KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Lovudkast: Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område (Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 65
Offentligt

VERSION 4. november 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov

om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og lig-

ningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets område

(Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.)

§1

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 23. august

2019, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2018/2002/EU af 11. december 2018 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2012/27/EU

af 25. oktober 2012, og direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv

2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv

2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU

om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L

141, side 28.

2) Loven indeholder bestemmelser, der har været notificeret i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, EU-

Tidende 2015, nr. L 241, side 1.«

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3

ændres »forbrugerne« til: »energiforbrugerne«.

§ 1, stk. 2, nr. 2,

ændres »aktiviteterne« til: »aktiviteterne,«.

§ 1, stk. 2, nr. 3,

ændres »information.« til: »information og«.

§ 1, stk. 2,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

» 4) fremme energibesparelser og energieffektiviseringer gennem tilskud.«

§ 2 a

ændres »kapitel 5« til: »lovens område«.

Efter § 6 indsættes:

»Kapitel 3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Lovudkast: Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område (Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.)

Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer

§ 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for påbegyndelse af et projekt om ener-

gibesparelser og energieffektiviseringer og efter ansøgning give tilsagn om tilskud til følgende:

1) Private bygningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektivise-

ringer i deres bygninger til helårsbeboelse samt til energimærkning anvendt til ansøgning.

2) Virksomheder, der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i

bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse.

3) Virksomheder inden for produktionserhverv samt i privat handel og service, der gennemfører

projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om:

1) tilskudsberettigede foranstaltninger, herunder gennem udformning af en positivliste eller nega-

tivliste,

2) den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt

tilskud efter dette kapitel, herunder krav til ansøger om ekstern kvalitetssikring af ansøgningen,

3) tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskuddets størrelse og beregning,

4) de betingelser, der skal opfyldes for at kunne opnå tilsagn om tilskud,

5) muligheden for at fastsætte vilkår i tilsagn og

6) kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud.

Stk. 3.

Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling

af tilskud, herunder om:

1) ansøgningsproceduren,

2) perioder inden for hvilke, der kan ansøges og

3) tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.

§ 8.

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at projektet er gennemført og omkostninger til

projektet er afholdt forud for ansøgning om udbetaling.

§ 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren gennemfører kontrol med, at reglerne i lovens kapi-

tel 3 og regler udstedt i medfør heraf samt vilkår i tilsagn overholdes.

Stk. 2.

Ministeren og personer, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, har, hvis det skønnes

nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til lovens kapitel 3

eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fysiske

installationer i virksomheder og bygninger, hvortil der er givet tilsagn om tilskud til realisering af

energibesparelser eller energieffektiviseringer efter denne lov. På tilsvarende måde har ministeren

og personer, der er særligt bemyndiget dertil, adgang til virksomheders regnskaber, forretningsbø-

ger, papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.

Stk. 3.

Tilsagnsmodtager og af denne bemyndigede personer skal yde den fornødne vejledning og

hjælp ved kontrollens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller indsende det i stk. 2 nævnte

materiale til ministeren eller personer, der er særligt bemyndiget dertil.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, der ydes tilskud

til efter lovens kapitel 3 eller regler udstedt i medfør heraf.

§ 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk.

1, bortfalder helt eller delvist, hvis

1) tilsagnsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysnin-

ger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud,

2) betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes eller

3) tilsagnsmodtageren tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, eller regler fastsat i hen-

hold til § 9, stk. 4, jf. § 21.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan som følge af afgørelse om helt eller delvist

bortfald af tilsagn, jf. stk. 1, bestemme, at ydede tilskud skal tilbagebetales.

Stk. 3.

Ministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning ændre det meddelte tilsagn.

§ 13, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »projektering«: », tjenesteydelser«.

§ 15, stk. 3,

udgår », dog som præciseret i regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 1«.

10.

§ 16, stk. 1, nr. 1,

ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

11.

§ 21, stk. 1,

indsættes efter »energiforsyningsvirksomheder,«: »tilsagnsmodtagere omfattet af

kapitel 3,«.

12.

§ 22, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »undlader at afgive oplysninger«: »af betydning for afgørel-

ser truffet i henhold til lovens kapitel 3 eller«.

§2

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august

2019 foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direk-

tiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-

Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde

ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013,

nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophæ-

velse af direktiv 2001/77/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv

2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroati-

ens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-

Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og dele af Europa- Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direk-

tiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-

Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om

tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på bag-

grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018,

nr. L 328, side 210. «

§ 4, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke andre til-

fælde energimærkningen mister sin gyldighed.«

§ 12, stk. 1,

ændres »energikonsulent« til: »virksomhed eller person«.

§ 21, stk. 1, nr.7:

udgår: »privatejede«.

§ 21, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som nye numre:

»8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for den statslige forvaltning, skal sikre, at

bygningen opfylder visse energikrav,

9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger, der ikke er omfattet af nr. 8, tilskyndes til at sikre,

at bygningen opfylder visse energikrav«.

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.

§ 24, stk. 5,

ændres »energikonsulenter« til: »virksomheder eller personer«.

§ 25, stk. 4,

pkt.,

indsættes efter »energikonsulenter«: » samt virksomheder, der beskæftiger

dem, «.

Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om

forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-

retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om

anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse per-

soner og virksomheder.

Stk. 2.

En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndighe-

den.«

§ 28, stk. 2, nr. 1,

ændres »energikonsulenter« til: »virksomheder eller personer«.

§3

Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede energibesparelser ophæves.

§4

Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr.

84 af 3. februar 2000, ophæves.

§5

Lov nr. 3 af 3. januar 1992 om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af

biobrændsler ophæves.

§6

Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet ophæves.

§7

Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme ophæves.

§8

Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensi-

onisters boliger ophæves.

§9

Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme ophæves.

§ 10

Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger ophæves.

§ 11

Lov nr. 1024 af 23. december 1998 om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på

energiområdet ophæves.

§ 12

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2019, som ændret senest ved § 2

i lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 44, stk. 1, nr. 4,

ophæves.

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.

§ 13

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 18 i lov

nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 7 F, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

”3)

tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser og energief-

fektiviseringer i deres bygninger til helårsbeboelse samt til energimærkning anvendt til ansøgning

efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget,«.

§ 7 F, stk. 1, nr. 4, og 5

ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 7 F, stk. 1, nr. 8,

der bliver nr. 6, ophæves.

Nr. 9-11 bliver herefter nr. 6-8.

§ 7 F, stk. 3,

ophæves.

§ 14

Stk.

1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.

7, og § 13, nr. 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige

tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget (energispareloven)

2.1.1 Udvidelse og tydeliggørelse af energisparelovens formålsbestemmelse

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.1.1. Energispareordningen i forhold til bygninger

2.1.2.1.2. Abonnementsordning for varmepumper i helårshuse

2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.2.1. Tilskudspulje til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger (bygningspul-

jen)

2.1.2.2.2. Tilskudspulje til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr (skrotningsordningen)

2.1.3. Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i produktionserhverv og i privat han-

dels og service (erhvervspuljen)

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.4. Præcisering af hjemmel til fastsættelse regler med henblik på at fremme energibesparelser

ved offentlige institutioners m.v. køb af tjenesteydelser

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.5. Ophævelse af ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om præcisering af, hvornår en

virksomhed er omfattet af definitionen af store virksomheder

2.1.5.1. Gældende ret

2.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Forslag til ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

2.2.1. Udvidelse af hjemmel til at gøre energimærke ugyldigt

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2. Pligtmæssig digital kommunikation

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.3. Ændring af hjemmel til at fastsætte visse energikrav ved offentlige institutioner og virksom-

heders m.v. indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.4. Indsættelse af hjemmel til fastsættelse af visse energikrav ved offentlige institutioner og virk-

somheders m.v. køb af bygninger inden for den statslige forvaltning og til at tilskynde andre statsin-

stitutioner til at købe bygninger, der opfylder visse energikrav

2.2.4.1. Gældende ret

2.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Love under Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets ressort, der foreslås ophævet

2.3.1. Lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3.2. Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3.3. Lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler

2.3.3.1. Gældende ret

2.3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3.4. Lov om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet

2.3.4.1. Gældende ret

2.3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3.5. Lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme

2.3.5.1. Gældende ret

2.3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3.6. Lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger

2.3.6.1. Gældende ret

2.3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3.7. Lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme

2.3.7.1. Gældende ret

2.3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3.8. Lov om statstilskud til omstilling til elopvarmede bygninger

2.3.8.1. Gældende ret

2.3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.3.9. Lov om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på energiområdet.

2.3.9.1. Gældende ret

2.3.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.4. Forslag til konsekvensændringer i afskrivningsloven og ligningsloven

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en udmøntning af energiaftalen af 29. juni 2018 (i det følgende benævnt

energiaftalen af 2018), som er indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternati-

vet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget indeholder således forslag til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbru-

get, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 23. august 2019 (i det følgende benævnt energispareloven).

Med energiaftalen af 2018 er der enighed om ikke at forlænge den nuværende energispareordning,

der udløber i 2021. I henhold til energiaftalen af 2018

indføres i stedet ”en markedsbaseret tilskuds-

pulje i 2021-2024, som målrettes besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv og energi-

forbrug i bygninger. Puljen udmøntes via udbud, hvor aktører byder ind med en given mængde be-

sparelser til en given pris. Der fastsættes et årligt loft for puljen på 500 mio. kr. (2018-priser) samt

et tilskudsloft. Af den samlede pulje målrettes 200 mio. kr. til energibesparelser i bygninger. For

besparelser i erhverv gælder det, at der kan søges om tilskud til projekter, hvor over 50 pct. af be-

sparelserne findes inden for procesenergi. Indsatsen skal indrettes, så der sikres så høj additionalitet

som mulig.”

Efter folketingsvalget den 5. juni 2019 blev de principper for udmøntning af energiaftalen af 2018,

som ligger til grund for lovforslaget, for så vidt angår puljen på 500 mio. kr. årligt, på møde den 26.

september 2019 forelagt forligskredsen, der tilsluttede sig principperne. I forhold til at opnå så høj

additionalitet som muligt målrettes støtten energibesparelser, der ikke ville være blevet gennemført

eller gennemført i et mindre omfang i fravær af et tilskud.

Det fremgår endvidere af energiaftalen af 2018, at

”parterne ønsker at udfase oliefyr og i stedet

fremme brugen af individuelle varmepumper til opvarmning af bygninger uden for de kollektive

fjernvarme-

og gasnet.” Videre fremgår, at der derfor ”etableres

en pulje i 2021- 2024 på 20 mio.

kr. årligt med tilskud til installation af individuelle varmepumper i forbindelse med skrotning af

oliefyr.”

For at kunne udmønte energiaftalen af 2018 skal der tilvejebringes et nyt hjemmelsgrundlag for at

kunne iværksætte tilskudsordninger med det formål at fremme energibesparelser og energieffektivi-

sering. Da energispareloven i dag ikke indeholder hjemmel til at kunne yde tilskud, foreslås loven

ændret, herunder lovens formålsbestemmelse udvidet.

Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget for så vidt angår energieffektiviseringer og

energibesparelser, udløber ved udgangen af 2024. Den foreslåede hjemmel er udformet således, at

den også vil kunne anvendes til udmøntning af fremtidige tilskud til energibesparelser og energief-

fektiviseringer. Sådanne fremtidige ordninger vil dog også skulle være forenelige med de statsstøt-

teretlige krav.

Endvidere foreslås der indsat enkelte ændringer i energispareloven og lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019, for at tilpasse visse bestem-

melser i lovene, der udgør hjemmel til implementering af direktivforpligtelser, således at hjemmel

til at gennemføre direktivets forpligtelser udtrykkeligt fremgår af lovgivningen.

Herudover foreslås det at etablere hjemmel i lov om fremme af energibesparelser i bygninger til at

kunne fastsætte regler om at gøre energimærket ugyldigt i bestemte tilfælde, hvor en berigtigelse

ikke vil være tilstrækkeligt retvisende, samt at indsætte hjemmel til at kunne fastsætte regler om, at

kommunikation skal ske digitalt.

Desuden indeholder lovforslaget ud fra et ønske om regelsanering forslag om ophævelse af en ræk-

ke forskellige love, som tidligere har hjemlet specifikke tilskudsordninger til energibesparelser m.v.

Disse love vurderes derfor at have udtjent deres formål og foreslås ophævet som led i en regelsane-

ring på området.

Endelig foreslås, at tilskud til private boligejere bliver fritaget for beskatning. Desuden foreslås en

række ændringer i skattelovgivningen som følge af de foreslåede ændringer i energispareloven og

ophævelsen af en række tilskudslove.

De foreslåede tilskudsordninger vil i vid udstrækning udgøre statsstøtte og vil skulle godkendes af,

henholdsvis anmeldes til Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens

statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovforslagets kapitel 8 om forholdet til EU-retten.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget (energispareloven)

2.1.1. Udvidelse og tydeliggørelse af energisparelovens formålsbestemmelse

2.1.1.1. Gældende ret

Den gældende energisparelov har i henhold til § 1, stk. 1, til formål at fremme energibesparelser og

energieffektivisering hos energiforbrugere i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn

og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi. Besparelsesindsatsen skal medvirke til at

opfylde såvel nationale som internationale energi- og miljøpolitiske målsætninger og rammer for

energibesparelsesindsatsen. Loven indeholder ikke hjemmel til at yde tilskud til disse energibespa-

rende og energieffektiviserende foranstaltninger.

I forhold til tilgrænsende lovgivning er der en grænseflade mellem energispareloven og lov om

fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019 (i det

følgende benævnt lov om fremme af energibesparelser i bygninger). Lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger har til formål at fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al

anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. Herudover

har loven til formål at medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger. Selvom lov om fremme

af energibesparelser i bygninger indeholder reguleringen af energibesparelser m.v. i bygninger, in-

deholder den ikke hjemmel til at yde tilskud.

2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har overvejet, i hvilken lovmæssig sammenhæng, der kan

foreslås et hjemmelsgrundlag for at kunne yde tilskud til energibesparelser og energieffektiviserin-

ger.

