med de europæiske netudviklingsplaner således vil skulle ske med

afsæt i den langsigtede udviklingsplan.

Det bemærkes videre, at det er hensigten, at Energinet helt eller delvist vil få mulighed for at samle

planlægningen i den langsigtede udviklingsplan hvert andet år.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 11,

nr. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a.

fastsætter nærmere regler om offentlig inddragelse i forbindelse med den langsigtede

udviklingsplan.

Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes der i forhold til offentlig inddragelse fastsat

regler om interessentinddragelse og offentlig høring.

I forhold til interessentinddragelse forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved

første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet løbende vil skulle foretage

denne inddragelse under udarbejdelsen af den langsigtede udviklingsplan. Energinet vil skulle

involvere interessenter bredt, herunder producenter, distributionsselskaber og andre brugere af

infrastrukturen. Energistyrelsen vil skulle deltage som observatør på møder med interessenterne,

hvor også Forsyningstilsynet vil få mulighed for at deltage som observatør. Begge myndigheder vil

skulle modtage referater fra møderne med interessenter. Energinet vil skulle udarbejde forslag til en

proces for interessentinddragelsen, som vil skulle drøftes med Energistyrelsen. Endelig forventes

det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at Energistyrelsen vil kunne

stille krav til processen.

I forhold til offentlig høring forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet vil skulle sende et udkast til den

langsigtede udviklingsplan i offentlig høring. De modtagne høringssvar vil skulle offentliggøres og

indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren sammen med den langsigtede udviklingsplan.

Det forventes, at Energinet i den sammenhæng vil skulle gøre rede for de hensyn, der er taget i

forhold til de modtagne høringssvar.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen i

den foreslåede § 19 a, fastsætter regler om pligtmæssig digital kommunikation for så vidt angår

Energinets skriftlige interessentinddragelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 11,

nr. 3,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren bl.a. fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter og indmeldelser af

projekter til EU eller i europæisk sammenhæng, der kræver godkendelse efter den foreslåede § 4,

stk. 3.

Det forventes, at klima, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen i

den foreslåede § 4, stk. 11, nr. 3, fastsætter regler om, at Energinet efter § 4, stk. 3, skal ansøge om

godkendelse af følgende. For det første anlægsprojekter, der kan medføre tillæg til indtægtsrammen

og som har en væsentlig betydning for udbygning og omlægning af transmissionsnettet. For det

andet større modningsprojekter. For det tredje visse indmeldelser til EU og europæiske

sammenhænge. Den godkendelsespligt, som klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning forventes at fastsætte regler om, gennemgås nærmere i det følgende.

I forhold til første punkt om godkendelse af anlægsprojekter forventes godkendelsespligten at ville

omfatte projekter, der kan medføre tillæg til indtægtsrammen og som har en væsentlig betydning for

udbygning og omlægning af transmissionsnettet. Kravet til godkendelse forventes således at være

dobbeltleddet. For det første skal projekter kunne medføre tillæg til indtægtsrammen efter den

foreslåede bemyndigelse i § 71, stk. 4, nr. 3, i lov om elforsyning eller den foreslåede bemyndigelse

i § 37 d, stk. 4, nr. 2, i lov om naturgasforsyning. For det andet er det kun etablering af nye

transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net, som vurderes at have en væsentlig

betydning for nettet, som vil skulle godkendes. Hermed forventes det ikke at være alle projekter,

som kan medføre tillæg til indtægtsrammen, der vil skulle godkendes efter den foreslåede § 4, stk.

3. Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn efter gældende § 20 i lov om

Energinet fortsat vil omfatte disse projekter, og herunder omfatte om for projektet er i

overensstemmelse med § 4, stk. 1.

I forhold til andet punkt om større modningsprojekter forventes godkendelsespligten i forhold til

eltransmissionsnet at medføre, at Energinet vil skulle ansøge om godkendelse i de tilfælde, hvor

mulige løsninger på et konstateret behov kan medføre en betydelig udbygning af

transmissionsnettet. Dette kan være tilfældet ved nye handelsforbindelser, væsentlige

kapacitetsudvidelser af sådanne forbindelser, og hvor andre aktører eventuelt vil kunne bidrage med

en løsning. Godkendelseskravet forventes således alene at ville finde anvendelse på større projekter,

der har væsentlige elementer af funktionalitet eller kapacitet involveret, og vil endvidere blive

afgrænset til projekter med forventede anlægsomkostning på mindst 150 mio. kr.

Med hensyn til gastransmissionssystemet forventes andet punkt om modningsprojekter at medføre,

at Energinet skal ansøge om godkendelse til større modningsprojekter i de tilfælde, hvor der vil

være tale om væsentlige ændringer af gastransmissionssystemet. Godkendelseskravet forventes

således alene at ville finde anvendelse på væsentlige større projekter, og vil endvidere blive

afgrænset til projekter med forventede anlægsomkostning på mindst 150 mio. kr.

I forhold til modningsprojekter forventes det, at Energinet vil skulle ansøge om godkendelse til

gennemførelsen af analyser af mulige løsninger på et konstateret behov. Energinet forventes således

ikke at vil ikke kunne færdiggøre analysearbejdet og udpege et ønsket projekt til løsning af det

konstaterede behov uden ministergodkendelse, men vil dog kunne arbejde videre med projektet

under godkendelsesforløbet. Det bemærkes, at der ved klima-, energi- og forsyningsministerens

godkendelse af et modningsprojekt vil kunne fastsættes vilkår om analyse af alternative

løsningsmuligheder efter den foreslåede § 4, stk. 5. Det forventes videre, at der efter den foreslåede

§ 4, stk. 5, vil blive fastsat vilkår om, at Energinet skal orientere klima-, energi- og

forsyningsministeren om, hvilket af de mulige projekter Energinet ønsker at arbejde videre med

inden dette projekt overgår til nærmere planlægning.

Det bemærkes, at godkendelsen af modningsprojektet således ikke vil være en godkendelse af et

senere anlægsprojekt. Energinet skal ansøge om godkendelse af selve anlægsprojektet efter den

foreslåede § 4, stk. 3, når projektet er modnet og klar hertil.

I forhold til tredje punkt vil forventes godkendelsespligten at omfatte indmeldelse af projekter til

EU og i europæiske sammenhænge. Hermed menes projekter omfattet af EU-Kommissionens

Projekter af Fælleseuropæisk Interesse (kaldet PCI-projekter) og af konkrete projekter til

sammenslutningen af el- og gastransmissionsselskaber i Europa – ENTSO-E’s og ENTSO-G’s

langsigtede udviklingsplaner – Ten Year Network Development Plans (kaldet TYNDP).

I forhold til andet og tredje punkt bemærkes, at disse modningsprojekter og projekter, der indmeldes

i EU eller europæiske sammenhænge, ikke tidligere har været omfattet af den gældende § 4, stk. 3.

Ved at inddrage disse i det godkendelsespligtige område, sikres det, at der sker en tidlig politisk

stillingtagen til modningsprojekter, før der anvendes betydelige ressourcer på at videreudvikle og

konkretisere disse. Yderligere sikres det, at der er politisk stillingtagen og godkendelse af

Energinets indmelding til EU og i europæiske sammenhænge.

Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes det, at visse projekter og indmeldelser

vedrørende gastransmissionssystemet delvist undtages fra godkendelsespligten. Det forventes, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at projekter, som er omfattet af den

fastsatte proces for ny kapacitet i kapitel V i efter Kommissionens forordning (EU) 2017/459 af 16.

marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i

gastransmissionssystemer delvist er undtaget fra godkendelsespligten. Et projekt undtages fra

godkendelsespligten efter den foreslåede § 4, stk. 3, i den projektperiode, for hvilken den i

forordningen fastlagte proces finder anvendelse, hvis projektet er en følge af en ikkebindende

efterspørgselstilkendegivelse efter forordningen. Det vil sige, at fra den ikkebindende

efterspørgselstilkendegivelse modtages, til det enten vurderes, at et projekt for ny kapacitet ikke bør

igangsættes, godkendelse afvises efter forordningen, eller bindende årskapacitetsauktion vedrørende

projektet om ny kapacitet afholdes. Det eventuelt efterfølgende anlægsprojekt forventes derimod at

være omfattet af godkendelsespligten efter den foreslåede § 4, stk. 3. Baggrunden for dette er, at

forordningen fastlægger en proces for indmeldelse af ønsker for ny kapacitet og behandlingen af

sådanne ønsker, som bl.a. omfatter behovsvurdering, offentlig inddragelse og

myndighedsgodkendelse.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning

fastsætter regler om en opsamlingsbestemmelse, således at det sikres, at alle anlægsprojekter, som

forudsætter ekspropriation, fortsat godkendes. Baggrunden for, at disse projekter skal godkendes er,

at der ved godkendelsen foretages en behovsvurdering, som anvendes i forbindelse med

projekternes senere realisering. Godkendelsen indeholder derfor en række vurderinger, som giver

det fornødne retlige grundlag til, at eksempelvis ekspropriationsforretninger vil kunne fremmes

efter de relevante bestemmelser herfor.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning fastsætter regler

om, at ministeren i helt særlige tilfælde kan bestemme, at et konkret projekt skal godkendes efter

den foreslåede § 4, stk. 3. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved større reinvesteringer, som ikke

kan medføre tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 3, i lov om elforsyning

eller den foreslåede bemyndigelse i § 37 d, stk. 4, nr. 2, i lov om naturgasforsyning.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 11,

nr. 4,

i lov om Energinet, at klima-, energi- og

forsyningsministeren bl.a. fastsætter nærmere regler om, at ansøgning om godkendelse efter stk. 3

skal ske samlet for en angiven periode og undtagelser hertil, herunder om mulighed for løbende

ansøgninger, samt om nærmere krav til ansøgningens indhold og dokumentation derfor.

I forhold til begrebet samlet for en angiven periode og undtagelser hertil forventes det, at klima-,

energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at

Energinet en gang årligt samlet kan ansøge om godkendelse, når det er klima-, energi- og

forsyningsministeren, der skal godkende. Der vil skulle indsendes selvstændige ansøgninger for

henholdsvis el- og gasområdet, og disse kan ligge på forskellige tidspunkter af året. Der forventes

videre fastsat regler om, at Energinet i særlige tilfælde kan ansøge om enkelte projekter uden for

den samlede årlige ansøgning, hvis der opstår uopsætteligt behov for klima-, energi- og

forsyningsministerens godkendelse. Formålet hermed er at undgå, at nødvendige projekter

forsinkes, fordi behovet for eller løsningen på et identificeret behov først foreligger i løbet af den

etårige ansøgningsperiode. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved hastende

tredjepartshenvendelser eller ved pålæg efter § 4, stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren

beslutter, om der kan meddeles godkendelse eller om Energinet skal afvente udløb af den etårige

ansøgningsperiode.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen

fastsætter regler om, at Energinet løbende kan ansøge om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk.

3, såfremt Energistyrelsen er godkendelsesmyndighed.

I forhold til nærmere krav til ansøgningens indhold og dokumentation forventes det derfor, at

klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler

om krav til Energinets dokumentation i ansøgningen, herunder om anvendelse af

analyseforudsætninger evt. suppleret med følsomhedsberegninger, og om at ansøgningen skal være

af en sådan karakter og omfang, at der kan ske en fyldestgørende vurdering af ansøgningen på

baggrund af de kriterier, der efter loven skal lægges vægt på ved godkendelsen. Detaljeringsgraden

af den krævede dokumentation vil være afhænge af projektets udviklingstrin, hvor der vil blive

stillet større krav til detaljeringsgraden for anlægsprojekter end modningsprojekter.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen

fastsætter regler om, at ansøgningen udførligt skal beskrive, samt dokumentere behovet for

projekterne samt deres løsningsalternativer og økonomi. Det forventes, at der i helt særlige tilfælde

vil være mulighed for at ansøge til klima-, energi- og forsyningsministeren, selvom projektet i

ansøgningen ikke fuldt ud men i al væsentlighed opfylder kravene til beskrivelse og dokumentation.

Energinet vil i disse tilfælde kunne få en betinget godkendelse, dvs. at ansøgningen godkendes ud

fra nærmere angivne forudsætninger og på nærmere vilkår. Det bemærkes, at der herunder kan

fastsættes vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 5, om, at Energinet efterfølgende skal indsende

nærmere oplysninger. Opfylder projektet ikke forudsætningerne, eller efterleves vilkårene ikke,

kræver projektet fornyet godkendelse.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen

fastsætter regler om, at Energinet i forbindelse med større investeringer vil skulle afdække

muligheden for, at den reelle risiko indgår i de samfundsøkonomiske business cases, eksempelvis i

form af alternativ diskonteringsrente. Dette skal sikre, at markedsrisikoen ved Energinets

investeringer afspejler sig i investeringsbeslutningerne.

Det bemærkes, at der ved klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af investeringer af

handelsforbindelser forventes at ville blive fastsat vilkår efter den foreslåede § 4, stk. 5, om, at

Energinet årligt skal indsende oplysninger om realiserede flaskehalsindtægter til Forsyningstilsynet.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen

fastsætter regler om, at ministeren for investeringer i handelsforbindelser vil kunne stille krav om

øget dokumentation for estimater af flaskehalsindtægter, hvis det viser sig, at der er væsentlige og

gentagne afvigelser i forhold til tidligere estimater af flaskehalsindtægterne for godkendte

handelsforbindelser.

Det bemærkes, at Energistyrelsen løbende vil have en dialog med Energinet og have gennemgået

foreløbige oplysninger om projekterne forud for Energinets indsendelse af ansøgningen til klima-,

energi- og forsyningsministeren om godkendelsen efter den foreslåede § 4, stk. 3 og ansøgning om

tillæg til Forsyningstilsynet efter den foreslåede § 71, stk. 4, i lov om elforsyning eller den

foreslåede § 37 d, stk. 4, i lov om naturgasforsyning.

Det bemærkes videre, at klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse af anlægsprojekter

efter ikrafttræden af den nye økonomiske regulering først meddeles, når Forsyningstilsynet har

truffet afgørelse om tillæg til indtægtsrammen.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 11,

nr. 5,

at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a.

fastsætter nærmere regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af

projekter, der ansøges om godkendelse af efter § 4, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 11, nr. 5. vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om indhentelse af uafhængig ekstern bistand til

vurdering af Energinets ansøgning, herunder af om økonomi og behovsvurderinger er

fyldestgørende og korrekte.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen

fastsætter regler om, at Energistyrelsen i forbindelse med behandling af ansøgninger om etablering

af nye handelsforbindelser og andre store investeringer kan indhente ekstern bistand til vurdering af

projektet og dets business case. Dette kan f.eks. være relevant i forbindelse med såvel tekniske som

økonomiske elementer i ansøgningen, herunder beregning af flaskehalsindtægterne ved nye

handelsforbindelser.

Det bemærkes, at det efter den foreslåede § 4 d, stk. 1, nr. 3, vil være Energinet, som afholder

omkostningerne til den eksterne bistand.

Der henvises til afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger om den foreslåede planlægnings. Og

investeringsgodkendelsesproces.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 4 d, stk. 1, nr. 1, i lov om Energinet, skal Energinet betale

omkostningerne til myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan efter § 4, stk. 2. Ifølge

den gældende § 4, stk. 8, finder § 4, stk. 2 tilsvarende anvendelse for gasopstrømsrørledningsnet.

Det foreslås, at der i

§ 4 d, stk. 1, nr. 1,

efter ”§ 4, stk. 2 indsættes ”eller regler udstedt i medfør af §

4, stk. 10”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 4, stk. 10, hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om planlægning og godkendelse for udbygning af

gasopstrømsrørledningsnet.

Reglerne om planlægning og godkendelse af gasopstrømsrørledningsnet foreslås derved fastsat i

bekendtgørelse fremfor som efter gældende ret at være omfattet af § 4, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet. Med henblik på at videreføre gældende ret, hvorefter Energinet betaler for

myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan også i forbindelse med

gasopstrømsrørledningsnet, er der derfor behov for, at der tilføjes en henvisning i § 4 d, stk. 1, nr. 1,

til de regler for planlægning og godkendelse af gasopstrømsrørledningsnet, som fastsættes ved

bekendtgørelse.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 4 d, stk. 1, nr. 2, i lov om Energinet, skal Energinet betale

omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med godkendelse af udbygning af

transmissionsnet efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed. Ifølge den gældende § 4, stk. 8, finder § 4, stk. 2

tilsvarende anvendelse for gasopstrømsrørledningsnet.

Det foreslås, at der i

§ 4 d, stk. 1, nr. 2,

efter ”hermed” indsættes ”eller regler udstedt i medfør af §

4, stk. 10”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 4, stk. 10, hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om planlægning og godkendelse for udbygning af

gasopstrømsrørledningsnet.

Reglerne om planlægning og godkendelse af gasopstrømsrørledningsnet foreslås derved fastsat i

bekendtgørelse fremfor som efter gældende ret at være omfattet af § 4, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet. Med henblik på at videreføre gældende ret, hvorefter Energinet betaler for

myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan også i forbindelse med

gasopstrømsrørledningsnet, er der derfor behov for, at der tilføjes en henvisning i § 4 d, stk. 1, nr. 2,

til de regler for planlægning og godkendelse af gasopstrømsrørledningsnet, som fastsættes ved

bekendtgørelse.

Til nr. 9.

Bestemmelsen er ny.

Det følger af den foreslåede

§ 4 d, stk. 1, nr. 3,

at Energinet skal betale omkostninger til eventuel

indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter regler udstedt i medfør af § 4, stk. 11, nr. 5, til brug

for vurdering af projekter, der ansøges om godkendelse af efter § 4, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 d, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at Energinet vil skulle afholde

omkostninger til indhentelse af ekstern bistand i de tilfælde, hvor sådan bistand efter regler fastsat i

medfør af den foreslåede § 4, stk. 11, nr. 5, indhentes i forbindelse med behandling af Energinets

ansøgninger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3.

Til nr. 10

Bestemmelsen er ny.

Det følger af den foreslåede

§ 4 e, stk. 1,

at godkendelse efter § 4, stk. 3 meddeles efter at sagen har

været forelagt et af Folketinget nedsat udvalg, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at godkendelser efter den foreslåede § 4, stk. 3, skal

forelægges for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg forud for endelig afgørelse.

Godkendelser efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan være af stor politisk betydning og kan have store

økonomiske konsekvenser for udviklingen af energiforsyningen og for forbrugerne, hvorfor det

foreslås, at Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget inddrages i relation til store projekter, som vil

blive nærmere afgrænset ved udmøntning af bemyndigelsen efter det foreslåede stk. 3.

Det bemærkes, at forelæggelserne for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg vedr.

Energinets ansøgninger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, kan indeholde fortrolige

oplysninger, som udvalgets medlemmer ikke uberettiget må videregive. Folketingets medlemmer er

således omfattet af straffelovens § 152, hvorefter det er strafbart for den, som virker eller har virket

i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som

den pågældende har fået kendskab til i forbindelse med hvervet.

Efter straffelovens § 152, stk. 3, er en oplysning fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig

bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at

varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Straffeloven indeholder ikke en

nærmere angivelse af, hvilke offentlige eller private interesser, der kan medføre, at en oplysning må

anses for at være fortrolig, hvorfor den nærmere afgræsning i væsentlig grad beror på normer uden

for straffeloven. Blandt disse normer er forvaltningslovens § 27, hvor der er foretaget en opregning

af de fleste af de hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og

dermed undergivet tavshedspligt.

I forhold til oplysninger angående Energinets ansøgninger om godkendelse efter den foreslåede § 4,

stk. 3, kan det særligt være hensyn til at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., som det er af væsentlig økonomisk

betydning for en virksomhed ikke videregives, eller hensyn til det offentliges økonomiske

interesser, som kan medføre, at oplysninger må anses for at være fortrolige.

Det følger af den foreslåede § 4 e,

stk. 2,

at kan udvalget ikke tilslutte sig en godkendelse, som

nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og forsyningsministeren om begrundelsen herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren er forpligtet til

at høre Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om en ansøgning om godkendelse efter den

foreslåede § 4, stk. 3, men at ministeren ikke forpligtet til at følge udvalgets indstilling.

Det følger af den foreslåede § 4 e,

stk. 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler om hvilke projekter, som er omfattet af stk. 1.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning vil fastsætte regler

om, at udbygning i relation til handelsforbindelser og andre anlægsprojekter med forventede

anlægsomkostninger på mindst 1 mia. kr., vil være omfattet af stk. 1, og derved skal forelægges

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget forud for ministerens godkendelse.

Der henvises til afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger om den foreslåede planlægnings- og

investeringsgodkendelsesproces.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3, i lov om Energinet, skal Energinets bestyrelse samlet

have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og

varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

at bestyrelsen

sammensættes således, at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet

på den bedst mulige måde, herunder sikre, at Energinet varetager selskabets formål.

Den foreslåede ændring er en gennemførelse af stemmeaftalen af maj 2018, hvoraf det fremgår, at

Energinets regulering fremadrettet skal baseres på en mere forretningsmæssig tilgang, hvorfor en ny

regulering kan stille stærkere krav til bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer.

Med den foreslåede bestemmelse skabes der bedre rammer for løbende at tilpasse

bestyrelsessammensætningen til udviklingen af selskabet.

Der henvises til afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger, som vil give et overblik over den

foreslåede ændring af bestyrelsens sammensætning.

Til nr. 12

Bestemmelsen er ny.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 12, stk. 3,

i lov om Energinet, at Energinet

skal føre selvstændige regnskaber for a) aktiviteter i forbindelse med de i § 14, stk. 1, nævnte lån,

og b) for øvrige transaktioner mellem Energinet og dennes helejede datterselskaber.

Den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, er en konsekvens af, at Energinet har gennemgået en

organisationsændring. En organisationsændring af Energinet kræver ikke lovændringer, da § 2, stk.

3, giver mulighed for, at Energinet kan strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt.

Organisationsændring kræver en tydeliggørelse af, at de forskellige aktiviteter i den foreslåede § 12,

stk. 3, a) og b), holdes adskilt, for at sikre, at det ikke er i strid med de statsstøtteretlige regler.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der ikke direkte eller indirekte ydes statsstøtte

til datterselskaberne i strid med statsstøtteretten. Det er vurderet, at Energinets moderselskabs

aktiviteter ikke udgør økonomiske aktiviteter i statsstøtteretlig forstand. Derimod har visse af

datterselskaberne fået overdraget aktiviteter af økonomiske karakter, hvorfor det skal sikres, at

datterselskaber ikke får adgang til statsmidler gennem Energinets moderselskab. Dette er

baggrunden for den foreslåede § 12, stk. 3.

De statslige udlån i medfør af § 14 medfører ikke, at Energinet bliver modtager af statsstøtte, så

længe det sikres, at långivningen til datterselskaberne sker på markedsbaserede vilkår i

overensstemmelse med § 46, stk. 1, i lov om elforsyning og § 28 c, i lov om naturgasforsyning. Dog

vil nogle af de pengestrømme, som der foreslås i den økonomiske regulering i den foreslåede § 71, i

lov om elforsyning og § 37 d, i lov om naturgasforsyning, medføre behov for at sikre, at statslige

genudlån til Energinet ikke direkte eller indirekte indebærer, at der ydes en statsstøtteretlig fordel

for datterselskaber. Det drejer sig eksempelvis om den situation, hvor Energinet dækker et fradrag

ved et af sine datterselskaber som følge af den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6, i lov om elforsyning

eller § 37 d, stk. 4, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, hvor det foreslås, at der kan ske

beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen.

Det foreslås derfor en regnskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteter i forbindelse med de i § 14,

stk. 1, i lov om Energinet nævnte lån og gevinster og for øvrige aktiviteter i forbindelse med

Energinet og dennes helejede datterselskaber.

Som følge af den foreslåede ændring vil gældende stk. 3 herefter blive stk. 4.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om Energinet, kan klima-, energi-, og

forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om regnskabsføring efter stk. 1 og 2.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 12, stk. 3, som bliver stk. 4,

at klima-,

energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring efter § 12 stk. 1-

3. Forslaget er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stykke 3, i § 12. Med den foreslåede

ændring af stk. 3, som bliver stk. 4, vil det derved også være muligt at fastsætte nærmere regler om

regnskabsføring efter det nye stykke 3 i § 12.

Formålet med den foreslåede ændring er at fremtidssikre lovgivningen, således at der er mulighed

for at kunne fastsætte nærmere regler, på trods af, at der for nuværende ikke er nogle planer om at

gøre det.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet, kan Energinets overskud,

ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrelaterede

aktiviteter, tilbageføres til de respektive forbrugere som dividende eller anvendes til konsolidering.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

at der henvises til § 12,

stk. 3. Denne ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 12. På baggrund af den

foreslåede ændring er det således tillige nødvendigt, at der henvises til § 12, stk. 3, i § 13, stk. 1.

Med den foreslåede ændring vil overskud efter den foreslåede § 12, stk. 3, tillige kunne tilbageføres

til de respektive forbrugere som dividende eller anvendes til konsolidering.

Der er ikke tiltænkt øvrige ændringer af retstilstanden af gældende § 13, stk. 1, i lov om Energinet.

Til nr. 15

Den gældende overskrift til kapitel 7 er ”Offentlighed”.

Det følger af den foreslåede ændring af

overskriften

til kapitel 7, at den ændres til: ”Offentlighed og

digitalisering”.

Med den foreslåede ændring får klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at

fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation om forhold, der er omfattet af lov om

Energinet, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven og

anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse

grupper af personer og virksomheder. Derfor foreslås, at overskriften til kapitel 7 ændres, så kapitlet

også kan rumme disse krav.

Til nr. 16

Der er i gældende lov om Energinet ingen generelle bestemmelser om digital kommunikation. Der

er efter gældende ret således mulighed for, at Energinet kan indgive ansøgning m.v. til klima-,

energi- og forsyningsministeren i medfør af gældende § 4 på papir, telefonisk eller ved personligt

fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.

Bestemmelsen er ny.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 19 a, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om Energinet, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, der er

omfattet af lov om Energinet, bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold

omfattet af loven, skal ske digitalt.

Dette betyder, at der ved bekendtgørelse skal kunne fastsættes regler om, at Energinet har pligt til at

kommunikere digitalt med de ansvarlige myndigheder om forhold, der er omfattet af den

lovgivning, der er knyttet til lov om Energinet.

Bemyndigelsen indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvordan den

digitale kommunikation skal foregå.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, der er tillagt kompetencen efter lov om Energinet,

efter EU-retsakter eller efter regler udstedt i medfør heraf. Det er i første omgang klima-, energi- og

forsyningsministeren eller Energistyrelsen, da det forventes, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil delegere sine beføjelser til godkendelse i medfør af den foreslåede § 4, stk.

3, til Energistyrelsen, såfremt der er tale om projekter under 150 mio. kr., jf. nærmere

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Endvidere omfattes kommunikationen til og fra Energiklagenævnet. Endvidere omfattes

kommunikation til og fra Forsyningstilsynet og Energinet.

Det forventes, at bemyndigelse vedrørende pligtmæssig digital kommunikation i første omgang vil

blive udmøntet ved forslaget om Energinets interessentinddragelse ved den foreslåede § 4, stk. 2, i

om den langsigtede udviklingsplan.

Det følger af det foreslåede § 19 a, stk. 1,

2. pkt.,

at ministeren kan fastsætte regler om anvendelsen

af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af

personer og virksomheder.

Fastsættelse af regler om brug af bestemte digitale systemer kan bl.a. være krav om anvendelse af

selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende i eksempelvis

ansøgningssager. Der er på nuværende tidspunkt ikke behov for udvikling af eller ændringer til

eksisterende it-understøttelse. Men det foreslås at fremtidssikre lovgivningen således, at der også

gives klima-, energi- og forsyningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse

af et bestemt digitalt system i lov om Energinet. Såfremt denne bemyndigelse på et senere tidspunkt

vil blive udnyttet, vil der blive lagt vægt på en prioritering af at anvende eksisterende offentlig it-

infrastruktur frem for udvikling af nye it-systemer, hvis dette er muligt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler, der fritager visse grupper af personer og virksomheder fra kravet om pligtmæssig

digital kommunikation, herunder om brugen af selvbetjeningsløsninger. Denne fritagelse kan blive

relevant i forhold til klageadgangen efter § 22 i lov om Energinet.

Det bemærkes, at en fritagelse fra tilslutning til Digital Post fra offentlige afsendere adskiller sig fra

fritagelse fra en konkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital Post giver ikke adgang

til en generel fritagelse fra digitale selvhjælpsløsninger. Fritagelse fra brug af en digital

selvhjælpsløsning er en konkret forvaltningsafgørelse i det enkelte tilfælde.

Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete tilfælde vurderer, at der foreligger særlige

forhold, der medfører, at visse borgere eller virksomheder ikke kan anvende den digitale

selvhjælpsløsning, skal myndigheden anvise, hvordan borgere eller virksomheder i stedet skal

indgive en klage mv. Særlige forhold kan for eksempel være særlige handicap, manglende digitale

kompetencer, visse socialt udsatte borgere, sprogvanskeligheder m.v., der medfører, at borgere og

virksomheder ikke kan ansøge digitalt.

Der kan endvidere være tale om, at der meddeles en midlertidig fritagelse, hvis en borger eller en

virksomhed f.eks. har mistet adgangsoplysninger til nem-id eller midlertidigt er uden

internetforbindelse. Det vil indgå i vurderingen, om der er meddelt undtagelse for digital

kommunikation af en anden offentlig myndighed for samme forhold. I de tilfælde, hvor der f.eks.

stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det vurderes at være i strid med EU-

retten, vil udenlandske virksomheder og borgere blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de

danske myndigheder.

Det følger af det foreslåede § 19 a,

stk. 2,

at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for myndigheden. Meddelelsen anses for at være tilgængelig for myndighed

fra det tidspunkt, hvor myndigheden har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af

meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår myndigheden gør sig bekendt med

indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden

kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i

modtagelsessystemet eller i datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24:00,

anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning m.v., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis 23:59 den 30. november,

er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i

myndigheden og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal

arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en ansøgning

m.v., er kommet frem. Hvorvidt fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de gældende

forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister fastsat i eller i medfør af særlovgivningen,

herunder efter Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister. I de tilfælde, hvor

myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må

der kunne fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel dato som et præcist klokkeslet for, hvornår

anmeldelsen skal være indgivet for at være kommet frem rettidigt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med

myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet

frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige

oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme afsender til skade, at en

ansøgning mv. modtages efter fristens udløb, hvis det skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En sådan bestemmelse vil bl.a. være relevant i forhold til ansøgningsfrister og forældelse m.v. Der

bør fra myndighedens side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister en rimelig tid, hvis it-

problemerne opstår tæt på fristen for indgivelse af en meddelelse.

Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at ansøgning m.v., der indgives til

en forkert myndighed, henvises til rette myndighed, jf. forvaltningslovens regler herom.

Der henvises til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, i lov om Energinet kan afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5 for så vidt angår eltransmissionsnet,

påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt

angår gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 22, stk. 1,

at ”§ 4, stk. 3-5” ændres til ”§

4, stk. 3 og stk. 4-6”. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslaget § 1, nr. 3, hvorved

der bl.a. tilføjes et nyt stk. i § 4 således at de efterfølgende stk. rykkes. Der foretages ikke en

indholdsmæssig ændring af bestemmelsen i § 22, stk. 1.

Til nr. 18

Efter den gældende § 22, stk. 2, i lov om Energinet kan Energinets langsigtede udviklingsplan efter

§ 4, stk. 2, i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, påklages af enhver med en væsentlig og

individuel interesse i udbygningsplanen efter reglerne nævnt i stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 22, stk. 2,

at ”udbygningsplan” ændres til

”langsigtede udviklingsplan”. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslaget § 1, nr. 3,

hvorved der bl.a. tilføjes et nyt stk. i § 4 således at de efterfølgende stk. rykkes. Der foretages ikke

en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen i § 22, stk. 2.

Til nr. 19

Efter den gældende § 22, stk. 2, i lov om Energinet kan Energinets langsigtede udviklingsplan efter

§ 4, stk. 2, i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, påklages af enhver med en væsentlig og

individuel interesse i udbygningsplanen efter reglerne nævnt i stk. 1.

Det følger af den forslåede ændring, at »udbygningsplanen« ændres til »den langsigtede

udviklingsplan«. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslaget § 1, nr. 3-5. Der er ikke

tiltænkt nogen materiel ændring.

Til nr. 20

Efter den gældende bestemmelse i § 24 a, stk. 1, i lov om Energinet straffes Energinet eller

virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, hvis de 1) etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse, 2) tilsidesætter

vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b, eller 3) undlader at efterkomme påbud

eller forbud efter § 4 c.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2,

at Energinet eller

virksomhedens helejede datterselskab også skal kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, hvis Energinet eller virksomhedens helejede datterselskab

undlader at søge om godkendelse efter § 4, stk. 3, eller tilsidesætter vilkår for en godkendelse

fastsat efter den foreslåede § 4, stk. 5, i lov om Energinet.

Med forslaget vil det være strafsanktioneret, hvis Energinet eller virksomhedens helejede

datterselskab ikke ansøger om godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, Efter gældende ret er

Energinet eller virksomhedens helejede datterselskab ikke forpligtet til at ansøge om en

godkendelse efter den foreslåede § 4. Derimod er det klima-, energi- og forsyningsministeren, der

kan bestemme, at udbygning i henhold til § 4, stk. 1, i lov om Energinet, kræver godkendelse. Med

den foreslåede ændring hvorefter Energinet eller virksomhedens helejede datterselskab vil være

forpligtet til at ansøge om en godkendelse, vil der derfor også være behov for, at en eventuel

undladelse af at ansøge, er strafbelagt.

Der vil endvidere være behov for, at manglende efterlevelse af vilkår fastsat i ved en sådan

godkendelse strafbelægges.

Den foreslåede ændring i § 24 a, er derfor en konsekvens af den foreslåede ændring af § 4 i lov om

Energinet.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af gældende § 24 a, stk. 2, i lov

om Energinet vil kunne fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler om planlægning og

godkendelse i forbindelse med udbygning af gasopstrømsrørledningsnet, som udstedes i medfør af

den foreslåede § 4, stk. 10.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, i lov om elforsyning kan Energinet og denne

virksomheds helejede datterselskaber i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk.

2 og 3, i lov om Energinet, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi,

lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger, herunder også

omkostninger til dækning af tab på debitorer og afskrivninger, samt nødvendig forrentning af

virksomhedens kapital. Priser for ydelser efter 1. pkt. må ikke stige som følge af det vederlag, der

erlægges ved overdragelse af virksomheder. Efter den gældende bestemmelse i § 71, stk. 2, kan

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de

omkostninger, som kan anses for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den nødvendige

forrentning og om forrentningsgrundlaget efter stk. 1. I forhold til aktiviteter omfattet af gældende §

2, stk. 2, i lov om Energinet er det særligt i denne relation tale om aktiviteter i relation til

systemansvar og transmissionsvirksomhed.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 71, stk. 1, 1. pkt.,

at priser for ydelser fra

den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i

overensstemmelse med en indtægtsramme.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed underlægges en indtægtsrammeregulering, som er den overordnede

ramme for den økonomiske regulering af den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed.

Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne skal fastsættes indenfor. Det bemærkes,

at selve prisfastsættelsen for enkelte ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomheds eller

systemansvarlig virksomhed, fortsat vi ske efter offentliggjorte metoder, der godkendes af

Forsyningstilsynet, jf. den gældende § 73 a.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen § 71, stk. 1,

2. pkt.,

at Forsyningstilsynet

fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældende aktivitet med henblik på dækning af

omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteten og forrentning af den investerende kapital.

Den foreslåede § 71, stk. 1, 2 pkt., vil medføre, at det er Forsyningstilsynet, der fastsætter den årlige

indtægtsramme for den varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig ved en afgørelse.

Afgørelsen om indtægtsrammen kan påklages efter gældende §§ 89 og 91.

I forhold til omkostninger ved en effektiv drift vil der være tale om en videreførelse af et gældende

princip i gældende § 71, stk. 1, om indregning af nødvendige omkostninger. Med nødvendige

omkostninger forstås omkostninger, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at

opretholde en effektiv drift.

Det, at det kun er omkostninger ved effektiv drift, der skal kunne dækkes af indtægtsrammen, skal

også ses i sammenhæng med forslaget om, at der fratrækkes effektiviseringskrav fra

indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 4. Det er således hensigten, at omkostninger, der

indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale, der endnu ikke er udmøntet som

effektiviseringskrav til den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, er omfattet af begrebet effektiv drift.

I forhold til begrebet aktivitet vil der være tale om omkostninger vedrørende drift af den

pågældende aktivitet som transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

I forhold til forrentning vil der være tale om, at indtægtsrammen skal dække en forrentning af den

investerede kapital. Den mulige forrentning vil fremgå af en forrentningsramme, jf. den foreslåede §

71, stk. 4, nr. 3.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

udmøntningen af reguleringen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, og den foreslåede § 71 a, stk. 4.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 71,

stk. 2, 1. pkt.,

indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, som der i et kalenderår kan oppebæres ved

indtægter fra drift af aktiviteten.

Det følger af den foreslåede ændring, at indtægtsrammen vil udgøre et loft over de indtægter, som

den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, kan oppebære.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 1.

For så vidt angår forståelsen af indtægter fra drift af aktiviteten forventes det, at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler herom, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 71, stk. 2,

2. pkt.,

at indtægtsrammen vil

blive fastsat med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

I forhold til begrebet reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de overordnede rammer

for det økonomiske råderum for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, er kendt. Det økonomiske råderum vil derved, så vidt muligt ligge fast og vil derfor

være kendt for den, der varetagertransmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, forud

for reguleringsperiodens start.

For den, der varetager transmissionsvirksomhed eller Datahub vil dette betyde, at

indtjeningsmuligheder i vidt omfang vil være kendte på forhånd. Hermed skabes incitamenter til

realisering af ekstraordinære effektiviseringsgevinster fordi, at den varetager

transmissionsvirksomhed eller Datahub, i en periode derved vil kunne opnå et øget afkast, hvis de

kan drive nettene mere omkostningseffektivt end forudsat i rammerne. Det vil ikke være gældende

for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, der ikke vil have mulighed for opnåelse af

overskud ved ekstraordinære effektiviseringsgevinster, af hensyn til at sikre balance mellem

selskabsøkonomiske og samfundsøkonomisk fokus.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om længden

af reguleringsperioden, jf. den foreslåede § 71, stk. 4.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 2,

3. pkt.,

at indtægtsrammen fastsættes på

baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, der beregnes efter regler fastsat i

medfør af stk. 4, og justeres efter stk. 4, nr. 6, og § 71 a.

Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme findes ikke i den gældende bestemmelse om

økonomisk regulering af den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, men er centrale dele af den foreslåede økonomiske regulering.

Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger, som den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed kan få dækket som en del af

indtægtsrammen.

I forhold til forrentningsrammen vil den skulle sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.

Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold, der ligger uden for

omkostnings- og forrentningsrammen.

Det foreslås, at omkostningsrammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke

Datahub, kan tage hensyn til aktiviteter omhandlet i forretningsplanen, jf. den foreslåede § 71 a.

Det forventes, at godkendte omkostninger i forretningsplanen vil kunne indgå som en del af

indtægtsrammen for systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Omkostningerne kan

indarbejdes i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede omkostninger. Ved overgangen til en

ny reguleringsperiode skal Forsyningstilsynet sikre, at tillæg som den systemansvarlige virksomhed

har modtaget for forventede omkostninger som følge af forretningsplanen, men hvor

omkostningerne har været væsentligt lavere end forudsat, helt eller delvist modregnes i den

efterfølgende reguleringsperiode. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter den endelige

metode for modregningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelsen vurderer, om

modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

omkostningsrammen og forrentningsrammen, jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2 og 3, og

beløbsmæssige justeringer efter den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 5, og den foreslåede § 71, stk. 4.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 71, stk. 3,

at Forsyningstilsynet kan for den, som

varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomheds regning. indhente uafhængig

ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen.

Med forslaget til en ny indtægtsrammeregulering for den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed kan det ikke udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor der kan

blive behov for, at Forsyningstilsynet indhenter uafhængig bistand. Med den foreslåede ændring vil

Forsyningstilsynet kunne indhente uafhængig ekstern bistand ved fastsættelsen af indtægtsrammer i

forhold til eksempelvis vedvarende ineffektive virksomheder og til vurdering af omkostninger i

forbindelse med tillægsansøgninger. Den eksterne bistand vil eksempelvis skulle bruges til at

vurdere, om den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed er

vedvarende effektiv, og derfor ikke fuldt ud vil kunne få forhøjet sin omkostningsramme ved

overgang til en ny reguleringsperiode. Der henvises til den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71,

stk. 4, 1. pkt.,

at Forsyningstilsynet fastsætter

nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af

reguleringsperioden.

Den foreslåede bestemmelser er en generel bemyndigelse til, at Forsyningstilsynet fastsætter

nærmere regler om indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Denne bemyndigelse vil kunne rumme bredt, hvad der forstås ved beregning og justering af

indtægtsrammen, herunder om, hvordan fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen, om

hvornår indtægtsrammen fastsættes, og om hvilke korrektioner der kan ske. Forsyningstilsynet vil

også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af ekstern bistand efter den foreslåede § 71,

stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigelsen vil sikre, at så meget som

muligt er kendt på forhånd for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig

virksomhed. Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om foreløbige og endelige

indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme enten udmeldes før reguleringsåret eller

reguleringsperioden, mens Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme

efter reguleringsårets afslutning.

Det forudsættes, at der vil være et samlet overblik over økonomien for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed ved Forsyningstilsynets udmøntning af

bemyndigelsen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler for udmelding af indtægtsrammer,

herunder om den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed

modtager midlertidige indtægtsrammer for alle år i en reguleringsperiode ved periodens start som

efterfølgende korrigeres, eller om den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed modtager årlige indtægtsrammer.

I tilfælde af, at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud vil kunne nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer

for 2022 før reguleringsperiodens start, vil der blive fastsat overgangsregler herom. Endelig

indeholder hjemlen mulighed for at fastsætte regler om overgangen til den foreslåede økonomiske

regulering, herunder om håndtering af planlagte investeringer, hvis investeringsbeslutning er truffet

før reguleringens ikrafttræden. For at sikre forudsigelighed omkring transmissionsvirksomhed og

systemansvarlig virksomheds økonomi, forventes Forsyningstilsynet, så vidt muligt, at gøre

transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed bekendt med størrelsen af

indtægtsrammerne i hele reguleringsperioden, ved reguleringsperiodens start. Prognoser for

indtægtsrammerne i reguleringsperioden er indikative og derved ikke bindende for

Forsyningstilsynet eller transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.