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder ikke hjemmel til at yde tilskud, mens

energispareloven tidligere har indeholdt hjemmel til at yde tilskud til projekter og demonstrations-

programmer og til aktiviteter, der havde til formål at bidrage til at fremme realiseringen af omkost-

ningseffektive energibesparelser gennem kampagner, videnformidling, markedsintroduktion og

udvikling og formidling af standardiserede energibesparende produkter og løsninger. Hjemlen blev

indført ved ændring til

loven, jf. lov nr. 1516 af 27. december 2009, hvor ”Center for Energibespa-

relser” blev etableret i et selvstændigt kapitel 3 i loven, som skulle bidrage til fremme af energibe-

sparelser og varetage de generelle energispareopgaver. Ved lov om ændring af lov om fremme af

energibesparelser, jf. lov nr. 574 af 18. juni 2012, blev bl.a. lovens kapitel 3 ophævet

og ”Center for

Energibesparelser” dermed nedlagt som følge af

Energiaftalen af 22. marts 2012 om den danske

energipolitik 2012-2020, hvorefter en række

konkrete tiltag, som blev gennemført af ”Center for

Energibesparelser”,

blev omprioriteret.

Da energispareloven tidligere har indeholdt hjemmel til tilskud til energibesparelser, som dengang

dog fokuserede på kampagner m.v., foreslås, at energisparelovens bestemmelse fremover tydeligt

angiver, at den også omfatter hjemmel til at kunne yde tilskud til energibesparelser og energieffek-

tivisering for at kunne fremme lovens målsætninger, herunder gennem tilskud til energibesparelser

og energieffektiviseringer i bygninger, til produktionserhverv og i privat handel og service.

Samtidig benyttes lejligheden til at foreslå en præcisering af, at loven omfatter energibesparelser og

energieffektiviseringer hos energiforbrugere, hvilket er mere retvisende end den nuværende formu-

lering

”hos forbrugere”

i lovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, og § 3.

Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger og virksomheder foreslås derfor

hjemlet ved den foreslåede ændring af energispareloven. Med en udtrykkelig udvidelse af energi-

sparelovens formålsbestemmelse til også at omfatte tilskud vil det være tydeligt, at tilskudshjemlen

også for så vidt angår bygninger henhører under energispareloven.

2.1.2. Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger

2.1.2.1. Gældende ret

Der er i dag og frem til udgangen af 2020 mulighed for økonomisk understøttelse af energibesparel-

ser og energieffektiviseringer i bygninger, jf. afsnittene 2.1.2.1.1. og 2.1.2.1.2. nedenfor.

2.1.2.1.1. Energispareordningen i forhold til bygninger

Den gældende energispareordning bygger på en særlig regulering, hvor net- og distributionsselska-

ber (forsyningsselskaber) forpligtes til at sikre realiseringen af energibesparelser for at bidrage til

målet om at nedbringe energiforbruget i overensstemmelse med nationale og EU-målsætninger,

herunder gennem energispareprojekter i bygninger.

I 1999 blev det indført i lov om elforsyning, at elselskaberne skulle fremme energibesparelser, her-

under udføre energirådgivning, information m.v., jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999. I 2000 blev tilsva-

rende bestemmelser indført i lov om naturgasforsyning, jf. lov nr. 449 af 31. maj 2000, og i lov om

varmeforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 772 af 24. juli 2000. Disse bestemmelser indeholder ikke mål

for årlige energibesparelser.

Den nuværende model for regulering af energispareforpligtelsen stammer fra 2006. Her blev der

ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 foretaget en række ændringer i bl.a. lov om elforsyning, lov om na-

turgasforsyning og lov om varmeforsyning. Ændringerne var en opfølgning af en politisk aftale fra

juni 2005 om den fremtidige energispareindsats. Ændringerne betød, at net- og distributionsvirk-

somhederne fik konkrete energispareforpligtelser med årlige sparemål. Forsyningsselskabernes for-

pligtelse til at gennemføre energibesparelser fremgår i dag af § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsy-

ning, af § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning og af § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Disse bestemmelser indeholder ikke konkrete mål for årlige energibesparelser. Af disse bestemmel-

ser fremgår således, at net-

og distributionsvirksomheder ”skal sikre realiseringen af dokumenterba-

re energibesparelser”,

der gennemføres ved konkrete energispareprojekter. Energispareordningen er

tariffinansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-princip, som indebærer, at energiselskaberne kan få dækket

alle deres omkostninger til energispareindsatsen hos deres energiforbrugere.

Lovændringerne blev fulgt op af energispareaftalen af 22. august 2006 mellem transport- og ener-

giministeren og el-, naturgas- og oliebrancherne. Denne energispareaftale fra 2006 er siden blevet

afløst af energispareaftalerne fra 2009 og 2012 og senest af den nu gældende energispareaftale fra

2016. Aftalerne fra 2009, 2012 og 2016 omfatter også fjernvarmebranchen. Aftalen med energisel-

skaberne er en såkaldt offentligretlig aftale, som bl.a. er karakteriseret ved, at aftalen er indgået til

delvis erstatning for offentligretlig regulering. Det er desuden karakteristisk for en offentligretlig

aftale, at det offentlige i et vist omfang typisk vil kunne følge op på aftalevilkårene.

Som følge af lovændringerne, jf. lov nr. 520 af 7. juni 2006, fremgår det ligeledes af de nævnte for-

syningslove, at ministeren kan udstede regler, som regulerer energispareindsatsen. Adgangen til at

udstede en bekendtgørelse blev anvendt i 2006, hvor bekendtgørelse om energispareydelser i net-

og distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen) trådte i kraft. Bemyndigelserne er i dag

udmøntet i bekendtgørelse nr. 864 af 26. august 2019 om energispareydelser i net- og distributions-

virksomheder, hvor disse forpligtes til realisering af energibesparelser i slutforbruget, som ikke ville

være blevet realiseret uden net- og distributionsvirksomhedernes indsats. Herudover indeholder

bekendtgørelsen regler om net- og distributionsvirksomhedernes dokumentations- og opgørelsesme-

toder samt krav til samarbejdet om energispareaktiviteter og net- og distributionsvirksomhederne,

suppleret med krav til de virksomheder, der vælger at være uden for samarbejdet og aftalen.

Den reguleringsmodel, som anvendes i Danmark, er i overensstemmelse med EU-reglerne, der føl-

ger af Energieffektivitetsdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.

oktober 2012 om energieffektivitet m.v. Direktivet indeholder en række minimumskrav til med-

lemsstaternes energibesparelser, herunder krav til ordninger for energispareforpligtelser og de muli-

ge politiktiltag, som medlemsstaterne kan anvende for at opfylde deres forpligtelser til at opnå

energibesparelser, jf. direktivets artikel 7.

Af direktivets artikel 7, stk. 9, litra c),

fremgår, at sådanne politiktiltag bl.a. kan omfatte ”regler

eller frivillige aftaler, der fører til anvendelse af energieffektiv teknologi eller energieffektive tek-

nikker og har den virkning, at de reducerer energiforbruget i slutanvendelserne”.

Energieffektivitetsdirektivet er bl.a. gennemført ved udstedelse af energisparebekendtgørelsen, som

er blevet notificeret til Europa-Kommissionen.

2.1.2.1.2. Abonnementsordning for varmepumper i helårshuse

Ud over net- og distributionsselskabernes energispareforpligtelse og støtte til energispareprojekter

gennem energispareordningen ydes der frem til udgangen af 2020 gennem en abonnementsordning

tilskud til varmepumper til bygningsopvarmning i helårshuse. Der er tale om varmepumper til hel

eller delvis erstatning af eksisterende fossilt baserede opvarmningssystemer, som er registreret i

BBR.

Der har været udbetalt tilskud i henhold til bekendtgørelse nr. 807 af 23. juni 2016 om tilskud til

nye forretningskoncepter for varmepumper med hjemmel i akt nr. 109 af 15. juni 2016. Hjemlen er

siden videreført i de fortløbende finanslove som tekstanmærkning nr. 120 ad 29.11.07 og 29.24.18.

Bekendtgørelse nr. 807 af 23.juni 2016 om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper er

fastsat som et led i udmøntningen af Aftale om den danske energipolitik 2012-2020.

Abonnementsordningen er baseret på en varmeløsning, hvor en virksomhed (energitjenesteleveran-

døren) påtager sig ejerskabet og ansvaret for installationen, vedligeholdelsen og driften af varme-

pumpen, mens boligejeren betaler et engangsbeløb for tilslutning samt en løbende fast betaling og

en betaling for den leverede varme. Den enkelte varmekunde undgår derved en stor investering,

usikkerhed om varmeøkonomi, teknisk valg af varmepumpemodel og vedligehold.

Støtten ydes til delvis dækning af fire energitjenesteleverandørers omkostninger til indkøb af var-

mepumper, der installeres hos tredjepart, dvs. energitjenesteleverandørerne kan ikke modtage til-

skud til varmepumper, der installeres hos dem selv.

Støtten er givet på baggrund af en offentlig indkaldelse af ansøgninger og efterfølgende tilsagn er

blevet prioriteret efter en objektiv pointmodel med vægt på kriterier, der skal understøtte udbredel-

sen af forretningskonceptet.

Ordningen udløber med udgangen af 2020.

2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med energiaftalen af 2018 indgået aftale om ikke at forlænge den nuværende energispare-

ordning, der udløber med udgangen af 2020, men i stedet etablere en tilskudspulje til energibespa-

relser målrettet bygninger, der er beskrevet nedenfor under afsnit 2.1.2.2.1. Endvidere etableres der

i medfør af energiaftalen af 2018 en støttepulje til individuelle varmepumper ved skrotning af olie-

fyr, den såkaldte skrotningsordning beskrevet nedenfor under afsnit 2.1.2.2.2. Under afsnit

2.1.3.beskrives udmøntningen af tilskudspuljen, der følger fa energiaftalen af 2018 for så vidt angår

tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i produktionserhverv og i privat handel og

service.

2.1.2.2.1. Tilskudspulje til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger (bygningspul-

jen)Det

fremgår af energiaftalen, at der skal foretages en modernisering af energispareindsatsen

med henblik på at forøge indsatsens effekt og målrette indsatsen til områder, hvor energieffektivise-

ringer giver større nytte for forbrugerne og samfundet end i dag. Som led i udmøntningen af energi-

aftalen af 2018 foreslås det at indføre en tilskudspulje, hvor 200 mio. kr. årligt (2018-priser) i peri-

oden 2021-2024 målrettes energibesparelser i bygninger, og som i lovforslaget benævnes bygnings-

puljen

Med lovforslaget foreslås det derfor, at bygningspuljen udmøntes som en konkurrencebaseret til-

skudsordning, der fremmer størst energibesparelse pr. m² i helårsboliger. Det foreslås, at tilskuds-

ordningen målrettes bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse. Ved afgrænsningen af de

bygninger, der betragtes som helårsbeboelse foreslås det, at der tages udgangspunkt i den systema-

tik, der fremgår af Bygnings- og Boligregistret, jf. bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om

ajourføring af Bygnings- og Boligregistret med senere ændringer. Ligeledes foreslås det, at der i

forhold til støtteberettigede tilskudsmodtagere som udgangspunkt lægges de oplysninger til grund,

der fremgår af registreret i Bygnings- og Boligregistret om ejerforhold.

Ordningen foreslås afgrænset, således at erhvervsbygninger og offentlige bygninger ikke vil falde

ind under ordningens anvendelsesområde. Afgrænsningen i forhold til erhvervsbygninger begrundes

med, at ejere af erhvervsbygninger forventes at kunne ansøge om tilskud under den foreslåede er-

hvervspulje, hvis over 50 pct. af energibesparelserne i henhold til energiaftalen af 2018 findes inden

for procesenergi, jf. nedenfor under afsnit 2.1.3.2. Offentlige bygninger foreslås ikke at skulle om-

fattes af ordningen, herunder med henvisning til, at statslige institutioner er underlagt energikrav,

der følger af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner og kommuners og regioners

låneadgang gennem kommunekredit.

Ordningen vil endvidere målrettes de energimæssigt mest ineffektive bygninger og bygningsdele og

derved prioritere omfattende, såkaldt dybe renoveringer. Som led heri foreslås det med ordningen,

at der alene ydes tilskud til de renoveringsprojekter, der er baseret på tiltag, der fremgår af en sær-

ligt udarbejdet liste (positivliste) og som vurderes at fremme højst mulig additionalitet og store

energibesparelser.

Endvidere foreslås de støttede energirenoveringsprojekter at blive afgrænset, således at de kun vil

omfatte projekter over et fastlagt minimumsstøtteniveau, herunder for at fremme højst mulig additi-

onalitet og reducere antallet af støttede energirenoveringsprojekter, der fører til små energibesparel-

ser. Der vil kunne fastsættes supplerende kriterier, som f.eks. om CO

reduktion.

Ordningen foreslås udmøntet som en konkurrencebaseret tilskudsmodel, hvor der foretages en prio-

ritering af ansøgningerne ud fra projektets samlede energibesparelser pr. m

opvarmet boligareal,

således at de projekter, der opnår de største energibesparelser, får prioritet forud for dem med min-

dre besparelser.

Der lægges med ordningen endvidere op til, at der vil være flere ansøgningsrunder hvert år. Hyp-

pigheden af ansøgningsrunder skal tage hensyn til, at bygningsejere skal have mulighed for at ansø-

ge relativt hyppigt, samt hensyn til administration af ordningen. Tilskudsordningen vil blive tilrette-

lagt med henblik på at gøre det enkelt for bygningsejere at ansøge om tilskud, korte sagsbehand-

lingstider, samt få et overblik over, hvad der kan søges om tilskud til. Ansøgning vil som udgangs-

punkt ske digitalt.

For så vidt angår dokumentationskrav vil der blive fastsat nærmere krav om, at der ved ansøgning,

til brug for sagens behandling, kan dokumenteres, at projekterne ved energirenoveringen gennemfø-

res som forudsat i ordningen, herunder som fastsat i ordningens positivliste. Påkrævet dokumentati-

on vil bl.a. kunne omfatte tro og loveerklæringer, fakturaer for gennemførte energirenoveringspro-

jekter. Endvidere vil det ved ordningens administration blive taget afsæt i den pågældende bygnings

energimærkning, som udarbejdet i overensstemmelse med regler i eller fastsat i medfør af regler i

lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Udgifter til udarbejdelse af energimærker, der foreslås lagt til grund som dokumentation for over-

holdelse af tilskudsordningens krav vedrørende de tilskudsberettigede energirenoveringstiltag, vil

dog for visse bygningsejere, herunder ejere af enfamiliehuse, kunne udgøre et relativt stort beløb set

i forhold til tilskuddet til den udførte renovering. Derfor lægges der med tilskudsordningen op til, at

der skal kunne ydes tilskud hertil. Der henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 1, nr. 7, for så vidt angår forslag til § 7, stk. 1, nr. 1, i energispareloven.