Det forudsættes ved udmøntning af bemyndigelsen, at Forsyningstilsynet vil sikre, at elementer af

central betydning for den økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i overensstemmelse med

reguleringsperiodens konkrete varighed for den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed. Det forudsættes videre, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af

bemyndigelsen vil tage hensyn til karakteristika for transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed.

Udgangspunktet for reguleringsperioden er fire år, dog vil den være kortere for visse aktiviteter. I

forhold til reguleringsperioden forventes det, at Forsyningstilsynet ved første udmøntning af

bemyndigelsen vil fastsætte, at reguleringsperiodens længde er fire år for transmissionsvirksomhed

og to år for systemansvarlig virksomhed, dog et år for Datahub. Forsyningstilsynet vil, uanset

reguleringsperiodens længde og kadencen for fastsættelse af midlertidige indtægtsrammer, have

mulighed for årligt at udmelde effektiviseringskrav, jf. nærmere den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 4.

Forsyningstilsynet kan ændre reguleringsperiodens længde ved udnyttelse af sin bemyndigelse,

eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer eller som følge af

væsentligt ændret aktivitetsniveau.

Årsagen til, at systemansvarlig virksomhed, dog ikke vedrørende Datahub, vil have en kortere

reguleringsperiode end udgangspunktet på fire år er, at den, der varetager systemansvarlig

virksomhed inden for den nærmeste årrække forventes at opleve en betydelig udvikling i

omkostningsbasen som følge af øget elektrificering, decentral produktion og grøn omstilling i

øvrigt. En reguleringsperiode på fire år vil derfor kunne medføre manglede dækning for nødvendige

omkostninger til den, der varetager systemansvarlig virksomheds drift og anlæg.

Årsagen til, at Datahub vil have en kortere reguleringsperiode er, at Datahub inden for den

nærmeste årrække forventes at opleve stigende omkostninger som følge af øgede datamængder,

udbredelse af fleksibelt forbrug m.v. En reguleringsperiode på eksempelvis fire år vil derfor kunne

medføre manglede dækning for nødvendige omkostninger til drift og anlæg i Datahub.

Den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4,

2, pkt.,

indeholder en ikke udtømmende liste over

eksempler, som er centrale forhold, som Forsyningstilsynet skal fastsætte nærmere regler om.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet vil have behov for at indhente oplysninger hos den, der

varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed til brug for fastsættelsen af

indtægtsrammer. Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed vil

være forpligtet til at afgive sådanne oplysninger i medfør af gældende § 84, stk. 1, sammenholdt

med forslagets til § 71, stk. 4, og regler, der udstedes i medfør heraf.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4,

nr. 1,

at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter

regler om, hvilke indtægter, der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en

indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger knyttet til varetagelsen af

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, samt om indtægter og omkostninger,

der regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.

I forhold til begrebet indtægter, vil der blive fastsat regler om den nærmere afgrænsning af den, der

varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomheds indtægter, der vil indgå i

indtægtsrammen. Som udgangspunkt omfatter begrebet indtægter, alle indtægter fra aktiviteter i

forbindelse med transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed. Indtægter, som

transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed oppebærer fra investeringer, eller

aktiviteter, betalt af tredjepart, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger,

indgår som udgangspunkt ikke i opgørelse af indtægterne i forhold til indtægtsrammen. Det

forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler for håndtering af omkostninger og

indtægter som følge af udførsel af investeringer eller aktiviteter for tredjepart.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår i

indtægtsrammen. Flaskehalsindtægter opstår som følge af prisforskelle mellem forbundne

prisområder. For så vidt angår flaskehalsindtægter, kan indtægterne herfra finansiere etablering,

vedligehold og udvidelse af transmissionskapaciteten til prisområder. Herudover kan en del af

flaskehalsindtægterne, efter Forsyningstilsynets godkendelse, anvendes til tariffortrængning.

Anvendelsen af flaskehalsindtægter er nærmere reguleret i Kommissionens forordning /EU)

2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af

kapacitetsbegrænsninger, og den foreslåede ordning opfylder disse regler.

Det følger af ovennævnte forordning, at flaskehalsindtægterne skal opgøres særskilt og vil indgå i

indtægtsrammen med et beløb fastsat af Forsyningstilsynet, der indebærer, at flaskehalsindtægterne,

i det omfang det er muligt, anvendes til at afholde omkostninger til drift og afskrivninger på

allerede eksisterende handelsforbindelser og ellers henlægges til fremtidige investeringer. Såfremt

henlæggelserne overstiger det fremtidige investeringsbehov, kan de yderligere indtægter, efter

Forsyningstilsynet godkendelse, overføres til transmissionsvirksomheds indtægtsramme.

I forhold til begrebet omkostninger menes samme afgrænsning som efter gældende bekendtgørelse

om økonomisk regulering af Energinet.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, hvordan omkostninger og indtægter

fra transaktioner mellem dem, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed håndteres i indtægtsrammerne. Transaktionerne skal ske på markedsvilkår. Metoden til

håndtering skal fastsættes under hensyn til at sikre effektive omkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om en pristalsregulering af indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager

transmissionsvirksomhed så vidt muligt skal udbyde synkronkompensatorernes ydelser på

markedsvilkår. Baggrunden for dette er, at det følger af gældende § 27 a, stk. 2, at Energinet skal

anvende markedsbaserede metoder ved anskaffelse af energi og andre ydelser, herunder om

spændingsregulering, til at opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed. Er der kun én

virksomhed, der tilbyder ydelser omfattet af § 27 a, stk. 2, 1. pkt., anvender Energinet regulerede

priser til betaling for ydelser. Det foreslås, at omkostninger for synkronkompensatorer opgøres

separat fra de øvrige omkostninger for den, der varetager transmissionsvirksomhed, jf. den

foreslåede § 71 b. Det forudsættes videre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at i tilfælde,

hvor manglende konkurrence medfører, at udbud på markedsvilkår ikke er muligt, vil

synkronkompensatorernes ydelser blive underlagt et prisloft. Prisloftet fastsættes ud fra en metode

anmeldt i overensstemmelse med bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af

eltransmissionsnettet m.v. Synkronkompensatorernes omkostninger og indtægter vil således ikke

indgå i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og omkostninger, der

regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4,

nr. 2,

at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter

regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fastsættelse af frister for

ansøgning og om konsekvenser for overskridelse af frist for ansøgning.

I forhold til fastsættelse af omkostningsrammen, vil Forsyningstilsynet ved udmøntningen af

bemyndigelsen skulle sikre, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed fastsættes og justeres således, at der vil være en tæt sammenhæng

mellem de faktiske omkostninger og indtægter, dog uden at det betyder, at omkostningsrammen

præcist vil afspejle omkostninger i et reguleringsår for den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed.

I forhold til begrebet omkostningsramme rummer det som udgangspunkt driftsomkostninger og

anlægsomkostninger i form af afskrivninger. Den foreslåede omkostningsramme fastsættes på

baggrund af en økonomisk referenceramme, der udarbejdes af Forsyningstilsynet og baseres på

historiske omkostninger. Den foreslåede økonomiske referenceramme vil bestå af en

omkostningsreferenceramme, der fastlægger niveauet for driftsomkostninger og afskrivninger ved

reguleringens start. Det forventes, at afskrivningerne som udgangspunkt opgøres ud fra seneste

tilgængelige regnskabsdata ved udarbejdelse af omkostningsreferenceramme.

I forhold til driftsomkostninger vil store dele af driftsomkostningerne for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed stamme fra køb af koncerninterne

ydelser. De koncerninterne ydelser skal udbydes på markedsvilkår. Forsyningstilsynet vil vurdere

ydelsernes markedsmæssighed og derved om ydelserne handles på markedsvilkår. Dette følger

allerede af gældende § 46.

Det forventes, at Forsyningstilsynet vil opgøre driftsomkostninger som de gennemsnitlige

driftsomkostninger over en periode, der ligger forud for udarbejdelsen af

omkostningsreferencerammen. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter perioden under

hensyn til, at driftsomkostningerne i første reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk for de

effektive driftsomkostninger.

I forhold til investeringsomkostninger, vil de indgå i form af driftsmæssige afskrivninger i

omkostningsrammen. De driftsmæssige afskrivninger udgør den del af omkostningsrammen, der

dækker investeringsomkostninger. Ved beregning af driftsmæssige afskrivninger forventes det, at

Forsyningstilsynet afgør hvilke anlæg, der indgår i afskrivningsgrundlaget samt

afskrivningsmetoden, herunder om afskrivningsperioderne. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved

udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler for håndtering af reinvestering i aktiver, der er

færdigafskrevet, men fortsat er i drift. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved udviklingen af

metoden til håndtering af reinvestering i aktiver, der er færdigafskrevet, men fortsat er i drift, vil

tage hensyn til tarifstabilitet, effektive investeringsomkostninger, samt den, der varetager

transmissionsvirksomheds og den systemansvarlige virksomheds likviditet.

I forhold til modningsomkostninger til anlægsprojekter, defineres omkostningerne, som alle de

omkostninger, der direkte relaterer sig til udvikling og modning af et konkret projekt samt

udarbejdelse af business case, indtil der ansøges i relation til et anlægsprojektet efter den foreslåede

§ 4, stk. 3, i lov om Energinet. Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at

modningsomkostningerne afholdes af den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke

Datahub, inden for dennes indtægtsramme. Modningsomkostninger afholdt af den, der varetager

systemansvarlig virksomhed aktiveres ikke, men betragtes som drift.

I forhold til ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, defineres disse som omkostninger, der er

ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes. De ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger

overvæltes direkte til forbrugerne og underlægges ikke effektiviseringskrav.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ikkeeffektiviseringspålagte

omkostninger. Det forudsættes, at omkostninger til systemydelser vil være

ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger.

I forhold til reinvesteringsomkostninger forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler

om, at reinvesteringer vil indgå i omkostningsrammen med udgangspunkt i historiske omkostninger

ved reguleringsperiodens start.

I forhold til omkostninger til reinvesteringer, der har væsentlige funktionelle eller

kapacitetsmæssige ændringer forudsættes det, at Forsyningstilsynet, når der skal træffes afgørelse

om omkostningsrammen, kan høre Energistyrelsen, herunder om projektet medfører væsentlige

funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer. For projekter, som omfattes af godkendelsespligten

efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, fastsætter Forsyningstilsynet regler om, at når

der er truffet en afgørelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, vil tillægget indgå i

indtægtsrammen i overensstemmelse med Forsyningstilsynets tidligere afgørelse. Nyinvesteringer

og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer vil, efter

eventuel godkendelse af ansøgningen i medfør af den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet,

indgå med forventede afskrivninger ved reguleringsperiodens start.

I forhold omkostninger til anlægsprojekter, som godkendes af klima-, energi- og

forsyningsministeren efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, vil der være en

sammenhæng til reglerne om den økonomiske regulering af Energinet, da det kan være et vilkår i

Forsyningstilsynets afgørelser om tillæg til indtægtsrammen, at godkendelse meddeles.

Forsyningstilsynet hører klima-, energi- og forsyningsministen forud for afgørelse om tillæg, om

projektet kræver godkendelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet. Der vil blive

fastsat regler om, at omkostningsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed kan

indeholde et tillæg for forventede meromkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med

væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer.

Anlægsprojekter, som er reinvesteringer, kan dermed ikke medføre tillæg til omkostningsrammen.

Det gælder dog, at for reinvesteringer med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige

ændringer kan der meddeles tillæg for de meromkostninger, som ændringerne alene giver anledning

til. Tillægget indgår i omkostningsrammen i form af de samlede afskrivninger, som de forventede

investeringer forventes at oppebære i reguleringsperioden, fordelt ligeligt på hvert reguleringsår i

reguleringsperioden.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet får hjemmel til at lade omkostninger til brugerdrevne ønsker

indgå i omkostningsrammen for Datahub, hvis det vurderes for hensigtsmæssigt.

De brugerdrevne ønsker vil indgå efter samme princip som øvrige tillæg til omkostningsrammen.

Datahub kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til omkostningsrammen som følge af

brugerdrevne ønsker. Datahub er ikke forpligtet til at ansøge om brugerdrevne ønsker, som måtte

opstå.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter den endelige model for indarbejdelse af brugerdrevne

ønsker i omkostningsrammen for Datahub. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved udarbejdelsen

af modellen, og ved vurdering af tillægsansøgningerne, tager hensyn til konkurrencemæssige

adgangsbarrierer. Det forventes, at tillæggene underlægges et væsentlighedskriterium.

Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til Datahubs regulatoriske risiko samt

administrative hensyn.

I forhold til justeringer af omkostningsrammen, skal justeringer gøre det muligt for

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed at dække omkostninger ved effektiv

drift, men skal ikke være højere end at dette sikres. Dette indebærer, at det ved udmøntningen af

bemyndigelsen vil skulle sikres, at der ikke sker dobbeltjusteringer i det omfang, at der kan være et

overlap mellem forskellige faktorer, der vil kunne give anledning til en indtægtsrammeforhøjelse.

I forhold til afledte driftsomkostninger til nyinvesteringer eller reinvesteringer, der har væsentlige

funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil indregne

omkostningerne som tillæg til omkostningsrammen i det reguleringsår, hvor den tilhørende

investering idriftsættes. Omkostninger direkte relateret til nyinvesteringer og anlægsprojekter med

væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer afholdt før idriftsættelsen vil dog indgå

som en del af afskrivningerne for investeringen. Tillægget i første driftsår tilpasses i forhold til,

hvornår investeringen er idriftsat i reguleringsåret. Samtidig vil bemyndigelsen blive udmøntet

således, at Forsyningstilsynet skal afgøre, hvorvidt afledte meromkostninger baseres på faktiske

eller forventede meromkostninger. Forsyningstilsynet kan fastsætte væsentlighedskriterium for

afledte driftsomkostninger. Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til den, der

varetager transmissionsvirksomheds regulatoriske risiko samt administrative hensyn.