Idet tilskudsordningens effekt afhænger af, at bygningsejere og interessenter har kendskab til

ordningen, vil de blive søgt inddraget i forbindelse med tilskudspuljens udmøntning og der vil blive

etableret partnerskaber med centrale aktører. På finansloven forventes at være hjemmel til at anven-

de en mindre del af tilskudspuljens midler til understøttende aktiviteter. Disse midler forventes bl.a.

anvendt til målrettet information til bygningsejere, kampagneaktiviteter, samarbejde og partnerska-

ber med relevante parter, herunder brancheforeninger, forsyningsselskaber og kommuner, samt ud-

vikling af simple værktøjer, som kan anvendes understøttende.

Tilskudsordningen forventes at indeholde elementer af statsstøtte, og da der kun vil blive ydet til-

skud til bestemte projekter, der er baseret på tiltag, der fremgår af en positivliste, kan ordningen

endvidere udgøre en skjult handelshindring. Der vil således ved positivlistens udarbejdelse skulle

tages højde for de regler, der gælder for tekniske handelshindringer på det indre marked inden for

rammerne af informationsproceduredirektivet. Der henvises til lovforslagets afsnit 8 om forholdet

til EU-retten.

Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget for så vidt angår energibesparelser og ener-

gieffektivisering, udløber ved udgangen af 2024. Hvis der fremover indgås politiske aftaler om til-

skud til energibesparelser og energieffektiviseringer, herunder om finansiering heraf, foreslås hjem-

len at kunne anvendes til udmøntning af den til enhver tid foreliggende politiske aftale. Dette kan

være til udmøntningen af fremtidige energiaftaler, nationale klimaplaner el.lign. Dog vil det skulle

sikres, at sådanne fremtidige ordninger også er forenelige med de statsstøtteretlige krav.

2.1.2.2.2. Tilskudspulje til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr (skrotningsordningen)

Der er med energiaftalen af 2018 indgået aftale om at fremme brugen af varmepumper ved udfas-

ningen af oliefyr til opvarmning af bygninger uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet. I hen-

hold til energiaftalen af 2018 indføres skrotningsordningen, som er en pulje i 2021-2024 på 20 mio.

kr. årligt (2018-priser) med tilskud til installation af individuelle varmepumper i forbindelse med

skrotning af oliefyr.

Det foreslås, at tilskudsmodellen udmøntes som en abonnementsordning, der bygger videre på erfa-

ringerne fra den nuværende abonnementsordning, som udløber med udgangen af 2020. Abonne-

mentsordningen er den model, der forventes at medføre den højeste additionalitet og dermed størst

effekt af tilskudsmidlerne. Med henblik på at en opnå geografisk udbredelse af ordningen, som sam-

tidig er fleksibel for virksomhederne, forventes en del af puljens midler reserveret til de enkelte

regioner.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har efter indgåelsen af energiaftalen af 2018 konkretise-

ret udmøntningen af initiativet med henblik på at opnå så høj additionalitet for udmøntningen af

puljen som mulig. Det er tanken, at skrotningsordningen baseres på en varmeløsning, hvor en virk-

somhed (energitjenesteleverandøren) påtager sig ejerskabet og ansvaret for installationen, vedlige-

holdelsen og driften af varmepumpen, mens boligejeren betaler et engangsbeløb for tilslutning og

derefter et fast abonnement samt en betaling for den leverede varme. Den enkelte varmekunde und-

går derved en stor investering, usikkerhed om varmeøkonomi, teknisk valg af varmepumpemodel

samt drift og vedligehold.

Med den foreslåede skrotningsordning reduceres initialomkostningen hos energiforbrugeren, som i

2019-tal antages at udgøre mellem 90.000 og 150.000 kr. til køb og installation af en varmepumpe.

De stadigt aktive oliefyr er hovedsageligt placeret i tyndere befolkede områder som ofte oplever

lavere ejendomsværdier. Her kan lånefinansiering, der gives med sikkerhed i ejendommen, og som

optages til brug for indkøb og installation af varmepumpen, være vanskelig at opnå. Denne barriere

vil blive reduceret med abonnementsordningen. Abonnementsordningen vil også fremme eneffektiv

installation af varmepumperne og dermed en optimering af virkningsgraden, idet energileverandø-

rens økonomisk rentabilitet afhænger af, at varmepumpen drives effektivt.

Med henblik på at opnå så mange konverteringer af oliefyr til varmepumper som muligt er det be-

sluttet, at tilskudsmidlerne tildeles i en konkurrencebaseret model, hvor en række prækvalificerede

virksomheder kan opnå tilsagn i takt med antallet af abonnementer, der tegnes. Det samlede tilsagn

for den enkelte energitjenesteleverandør vil derfor være afhængigt af antallet af kontrakter med

energiforbrugerne. Da tilsagnene således ikke er reserverede til de enkelte energitjenesteleverandø-

rer, vil der være tale om, at energitjenesteleverandørerne konkurrerer om de tilsagn, der er til rådig-

hed. En energitjenesteleverandør, som ønsker at kunne opnå tilskud til levering af varmepumper på

abonnement, vil skulle ansøge om at blive prækvalificeret. Herefter foretages en vurdering af, om

energitjenesteleverandøren opfylder betingelser, vilkår og kriterier for ordningen, hvorefter der

træffes afgørelse om, hvorvidt energitjenesteleverandøren kan blive prækvalificeret. Prækvalifice-

ringen svarer til at blive forhåndsgodkendt til at kunne opnå tilsagn fra tilskudspuljen for konkrete

projekter om skrotning af oliefyr mod installation af varmepumper på abonnement. Prækvalificering

vil ikke betyde, at energitjenesteleverandøren har krav på en andel af tilskudsmidlerne, men den er

en forudsætning for at kunne søge om konkrete tilsagn inden for tilskudspuljen. Formålet med præ-

kvalifikationen er at identificere leverandører, der har kompetencer og risikovilligt kapital, samt et

tilstrækkeligt set up til effektivt at installere varmepumper på abonnement.

Når en energitjenesteleverandøren er blevet prækvalificeret, vil energitjenesteleverandøren kunne

indgå kontrakter med oliefyrsejere om leverance af varmepumper på abonnement. Efter kontrakt-

indgåelse mellem oliefyrsejeren og energitjenesteleverandøren ansøger energitjenesteleverandøren

om tilsagn, og kontrakten mellem oliefyrsejeren og energitjenesteleverandøren vil være betinget af,

at energitjenesteleverandøren opnår konkret tilsagn. Når tilsagnet er givet til energitjenesteleveran-

døren til den enkelte konvertering fra oliefyr til varmepumper på abonnement, vil energitjenestele-

verandøren kunne foretage installationen af varmepumpen. Tilsagnet er betinget af, at konverterin-

gen opfylder ordningens betingelser og vilkår, samt at der er midler til rådighed i puljen. Udbetaling

af tilskud vil ske ved indsendelse af dokumentation for konverteringen.

Det er således energitjenesteleverandøren, der er tilskudsmodtager, idet tilskuddet ydes til energi-

tjenesteleverandørens indkøb af varmepumpen. Det forventes, at virksomheder løbende vil kunne

ansøge om at blive prækvalificeret.

Tilskudsmidlerne opdeles i henholdsvis en tilskudspulje, som ikke er geografisk reserveret, og en

pulje til de enkelte regioner. Udbetalingen af tilskudsmidlerne vil først foregå fra de reserverede

regionale puljemidler, og når en regionalt reserveret andel er opbrugt, vil fremtidige udbetalinger i

den pågældende region foregå fra den tilskudspulje, som ikke er geografisk reserveret. På den måde

vil størstedelen af tilskudsmidlerne have mulighed for at blive brugt, hvor efterspørgslen er størst,

mens der sikres, at en mindre andel af tilskudsmidlerne vil være reserveret til hver region.

Da ordningen skal fremme brugen af varmepumper ved skrotning af oliefyr i bygninger uden for de

kollektive fjernvarme- og gasnet, foreslås det, at skrotningsordning vil kunne tilbydes helårshuse,

samt sommerhuse, som lovligt anvendes som helårshuse, samt helårshuse med liberalt erhverv, så

længe bygningerne er uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet.

Den foreslåede tilskudsordning vil udgøre statsstøtte og skal anmeldes til Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 8 om

forholdet til EU-retten.

Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget for så vidt angår energieffektivisering og

energibesparelse, udløber ved udgangen af 2024. Hvis der fremover indgås politiske aftaler om til-

skud til energibesparelser og energieffektiviseringer, herunder om finansiering heraf, foreslås hjem-

len at kunne anvendes til udmøntning af den til enhver tid foreliggende politiske aftale. Dette kan

være til udmøntningen af fremtidige energiaftaler, nationale klimaplaner el.lign. Dog vil det skulle

sikres, at sådanne fremtidige ordninger også er forenelige med de statsstøtteretlige.

2.1.3. Tilskud til energibesparelser og energieffektivisering i produktionserhverv og i privat handel

og service (erhvervspuljen)

2.1.3.1. Gældende ret

Den gældende energispareordning bygger på en særlig regulering, hvor net- og distributionsvirk-

somheder inden for el, fjernvarme og naturgas forpligtes til at sikre realiseringen af energibesparel-

ser for at bidrage til målet om at nedbringe energiforbruget i overensstemmelse med nationale og

EU-målsætninger for 2020, herunder gennem energispareprojekter til procesenergi i industri- og

serviceerhverv.

Net- og distributionsvirksomhedernes energispareforpligtelser blev indført i de såkaldte forsynings-

love i 2006, og den gældende energispareordning og den gældende energisparebekendtgørelse er

udførligt beskrevet ovenfor under afsnit 2.1.2.2.1. Hovedprincippet er, at forsyningsselskaberne

”skal sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparelser”,

der gennemføres ved konkrete

energispareprojekter. Energispareordningen er finansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-princip, som

indebærer, at energiselskaberne kan få dækket alle deres omkostninger til energispareindsatsen hos

deres energiforbrugere.

Energispareaftalen fra 2012, og senest den nu gældende energispareaftale fra 2016, er en såkaldt

offentligretlig aftale, som bl.a. er karakteriseret ved, at aftalen er indgået til delvis erstatning for

offentligretlig regulering.

Som følge af lovændringerne, jf. lov nr. 520 af 7. juni 2006, kan ministeren udstede regler, som

regulerer energispareindsatsen. Adgangen til at udstede en bekendtgørelse blev anvendt i 2006, hvor

energisparebekendtgørelsen trådte i kraft. Bemyndigelserne er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr.

864 af 26. august 2019 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, hvor disse for-

pligtes til realisering af energibesparelser i slutforbruget, som ikke ville være blevet realiseret uden

net- og distributionsvirksomhedernes indsats. Herudover indeholder bekendtgørelsen regler om net-

og distributionsvirksomhedernes dokumentations- og opgørelsesmetoder samt krav til samarbejdet

om energispareaktiviteter og net- og distributionsvirksomhederne, suppleret med krav til de virk-

somheder, der vælger at være uden for samarbejdet og aftalen.

Den reguleringsmodel, som anvendes i Danmark, er i overensstemmelse med EU-reglerne, der føl-

ger af Energieffektivitetdirektivet, jf. Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.

oktober 2012 om energieffektivitet m.v. Direktivet indeholder en række minimumskrav til med-

lemsstaternes energieffektiviseringer, herunder en række krav til ordninger for energiforpligtelser

og de mulige politiktiltag, som medlemsstaterne kan anvende.

Af direktivets

art. 7, stk. 9, litra c), fremgår, at sådanne politiktiltag bl.a. kan omfatte ”regler eller

frivillige aftaler, der fører til anvendelse af energieffektiv teknologi eller energieffektive teknikker

og har den virkning, at de reducerer energiforbruget i slutanvendelserne”.

Energieffektivitetsdirektivet er bl.a. gennemført ved udstedelse af energisparebekendtgørelsen, som

er blevet notificeret til Europa-Kommissionen.

2.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I henhold til energiaftalen af 2018 foreslås

”en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024,

som mål-

rettes besparelser i procesenergi i industri-

og serviceerhverv og energiforbrug i bygninger”. Det

fremgår således af energiaftalen af 2018, at der skal etableres en markedsbaseret tilskudspulje med

et loft på 500 mio. kr. årligt (2018-priser), hvor 200 mio. kr. årligt målrettes energibesparelser i

bygninger (bygningspuljen), og 300 mio. kr. årligt målrettes procesenergi i industri- og serviceer-

hverv, der i det følgende betegnes erhvervspuljen.

Det fremgår af energiaftalen af 2018, at der skal foretages en modernisering af energispareindsatsen

med henblik på at forøge indsatsens effekt og målrette indsatsen til områder, hvor energieffektivise-

ringer er mere nyttige for forbrugerne og samfundet end i dag.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at erhvervspuljen udmøntes som en konkurrencebaseret til-

skudsmodel, hvor slutbrugerne (de omfattede virksomheder) ansøger om tilskud på baggrund af

konkrete energispareprojekter. Projekterne vil konkurrere om de midler, der er afsat til puljen ud fra

et primært tildelingskriterium om færrest støttemidler per sparet kWh over projektets (energibespa-

relsernes) levetid med henblik på at opnå flest mulige besparelser for puljemidlerne. Der kan fast-

sættes sekundære tildelingskriterier, som eksempelvis størrelsen af den samlede besparelse, bespa-

relsernes levetid eller fortrængt CO

over projektets levetid, der vil kunne anvendes i tilfælde af

eksempelvis prislighed mellem to eller flere projekter.

I henhold til energiaftalen af 2018 kan der søges om tilskud til projekter, hvor over 50 pct. af bespa-

relsen findes i procesenergi. Ved procesenergi forstås som udgangspunkt den andel af virksomhe-

dens energiforbrug, der ikke anvendes til rumopvarmning, opvarmning af brugsvand eller til kom-

fortkøling. Virksomheders procesenergiforbrug er generelt pålagt lave afgifter sammenlignet med

øvrigt energiforbrug. Der er dermed som udgangspunkt et mindsket økonomisk incitament til at

gennemføre energibesparende tiltag i procesenergi. Denne barriere søger erhvervspuljen at over-

komme. Erhvervspuljen skal som udgangspunkt kunne gives tilskud til energispareprojekter i

momsregistrerede virksomheder inden for produktionserhvervene for landbrug, skovbrug, gartneri,

fiskeri og fremstillingsvirksomheder samt desuden i bygge- og anlægsvirksomheder, engroshandel,

detailhandel og privat service. Indsatsen rettes som udgangspunkt mod besparelser i alle anvendel-

ser af alle energiformer i de ovenfor nævnte sektorer, dvs. fossile brændsler, fjernvarme, el og ved-

varende energiformer. I forbindelse med konverteringer, herunder også fra fossile brændsler til ved-

varende energi, kan der udelukkende medregnes en eventuel energibesparelse i forbindelse med

konverteringen.

Ordningen foreslås afgrænset, således at offentlige virksomheder, tiltag inden for transportområdet

eller i kollektiv energiforsyning og energikonvertering ikke vil falde ind under ordningens anven-

delsesområde. Denne afgrænsning skal sikre, at der ikke ydes støtte til områder, der enten er under-

lagt krav om opnåelse af energibesparelser i henhold til Energieffektiviseringsdirektivet eller til

områder, hvor effektiviseringer sikres via andre tiltag.

Med forslaget vil der være mulighed for gennem en såkaldt negativliste at undtage visse aktiviteter

fra at kunne få tilsagn om tilskud på baggrund af blandt andet erfaringer fra den eksisterende ener-

gispareordning. Dette vil bl.a. skulle kunne understøtte og sikre, at det vil være muligt at undtage

besparelser på de områder, hvor der er ringe mulighed for på tilstrækkelig vis at kontrollere eller

dokumentere projekterne, herunder eksempelvis energiforbruget før projektets påbegyndelse (før-

situationen). Endvidere vil der kunne undtages projekttyper, hvor den teknologiske udvikling gør, at

additionaliteten af besparelserne vil være lav.

Midlerne i puljen udbydes i en eller flere årlige runder. Hyppigheden af udbudsrunder skal både

tage hensyn til, at afviste ansøgere skal have mulighed for, inden for en overskuelig tidshorisont, at

søge igen, evt. med en revideret ansøgning, samt ud fra hensyn til administrationen af ordningen.

Der vil blive fastlagt klare kriterier og krav for realisering, opgørelse og indberetning af besparel-

serne, jf. de specielle bemærkninger.

Den foreslåede støtteordning vil udgøre statsstøtte og skal godkendes af Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit

8 om

forholdet til EU-retten.

Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget for så vidt angår energibesparelser og ener-

gieffektiviseringer, udløber ved udgangen af 2024. Hvis der fremover indgås politiske aftaler om

tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer, herunder om finansiering heraf, foreslås

hjemlen at kunne anvendes til udmøntning af den til enhver tid foreliggende politiske aftale. Dette

kan være til udmøntningen af fremtidige energiaftaler, nationale klimaplaner el.lign. Dog vil det

skulle sikres, at sådanne fremtidige ordninger også er forenelige med de statsstøtteretlige krav.

2.1.4. Præcisering af hjemmel til fastsættelse regler med henblik på at fremme energibesparelser

ved offentlige institutioners m.v. køb af tjenesteydelser

2.1.4.1. Gældende ret

I medfør af § 13, stk. 2, i energispareloven kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte

regler om, at offentlige institutioner m.v. nævnt i lovens § 14 skal udføre en række nærmere angiv-

ne energibesparelsesaktiviteter vedrørende bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer.

Af § 13, stk. 2, nr. 3, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v.,

herunder statslige institutioner, skal udføre energibesparelsesaktiviteter til fremme af energibespa-

relser i forbindelse med indkøb, projektering og vedligeholdelse. Bestemmelsen er udmøntet i cir-

kulære nr. 9477 af 2. juli 2014 om energieffektivisering i statens institutioner, hvoraf der fremgår, at

statens institutioner ved indkøb af produkter og tjenesteydelser skal overholde de energikrav, der er

fastsat i cirkulæret.

Bemyndigelserne forudsættes alene anvendt, hvor der efter forhandlinger i henhold til lovens § 13,

stk. 1, med ovennævnte offentlige institutioner m.v. eller deres repræsentanter om energibesparel-

sesaktiviteter ikke er opnået de ønskede resultater.

2.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, i energispareloven relaterer sig til implementering af den del af

energieffektivitetsdirektivets artikel 6, der omhandler energikrav ved indkøb af produkter.

Af artikel 6, stk. 1, følger, at medlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvaltning kun køber

produkter, tjenesteydelser og bygninger, samt indgår nye lejeaftaler om bygninger, der opfylder

høje krav til energieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse med omkostningseffektivitet,

økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på området er

tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henviser til direktivets bilag III om energieffektivitets-

krav ved statslige indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger.

Endvidere fremgår af direktivets artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne skal tilskynde offentlige orga-

ner, herunder på regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen til deres respektive befø-

jelser og administrative struktur og med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe pro-

dukter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at formuleringen af §13, stk. 2, nr. 3,

kan give anledning til tvivl om bemyndigelsens rækkevidde. Med lovforslaget foreslås derfor, at

bestemmelsen præciseres, således at det af bestemmelsen udtrykkeligt fremgår, at bemyndigelsen til

at fastsætte regler om udførelse af energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign.,

også omfatter køb af tjenesteydelser. Det foreslås endvidere, at den brede kreds af omfattede offent-

lige institutioner m.v., jf. lovens § 14, opretholdes, herunder for at opretholde det brede anvendel-

sesområde, der følger af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, således at energi-

krav ved indkøb af tjenesteydelser fortsat gælder for cirkulærets omfattede statsinstitutioner. Der

fastholdes således i hjemmelsbestemmelsen et bredere anvendelsesområde end forudsat i energief-

fektivitetsdirektivets artikel 6.

2.1.5. Ophævelse af ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om præcisering af, hvornår en

virksomhed er omfattet af definitionen af store virksomheder

2.1.5.1. Gældende ret

Energispareloven og bekendtgørelse nr. 1382 af 29. november 2018 om obligatorisk energisyn i

store virksomheder indeholder regler om obligatorisk energisyn for store virksomheder.

Bestemmelserne om energisyn er fastsat som led i gennemførelsen af forpligtigelser i energieffekti-

vitetsdirektivets artikel 8, stk. 4 om, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der ikke er

SMV'er (små og mellemstore virksomheder), foretager energisyn.

Det følger af § 15, stk. 1, i energispareloven, at store virksomheder som minimum hvert fjerde år

beregnet fra datoen for det foregående energisyn dels skal lade foretage energisyn på en uafhængig

måde ved kvalificerede eksperter, dels skal indsende dokumentation til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren om det foretagne energisyn.

Det fremgår af § 15, stk. 3, i loven, at der ved store virksomheder forstås virksomheder, som ikke

falder ind under kategorierne mikrovirksomheder eller små og mellemstore virksomheder i henhold

til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder

og små og mellemstore virksomheder. Dog kan klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af

§ 16, stk. 1, nr. 1, fastsætte regler om præcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet af definiti-

onen af store virksomheder. Det fremgår af forarbejderne til § 16, stk. 1, nr. 1, jf. Folketingstidende

2013-2014, tillæg A, s. 21

, at det

vurderedes mest hensigtsmæssigt at fastsætte de nærmere kriterier

for, hvornår en virksomhed er “stor”

ved bekendtgørelse. Det var således ministeriets opfattelse, at

Kommissionens forståelse af en stor virksomhed ikke var entydig. Da den nærmere fastlæggelse

heraf i et vist omfang ville basere sig på nationale regler, var vurderingen derfor, at der var behov

for at bemyndige ministeren til at kunne fastlægge præcise kriterier.

Bemyndigelsen i lovens § 16, stk. 1, nr. 1, blev i 2014 først udmøntet ved § 2, stk. 1, nr. 1, i be-

kendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 846 af 1. juli

2014, hvorefter der ved en stor virksomhed skulle forstås en virksomhed, der var omfattet af års-

regnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3. Denne definition blev senere samme år ændret ved en nyaffattelse

af bekendtgørelsen, hvorefter der ved en stor virksomhed forstås en virksomhed,

”der

globalt har

mindst 250 ansatte opgjort som fuldtidsstillinger og en årlig omsætning på mindst 50 millioner euro

eller en årlig balance på mindst 43 millioner euro opgjort efter aflagt årsregnskab. Definitionen

gælder også for offentlige virksomheder, der fungerer på markedsvilkår. Det totale antal ansatte,

den samlede omsætning og balance for selskabet inklusive datterselskaber og andre virksomheder,

hvor virksomheden har over 25 pct. af ejerskabet eller stemmerettighederne regnes med i virksom-

hedens størrelse. Beregningen skal foretages i overensstemmelse med Kommissionens henstilling

2003/361/EF, bilag 1, artikel 3-5”,

jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1.

Denne definition er videre-

ført i en efterfølgende ændring af bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsen nr. 1383 af 1. december

2015 og i en nyaffattelse af bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1382 af 29. november 2018.

Afgrænsningen i bekendtgørelsen af, hvilke virksomheder der var underlagt krav om energisyn,

justeres, således at det er i overensstemmelse med kravet i artikel 8, stk. 4, i energieffektivitetsdi-

rektivet og Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk-

somheder, og små og mellemstore virksomheder. Det henvises navnlig til, at der af præciseringen i

bekendtgørelsen fremgår, at store virksomheder afgrænses til virksomheder, der samlet set både

opfylder kravet til antal ansatte og årlig omsætning eller kravet til antal ansatte og årlig balance.

Afgrænsningen i loven sammenholdt med præciseringen i bekendtgørelsen afviger således fra di-

rektivets afgrænsning af, hvornår en virksomhed skal underlægges krav om energisyn. Kommissio-

nens henstilling 2003/361/EF, sammenholdt med kravet i direktivets artikel 8, opstiller to alternati-

ve kriterier for, hvornår en virksomhed skal underlægges krav om energisyn, nemlig enten antal

ansatte eller årlig omsætning eller balance. Virksomhederne kan dog vælge, om de vil lægge den

årlig omsætning eller den årlige balance til grund. Opfylder en virksomhed enten kriteriet om årligt

ansatte eller det finansielle kriterium (årlig omsætning eller årlig balance) skal det underlægges krav

om energisyn. Dansk ret lægger derimod til grund, at begge kriterier skal være opfyldt.

Et udkast til en nyaffattelse af bekendtgørelsen om obligatorisk energisyn i store virksomheder er

under udarbejdelse og [sendt i offentlig høring med frist for høringssvar den 1. november 2019]. I

forhold til den gældende bekendtgørelse vil nyaffattelsen indebære, at afgrænsningen af store virk-

somheder, der skal undergives energisyn, bringes i overensstemmelse med kravet og den afgræns-

ning, der følger af artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet.

2.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund, at bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren i §

16, stk. 1. nr. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om præcisering af, hvornår en virksomhed

er omfattet af definitionen af store virksomheder, ophæves. Den foreslåede ophævelse vil indebære,

at den afgrænsning af de virksomheder, der ikke vil være omfattet af krav til energisyn, som følger

af lovens § 15, stk. 3, og er i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet og Kommissio-

nens henstilling, ikke fremover vil kunne ændres ved bekendtgørelse.

2.2. Forslag til ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

2.2.1. Udvidelse af hjemmel til at gøre energimærke ugyldigt

2.2.1.1. Gældende ret

Energimærkning udarbejdes for bygninger. Energimærkning består af tre elementer: et energimær-

ke, en energiplan og dokumentation for energimærkningen og anden relevant information. Energi-

mærker er en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand

beregnet ud fra en normal brug af bygningen. Heri indgår energiforbruget til opvarmning, varmt

brugsvand, køling, ventilation og eventuelt belysning. Energimærket udtrykkes på en skala fra

A2020 til G, hvor A2020 er bedst. Energiplanen er en dokumenteret oversigt over forslag til energi-

besparende foranstaltninger og råd om, hvordan energiforbruget kan reduceres. Dokumentationen

indeholder de væsentligste forudsætninger for energimærkningen og de registreringer fra gennem-

gangen af bygningen og dens installationer, der er brugt ved beregningen af energimærket og ved

vurderingen af energibesparelser i energiplanen.

I medfør af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov om fremme af energibesparelser i bygnin-

ger fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren regler om gyldigheden af energimærkninger.

Bestemmelsen giver alene hjemmel til at fastsatte gyldighedsperioden for energimærkning på op til

10 år. Det følger endvidere af § 4, stk. 3, at en energimærkning mister sin gyldighed, såfremt der er

gennemført tilbygninger eller andre ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens ener-

gimæssige ydeevne. Ministeren fastsætter nærmere regler herom. Den gældende § 4, stk. 3, blev

indsat i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger.

Formålet er at sikre, at energimærkningen afspejler bygningens energimæssige tilstand.

Efter de gældende regler vil en energimærkning således ikke være gyldig, hvis der efter udarbejdel-

sen af energimærkningen er gennemført ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens

energimæssige ydeevne.

2.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår

energimærkning mister sin gyldighed, foreslås udvidet til også at omfatte andre tilfælde, hvor ener-

gimærkningen mister sin gyldighed.

Formålet er at sikre tilliden til kvaliteten i energimærkningsordningen samt sikre retvisende energi-

mærkninger, og at data fra energimærkningsordningen er af høj kvalitet. Mangelfulde eller misvi-

sende energimærkninger kan i dag ikke gøres ugyldige, men alene berigtiges.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren får bemyndigelse til at udstede regler om,

hvilke forhold, der kan medføre, at energimærkningen mister sin gyldighed.