I forhold til Datahub, forventes det, at Forsyningstilsynet for Datahub vil foretage løbende

justeringer i omkostningsrammen som følge af ændringer i Datahubs håndterede datamængder i

form af automatiske indikatorer. Det forventes, at Forsyningstilsynet foretager dette, såfremt der

kan udvikles og opgøres retvisende indikatorer, der er relateret til eksogene faktorer, der signifikant

og dokumenterbart påvirker datahubbens reelle omkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om

tillæg til at dække visse omkostninger, som følge af eksogene omkostninger, der er væsentlige og

som ikke allerede er indeholdt i omkostningsrammen og forrentningsrammen. Det er

Forsyningstilsynet, der træffer afgørelse om der er tale om eksogene omkostninger.

Forsyningstilsynet kan beslutte, om der på bekendtgørelsesniveau skal udarbejdes en udtømmende

liste over eksogene omkostninger, herunder om eksogene hændelser skal behandles individuelt efter

ansøgning. Som udgangspunkt kan eksogene omkostninger være omkostninger som følge af et

myndighedspålæg, tekniske forskrifter fra den, der varetagersystemansvarlig virksomhed, offentlige

infrastrukturprojekter, ekstraordinære omkostninger til nettab, ændrede opgaver for

transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed, nye eller ændrede forsyningsområder,

større nye elforbrugere eller produktionsenheder, tab som følge af elhandelsvirksomheders

manglende betaling, erhvervelse eller overdragelse m.v. af anlæg fra eller til tredjepart, force

majeure, offshore havarier, væsentlige afvigelser i udviklingen af eksogene forhold. Klima-, energi-

og forsyningsministerens beslutninger efter gældende § 5, i lov om Energinet er ikke at betragte

som en eksogen faktor. Det forventes, at den endelige beslutning om der er tale om eksogene

faktorer, træffes af Forsyningstilsynet. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved bemyndigelsen vil

fastsætte et væsentlighedskriterium for, hvorvidt omkostninger, som følge af eksogene faktorer,

medfører et tillæg til indtægtsrammen. Væsentlighedskriteriet forventes fastsat under hensyn til

transmissionsvirksomheds og systemansvarlige virksomheds regulatoriske risiko samt

administrative hensyn.

Ved Forsyningstilsynets afgørelse om der skal meddeles tillæg pga. eksogene omkostninger,

forventes Forsyningstilsynet at tage stilling til om tillæggene skal meddeles på baggrund af

effektive omkostninger eller faktiske omkostninger, samt om sidstnævnte i så fald undtages fra

effektiviseringskrav. I Forsyningstilsynets stillingstagen skal der indgå en vurdering af, hvorvidt

omkostningerne i tillæggene kan fastsættes på baggrund af omkostningsækvivalenter.

Yderligere vil Forsyningstilsynet få hjemmel til at fastsætte regler om håndtering af reinvesteringer

i færdigafskrevne aktiver, der fortsat er i drift, hvilket vil ske ved tillæg til omkostningsrammen.

Det forudsættes, at det ligger inden for rammerne af bemyndigelsen, at der kan fastsættes regler om,

at Forsyningstilsynet efter ansøgning kan tildele tillægget.

Forsyningstilsynet vil yderligere få hjemmel til at fastsætte en metode til håndtering af et

ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau. Ved vurdering af om der er et cyklisk

investeringsniveau betragtes alle selskabets aktiver og ikke kun en delmængde af disse. Det vil være

op til Forsyningstilsynet at fastsætte regler om, hvorvidt det cykliske reinvesteringsniveau findes

ekstraordinært. Metoden til håndtering af et ekstraordinært cyklisk reinvesteringsniveau vil

eksempelvis kunne bestå af tillæg til/fradrag i indtægtsrammen, ændring af reguleringsperioder m.v.

For så vidt angår den der varetager systemansvarlige virksomhed, dog ikke Datahub, forventes det,

at Forsyningstilsynet skal fastsætte en model, hvorefter den, der varetager systemansvarlige

virksomhed, dog ikke Datahub, i ekstraordinære tilfælde kan ansøge om en begrænsning af opnået

underskud ved tillæg til omkostningsrammen. Underskuddet kan begrænses, såfremt

Forsyningstilsynet vurderer, at underskuddet vil have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser, eksempelvis hvis systemansvarlig virksomhed har brugt deres ressourcer i en sådan

grad, at de efterfølgende ikke vil være i stand til at kunne varetage deres opgaver. Det forventes, at

Forsyningstilsynet fastsætter den endelige model for håndtering af underskud.

Det forventes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler, hvorefter der ved fastsættelse af

omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode, vil skulle tages udgangspunkt i et

gennemsnit af de årlige omkostninger ved driften i den foregående reguleringsperiode. Der vil dog

ved beregningen skulle korrigeres for en række forhold, såsom ændringer i aktivitetsniveau,

ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at sikre et retvisende billede af

omkostningsrammen fremadrettet. Eksempelvis vil et øget aktivitetsniveau, som ikke er midlertidig,

i det sidste år i den foregående reguleringsperiode skulle indregnes således, at omkostningsrammen

for den fremadrettede periode reflekterer de øgede omkostninger i forbindelse med det øgede

aktivitetsniveau. Der vil i den forbindelse også skulle korrigeres for driftsomkostninger, der i

perioden er behandlet uden for omkostningsrammen, hvor omkostningen dækkes af et tillæg ved

siden af indtægtsrammen eller som midlertidige tillæg. Der vil dog ikke ske korrektion for pålagte

effektiviseringskrav i den foregående reguleringsperiode.

Ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal Forsyningstilsynet sikre, at tillæg i form af

forventede omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller

kapacitetsmæssige ændringer, som den der varetager transmissionsvirksomhed har modtaget, men

hvor investeringen ikke er i driftssat i perioden, modregnes i indtægtsrammerne i efterfølgende

periode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter den endelige metode for modregningen.

Ved overgangen til en ny reguleringsperiode skal Forsyningstilsynet sikre, at tillæg til forventede

omkostninger til nyinvesteringer og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller

kapacitetsmæssige ændringer, som den, der varetager transmissionsvirksomhed har modtaget, men

hvor omkostningerne har været væsentligt lavere end forudsat, helt eller delvist modregnes i den

efterfølgende reguleringsperiode. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter den endelige

metode for modregningen. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved afgørelsen vurderer om

modregningen skal bortfalde helt eller delvist, såfremt afvigelsen skyldes eksogene faktorer.

En varig forhøjelse eller reduktion af indtægtsrammen vil højst kunne eksistere i to

reguleringsperioder. Det skyldes, at omkostningerne som følge af rekalibrering vil være fuldt

indregnet i omkostningsrammen for den anden reguleringsperiode, der følger efter den

reguleringsperiode, hvor forhøjelsen eller reduktionen blev foretaget. Dette er en følge af, at

omkostningsrammen for en reguleringsperiode baseres på de gennemsnitlige omkostninger i

foregående reguleringsperiode.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at såfremt den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed i den foregående reguleringsperiode har

haft større gennemsnitlige omkostninger end forudsat i omkostningsrammen vil der ske en

opjustering af omkostningsrammen. Dette vil ske ved en rekalibrering. Dette vil lette

effektiviseringspresset, såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed er vedvarende ineffektive, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt. Ved vedvarende

ineffektiv forstås tilfælde, hvor den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed ikke har reageret på reguleringens indbyggede mekanismer til at sikre effektiviseringer,

herunder de pålagte effektiviseringskrav.

Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, såfremt de findes vedvarende

ineffektive, ikke fuldt ud kan få opjusteret sin omkostningsramme ved overgangen til en ny

reguleringsperiode. Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om, hvorvidt den varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed er vedvarende ineffektiv. Ved

vurderingen anvendes kriterier, hvor det konkrete omkostningsniveau og omkostningsramme i den

foregående reguleringsperiode tages i betragtning.

Såfremt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed i det

foregående reguleringsperiode har haft et omkostningsniveau, der er højere end indtægtsrammen,

skal de dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet kan fastsætte omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, der

blev pålagt den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed i

foregående reguleringsperiode. Dette kan ske såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at

omkostningsniveauet ikke skyldes eksogene forhold, men at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed har undladt at reagere på incitamenter

indbygget i reguleringen til at foretage effektviseringer, herunder de pålagte effektiviseringskrav fra

den foregående reguleringsperiode.

Eksogene forhold omfatter i forbindelse med vurderingen af vedvarende ineffektivitet også en

cyklisk omkostningsprofil. En cyklisk omkostningsprofil består af investeringer, som optræder med

jævne mellemrum og som udmønter sig i en væsentlig stigning i den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomheds, reinvesteringsomkostninger. Ved

udmøntningen af reglerne kan der fastsættes varierende krav til dokumentation af årsagerne til

overskridelse af omkostningsrammen i foregående reguleringsperiode. Omfanget af

dokumentationskrav vil kunne afhænge af, hvor meget omkostningsrammen overskrides. I

dokumentationen kan der bl.a. indgå information fra den, der varetager transmissionsvirksomheds

eller systemansvarlig virksomheds brug af asset management eller en beskrivelse af konkrete

effektiviseringsinitiativer, som den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlige

virksomhed har foretaget med henblik på at reagere på de pålagte effektiviseringskrav.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse om justeringerne i indtægtsrammen. Der vil

med hjemmel i bemyndigelsen også kunne fastsættes regler om, at grundlaget for omfanget af

forhøjelser, vil blive fastsat af Forsyningstilsynet. Med hjemmel i bemyndigelsen vil der også kunne

fastsættes processuelle krav, herunder om frister eller om krav til dokumentation m.v. vedrørende

justeringer i indtægtsrammen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4,

nr. 3,

at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter

regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af aktivbaser

og om beregning af forrentningssatser, og om frister for ansøgning samt om konsekvenser for

overskridelse af frist for ansøgning.

I forhold til forrentningsrammen vil den skulle sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke aktiver, der kan forrentes i en

forrentningsramme og om den nødvendige forrentning. Det forventes, at det er Forsyningstilsynet,

der udvikler den bagvedliggende metode for forrentningen, som skal danne baggrund for

fastsættelse af reglerne.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udvikling af metode for opgørelse af

forrentningsgrundlaget og forrentningssatsen vurderer, hvorvidt forrentningsgrundlaget eksempelvis

skal opdeles i historiske og fremadrettede aktiver eller aktiver med væsentlige forskellige

risikoprofiler, Det forventes, at Forsyningstilsynet, ved udviklingen af metoden, vurderer den, der

varetager transmissionsvirksomheds økonomi og regulatoriske risiko. Vurderingen forventes at ske

under hensyn til soliditetsgrad, investeringsrisiko og nødvendig arbejdskapital.

Det forventes, at Forsyningstilsynet tager hensyn til den, der varetager systemansvarlig

virksomheds, dog ikke Datahub, særlige karakter i form af begrænsede materielle aktiver,

arbejdskapital og egenkapital og samfundsøkonomisk fokus ved fastsættelse af metode til opgørelse

af forrentningssatsen og forrentningsgrundlaget.

Det forventes, at Forsyningstilsynet tager hensyn til Datahubs aktivers særlige karakter i form af

aktiver med korte levetider ved fastsættelse af metode til opgørelse af forretningsgrundlag og

forrentningssats.

Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om frister for ansøgning, og hvornår korrektioner bortfalder,

hvornår der kan ansøges om justeringer m.v.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4,

nr. 4,

at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter

regler om effektiviseringskrav for den, der varetager af transmissionsvirksomhed og

systemansvarlig virksomhed, herunder at Forsyningstilsynet kan fastsætte individuelle

effektiviseringskrav.

I forhold til begrebet effektiviseringskrav menes det beløb som indtægtsrammen reduceres med som

følge af et af Forsyningstilsynet udmøntet krav om effektivisering.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler for hvilke omkostninger, der skal være

omfattet af effektiviseringskrav. Dog vil omkostninger til systemydelser være undtaget

effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige omkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningsrammen underlægges

effektiviseringskrav. Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og at det sikres, at

effektiviseringer kommer forbrugerne til gavn inden for reguleringsperioden. Forsyningstilsynet

fastsætter en hensigtsmæssig metode til beregning af effektiviseringskrav for den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Det forventes således ikke, at den, der

varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed nødvendigvis underlægges

effektiviseringskrav beregnet efter samme metode. Det forventes, at der ved fastsættelse af

effektiviseringskrav for den systemansvarlige virksomhed, dog ikke Datahub, tages særligt hensyn

til den systemsansvarlige virksomheds samfundsøkonomiske rolle, samt en hensigtsmæssig

afvejning mellem samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fokus.

Det forudsættes, at den, der varetager transmissionsvirksomhed og Datahub vil kunne opnå

overskud via ekstraordinære effektiviseringsgevinster, såfremt den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller Datahub er mere effektive end forudsat i indtægtsrammen. Et sådant

overskud kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til

konsolidering, jf. gældende § 13, i lov om Energinet. Det forudsættes, at den der varetager

systemansvarlige virksomhed, dog ikke Datahub, ikke kan opnå et overskud ved ekstraordinære

effektiviseringsgevinster.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4,

nr. 5,

at Forsyningstilsynet bl.a.

fastsætterregler om fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for varetagelse af

systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal belyse om aktiviteten varetages på

tilfredsstillende vis og om offentlig inddragelse.

I forhold til begrebet samfundsmæssige nøgleparametre menes der fastsatte mål for varetagelse af

systemansvarlig virksomhed, der fungere som indikatorer for kvaliteten og effektiviteten af

varetagelse af systemansvarlig virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at tilsynet udmelder en model for

nøgleparametre, der har til formål at sikre, at den, der varetager systemansvarlige virksomhed har et

samfundsøkonomiske fokus i opgavevaretagelsen.

Det forudsættes, at modellen tager udgangspunkt i de lovfastsatte opgaver for den systemansvarlige

virksomhed.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med udarbejdelsen af modellen foretager høring

af klima-, energi- og forsyningsministeren om denne er i overensstemmelse med systemansvarlige

aktiviteter efter loven, bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af

loven, herunder om hensigtsmæssigheden af de valgte nøgleparametre.

Det vil være op til Forsyningstilsynet at afgøre vægtningen mellem de samfundsmæssige

nøgleparametre, samt at fastlægge en metode til vurdering af opfyldelse af nøgleparametre.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at tilsynet på grundlag af den

udmeldte model træffer selvstændig afgørelse om samfundsmæssige nøgleparametre for den, der

varetager systemansvarlig virksomhed. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet sender udkast til

afgørelse om samfundsmæssige nøgleparametre i offentlig høring.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at målopfyldelsen offentliggøres for

hver reguleringsperiode.