Med den forslåede ændring vil det være muligt at fastsætte nærmere regler om, at allerede indberet-

tede og offentliggjorte energimærkninger kan gøres ugyldige, også i de tilfælde, hvor der efter ud-

arbejdelsen af energimærkningen ikke er gennemført ændringer.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen til at kunne gøre indberettede og offentliggjorte ener-

gimærkninger ugyldige vil særligt omfatte tilfælde, hvor energimærker er mangelfulde eller giver et

misvisende billede af bygningens energimæssige tilstand, og hvor energimærkningen ikke kan brin-

ges til at give et retvisende billede, f.eks. fordi det certificerede energimærkningsfirma ikke længere

eksisterer og dermed ikke kan berigtige energimærket. Energimærkninger, som ikke er retvisende,

vil først forsøges rettet gennem berigtigelse.

2.2.2. Pligtmæssig digital kommunikation

2.2.2.1. Gældende ret

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger har ingen bestemmelser vedrørende pligtmæssig

digital kommunikation, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.

Det er således efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger, anmeldelser, indberetning m.v. til

myndighederne på papir, telefonisk eller ved personligt fremmøde. Dette gælder dog kun i det om-

fang, der ikke gælder særlige formkrav og lignende. I en række bekendtgørelser udstedt med hjem-

mel i loven, findes der således regler om, at særlige ansøgningsblanketter m.v. skal udfyldes, hvil-

ket indebærer et krav om skriftlighed.

2.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunikere digitalt med myndigheder,

herunder ved anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, skal dette være hjemlet i lov.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre

et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digita-

le løsninger. Som følge af den politiske aftale foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren får en bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for lov

om fremme af energibesparelser i bygningers områder, herunder bestemmelser fastsat i henhold til

lovene samt EU-retsakter om forhold omfattet af lovene. Klima-, energi- og forsyningsministeren

kan herunder fastsætte regler om pligtmæssig brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager

mv.

Der findes allerede i dag en række bestemmelser i lovgivningen vedrørende pligtmæssig digital

kommunikation, herunder obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger, se for eksempel lov nr. 622

af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmod-

ninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder og § 69 i lov nr. 204 af 28. februar

2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love.

Med lov om Digital Post fra offentlige afsendere er der indført krav om brug af digital post ved di-

rekte kommunikation med borgere og virksomheder. Der er dog fastsat mulighed for fritagelse for

digital kommunikation.

Dette lovforslag lægger sig op ad den fremgangsmåde, der blev fulgt bl.a. ved ovennævnte lov-

forslag med de fornødne tilpasninger, så bestemmelserne er tilpasset lov om fremme af energibespa-

relser i bygningers områder.

I lovforslaget får klima-, energi- og forsyningsministeren en bemyndigelse til at udstede regler om

pligtmæssig digital kommunikation inden for lov om fremme af energibesparelser i bygninger, her-

under bestemmelser fastsat i henhold til loven, samt EU-retsakter om forhold omfattet af lovene.

Dette betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har

pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte digitale sy-

stemer som f.eks. ved selvbetjeningsløsninger mv., ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser,

indberetning m.v., og at svaret fra myndigheden sendes digitalt.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er tillagt kompetencer efter lov om fremme af

energibesparelser i bygningers områder. Dette er i første omgang klima-, energi- og forsyningsmini-

steren. Endvidere er det Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september

2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået tillagt en række af ministerens kompeten-

cer efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Det er i første omgang hensigten at udnytte bestemmelsen på området for lov om fremme af energi-

besparelser i bygninger til at fastætte regler om pligtmæssig brug af digitale selvbetjeningsløsninger

på ansøgning om registrering som certificeret energimærkningsfirma, som Energistyrelsen admini-

strerer. Bemyndigelserne kan anvendes på alle områder inden for lov om fremme af energibesparel-

ser i bygningers områder, hvor det er hensigtsmæssigt at etablere selvbetjeningsløsninger.

Generelt gælder det for bemyndigelserne, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om, at en forespørgsel, ansøgning m.v. fra virksomheder og borgere til myndigheder, som

ikke indgives digitalt, skal afvises, dog efter behørig vejledning efter forvaltningsloven.

Bemyndigelserne omfatter også ministerens svar på henvendelser m.v. fra borgere og virksomheder.

Det er her hensigten i vidt muligt omfang at anvende borgernes og virksomhedernes e-Boks til brug

for meddelelser m.v. fra myndigheder, da der ikke findes et centralt register over e-mailadresser.

Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætte regler for digital kommunikation fra mini-

steren eller institutioner under ministeriet. Dette kunne f.eks. være, at et svar på en henvendelse i

den digitale selvbetjeningsløsning sendes tilbage til afsenderen via den digitale selvbetjeningsløs-

ning.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil borgeren eller virksomheden dog kunne ansøge m.v. på

anden vis. Dette gælder f.eks. i forhold til borgere, der savner digitale kompetencer.

Lovforslaget ændrer ikke på borgernes eller virksomhedernes rettigheder efter anden lovgivning

eller efter de love, der er omfattet af lovforslaget. Det er alene måden, hvorpå borgeren skal ansøge,

anmelde, indberette m.v., der slås fast som digital kommunikation, i det omfang ministeren udnytter

bemyndigelsen. Det betyder f.eks., at forvaltningsloven gælder fuldt ud. Selvbetjeningsløsningen vil

blive udarbejdet, så der tages højde for forvaltningslovens regler om vejledningspligt, partsrepræ-

sentation, partshøring m.v.

Udvekslingen af personoplysninger vurderes at kunne rummes inden for databeskyttelseslovgivnin-

gen og databeskyttelseslovens regler, herunder regler for datasikkerhed. Udveksling af øvrige op-

lysninger kan rummes inden for forvaltningslovens videregivelsesregler.

2.2.3. Ændring af hjemmel til at fastsætte visse energikrav ved offentlige institutioner og virksom-

heders m.v. indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler

2.2.3.1. Gældende ret

I medfør af § 21 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætte regler med krav til offentlige institutioner og virksomheder m.v. nævnt i

lovens § 22, stk. 1, om at gennemføre rentable energibesparelser og om at udføre andre nærmere

angivne energibesparelsesaktiviteter m.v.

Af lovens § 21, stk. 1, nr. 7, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutio-

ner og virksomheder m.v., herunder statslige institutioner ved indgåelse, forlængelse eller genfor-

handling af lejeaftale for privatejede bygninger eller dele heraf skal sikre, at det pågældende lejemål

opfylder visse energikrav.

Bestemmelsen er udmøntet i cirkulære nr. 9477 af 2. juli 2014 om energieffektivisering i statens

institutioner, hvoraf det fremgår, at der ved statens institutioners indgåelse af lejeaftaler om bygnin-

ger skal overholde de energikrav, der er fastsat i cirkulæret.

2.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger relaterer sig til

implementeringen af den del af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, der omhandler energikrav

ved indgåelse af lejeaftaler.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i energieffektiviseringsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at

deres statslige forvaltning kun køber produkter, tjenesteydelser og bygninger samt indgår nye leje-

aftaler om bygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, for så vidt det er i overensstem-

melse med omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, teknisk

egnethed, og at der på området er tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henviser til direktivets

bilag III om energieffektivitetskrav ved statslige indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger,

hvoraf bl.a. energikrav vedrørende køb af bygninger og indgåelse af nye lejeaftaler for bygninger

fremgår, jf. energieffektivitetsdirektivets bilag III, litra f.

Endvidere fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne skal tilskynde offentlige

organer, herunder på regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen til deres respektive

beføjelser og administrative struktur og med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe

produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, er

mangelfuld i forhold til at kunne gennemføre energieffektivitetsdirektivets forpligtelser om, at fast-

sætte høje energikrav ved den statslige forvaltnings indgåelse af lejeaftaler om bygninger. Den gæl-

dende bestemmelse er afgrænset til privatejede bygninger, hvilket er en begrænsning i forhold til de

forpligtelser, der følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6 sammenholdt med direktivets bilag

III, der finder anvendelse i forhold til indgåelse af lejeaftaler om bygninger generelt.

Med lovforslaget foreslås derfor, at begrænsningen til privatejede bygninger udgår af § 21, stk. 1,

nr. 7, i loven. Den foreslåede ændring vil indebære, at bemyndigelsen til at fastsætte regler i relation

til offentlige institutioner og virksomheders indgåelse af lejeaftaler omfatter fastsættelse af regler

om energikrav ved indgåelse af lejeaftaler om bygninger generelt og ikke kun de privatejede.

Den foreslåede ændring vil indebære korrekt gennemførelse på dette punkt af artikel 6 i energief-

fektivitetsdirektivet. Samtidigt foreslås det, at den brede kreds af omfattede offentlige institutioner

og virksomheder m.v., jf. § 22, stk. 1, opretholdes, herunder for at opretholde det brede anvendel-

sesområde, der følger af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, således at energi-

krav ved indgåelse af lejeaftale fortsat gælder i forhold til cirkulærets omfattede statsinstitutioner.

Der fastholdes således i hjemmelsbestemmelsen et bredere anvendelsesområde, end forudsat i ener-

gieffektivitetsdirektivets artikel 6.

2.2.4. Indsættelse af hjemmel til fastsættelse af visse energikrav ved offentlige institutioner og virk-

somheders m.v. køb af bygninger inden for den statslige forvaltning og til at tilskynde andre statsin-

stitutioner til at købe bygninger, der opfylder visse energikrav

2.2.4.1. Gældende ret

Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at deres

statslige forvaltning kun køber produkter, tjenesteydelser og bygninger samt indgår nye lejeaftaler

om bygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse

med omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, teknisk eg-

nethed, og at der på området er tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henviser til direktivets

bilag III om energieffektivitetskrav ved statslige indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger,

hvoraf bl.a. energikrav vedrørende køb af bygninger og indgåelse af nye lejeaftaler for bygninger

fremgår, jf. energieffektivitetsdirektivets bilag III, litra f.

Endvidere fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne skal tilskynde offentlige

organer, herunder på regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen til deres respektive

beføjelser og administrative struktur og med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe

produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet.

Den forpligtelse, der følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, om at sikre, at den statslige

forvaltning kun køber bygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, samt om at tilskynde

øvrige statslige institutioner med den statslige forvaltning som forbillede at overholde de samme

energikrav, vil blive gennemført i dansk ret ved cirkulære om energieffektivisering i statens institu-

tioner med hjemmel i § 2 a. Der kan med hjemmel i denne bestemmelse fastsættes regler med hen-

blik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område. Ud

over den generelle hjemmelsbestemmelse, der fremgår af lovens § 2 a, er der ingen konkret be-

stemmelse, der kan udgøre hjemmel til at implementere energieffektivitetsdirektivets artikel 6, for

så vidt angår fastsættelse af energikrav ved offentlige organers køb af bygninger.

Bestemmelserne om energikrav ved den statslige forvaltnings køb af bygninger og om at tilskynde

øvrige statsinstitutioner til at overholde de samme energikrav vil blive fastsat i en nyaffattelse af

cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner.

2.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På denne baggrund og med henblik på at sikre korrekt gennemførelse af artikel 6 i energieffektivi-

tetsdirektivet vil et nyt cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner udstedes med

hjemmel i § 2 a i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Med lovforslaget foreslås, at der af ordensmæssige grunde indsættes en bemyndigelse til klima-,

energi- og forsyningsministeren i § 22, stk. 1, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger til

at kunne fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i lovens

§ 22, stk. 1, ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for den statslige forvaltning, skal

sikre, at bygningen opfylder visse energikrav. Endvidere foreslås det at, ministerens bemyndiges til

at fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. ved køb af bygninger eller

dele af bygninger, der ikke er en del af den statslige forvaltning, tilskyndes til at sikre, at bygningen

opfylder visse energikrav.

2.3. Love under Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets ressort, der foreslås ophævet

Idet der med lovforslaget foreslås hjemmel til at etablere en række tilskudsordninger, har Klima-,

Energi og Forsyningsministeriet gennemgået en række ældre love med samme eller lignende mål-

sætninger. Ministeriet har identificeret en række love, der har været hjemmelsgrundlag for tilskuds-

ordninger

i perioder helt tilbage fra 1990’erne, men

som i en årrække ikke har været bragt i anven-

delse. Det skyldes, at lovene ikke har haft tilknyttede bevillinger. Da disse love har udtømt deres

indhold, og der ikke er aktive tilskudsordninger knyttet til dem mere, foreslås de ophævet ud fra et

regelsaneringshensyn. De enkelte love og ministeriets overvejelser fremgår nedenfor i afsnit 2.3.1-

2.3.9.

2.3.1. Lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser

2.3.1.1. Gældende ret

Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede energibesparelser, som ændret ved

lov nr. 1516 af 27. december 2009, var et led i opfølgningen af den daværende energihandlingsplan

Energi21, indeholdende mål for CO

reduktion i 2005, og senere ændringer som følge af energiafta-

len fra 2008. Der har været givet tilskud til udvikling, udbredelse og anvendelse af produkter, som

er egnede til at fremme varme- og elbesparelser i alle typer bygninger.

I henhold til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser kunne der i finansårene 2009-

2011 ydes tilskud til fremme af varmepumper, kampagner til fremme af energibesparelser i bygnin-

ger og til en skrotningsordning, hvori ineffektive oliefyr blev skrottet og erstattet med mere effekti-

ve opvarmningssystemer.

2.3.1.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold af flere

årsager. Loven var et led i opfølgningen af den daværende regerings energihandlingsplan Energi21,

som indeholdt mål for CO

reduktionen i 2005 og ændringer som følge af energiaftale fra 2008.

Herudover er den tilskudsordning, som loven danner ramme om, ikke blevet forlænget ud over fi-

nansåret 2011. Dele af loven vil med forslaget til ændring af energispareloven til opfølgning af

energiaftalen 2018 blive erstattet af nye bestemmelser, der vil give mulighed for bl.a. at give tilskud

til varmepumper i forbindelse med skrotning af oliefyr.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser med tilhørende for-

skrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 3.

2.3.2. Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder

2.3.2.1. Gældende ret

Efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr.

84 af 3. februar 2000, kunne der frem til finansåret 2001 ydes tilskud i form af op til 30 pct. af inve-

steringsomkostningerne til projekter, der førte til mere effektiv energiudnyttelse eller energibespa-

relser i erhvervslivets energianvendelse. Tilskud kunne ydes til alle landplacerede erhvervsvirk-

somheder og fiskefartøjer, men dog ikke transportmidler. Loven blev vedtaget som en del af en lov-

pakke, der i 1992 fulgte op på beslutningsforslag B 52, som pålagde regeringen en række tiltag, der

havde til formål at nedbringe CO

-udledningen.

2.3.2.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da der

ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden finansloven 2001.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud med energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder med

tilhørende forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 4.

2.3.3. Lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler

2.3.3.1. Gældende ret

Efter lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler, jf. lov nr.

3 af 3. januar 1992, som ændret ved lov nr. 143 af 3. marts 1992, kunne der som udgangspunkt i

finansårene 1992-1996 ydes tilskud til anlægsaktiviteter som led i omstillingen fra kulfyrede fjern-

varmeværker til naturgasbaseret decentral kraftvarme og til fremme af anvendelsen af biobrændsler

i områder, hvor der ikke er udlagt til kul- eller naturgasbaseret kraftvarme eller affaldsforbrænding.

Af bemærkninger til loven fremgår, at tilskudsordningen var forventet at gælde i en periode på 5 år

fra projektets begyndelse, men blev forlænget, primært med fokus på støtte til fremme af bio-

brændsler.

Loven blev vedtaget som en del af en lovpakke, der i 1992 fulgte op på et beslutningsforslag B 52,

som pålagde regeringen en række tiltag, der havde til formål at nedbringe CO

-udledningen.

2.3.3.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da der

ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden finansloven 2002.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af bio-

brændsel med tilhørende forskrifter af regelforenklingshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lov-

forslagets § 5.

2.3.4. Lov om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet

2.3.4.1. Gældende ret

Lov om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet blev vedtaget som en del af en lovpakke til

opfølgning på beslutningsforslag B 52 i 1992. Lovens formål er at fremskynde færdiggørelsen af

fjernvarmenettet. Efter loven kunne der ydes tilskud til projekter forbundet med udbygningen af

fjernvarmenettet. Tilskuddet kunne ydes til selskaber, der ejer eller driver fjernvarmenet, herunder

også kommunale forsyningsselskaber med op til 50 pct. for renovering af anlæg og op til 100 pct.

ved nyanlæg. Efter bemærkninger til loven var ordningen tiltænkt en varighed på 6 år og havde se-

nest bevilling på finansloven 1998.

2.3.4.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da der

ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden finansloven 1998.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet med tilhørende forskrif-

ter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 6.

2.3.5. Lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme

2.3.5.1. Gældende ret

Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme blev vedta-

get som en del af en lovpakke til opfølgning af beslutningsforslag B 52 i 1992. Loven hjemler, at

der kan gives tilskud til installation af centralvarme og varmt brugsvand i boliger opført før 1950

uden vandbaseret opvarmningssystem med henblik på at gøre det muligt at tilslutte boligen til kraft-

varmeforsyning. Tilskud kunne kun ydes til boliger anvendt som helårsbeboelse, og det var betinget

af, at boligen var beliggende i et område udlagt til kraftvarmeforsyning efter bestemmelser i lov om

varmeforsyning.

Efter bemærkningerne til loven er støtteordningen tidsbegrænset til 10 år, og den seneste bevilling

til loven er fra 2001. Der ydes således ikke længere tilskud efter loven.

2.3.5.2 Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da der

ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden finansloven 2001.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme med tilhøren-

de forskrifter af regelforenklingshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 7.

2.3.6. Lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger

2.3.6.1. Gældende ret

Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensioni-

sters boliger, som ændret ved lov nr. 128 af 25. februar 1998 og lov nr. 1087 af 13. december 2000

har til formål at gennemføre energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af pensionister,

som modtager personligt tillæg til betaling af varmeudgifter (varmetillæg) efter lov om social pen-

sion. Tilskuddet udgør 50 pct. af udgifterne til de energibesparende foranstaltninger i pensionisten

bolig. Tilskudsberettiget modtager kan både være pensionisten selv eller ejeren af boligen, som ud-

lejes til pensionisten. Det er en betingelse for tilskuddet, at der anbefales en energibesparende for-

anstaltning om rumopvarmning og varmt brugsvand i en energiplan for bygning efter lov om frem-

me energi- og vandbesparelser i bygninger.

Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finansloven siden år 2003. Der ydes således ikke

længere tilskud efter loven.

2.3.6.2 Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da der

ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden finansloven 2003.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boli-

ger med tilhørende forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets §

2.3.7. Lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme

2.3.7.1 Gældende ret

Lov nr. 420 af 1. juni 1994 statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme har til formål at

øge rentabiliteten af kraftvarmeforsyningsvirksomhederne. Loven hjemler, at der kan gives tilskud

til forsyningsvirksomhederne, som skal benytte tilskuddet til at give forbrugerne en besparelse. Til-

skuddet er givet som en kompensation for forhøjelsen af kulafgiften. Det fremgår af bemærkninger

til loven, at ordningen forventes at ophøre ved udgangen af år 2000.

Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finansloven siden år 2000 Der ydes således ikke

længere tilskud efter loven.

2.3.7.2 Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da der

ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden finansloven 2000.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme med tilhørende

forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 9.

2.3.8. Lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger

2.3.8.1 Gældende ret

Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger indførte et til-

skud til at fremme omstillingen af elopvarmede bygninger til centralvarme i områder, hvor der ikke

er mulighed for kollektiv forsyning. Tilskuddet kan bl.a. andet gives ved installering af centralvar-

meanlæg, vandbaseret radiatorsystem og varmt vand i bygninger, som er elopvarmede. Tilskuddet

kan gives til energiforbrugeren, som eksempelvis kunne være ejere af privat bolig eller staten, hvis

bygningen er til offentlig brug. Det fremgår af bemærkninger til loven, at ordningen forventedes at

ophøre 1999 og dermed vare i alt fem år.

Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finansloven siden år 1999. Der ydes således ikke

længere tilskud efter loven.

2.3.8.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da der

ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden finansloven 1999.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger med tilhørende

forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 10.

2.3.9. Lov om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på energiområdet

2.3.9.1. Gældende ret

Lov nr. 1024 af 23. december1998 statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på energiom-

rådet, som ændret ved lov nr. 1516 af 27. december 2009 hjemler en tilskudsordning, som yder til-

skud til energiforskningsprojekter og teknologiske udviklingsprojekter inden for energiområdet.

Tilskud er ydet særligt med henblik til udvikling af nye energikilder, fremme bedre og renere ener-

giudnyttelse, forbedring af efterforsknings- og energiindvindingsmetoder samt energibesparelser.

Der har senest været bevilling til loven på finansloven i 2007. Efter samme anmærkning på efterføl-

gende finanslove er der givet bevillinger efter lov nr. 555 af 6. juni 2007 om et Energiteknologisk

Udviklings- og Demonstrationsprogram. Der er således ikke bevilling til lov om statstilskud til

forskning og teknologisk udvikling på energiområdet, og der gives midler til energiforskning efter

anden lovgivning.

2.3.9.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da der

ikke har været bevillinger til loven på finanslove siden finansloven 2007, og der ydes tilskud til

udvikling, demonstration og markedsintroduktion efter anden lovgivning.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til forskning og teknologisk udvikling på energiområdet

med tilhørende forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 11.

2.4. Forslag til ændringer i afskrivningsloven og ligningsloven

2.4.1. Gældende ret

Efter afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 4, kan udgifter til anskaffelse af aktiver straksafskrives,

hvis udgiften er betalt af tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i

erhvervsvirksomheder.

Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er

særskilt hjemmel til skattefritagelse.

Det følger af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, 4, 5 og 8, og stk. 3, at følgende tilskud ikke medreg-

nes til den skattepligtige indkomst:

- Tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme, tilskud efter lov om

statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,

- Tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,

- Tilskud til forbrugere til køb og installation af energieffektive produkter og til fjernvarmetilslut-

ning, som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 5, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser,

- Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Som en konsekvens af, at lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme, lov om

statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, lov om statstilskud til om-

stilling af elopvarmede bygninger, lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, samt lov

om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme foreslås ophævet, foreslås bestemmelser i

afskrivningsloven og ligningsloven, der henviser til de nævnte love ophævet.

Som følge af, at lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder foreslås op-

hævet, jf. lovforslagets § 4, foreslås en konsekvensændring i afskrivningsloven.

Samtidig foreslås indsat en bestemmelse i ligningsloven, hvorefter tilskud til private bygningsejere,

der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i deres bygninger til

helårsbeboelse samt til energimærkning anvendt til ansøgning, efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om

fremme af besparelser i energiforbruget, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det

omhandlede tilskud ydes som led i en tilskudsordning, der udmønter energiaftalen af 2018, for så

vidt angår bygninger, der ejes af private bygningsejere og som anvendes til helårsbeboelse. Bag-

grunden for den foreslåede skattefritagelse er et ønske om at tilskynde private bygningsejere til

gennemførelse af energirenoveringstiltag. En beskatning af tilskuddet må forventes at forringe til-

skyndelsen hertil. Tilskuddet er således fastsat ud fra en forudsætning om, at det ikke skal medreg-

nes til den skattepligtige indkomst. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringsomkostninger for det offentlige

Der forventes i overensstemmelse med energiaftalen af 2018 i perioden 2021-2024 årligt afsat 500

mio. kr. (2018-priser), hvoraf 300 mio. kr. årligt målrettet energibesparelser i erhverv (erhvervspul-

jen) og 200 mio. kr. om året er målrettet energibesparelser i bygninger (bygningspuljen). Af de 200

mio. kr., der årligt målrettes bygninger, forventes der med hjemmel i en bemærkning i finansloven

bevilling til at anvende en mindre del til understøttende aktiviteter, herunder til målrettet informati-

on til bygningsejere, kampagneaktiviteter og samarbejde og partnerskaber med relevante parter.

Derudover etableres en tilskudspulje med henblik på at kunne yde tilskud til varmepumper (skrot-

ningsordningen), hvortil der forventes afsat 20 mio. kr. årligt (2018-priser) i perioden 2021-2024.

Den foreslåede skattefritagelse af tilskud til private bygningsejere efter lov om fremme af besparel-

ser i energiforbruget medfører ikke et egentligt mindreprovenu, da de aktuelle tilskudsbeløb udmå-

les under forudsætning af, at de fritages for indkomstbeskatning. Skattefritagelsen vil dog have ka-

rakter af en skatteudgift svarende til skatteværdien af den del af den afsatte tilskudspulje, der er

skattefritaget. Skatteudgiften skønnes til ca. 60 mio. kr.

Endvidere er der i lovforslaget foreslået enkelte ændringer i energispareloven og lov om fremme af

energibesparelser i bygninger, for at tilpasse visse bestemmelser i lovene, der udgør hjemmel til

implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 6 om offentlige organers indkøb.

Ændringen i energispareloven vil indebære, at det udtrykkeligt vil fremgå af bemyndigelsesbe-

stemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren også vil kunne fastsætte

regler med krav til offentlige institutioner m.v. om energikrav ved køb af tjenesteydelser.

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger foreslås en ændring, der indebærer, at det vil

fremgå af bemyndigelsesbestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, at ministeren vil kunne fastsætte regler

med krav til offentlige institutioner og virksomheder m.v., om energikrav ved indgåelse af lejeaftale

om bygninger generelt, således at bemyndigelsen ikke vil være begrænset til privatejede bygninger.

Endvidere foreslås en bemyndigelse til ministeren, således at ministeren i medfør af lovens § 21

også vil kunne fastsætte regler med krav til offentlige institutioner og virksomheder m.v., om køb af

bygninger eller dele af bygninger inden for den statslige forvaltningen, hvorefter det skal sikres, at

bygningen opfylder visse energikrav. Samtidigt foreslås en bemyndigelse til ministeren, hvorefter

ministeren vil kunne fastsætte regler med krav til offentlige institutioner og virksomheder m.v. køb

af bygninger eller dele af bygninger, der ikke er en del af den statslige forvaltning, hvorefter det

tilskyndes til at sikre, at bygningen opfylder visse energikrav.

Lovændringerne vil ikke som sådan føre til økonomiske konsekvenser og implementeringsomkost-

ninger for det offentlige, da udmøntningen af energieffektivitetsdirektivets krav til offentlige orga-

ner, sker ved administrativ forskrift, herunder ved cirkulære om energieffektivisering i statens insti-

tutioner.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Med hensyn til de implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige forventes lovforslaget

at omfatte administrative og it-relaterede omstillings- og driftskonsekvenser.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre

et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digita-

le løsninger. Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,

som er vurderet. Lovforslaget baseres på en udbygning af et eksisterende tilskudsadministrationssy-

stem (TAS-sagsbehandlingssystemet), der vil skulle kunne omfatte elektroniske ansøgninger og

dermed tage højde for behovet for sikre og brugervenlige digitale løsninger og med en mere direkte

adgang til digitalt at indberette og dokumentere nødvendige oplysninger. Automatisk sagsbehand-

ling vil kun kunne foregå i begrænset omfang som følge af tilskudsordningernes natur. Der vil dog i

forbindelse med sagsbehandlingen blive anvendt data fra offentligt tilgængelige registre.

Der foreslås desuden i lighed med anden lovgivning indsat en generel hjemmel til at fastsætte regler

om digital kommunikation i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovforslagets § 2,

nr. 8, der muliggør, at der kan fastsættes nærmere regler om pligtmæssig digital kommunikation

mellem myndigheder og borgere eller virksomheder.

Da størstedelen af kommunikationen med myndigheder allerede i dag sker digitalt, vurderes be-

stemmelserne ikke at medføre administrative konsekvenser for det offentlige.

På denne baggrund vurderes lovforslaget digitaliseringsklart.

Der er ingen implementeringsomkostninger for kommuner eller regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I relation til tilskudsordningerne er tilskuddene bl.a. målrettet de direkte omstillingsomkostninger

forbundet med de frivillige energieffektiviserende foranstaltninger. Efterfølgende, løbende efterle-

velsesomkostninger forventes at ligge under 10 mio. kr. årligt og vil delvist blive kompenseret af

løbende energibesparelser og dermed færre udgifter.

Det forventes, at de omfattede virksomheder på sigt vil kunne høste besparelser i forhold til et mere

effektivt energiforbrug og reducere energiomkostninger og dermed medvirke til en øget konkurren-

ceevne.