Forsyningstilsynet skal ved overgangen til en ny reguleringsperiode evaluere modellen for

samfundsmæssige nøgleparametre for at sikre fortsat relevans og hensigtsmæssighed. Vurderer

Forsyningstilsynet, at modellen for samfundsmæssige nøgleparametre skal revideres, gentages

processen fra første udmøntning.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4,

nr. 6,

at Forsyningstilsynet fastsætter regler

om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsramme, herunder om fradrag i

tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet, som følge af effektiviseringskrav

efter stk. 4, nr. 4, om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab, eller om justeringer som

følge af differencer.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4, nr. 6,

a),

at Forsyningstilsynet bl.a.

fastsætter regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og

forrentningsrammen, herunder om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige

leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4.

Formålet med denne bemyndigelse er at understøtte effektivisering og fortsat høj kvalitet i form af

høj elforsyningssikkerhed.

I forhold til fradrag i tilfælde af utilstrækkelig leveringskvalitet forudsættes, at Forsyningstilsynet

vil fastsætte regler om fradrag i indtægtsrammen med udgangspunkt i det af klima-, energi- og

forsyningsministeren fastlagte planlægningsmål for elforsyningssikkerhed eller subsidiært et

gennemsnit af det historiske niveau for transmissionsnettets leveringskvalitet. Efter gældende § 27 i

lov om elforsyning er det klima-, energi- og forsyningsministeren, der har det overordnede ansvar

for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at størrelsen af reduktionen vil være

afhængig dels af graden af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet, dels af antallet af

gentagne overskridelser af det fastsatte mål.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte en metode til fastsættelse af mål for

transmissionsnettets leveringskvalitet. Det forventes, at modellen tager højde for

transmissionsvirksomheds grad af påvirkelighed af transmissionsnettets leveringskvalitet.

Forsyningstilsynet vil i henhold til de fastsatte regler konkret skulle beregne efterlevelse af målene

for reguleringsperioden.

I forhold til fradrag som følge af effektiviseringskrav efter § 71, stk. 4, nr. 4, forudsættes der, at

Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om fradrag som følge af effektiviseringskrav, hvor der både

kan fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav. Med et generelt

effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som f.eks. fastsættes ud fra den generelle

produktivitetsudvikling i samfundet eller sammenlignelige brancher. Med et individuelt

effektiviseringskrav forstås et krav, der fastsættes på baggrund af effektiviseringspotentialerne for

den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed.

Bestemmelsen giver efter sin ordlyd alene mulighed for at fratrække beløb som følge af

effektiviseringskrav. Det vil således ikke være muligt at fastsætte regler om forhøjelse af

indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt

effektiviseringskrav kan således ikke blive lavere end nul.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4, nr. 6,

b),

at Forsyningstilsynet bl.a.

fastsætter regler om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forretningsrammen,

herunder om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan omkostningerne til dækning af

nettab bliver håndteret i transmissionsvirksomheds og den systemansvarlige virksomheds, dog ikke

Datahubs, indtægtsramme. Metoden til dækning af omkostninger til nettab vil blive udmøntet

således, at transmissionsvirksomhed og den systemansvarlige virksomhed, dog ikke Datahub, har

incitament til at begrænse nettab på kort og langt sigt ud fra et samlet samfundsøkonomisk sigte.

Det vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte metoden for, hvordan omkostninger til dækning af

nettab indregnes, så den tager højde for graden af påvirkelighed af omkostninger til nettab.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4, nr. 6,

c),

at Forsyningstilsynet bl.a.

fastsætter regler om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen,

herunder om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 7.

Formålet med denne bemyndigelse er at sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, som har valgt at afvikle difference ved en bindende midlertidig

prisnedsættelse, ikke efterfølgende alligevel kan opkræve beløbet over indtægtsrammen som en

difference i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds favør.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan indregningen i indtægtsrammen

sker.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4,

nr. 7,

at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter

regler om opgørelse og afvikling af differencer.

I forhold til differencer vil de opstå, når den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne, efter de

endelige indtægtsrammer. Tarifferne justeres periodevist, typisk årligt, og baseres på den forventede

indtægtsramme inkl. differencer fra foregående reguleringsperiode, hvilket medfører tarifændringer.

Det forudsættes, at det er Forsyningstilsynet, der udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse

og afvikling af differencer, der skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne. Det forudsættes, at

Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der

ikke opnås forrentning ved differencer i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller

systemansvarlig virksomheds favør. Forsyningstilsynet fastsætter reglerne således, at den, der

varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed får incitament til at begrænse

differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet.

Forsyningstilsynet vil bl.a. kunne fastsætte regler om beløbet, der vil skulle indregnes, om

indberetning af midlertidige prisnedsættelser til Forsyningstilsynet og om frister herfor.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en indtægtsramme justeres for

fradrag som følge af opgørelse og afvikling af differencer jf. den foreslåede § 71, stk. 4, nr. 6 c),

hvor Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om de opgjorde differencers afvikling.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed forpligtes til indberetning af differencer

til Forsyningstilsynet. Den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed

vil skulle indberette det beløb til Forsyningstilsynet, som differencer forventes at reducere eller øge

de tilladte indtægter med.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4,

nr. 8,

at der fastsættes regler om, hel eller

delvis offentliggørelse, herunder at det sker udelukkende digitalt, af fastsættelsen af

indtægtsrammen.

I forhold til begrebet offentliggørelse forstås, at Forsyningstilsynet gør oplysningerne tilgængelige

helt eller delvist for en ubestemt kreds af modtagere for eksempel på Forsyningstilsynets

hjemmeside på internettet.

Bestemmelsen har til formål at skabe transparens og sikre offentligheden relevant og aktuel

information om Energinet. Der ønskes en så åben regulering af transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed som muligt af hensyn til offentlighedens interesse i at have kendskab

til aktiviteterne i transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Oplysningerne

indeholder ikke personoplysninger.

I forhold til begrebet digital forstås samme begrebsafgrænsning som i gældende § 92 b.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71,

stk. 5,

at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om

driftsnøgleparametre for handelsforbindelser for varetagelse af transmissionsvirksomhed og

beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende

opfyldelse heraf.

Det forventes, at Forsyningstilsynet vil udnytte denne bemyndigelse, såfremt Forsyningstilsynet

finder det hensigtsmæssigt for at sikre transmissionsvirksomhedens effektive drift af

handelsforbindelser.

Forsyningstilsynet vil i den forbindelse skulle udmelde en model til at fastsætte

driftsnøgleparametre. Det forventes, at Forsyningstilsynet tager hensyn til faktorer som oppetid eller

lignende driftsindikatorer ved fastsættelse af modellen. Ved udvikling af modellen forventes det, at

Forsyningstilsynet tager højde for transmissionsvirksomhedens påvirkelighed af driften.

Hvis Forsyningstilsynet fastsætter regler, vil der også fastsættes regler om fradrag som følge af

manglende opfyldelse af driftsnøgleparametre for handelsforbindelser. Det forventes, at reglerne for

fradrag fastsættes under hensyn til graden af opfyldelse af nøgleparametrene.

Der henvises til afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger, som vil give et overblik over den

foreslåede økonomiske regulering.

Til nr. 2

Bestemmelserne er nye.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 71 a, stk. 1,

at den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver reguleringsperiode, jf. § 71, stk. 2, skal udarbejde en

forretningsplan, der beskriver aktiviteter og hvordan aktiviteterne sikres gennemført. Der skal i

forbindelse med udarbejdelsen af forretningsplanen ske offentlig inddragelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed forud for

hver reguleringsperiode udarbejder en forretningsplan, der bl.a. beskriver en vision for, hvordan der

opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde, hvorpå systemansvarlig

virksomhed drives. Dette gælder dog ikke for Datahub. Baggrunden for, at bestemmelsen ikke

gælder for Datahub er, at der er tale om andre aktiviteter i forhold til den øvrige systemansvarlige

virksomhed. Der er derfor ikke behov for en forretningsplan, da reguleringen ikke tillader

indarbejdelse af forventede omkostninger i indtægtsrammen i relation til Datahub.

Det følger af den foreslåede ændring, at forretningsplanen som minimum indeholder kortsigtede

mål og aktiviteter, som den systemansvarlige virksomhed forventer at udføre for at kunne varetage

sine opgaver i den konkrete reguleringsperiode, langsigtede mål og aktiviteter den systemansvarlige

virksomhed forventer at udføre for at kunne varetage sine opgaver, og eventuelle budgetforslag for

nødvendige meromkostninger for konkrete opgaver i reguleringsperioden for at leve op til de

krævede aktiviteter efter loven, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om forhold

omfattet af loven.

I forhold til offentlig inddragelse vil den, der varetager systemansvarlig virksomhed skulle inddrage

de forskellige interessenter, hvor det findes hensigtsmæssigt. Den, der varetager systemansvarlig

virksomhed vil desuden skulle inddrage Forsyningstilsynet, Energistyrelsen og andre relevante

myndigheder i udarbejdelse af forretningsplanen. Inddragelse vil kunne ske på skriftligt eller

mundtligt grundlag. Derved vil der være en større transparens om den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, herunder om dens aktiviteter, og en tættere inddragelse af forskellige

interessenter.

Forretningsplanens indhold og godkendelse erstatter ikke og har ikke indflydelse på

Energistyrelsens øvrige sektormæssige tilsyn eller tilsyn med den systemansvarlige virksomhed i

øvrigt, efter gældende regler. Derved vil den foreslåede forretningsplan ikke erstatte tilsynet efter §

51 i elforsyningsloven, hvoraf det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn

med den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af §

2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver i medfør af lov om elforsyning, regler udstedt i medfør af

loven og bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling. Dette tilsyn vil fortsat være gældende ved siden af forretningsplanen.,

uanset indholdet af forretningsplanen, og Forsyningstilsynet godkendelse heraf.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71 a,

stk. 2,

at den, der varetager systemansvarlig

virksomhed ansøger Forsyningstilsynet om godkendelse af forretningsplanen. Forsyningstilsynet

skal forinden afgørelse om godkendelse træffes, foretage en høring af klima-, energi- og

forsyningsministeren om udkastet til forretningsplan er i overensstemmelse med aktiviteter i

forbindelse med systemansvarlig virksomhed efter loven, af bestemmelser fastsat efter loven eller af

EU-retsakter om forhold omfattet af loven, og om relevansen og om hensigtsmæssigheden af

aktiviteterne.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Energistyrelsen bliver høringspart til Forsyningstilsynets

afgørelse og afgiver udtalelse om, hvorvidt de foreslåede aktiviteter er i overensstemmelse med

systemansvarlige aktiviteter efter loven, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om

forhold omfattet af loven, herunder om relevansen og om hensigtsmæssigheden af aktiviteterne.

Energistyrelsens udtalelse er en energifaglig udtalelse og omhandler de ansøgte aktiviteter og

forholdet til krav til systemansvarlig virksomhed og ikke de økonomiske forhold i planen. I

høringsperioden vil Energistyrelsen afgive en energifaglig vurdering af forretningsplanen, som

Forsyningstilsynet forudsættes at lægge til grund for sin samlede afgørelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71 a,

stk. 3,

at Forsyningstilsynet kan indhente

uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af forretningsplanen for den, der varetager

systemansvarlig virksomheds regning, jf. stk. 1.

Med forslaget til en ny forretningsplan for den, der varetager systemansvarlig virksomhed kan det

ikke udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor der kan blive behov for, at Forsyningstilsynet

indhenter uafhængig bistand. Med den foreslåede ændring vil Forsyningstilsynet kunne indhente

uafhængig ekstern bistand ved vurderingen af forretningsplanen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71 a,

stk. 4,

at Forsyningstilsynet fastsætter de

nærmere regler om forretningsplanen, herunder om frister for indsendelse af ansøgning efter stk. 2,

om krav om målopfyldelse, om offentliggørelse og om hvordan forretningsplanen indgår i

indtægtsrammen,

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at forretningsplanen som minimum

indeholde fire elementer. For det første den, der varetager systemansvarlig virksomheds langsigtede

vision for, hvordan der opnås samfundsøkonomiske gevinster gennem ændringer i den måde,

hvorpå systemansvarlig virksomhed drives. For det andet konkrete leverancer som den, der

varetager systemansvarlig virksomhed vil gennemføre i reguleringsperioden i forbindelse med

forretningsplanens aktiviteter. For det tredje langsigtede leverancer som den, der varetager

systemansvarlig virksomhed forventer at gennemføre. For det fjerde budget for nødvendige

omkostninger i reguleringsperioden for at foretage aktiviteterne, herunder sammenligning med

historisk økonomiske referenceramme og redegørelse for eventuel afvigelse. Forretningsplanens

indhold skal ligge inden for rammerne af ansvar, roller og opgaver, som systemansvarlig

virksomhed er blevet pålagt efter loven, af bestemmelser fastsat efter loven eller af EU-retsakter om

forhold omfattet af loven.

Det forventes, at Forsyningstilsynet ud fra forretningsplanen fastsætter regler om en række krav til

målopfyldelse ud fra leverancerne i forretningsplanen, som indarbejdes som en del af de øvrige

nøgleparametre efter den foreslåede § 71 stk. 4, nr. 5. Kravene til målopfyldelse udformes, så de så

vidt muligt kan identificere, hvorvidt systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, opfylder

aktiviteterne i forretningsplanen.

Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at udtalelsen fra Energistyrelsen om den energifaglige

vurdering efter den foreslåede § 71 a, stk. 2, er med som bilag til afgørelsen, som Forsyningstilsynet

træffer.

Ved ansøgning til Forsyningstilsynet om godkendelse af forretningsplanen skal det fremgå, hvordan

der er sket offentlig inddragelse, og hvilke forhold, der er blevet drøftet og kommenteret på i

forbindelse med den offentlige inddragelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 71 b, stk. 1,

at den, der varetager

transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed skal udarbejde, revidere og indsende

årlige reguleringsregnskaber for de aktiviteter, der varetages efter § 2, stk. 2, i lov om Energinet til

Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

I forhold til begrebet reguleringsregnskabet, er reguleringsregnskabet udgangspunktet for

Forsyningstilsynets fastsættelse af transmissionsvirksomheds og systemansvarlig virksomheds

indtægtsrammer. Reguleringsregnskabet er derfor nødvendigt for Forsyningstilsynets tilsyn, hvorfor

det tillige foreslås, at reguleringsregnskaberne skal indsendes til Forsyningstilsynet.