Administrative krav i forbindelse med ansøgning om tilsagn om tilskud og efterfølgende krav om

dokumentation med henblik på udbetaling af støtten antages i forhold til væsentlige omstillingsom-

kostninger og/eller løbende konsekvenser for virksomhederne for hver ordning ikke at overstige 4

mio. kr. årligt på samfundsplan.

Dele af lovforslaget er erhvervsrettet og lever i størst muligt omfang op til principperne for agil er-

hvervsrettet regulering ved bl.a. gennem klare og formålsbestemte krav til dokumentation af energi-

besparelsen at gøre det så enkelt som muligt for virksomhederne. Herudover vil indberetnings- og

dokumentationssystemer blive udformet så enkle som muligt.

Der stilles som udgangspunkt ikke specifikke krav til særlige teknologier til realiseringen af energi-

besparelser. Dog kan der forventes fastsat specifikke krav, som bl.a. af hensyn til dokumenterbar-

hed af energibesparelserne medfører, at kun enkelte teknologiske løsninger i praksis er anvendelige.

Herudover er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet blevet opmærksom på, en uoverensstem-

melse mellem på den ene side afgrænsningen af kredsen af små og mellemstore virksomheder, som

i henhold til energieffektivitetsdirektivet kan undtages fra krav om energisyn, og på den anden side

dansk lovgivnings afgrænsning af energisynsforpligtelsens anvendelsesområde, der indebærer, at

virksomheder, der i henhold til direktivet forudsættes undergivet energisyn, ved bekendtgørelse er

undtaget herfra med hjemmel i lov om fremme af besparelser i energiforbruget. Der vil blive rettet

op herpå ved bekendtgørelse med hjemmel i gældende bestemmelse i lov om fremme af besparelser

i energiforbruget med henblik på at sikre, at energisynsforpligtelsen pålægges i overensstemmelse

med direktivets krav.

Loven henviser allerede som udgangspunkt til den afgrænsning og definition af små og mellemstore

virksomheder, som energieffektivitetsdirektivet forudsætter. Med lovforslaget foreslås det, at mini-

sterens bemyndigelse til ved bekendtgørelse

at ”præcisere”,

hvornår en virksomhed er omfattet af defi-

nitionen af store virksomheder, udgår

, således at det af loven utvetydigt fremgår, at den kreds af ”store

virksomheder”, der er forpligtet til at få foretaget energisyn, er i overensstemmelse

med den af-

grænsning, der følger af energieffektivitetsdirektivet. Lovændringen vil ikke som sådan føre til

økonomiske konsekvenser for erhvervet, da udmøntningen af energieffektivitetsdirektivets krav til

energisyn, som nævnt, vil ske ved bekendtgørelse med hjemmel i gældende ret og med forventet

ikrafttræden primo januar 2020. Der vil ved bekendtgørelsens udarbejdelse foretages en vurdering

af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der foreslås indsat bestemmelser i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, der vil mulig-

gøre, at der kan fastsættes nærmere regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for anven-

delsesområdet for lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Da størstedelen af kommunika-

tionen med virksomheder allerede i dag sker digitalt, vurderes bestemmelserne ikke at medføre ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

I forbindelse med etablering af den foreslåede hjemmel til at kunne yde tilskud til energibesparelser

og energieffektiviseringer til private bygningsejere vil lovforslaget have administrative konsekven-

ser for borgere. Der vil blive stillet administrative krav i forbindelse med såvel ansøgning om til-

sagn om tilskud, som i forbindelse med dokumentation med henblik på udbetaling af støtten.

Der foreslås indsat bestemmelser i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, der muliggør,

at der kan fastsættes nærmere regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for anvendelses-

området for lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Da næsten al kommunikation med

borgere inden for området for lov om energibesparelser i bygninger i forvejen foregår via e-mail og

lign., vurderes lovforslaget ikke at have omstillingsmæssige konsekvenser for borgere. Hvis særlige

forhold gør sig gældende, vil borgeren dog kunne ansøge m.v. på anden vis. Dette gælder f.eks. i

forhold til borgere, der savner digitale kompetencer.

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.

Den foreslåede hjemmel til etableringen af skrotningsordningen for oliefyr forventes at have en

afledt positiv effekt for landdistrikterne, da målgruppen for ordningen er områder uden for de kol-

lektive fjernvarme- og naturgasnet. I lyset af puljens størrelse forventes dog ikke væsentlige effekter

for landdistrikterne.

Med henblik på at opnå geografisk udbredelse af skrotningsordningen, som samtidig skal være flek-

sibel for virksomhederne, forventes en del af puljens midler reserveret til de enkelte regioner.

7. Miljømæssige konsekvenser

Idet lovforslagets formål er at give mulighed for at støtte energibesparelser i såvel erhverv som i

boliger, forventes det at have positive miljømæssige konsekvenser, herunder for klimaet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at tilskudspuljerne vil bidrage positivt til rege-

ringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. frem mod 2030, da

tilskudspuljerne bidrager til at reducere Danmarks energiforbrug. Den endelige reduktion af driv-

husgasser som følge heraf afhænger af de enkelte projekter. Herudover medfører reduktion af ener-

giforbruget et mindre træk på de vedvarende energiressourcer og begrænser behovet for udbygning

med vind og sol og dermed behovet for lokaliteter til nye vindmøller på land og kystnært vedvaren-

de energi. Derudover vil en del af reduktionen af energiforbruget være i fossile brændsler, hvilket

har en direkte klimaeffekt.

Miljøeffekten af abonnementsordningen for varmepumper er at reducere CO

udledningerne og an-

dre partikler fra afbrænding af fyringsolie. Reduktionen af energiforbruget vil være i fossile brænds-

ler, hvilket har en direkte klimaeffekt.

Forslaget forventes i mindre grad

at understøtte FN’s verdensdelmål 7.3. om fordobling af den glo-

bale hastighed for forbedring af energieffektiviteten inden 2030 positivt ved bl.a. at underbygge

udviklingen og udbredelsen af energieffektive løsninger i Danmark.

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås hjemmel i energispareloven til at tilvejebringe hjemmel for tre tilskuds-

ordninger for at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af

11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet. Retsakten reviderer

en række artikler i energieffektivitetsdirektivet, som kræver implementering i dansk lovgivning,

herunder direktivets artikler 7, 7a og 7b om medlemsstaternes energispareforpligtelse

I henhold

hertil skal alle medlemslande i perioden 2021-2030 årlige opnå nye kumulative energibesparelser

svarende til 0,8 pct. af det nuværende endelige energiforbrug.

De tre tilskudsordninger indeholder alle elementer af statsstøtte, i det omfang tilskuddet opfylder

betingelserne for statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1.

For så vidt angår tilskudsordningen, der udmønter tilskudspuljen i energiaftalen af 2018 i forhold til

bygninger (bygningspuljen), vil der med en målretning mod boliger i udgangspunktet ikke være tale

om statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1, stk. 1, i de situationer, hvor der alene ydes til-

skud til private boligejere, og hvor der ikke hverken direkte eller indirekte er knyttet erhvervsmæs-

sige aktiviteter til bygningen. Tilskudsordningen vil derimod navnlig indebære statsstøtte i de situa-

tioner, hvor der ydes tilskud til energieffektiviseringer i udlejningsbygninger, der udlejes til bolig-

formål, og hvor der ydes tilskud til private boliger, der udlejer lokaler til erhverv eller værelser til

boligformål. I det omfang tilskuddet opfylder betingelserne for statsstøtte, jf. TEUF artikel 107,

stk. 1, anmeldes det til Europa-Kommissionen. Den foreslåede ordning forventes at blive indrettet

under henholdsvis Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte

(Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), herunder forordnin-

gens artikel 38, og Europa-Kommissionens de minimis-forordning (Kommissionens forordning

(EU) nr. 1407/2019 af 18. december 2013). Der vil alene være behov for at notificere ordningen til

Europa-Kommissionen for så vidt angår den del, der indrettes under Gruppefritagelsesforordningen,

idet de minimis-støtte gennemføres uden forudgående anmeldelse og uden egentlig notificering.

Gruppefritagelsesforordningen er tidsbegrænset til udgangen af 2020, men Europa-Kommissionen

har tilkendegivet, at forordningens gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022.

Da der gennem bygningspuljen kun vil blive ydet tilskud til bestemte projekter, der er baseret på

tiltag, der fremgår af en særligt udarbejdet positivliste, kan ordningen endvidere udgøre en skjult

handelshindring. Der vil således ved positivlistens udarbejdelse skulle tages højde for de regler, der

gælder for tekniske handelshindringer på det indre marked inden for rammerne af informationspro-

ceduredirektivet.

For så vidt angår skrotningsordningen ydes der tilskud til en energitjenesteleverandørs indkøb af

varmepumpe, når denne erstatter opvarmning med oliefyr i bygninger uden for de kollektive fjern-

varme- og gasnet. Den foreslåede ordning udgør statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, og skal

derfor som udgangspunkt anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåede ordning forventes

dog at kunne indrettes under Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for

statsstøtte (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af

støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), herunder for-

ordningens artikel 41, hvorfor en notificering til Europa-Kommissionen samtidigt med ordningens

ikrafttrædelse vil være tilstrækkeligt. Gruppefritagelsesforordningen er tidsbegrænset til udgangen

af 2020, men Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at forordningens gyldig-

hedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022.

For så vidt angår erhvervspuljen ydes tilskud til energispareprojekter til procesenergi i industri- og

serviceerhverv. Den foreslåede ordning udgør statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, og skal derfor

anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåede ordning forventes at blive anmeldt til Europa-

Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse

og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), herunder retningslinjernes afsnit 13 og 18 f. Europa-

Kommissionen har tilkendegivet, at retningslinjernes gyldighedsperiode vil blive forlænget indtil

udgangen af 2022. Tilskudsordningen vil først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-

Kommissionen godkender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-

Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg

der kan omfattes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Det foreslås derfor, at kli-

ma-, energi-, og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden. Det for-

ventes, at ordningen kan træde i kraft den 1. juli 2020 med henblik på at kunne få virkning senest

den 1. januar 2021, når den nugældende energispareordning udløber.

I forhold til erhvervspuljen bemærkes endvidere, at det er hensigten at fastsætte regler, hvorefter der

ikke vil blive ydet tilskud til bestemte projekttyper, der er medtaget på en negativliste. En sådan

negativliste vil kunne udgøre en skjult handelshindring. Der vil således ved negativlistens udarbej-

delse skulle tages højde for de regler, der gælder for tekniske handelshindringer på det indre marked

inden for rammerne af informationsproceduredirektivet.

Endvidere foreslås med lovforslaget en ændring af hjemmelsgrundlaget i energispareloven og i lov

om fremme af energibesparelser i bygninger med henblik på at sikre en udtrykkelig hjemmel til

implementering af forpligtelser, der følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6 om offentlige

organers indkøb for så vidt angår køb af tjenesteydelser, samt om energieffektiviseringskrav ved

køb af bygninger og indgåelse af lejeaftale om bygninger.

Med lovforslaget foreslås ligeledes ændret en bestemmelse i energispareloven, hvorefter afgræns-

ningen af virksomheder, der er forpligtede til at foretage energisyn efter energieffektivitetsdirekti-

vets artikel 8 implementeres, samt ophævet en bestemmelse, der giver ministeren en bemyndigelse

til at præcisere afgrænsningen af de forpligtede virksomheder. Den foreslåede ophævelse vil inde-

bære, at afgrænsning af virksomheder, der ikke vil være omfattet af krav til energisyn, som følger af

lovens § 15, stk. 3, vil være i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet og Kommissio-

nens henstilling, og ikke fremover vil kunne ændres ved bekendtgørelse.

9. Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden 8. november til 6. december 2019 været i høring hos neden-

stående myndigheder og organisationer:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne (industri - håndværk), Arbejdstilsynet, Asfaltin-

dustrien, Biofos A/S, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Bygningssagkyn-

dige og Energikonsulenter (BfBe), Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforenin-

gen for Små og Mellemstore Vindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Brintbranchen, Bryggeri-

foreningen, Bureau Veritas, Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Bygge-

centrum, Byggeriets Kvalitetskontrol, Byggeskadefonden, Cerius, CO-industri, Copenhagen Mer-

chants, Chevron Danmark, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-

fond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet

(DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk

Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk

Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi,

Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL),

Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder -

DANSKE ARK, Danske Bygningskonsulenter, Danske Commodities A/S, Danske Maritime, Dan-

ske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DELTA Dansk Elek-

tronik, DENFO - Danske Energiforbrugere, Det Økologiske Råd, DI

–

Organisation for erhvervsli-

vet, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, EjendomDanmark, EK-

pro, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energi-

sammenslutningen, Energitjenesten, Energy Systems, Eniig, Equinor, Erhvervsakademi Dania

(EADania), Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy

A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Real-

kreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmatu-

rer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),

Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske

Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbruge-

re af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Danske

revisorer, Glasindustrien, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknolo-

gisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HMN GasNet, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling

A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark

(IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjær-

gaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Konstruktørforeningen, Kooperationen

(Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Erhvervsakade-

mi (KEA), Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyg-

gefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA

Center, Lejernes Landsorganisation (LLO), Lundsby Biogas, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas

A/S, Maabjerg Energy Center

–

MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og

Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk,

Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Realkredit-

foreningen, Realkreditrådet og Finansrådet

–

FinansDanmark, Reel Energi Oplysning (REO), Reg-

strup Natur og miljøforening, SE, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Light-

ning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Sta-

tens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi, Synergi, SVMDanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tek-

nologisk Institut, T-REGS, TREFOR/EWII, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Uni-

versity College Nordjylland (UCN act2learn), Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S,

Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Branche-

forening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS,

Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Vindu-

esindustrien, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus

Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative konsekvenser/ merud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang)

Der forventes i 2018-tal afsat

500 mio. kr. årligt til energibe-

sparelser i erhverv og bygninger,

samt 20 mio. kr. årlig til støtte til

varmepumper i perioden 2021-

2024.

Derudover en anslået skatteud-

gift til ca. 60 mio. kr.

Der forventes administrative og

it-relaterede omstillings- og

driftskonsekvenser.

Der overvejes en udbygning af

eksisterende tilskudsadministra-

tionssystemer.