Med den foreslåede ændring vil Forsyningstilsynet offentliggøre reguleringsregnskaberne. Under

hensyn til at reguleringsregnskabet har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos forbrugerne

og muliggør øget transparens, vurderes det hensigtsmæssigt, at regnskaberne offentliggøres.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 71 b,

stk. 2,

i lov om elforsyning, at

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om

indhold, om opbevaring, om revision og om frister for indsendelse samt om konsekvenser for

overskridelse af frister.«

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 4, om

indtægtsrammer. Det findes mest hensigtsmæssigt, at det er Forsyningstilsynet, der fastsætter de

nærmere krav til indhold m.v., da Forsyningstilsynet er nærmest til at vurdere, hvad der er behov for

i forhold til at kunne føre et effektivt tilsyn med den regulatoriske økonomi og overholdelse af de

regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 71, stk. 4.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningerne til

transmissionsvirksomheds synkronkompensatorer opgøres separat fra den øvrige

transmissionsvirksomheds omkostninger.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at omkostningerne til Datahubs

aktiviteter i relation til brugerdrevne ønsker opgøres separat de fra øvrige omkostninger i Datahub.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om reguleringsregnskabets indhold, og at

Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om revision. Heri indgår et krav om, at Forsyningstilsynet

skal udarbejde en revisionsinstruks. Det følger af kravet om revision i stk. 2, at

reguleringsregnskabet skal være ledsaget af en revisorerklæring for at sikre, at

reguleringsregnskabet er retvisende. For at sikre så korrekte regnskaber som muligt vurderes det

nødvendigt, at Forsyningstilsynet fastsætter mere specifikke regler om, hvad revisor skal påse.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om frister for indsendelse af

reguleringsregnskaberne. Fristen vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af

årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere sættes så betids, at Forsyningstilsynet

både vil kunne nå at kunne træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en

foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår efter den foreslåede § 71. Herudover

skal der tages højde for, at visse regnskabstal skal kunne danne baggrund for eventuel

benchmarking af den, der varetager transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds

omkostninger. Det bemærkes, at det er væsentligt, at den, der varetager transmissionsvirksomhed og

systemansvarlig virksomhed overholder de frister, som Forsyningstilsynet fastsætter for, at den

foreslåede økonomiske regulering kan fungere hensigtsmæssigt.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilken konsekvens en manglende

overholdelse af fristen har. Dette kan eksempelvis være, at der ikke kan ske korrektioner, hvis

reguleringsregnskabet indsendes senere end fristen.

Uanset fastsættelsen af regler om reguleringsregnskabers indhold og indsendelse til

Forsyningstilsynet vil Forsyningstilsynet fortsat have mulighed for at anmode om yderligere

oplysninger til brug for tilsynet med indtægtsrammer i medfør af den foreslåede § 76, stk. 1, nr. 5.

Der henvises til afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger, som vil give et overblik over den

foreslåede økonomiske regulering.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 76, stk. 1, nr. 5, skal de kollektive elforsyningsvirksomheder til

Forsyningstilsynet anmelde regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere

bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 69 nævnte indtægtsrammer.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 76, stk. 1, nr. 5,

at de kollektive

elforsyningsvirksomheder også skal anmelde regnskaber og andre oplysninger efter

Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af og tilsynet med de § 71

nævnte indtægtsrammer til Forsyningstilsynet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås, at den, der varetager

transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed skal underlægges indtægtsrammer, jf.

den foreslåede § 71. På baggrund deraf foreslås en udvidelse af gældende § 76, stk. 1, nr. 5, således

at den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed skal anmelde

regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved

fastsættelse af og tilsynet med de i § 71 nævnte indtægtsrammer.

Den foreslåede ændring er tillige en konsekvens af den foreslåede § 71 a, hvoraf det fremgår, at

den, der varetager systemansvarlig virksomhed er forpligtet til at udarbejde en forretningsplan. Med

den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 76, stk. 1, nr. 5, vil den, der varetager systemansvarlig

virksomhed være forpligtet til at indsende denne forretningsplan til Forsyningstilsynet.

Til § 3

Til nr. 1

Den gældende § 27, stk. 4, i naturgasforsyningsloven medfører, at det i underretningen tilbudte

naturgasprodukt (det efterfølgende naturgasprodukt) skal være et standardprodukt, hvis

leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt.

Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for udløbet af den efterfølgende forsyningspligtbevillig,

dog maksimalt 3 år. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden

leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår

fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.

Det følger af det foreslåede § 27, stk. 4,

2. pkt.,

at prisen for produktet dog kan tillægges

naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for tilsyn efter

stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse skyldes, at der efter gældende regler ikke er mulighed for at medregne

omkostninger til gebyrbetaling for tilsyn med det efterfølgende naturgasprodukt, som blev indført

med lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for

myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet).

Det foreslåede vil medføre, at det vil være muligt for naturgasleverandører at medregne

omkostninger til gebyrer i det efterfølgende naturgasproduktets pris. Det er hensigten, at

prissætningen ikke må overstige de reelle gebyromkostninger. Med bestemmelsen gives der

hjemmelsgrundlag til, at disse omkostninger kan medregnes.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den gældende § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, medfører at for naturgasleverandører, der

har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter lovens § 27 fastsættes prisen

for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet

tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission i Danmark. Tillægget skal dække

alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til transmission

uden for Danmark og avance. Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen

på det relevante gasmarked. Prisen for transmission i Danmark udmeldes af Energinet.

Det følger af den foreslåede bestemmelsen i § 37 b, stk. 3,

2.pkt.,

at til prisen for naturgas kan

medregnes naturgasleverandørernes omkostninger som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for

tilsyn efter stk. 4 og 5.

Den foreslåede bestemmelse skyldes, at der efter gældende regler ikke er mulighed for at medregne

omkostninger til gebyrbetaling for tilsyn med det efterfølgende naturgasprodukt, som blev indført

med lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om

naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for

myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet).

Ændringsforslaget vil medføre, at det bliver muligt for naturgasleverandører at medregne

omkostninger til gebyrer for tilsyn i prisen for forsyningspligtproduktet. Omkostningerne kan være

varierende, og der vil derfor være behov for at den del af prissætningen for produktet reguleres

særskilt i forhold til det tilbudte tillæg. Det er hensigten, at prissætningen ikke må overstige de

reelle gebyromkostninger.

Hvis naturgasleverandøren vælger at indregne disse omkostninger i prisen skal det offentliggøres og

anmeldes til Forsyningstilsynet, jf. lovens § 37 b, stk. 4. Det vil være muligt at anmelde og varsle

ændringer af prisen som følge af disse omkostninger i løbet af en bevillingsperiode. Der henvises i

øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Den gældende § 37 b, stk. 5, medfører, at Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af stk. 3 i

bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud. Hvis Forsyningstilsynet

finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændringer af priserne. Klager over

Forsyningstilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37 b, stk. 5,

1. pkt.,

at Forsyningstilsynet

også påser prisfastsættelsen af omkostninger som følge af betalinger til Forsyningstilsynet for

tilsyn.

Den foreslåede ændring skyldes, at det skal være muligt for Forsyningstilsynet at føre tilsyn med, at

selskaberne i prisen ikke medregner omkostninger, der overstiger gebyrbetalingen for

Forsyningstilsynets tilsyn som en del af den samlede prissætning af produktet. Det er hensigten, at

prisen samlet set ikke overstiger summen af det tilbudte tillæg i tillæg til den månedlige gaspris og

transmissionstariffen i Danmark samt omkostninger til gebyrbetaling til Forsyningstilsynet, men

prisen kan af konkurrencemæssige grunde være lavere i en periode.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37 b, stk. 5, 1 pkt., vil medføre, at Forsyningstilsynet

kan give pålæg om ændring af prisen, hvis Forsyningstilsynet finder at eksempelvis prissætningen

af omkostningerne til gebyrer er for høj.

Der henvise i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 37 d, i lov om naturgasforsyning, kan Energinet og denne

virksomheds helejede datterskaber i priser for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og

3, i lov om Energinet indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger,

tjenesteydelser, administration, vedligeholde, andre driftsomkostninger og afskrivninger, samt

nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. I forhold til aktiviteter omfattet af gældende § 2,

stk. 2, i lov om Energinet er det særligt i denne relation tale om aktiviteter i relation til

transmissionsvirksomhed.

Bestemmelsen gælder ikke for distribution-, lager-, opstrømsrørlednings- og

opstrømssystemvirksomhed. Efter den gældende § 37 d, stk. 2, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de omkostninger, der kan anses

for nødvendige efter stk. 1, samt om fastsættelsen af den nødvendige forrentning og om

forrentningsgrundlaget efter stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelse i

§ 37 d, stk. 1, 1. pkt.,

at priser for ydelser fra

transmissionsselskabet fastsættes i overensstemmelse med indtægtsramme.

Den foreslåede ændring vil medføre, at transmissionsselskabet underlægges en

indtægtsrammeregulering, som er den overordnede ramme for den økonomiske regulering af

transmissionsselskabet.

Indtægtsrammen vil fastsætte et samlet beløb, som priserne vil fastsættes indenfor. Det bemærkes,

at selve prisfastsættelsen for enkelte ydelser for transmissionsselskabet fortsat vil ske efter

offentliggjorte metoder, der godkendes af Forsyningstilsynet, jf. gældende § 36 a.

Det er hensigten, at transmissionsledninger til og fra udlandet, eller infrastruktur, som i øvrigt nyder

undtagelse efter gældende § 2, stk. 4-7, i lov om Energinet ikke vil være omfattet af den foreslåede

§ 37 d, i lov om naturgasforsyning. Det drejer sig om transmissionsledninger på dansk område, som

ikke ejes eller drives af transmissionsselskabet, og som primært er etableret med henblik på

transport af gas til andre lande.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37 d, stk. 1,

2. pkt.,

at Forsyningstilsynet

fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionsselskabet med henblik på dækning af

omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteten og forrentning af den investerende kapital.

Den foreslåede § 37 d, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at det er Forsyningstilsynet, der fastsætter den

årlige indtægtsramme for tranmissionsselskabet ved en afgørelse. Afgørelsen om indtægtsrammen

kan påklages efter gældende §§ 51-52.

I forhold til omkostninger ved en effektiv drift vil der være tale om en videreførelse af et gældende

princip i gældende § 37 d om indregning af nødvendige omkostninger. Med nødvendige

omkostninger forstås omkostninger, som transmissionsselskabet afholder ud fra driftsøkonomiske

overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Det, at det kun er omkostninger ved en effektiv drift, der skal kunne dækkes af indtægtsrammen,

skal også ses i sammenhæng med forslag om, at der fratrækkes effektiviseringskrav fra

indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 4. Det er således hensigten, at omkostninger,

der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale, der endnu ikke er udmøntet af

effektiviseringskrav til transmissionsselskabet, er omfattet af begrebet effektiv drift.

I forhold til begrebet aktivitet vil der være tale om omkostninger vedrørende drift af den

pågældende aktivitet, som transmissionsselskabet varetager. Det foreslås, at transmissionsselskabet

underlægges en samlet indtægtsramme, hvor omkostninger vedrørende opgaver i relation til

systemdrift indgår som en delmængde i den samlede indtægtsramme.

I forhold til forrentning vil der være tale om, at indtægtsrammen skal dække en forrentning af den

investerede kapital. Den mulige forrentning vil fremgå af en forrentningsramme, jf. den foreslåede §

37 d, stk. 4, nr. 3.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

udmøntning af reguleringen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4 og § 37 e, stk. 2.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37 d,

stk. 2, 1. pkt.,

at indtægtsrammen, jf.

stk. 1, udgør det højeste beløb, som der i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af

aktiviteten.

Det følger af den foreslåede ændring, at indtægtsrammen vil udgøre et loft over de indtægter, som

transmissionsselskabet kan oppebære.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

indtægtsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 1.

For så vidt angår forståelsen af indtægter fra drift af sin aktivitet forventes det, at Forsyningstilsynet

fastsætter nærmere regler herom, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 37 d, stk. 2,

2. pkt.,

at indtægtsrammen vil blive fastsat

med udgangspunkt i en reguleringsperiode.

I forhold til begrebet reguleringsperiode menes en bestemt periode, hvor de overordnede rammer

for det økonomiske råderum for transmissionsselskabet er kendt. Det økonomiske råderum vil

derved så vidt muligt ligge fast og vil derfor være kendt for transmissionsselskabet forud for

reguleringsperiodens start.

For transmissionsselskabet vil dette betyde, at transmissionsselskabets indtjeningsmulighed derved i

vidt omfang vil være givet på forhånd. Det økonomiske råderum ligger så vidt muligt fast, og er

kendte af transmissionsselskabet forud for reguleringsperiodens start. Hermed skabes incitamenter

til realisering af ekstraordinære effektiviseringsgevinster, der vil understøtte lave forbrugerpriser,

idet ekstraordinære effektiviseringer overgår til forbrugerne ved overgangen til en ny

reguleringsperiode. Hermed skabes incitamenter til realisering af ekstraordinære

effektiviseringsgevinster, fordi det betyder, at transmissionsselskabet i en periode vil kunne opnå et

øget afkast, hvis de kan drive nettene mere omkostningseffektivt end forudsat i rammerne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 37 d, stk. 2,

3. pkt.,

at indtægtsrammen fastsættes på

baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, der beregnes efter regler fastsat i

medfør at stk. 4 og justeres efter stk. 4, nr. 5, og § 37 e.

Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme findes ikke i den gældende bestemmelse om

økonomisk regulering af transmissionsselskabet, men er centrale dele af den foreslåede økonomiske

regulering

Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger, som transmissionsselskabet

kan få dækket som en del af indtægtsrammen.

I forhold til forrentningsrammen vil den skulle sikre, at transmissionsselskabet, får mulighed for at

opkræve en risikobaseret forrentning.

Indtægtsrammen vil blive beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold, der ligger uden for

omkostnings- og forrentningsrammen.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

omkostningsrammen og forrentningsrammen, jf. den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 2 og 3, og

beløbsmæssige justeringer efter den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 5, og § 37 e.

Tillæg efter den foreslåede § 37 e, stk. 1, kan indarbejdes i indtægtsrammen som tillæg i form af

forventede omkostninger Der vil ikke være krav om, at omkostningerne til markedsudvikling skal

godkendes efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, medmindre omkostningerne skal ses i

tæt sammenhæng med anlægsprojekter eller modningsprojekter. Ved markedsudvikling menes

eksempelvis udvikling af marked for grønne gasser, inkl. oprindelsesgarantier.

Det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter stk. 1 kan medføre, at

omkostningsrammen efter den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 2, skal forhøjes. Størrelsen af et

eventuelt tillæg efter ansøgning afgøres af Forsyningstilsynet og baseres på forventede

meromkostninger ved markedsudvikling, systemudvikling og systemdriftsudvikling.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 37 d,

stk. 3,

at Forsyningstilsynet kan for

transmissionsselskabets regning indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af

indtægtsrammen.

Med forslaget til en ny indtægtsrammeregulering for transmissionsselskabet kan det ikke udelukkes,

at der vil være tilfælde, hvor der kan blive behov for, at Forsyningstilsynet indhenter uafhængig

bistand. Baggrunden for forslaget er særligt, at det forventes, at det kan blive nødvendigt for

Forsyningstilsynet at indhente uafhængig ekstern bistand ved fastsættelsen af indtægtsrammer i

forhold til vedvarende ineffektive virksomheder og til vurdering af omkostninger i forbindelse med

tillægsansøgninger. Den eksterne bistand vil eksempelvis skulle bruges til at vurdere, om

transmissionsselskabet er vedvarende effektiv, og derfor ikke fuldt ud vil kunne få forhøjet sin

omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode. Der henvises til den foreslåede § 37

d, stk. 4, nr. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 37 d,

stk. 4, 1. pkt.,

at Forsyningstilsynet fastsætter

nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af

reguleringsperioden.

Den foreslåede bemyndigelse er en generel bemyndigelse til, at Forsyningstilsynet vil fastsætte

nærmere regler om indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.

Denne bemyndigelse vil kunne rumme bredt, hvad der forstås ved beregning og justering af

indtægtsrammen, herunder om hvordan fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen, om

hvordan indtægtsrammen fastsættes, og om hvilke korrektioner, der kan ske. Forsyningstilsynet vil

også kunne fastsætte regler om, om hvordan finansieringen af ekstern bistand efter den foreslåede §

37 d, stk. 3, afholdes i indtægtsrammen.

Det forudsættes ved udmøntning af bemyndigelsen, at Forsyningstilsynet vil sikre, at elementer af

central betydning for den økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i overensstemmelse med

reguleringsperiodens konkrete varighed for transmissionsselskabet. Det forudsættes videre, at

Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigelsen vil tage hensyn til karakteristika for

transmissionsselskabet. Det forudsættes, at der vil der blive fastsat regler om foreløbige og endelige

indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme enten udmeldes før reguleringsåret eller

reguleringsperioden, mens Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme

efter reguleringsårets afslutning.

Det forudsættes, at der vil være et samlet overblik over økonomien for transmissionsselskabet ved

Forsyningstilsynets udmøntning af bemyndigelsen.

Det vil være op til Forsyningstilsynet at udarbejde nærmere regler for udmelding af

indtægtsrammer, herunder om hvorvidt transmissionsselskabet modtager midlertidige

indtægtsrammer for alle år i en reguleringsperiode ved periodens start som efterfølgende justeres,

eller modtager årlige indtægtsrammer.

Det forventes, at Forsyningstilsynet med udmøntning af bemyndigelsen vurderer, hvorledes

omkostninger til opgaver i relation til systemydelser skal indgå i reguleringen og hvorvidt visse

ydelser kan holdes helt uden for indtægtsrammen. Baggrunden for dette, er, at det forventes, at disse

kan holdes uden for indtægtsrammen, da de er provenuneutrale, og derfor ikke påvirker

indtægtsrammen. Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan omkostninger eller indtægter

som følge af tidsforskydning i betaling for ydelserne håndteres i indtægtsrammen.

I tilfælde af, at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud vil kunne nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer

for 2022 før reguleringsperiodens start, vil der blive fastsat overgangsregler herom. Endelig

indeholder hjemlen mulighed for at fastsætte regler om overgangen til den foreslåede økonomiske

regulering, herunder om håndtering af planlagte investeringer, hvis investeringsbeslutning er truffet

før reguleringens ikrafttræden. For at sikre forudsigelighed omkring transmissionsselskabets

økonomi forventes Forsyningstilsynet så vidt muligt at gøre transmissionsselskabet bekendt med

størrelsen af indtægtsrammerne i hele reguleringsperioden ved reguleringsperiodens start. Prognoser

for indtægtsrammerne i reguleringsperioden er indikative og derved ikke bindende for

Forsyningstilsynet eller transmissionsselskabet.

Udgangspunktet for reguleringsperioden vil være fire år. Dog forudsættes det, at Forsyningstilsynet

ved første udmøntning af bemyndigelsen, at reguleringsperiodens længde fastsættes til to år.

Baggrunden for dette er, at der derved tages hensyn til den forventede udvikling i omkostningerne i

forbindelse med midlertidig nedlukning af Tyra feltet og etablering af Baltic Pipe projektet, som

finder sted i forbindelse med reguleringens ikrafttræden. Forsyningstilsynet kan ved en senere

udmøntning af bemyndigelsen beslutte at ændre reguleringsperiodens længde, herunder hvis det

konkret vurderes for mest hensigtsmæssigt. Det kan eksempelvis være på grund af ændret

aktivitetsniveau eller væsentlige og varige effektiviseringer. Forsyningstilsynet vil uanset

reguleringsperiodens længde og kadencen for fastsættelse af midlertidige indtægtsrammer, have

mulighed for årligt at udmelde effektiviseringskrav, jf. nærmere den foreslåede § 37 d, stk. 4, nr. 4.

Forsyningstilsynet kan ændre reguleringsperiodens længde ved udnyttelse af bemyndigelsen,

eksempelvis med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer eller som følge af

væsentligt ændret aktivitetsniveau.

Den foreslåede bestemmelsen i § 37 d, stk. 4,

2. pkt.,

indeholder ikke en udtømmende liste over

eksempler, men er centrale forhold, som Forsyningstilsynet skal fastsætte nærmere regler om.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet vil have behov for at indhente oplysninger hos

transmissionsselskabet til brug for fastsættelsen af indtægtsrammer. Transmissionsselskabet vil

være forpligtede til at afgive sådanne oplysninger i medfør af § 45, stk. 1, sammenholdt med

forslagets til § 37 d, stk. 3, og regler, der udstedes i medfør heraf.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 37 d, stk. 4,

nr. 1,

at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter

regler om hvilke indtægter, der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger knyttet til

transmissionsselskabet, samt om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår og

bogføres i andre selskaber.

I forhold til begrebet indtægter, vil der blive fastsat regler om den nærmere afgrænsning

transmissionsselskabets indtægter, der vil indgå i indtægtsrammen. Som udgangspunkt omfatter

begrebet indtægter, alle indtægter fra transmissionsselskabets aktiviteter. Indtægter, som

transmissionsselskabet oppebærer fra investeringer betalt af tredjepart, i det omfang disse indtægter

alene dækker medgående omkostninger, indgår som udgangspunkt ikke i opgørelse af indtægterne i

forhold til indtægtsrammen. Indtægter som transmissionsselskabet oppebærer fra investeringer, eller

aktiviteter, betalt af tredjepart, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger,

indgår som udgangspunkt ikke i opførelse af indtægterne i forhold til indtægtsrammen. Det

forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler for håndtering af omkostninger og

indtægter som følge af udførsel af investeringer eller aktiviteter fra tredjepart.

I forhold til begrebet omkostninger menes samme afgrænsning som efter gældende bekendtgørelse

om økonomisk regulering af Energinet.

Efter gældende § 12, stk. 1, nr. 7, skal Energinet anvende markedsbaserede metoder ved anskaffelse

af den energi, det anvender til at udføre sit hverv.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om pristalsregulering af indtægtsrammen.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om indtægter og omkostninger, der

regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 37 d, stk. 4,

nr. 2,

at Forsyningstilsynet bl.a. fastsætter

regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om fastsættelse af frister for

ansøgning og om konsekvenser for overskridelse af frist for ansøgning.

Forsyningstilsynet vil ved udmøntningen af bemyndigelsen skulle sikre, at transmissionsselskabets

omkostningsramme fastsættes og justeres således, at der vil være en tæt sammenhæng mellem de

faktiske omkostninger og indtægter, dog uden at det betyder, at omkostningsrammen præcist vil

afspejle omkostningerne i et reguleringsår.

I forhold til begrebet omkostningsramme rummer som udgangspunkt driftsomkostninger og

anlægsomkostninger i form af afskrivninger. Den foreslåede omkostningsramme fastsættes på

baggrund af en økonomisk referenceramme, der udarbejdes af Forsyningstilsynet og baseres på

historiske omkostninger. Den foreslåede økonomiske referenceramme vil bestå af en

omkostningsreferenceramme, der fastlægger niveauet for driftsomkostninger og afskrivninger ved

reguleringens start. Det forventes, at afskrivningerne som udgangspunkt opgøres ud fra seneste

tilgængelige regnskabsdata ved udarbejdelse af omkostningsreferenceramme. Det forventes, at

Forsyningstilsynet vil opgøre driftsomkostninger som de gennemsnitlige driftsomkostninger over en

periode, der ligger forud for udarbejdelsen af omkostningsreferencerammen. Det forventes, at

Forsyningstilsynet fastsætter perioden under hensyn til, at driftsomkostningerne i første

reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk for de effektive driftsomkostninger.

Forsyningstilsynet vil fastsætte regler for, hvordan omkostninger og indtægter fra transaktioner

mellem transmissionsselskabet og øvrige datterselskaber i Energinet skal håndteres i

indtægtsrammerne. Transaktionerne skal ske på markedsvilkår. Metoden til håndtering skal

fastsættes under hensyn til at sikre effektive omkostninger. Store dele af driftsomkostningerne for

transmissionsselskabet vil stamme fra køb af koncerninterne ydelser. De koncerninterne ydelser

skal udbydes på markedsvilkår. Forsyningstilsynet vil vurdere ydelsernes markedsmæssighed og

derved om ydelserne handles på markedsvilkår. Dette følger allerede af gældende § 28 c.

Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes det, at omkostninger til opgaver pålagt

transmissionsselskabet i relation til eksempelvis opretholdelse af gasforsyningsstandarden efter

artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af

gasforsyningssikkerheden indkøbes som udgangspunkt på markedsvilkår. Derfor underlægges

omkostningerne ikke effektiviseringskrav og betragtes som ikkeeffektiviseringspålagte

omkostninger. Det er Forsyningstilsynet, der fastsætter en nærmere afklaring af begrebet

ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger ved udmøntningen af bemyndigelsen.

I forhold til investeringsomkostninger, vil de indgå i form af driftsmæssige afskrivninger i

omkostningsrammen. De driftsmæssige afskrivninger udgør den del af omkostningsrammen, der

dækker investeringsomkostninger. Ved beregning af driftsmæssige afskrivninger forventes det, at

Forsyningstilsynet afgør hvilke anlæg, der indgår i afskrivningsgrundlaget samt

afskrivningsmetoden, herunder om afskrivningsperioderne. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved

udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler for håndtering af reinvestering i aktiver der er

færdigafskrevet, men fortsat er i drift. Det forventes, at Forsyningstilsynet ved udviklingen af

metoden til håndtering af reinvestering i aktiver der er færdigafskrevet, men fortsat er i drift, vil

tage hensyn til tarifstabilitet, effektive investeringsomkostninger, samt den, der varetager

transmissionsvirksomheds og den systemansvarlige virksomheds likviditet.

I forhold til driftsmæssige afskrivninger kan visse investeringer have afskrivningsperioder, der i

væsentlig grad afviger fra de standardiserede økonomiske levetider. Ligeledes kan finansiering af

aktiverne, og derved afskrivningerne, påvirkes af tredjepart, som det er tilfældet ved Baltic Pipe.

Ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes derfor, at Forsyningstilsynet fastsætter regler

om, efter ansøgning fra transmissionsselskabet, at tilpasse afskrivninger for projekter af væsentlig

størrelse til en mere korrekt vurderet afskrivningshorisont. Ved vurdering af ansøgning om

tilpasning af afskrivningerne, forventes Forsyningstilsynet at tage hensyn til nedskrivningsrisikoen

som følge af konkurrencepåvirkning af tredjeparts anvendelse af handelsforbindelser, væsentlige

samfundsøkonomiske forhold og opnåelse af sammenhæng mellem anvendelsesbehovet for aktivet

og dets økonomiske levetid.

Det forventes, at Forsyningstilsynet efter ansøgning fra transmissionsselskabet kan tilpasse

afskrivningsperioderne for aktiver, såfremt Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssig ud fra

væsentlige samfundsøkonomiske hensyn, herunder etablering af handelsforbindelser, tarifstabilitet

m.v.

I forhold til modningsomkostninger til anlægsprojekter, defineres omkostningerne, som alle de

omkostninger, der direkte relaterer sig til udvikling og modning af et konkret projekt samt

udarbejdelse af business case, indtil projektet indgår i ansøgningen efter den foreslåede § 4, stk. 3, i

lov om Energinet. Bemyndigelsen vil blive udmøntes således, at modningsomkostninger afholdes af

transmissionsselskabet inden for dennes indtægtsramme og aktiveres ikke, men betragtes som drift.

I forhold til ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, defineres disse som omkostninger, der er

ikkepåvirkelige eller kun i ringe grad kan påvirkes. De ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger

overvæltes direkte til forbrugerne og underlægges ikke effektiviseringskrav.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om ikkeeffektiviseringspålagte

omkostninger. Det forventes, at omkostninger til systemydelser vil være ikkeeffektiviseringspålagte

omkostninger.

I forhold til reinvesteringsomkostninger forudsættes det, Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om,

at reinvesteringer vil indgå i omkostningsrammen med udgangspunkt i historiske omkostninger ved

reguleringsperiodens start.

I forhold til omkostninger til reinvesteringer der har væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige

ændringer forudsættes det, at Forsyningstilsynet når der skal træffes afgørelse om

omkostningsrammen, kan høre Energistyrelsen, herunder om projektet medfører væsentlige

funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer. For projekter, som omfattes af godkendelsespligten

efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, fastsætter Forsyningstilsynet regler om, at når

der er truffet en afgørelse efter den foreslåede § 4, stk. 3, i lov om Energinet, vil tillægget indgå i

indtægtsrammen i overensstemmelse med Forsyningstilsynets tidligere afgørelse. Nyinvesteringer

og anlægsprojekter med væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer vil, efter