Direkte omstillingsomkostninger

antages at blive dækket af til-

skuddet.

Efterfølgende, løbende efterle-

velsesomkostninger forventes at

ligge under 10 mio. kr. årligt og

blive delvist kompenseret af

løbende energibesparelser og

dermed færre udgifter.

Administrative krav i forbindel-

se med ansøgning om tilsagn om

tilskud og efterfølgende krav om

dokumentation med henblik på

udbetaling af støtten antages i

forhold til væsentlige omstil-

lingsomkostninger og/eller lø-

bende konsekvenser for virk-

somhederne for hver ordning

ikke at overstige 4 mio. kr. årligt

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Det forventes, at de omfatte-

de virksomheder på sigt vil

kunne høste besparelser i

forhold til et mere effektivt

energiforbrug og reducere

energiomskostninger og

dermed medvirke til en øget

konkurrenceevne.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

på samfundsplan.

Der kan forventes fastsat speci-

fikke krav, som bl.a. af hensyn

til dokumenterbarhed af energi-

besparelserne medfører, at kun

enkelte teknologiske løsninger i

praksis er anvendelige.

I forbindelse med tilskudsmulig-

hed til energibesparelser og

energieffektiviseringer til private

bygningsejere vil lovforslaget

have administrative konsekven-

ser for borgere med administra-

tive krav i forbindelse med såvel

ansøgning om tilsagn om til-

skud, som i forbindelse med

dokumentation med henblik til

udbetaling af støtten.

Den foreslåede hjemmel til

etableringen af skrotnings-

ordningen forventes at have

en afledt positiv effekt for

landdistrikterne, som dog

ikke forventes at være væ-

sentlig.

Det vurderes, at tilskudspul-

jerne vil bidrage positivt til

regeringens målsætning om

at reducere udledning af

drivhusgasser med 70 pct.

Herudover medfører reduk-

tion af energiforbruget et

mindre træk på de vedvaren-

de energiressourcer og be-

grænser behovet for udbyg-

ning med vind og sol og

dermed behovet for lokalite-

ter til nye vindmøller på land

og kystnært vedvarende

energi. Derudover vil en del

af reduktionen af energifor-

bruget være i fossile brænds-

ler, hvilket har en direkte

klimaeffekt.

Miljøeffekten af abonne-

mentsordningen for varme-

pumper er at reducere CO

udledningerne og andre par-

Regionale konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for

implementering af erhvervsret-

tet

EU-regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt

tikler fra afbrænding af fy-

ringsolie.

Er i strid med de fem principper for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås indsat en

fodnote

til lovens titel således, at det fremgår, at lov om fremme af besparel-

ser i energiforbruget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018 om energieffektivitet, om ændring af direktiv

2012/27/EU af 25. oktober 2012, og direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af

direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets

direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 141, side 28, samt at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der har været noti-

ficeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. sep-

tember 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester, EU-Tidende 2015, nr. L 241, side 1.

Til nr. 2

Af energisparelovens formålsbestemmelse, § 1, fremgår det af stk. 1, at loven skal fremme energi-

besparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæs-

sige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi. Formålsbestemmelsen blev

senest ændret ved lov nr. 1516 af 27. december 2009, hvor hensigten var at afspejle udviklingen i

den energipolitiske dagsorden siden lovens vedtagelse i 2000. Det skulle bl.a. tydeliggøres, at ener-

gispareindsatsen skulle medvirke til at opfylde såvel nationale som internationale energi- og miljø-

politiske målsætninger og rammer for energispareindsatsen. Af bemærkningerne til lovforslaget, jf.

Folketingstidende2009-10 A, L4 som fremsat, side 11,

fremgår, at der med ”forbrugerne” sigtes

til

slutbrugere af energi, dvs. husholdninger, erhvervsvirksomheder, offentlige og private institutioner.

Tilsvarende ordvalg findes i lovens § 2, stk. 1, og i § 3.

Det foreslås at ændre ordlyden i

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 1,

og i

§ 3

fra ”forbrugere” til ”energiforbruge-

re”.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at tydeliggøre, at det er slutbrugere af energi og ikke

forbrugere i gængs forstand, der menes, hvilket giver en mere retvisende ordlyd.

Til nr. 3-5

Lovens gældende formålsbestemmelse nævner i § 1, stk. 2, at loven skal fremme sine målsætninger

særligt ved at sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter, fremme samarbejde og koordine-

ring om udførelse af aktiviteterne og fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner,

markedsintroduktion og information. Loven indeholder i dag ikke hjemmel til at kunne yde tilskud

til energieffektiviseringer og energibesparelser.

Loven har tidligere indeholdt hjemmel til at yde tilskud i kapitel 3, som dog nu er ophævet.

Med lov nr. 1516 af 27. december 2009 blev det daværende kapitel 3 indført, der som led i etable-

ringen af regeringens energispareprogram 2010-2020

bl.a. havde til formål at oprette ”Center for

Energibesparelser”, som skulle varetage generelle opgaver vedrørende kampagner, markedsintro-

duktion m.v. på tværs af alle sektorer og energiarter, bortset fra transport.

Centeret havde bl.a. til formål at kunne give tilskud til demonstrationsprogrammer og til aktiviteter

til at fremme udbredelsen af energieffektive produkter og løsninger.

Ved lov nr. 574 af 18. juni 2012 blev ”Center for Energibesparelser” nedlagt som følge af

energiaf-

talen af 22. marts 2012 om den danske energipolitik 2012-2020, hvorefter en række konkrete tiltag,

der

blev gennemført af ”Center for Energibesparelser”,

blev omprioriteret.

Da loven tidligere har indeholdt hjemmel til at kunne yde tilskud, som dog dengang fokuserede på

kampagner m.v., foreslås, at der med en tydelig tilføjelse i formålsbestemmelsen fremgår, at lovens

målsætning tillige er at

”fremme energibesparelser og energieffektiviseringer gennem tilskud”.

Baggrunden herfor er energiaftalen af 2018, som med lovforslaget delvist foreslås udmøntet, bl.a.

gennem udvidelse af lovens formålsbestemmelse med oplistning af specifikke målsætninger, idet

formålsbestemmelsen foreslås udvidet til udtrykkeligt at omfatte muligheden for at kunne yde til-

skud til fremme af lovens målsætninger om opnåelse af energieffektiviseringer og energibesparel-

ser, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 om forslaget om et nyt kapitel 3. Til nr. 6

I henhold til lovens § 2 a kan klima-, energi-, og forsyningsministeren i dag fastsætte regler med

henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens kapitel 5

om obligatoriske energisyn m.v. for store virksomheder. Bestemmelsen er således begrænset til at

gælde inden for lovens kapitel 5 og blev indført ved lov nr. 345 af 8. april 2014. Den er

tænkt an-

vendt ved mindre ændringer eller justeringer af energieffektivitetsdirektivet eller ved gennemførelse

af andre retsakter i medfør af direktivet, der overvejende er af teknisk karakter, eller hvis det viser

sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre energieffektiviseringsdirektivet. Bemyn-

digelsen kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvor Danmark er forpligtet til at gennemføre en æn-

dring af energieffektiviseringsdirektivet i national lovgivning, og hvor den enkelte medlemsstat ikke

overlades noget betydningsfuldt skøn i forhold til gennemførelsen af indholdet af direktivet. Ende-

lig kan bemyndigelsen anvendes, hvor ændring eller nyaffattelse af tværgående EU-retsakter, som

f.eks. en henstilling fra Kommissionen, har direkte betydning for lovens kapitel 5.

Bemyndigelsen foreslås udvidet til hele lovens område for at sikre, at Danmarks forpligtelser over

for EU kan gennemføres inden for hele energisparelovens område.

Med forslaget til ændring af energisparelovens § 2 a vil klima-, energi- og forsyningsministeren

kunne fastsætte regler til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lo-

vens område, og ikke kun inden for lovens kapitel 5, som vedrører obligatoriske energisyn m.v. for

store virksomheder.

Bemyndigelsen forventes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af energieffektivitetsdi-

rektivet eller ved gennemførelse af andre retsakter i medfør af direktivet, der overvejende er af tek-

nisk karakter, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre direkti-

vet. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvor Danmark er forpligtet til at gennemfø-

re en ændring af direktivet i national lovgivning, og hvor den enkelte medlemsstat ikke overlades

noget betydningsfuldt skøn i forhold til gennemførelsen af indholdet af direktivet. Endelig er det

hensigten, at bemyndigelsen vil kunne anvendes, hvor ændring eller nyaffattelse af tværgående EU-

retsakter, som f.eks. en henstilling fra Kommissionen, har direkte betydning for lovens område.

Bestemmelsen anvendes som supplement til de bemyndigelser, der indgår i loven i øvrigt.

Til nr. 7

Det foreslåede kapitel er nyt. Lovens kapitel 3 er i dag ophævet. Kapitel 3 indeholdt tidligere be-

stemmelser til regulering af ”Center for Energibesparelser”,

herunder en hjemmel til at kunne yde

tilskud til projekter og demonstrationsprogrammer, jf. ovenfor i afsnit 2.1.2. i de almindelige be-

mærkninger. Kapitlet blev ophævet ved lov nr. 574 af 18. juni 2012. Klima-, Energi-, og Forsy-

ningsministeriet vil derfor foreslå, at bestemmelserne om tilskud til energibesparelser og energief-

fektiviseringer, herunder til udmøntning af energiaftalen af 2018, samles i et nyt

kapitel 3

under

overskriften ”Tilskud til energibesparelser

og energieffektiviseringer”.

§7

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil afgrænse de ordninger, som der foreslås at kunne yde til-

skud til samt på hvilket grundlag.

Af den foreslåede bestemmelse i

§ 7, stk. 1,

fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren

forud for påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og energieffektiviseringer og efter ansøg-

ning vil kunne give tilsagn om tilskud til:

1) Private bygningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer

i deres bygninger til helårsbeboelse samt til energimærkning anvendt til ansøgning.

2) Virksomheder, der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i byg-

ninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse.

3) Virksomheder inden for produktionserhverv samt i privat handel og service, der gennemfører

projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer

Da formålet med at kunne yde tilskud er, at det skal have en tilskyndende effekt for at iværksætte

projekterne, og da det ikke er meningen at yde tilskud til projekter, der alligevel vil blive gennem-

ført, foreslås dermed, at det er en overordnet betingelse for at yde tilskud, at projektet ikke er påbe-

gyndt, inden der gives tilsagn. Dette er endvidere

en betingelse efter EU’s statsstøtteregler.

Betingelsen om, at tilsagn skal være givet forud for projektets påbegyndelse, indebærer, at der ikke

er indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført ind-

køb m.v. vedrørende til det tilskudsberettigede projekt, før tilsagn om tilskud skriftligt er meddelt.

Ved ”påbegyndelse

af et projekt”

forstås i overensstemmelse med definition 44 i EU-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C

200/01) enten påbegyndelse af arbejdet i investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om

køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad

der indtræffer først. Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og ind-

ledende gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af projektet. I forbin-

delse med virksomhedsovertagelser er projektets påbegyndelse tidspunktet for erhvervelsen af akti-

ver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed.

Adgangen til at give tilsagn om tilskud til energimærkning anvendt til ansøgning, jf. den foreslåede

§ 7, stk. 1, nr. 1, vil ikke være omfattet af projektbegrebet i den forstand, der er beskrevet ovenfor.

For så vidt angår adgangen til at give tilsagn om tilskud til energimærkning forudsættes det, at det

kun vil omfatte tilskud, der vil være omfattet af statsstøttereglerne om de-minimis, og hvorefter der

bl.a. ikke er krav om, at et projekt ikke må være påbegyndt, før tilsagn gives.

Af den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1)

–

3), fremgår det specifikt, hvad ministeren vil kunne give til-

skud til, henholdsvis under nr. 1) til private bygningsejere, der gennemfører projekter om energibe-

sparelser og energieffektiviseringer i deres bygninger til helårsbeboelse samt til energimærkning

anvendt ved ansøgning, under nr. 2) til virksomheder, der gennemfører projekter om energibespa-

relser og energieffektiviseringer i bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse og under nr.

3) virksomheder inden for produktionserhverv samt i privat handel og service, der gennemfører

projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer. Det er hensigten, at krav til ydelse af

tilskud efter de påtænkte ordninger i henhold til den foreslåede § 7, stk. 1, vil blive udmøntet i be-

kendtgørelser med hjemmel i bl.a. den foreslåede § 7, stk. 2 og 3.

Det foreslås med

§ 7, stk. 1, nr. 1,

at tilvejebringe hjemmel til at kunne yde tilskud til private byg-

ningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i deres byg-

ninger til helårsbeboelse. Dette er i overensstemmelse med energispareindsatsen, der indgår som led

i gennemførelsen af energiaftale af 2018, hvorefter der indføres en tilskudspulje (bygningspuljen),

hvor 200 mio. kr. årligt (2018-priser) i perioden 2021-2024, målrettes energibesparelser i bygnin-

ger, jf. de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.2.1.

Tilskudsordningen vil have til formål at fremme flest mulige additionelle energibesparelser pr. m² i

helårsboliger. Endvidere vil tilskudsordningen erstatte energispareordningen, som udløber med ud-

gangen af 2020, jf. afsnit 2.1.2.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Tilskudsordningen er målrettet bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse. Ved afgræns-

ningen af de bygninger, der betragtes som helårsbeboelse tages der udgangspunkt i den systematik,

der fremgår af Bygnings- og Boligregistret, jf. bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om

ajourføring af Bygnings- og Boligregistret med senere ændringer. Ligeledes foreslås det, at der i

forhold til støtteberettigede tilskudsmodtagere som udgangspunkt lægges de oplysninger til grund,

der fremgår af registreret i Bygnings- og Boligregistret om ejerforhold.

Ordningen foreslås endvidere afgrænset, således at erhvervsbygninger og offentlige bygninger ikke

vil være omfattede af ordningens anvendelsesområde. Baggrunden for forslaget om afgrænsningen i

forhold til erhvervsbygninger er, at ejere af erhvervsbygninger i henhold til energiaftalen af 2018

forventes at kunne ansøge om tilskud under erhvervspuljen, hvis over 50 pct. af besparelserne fin-

des inden for procesenergi, jf. nedenfor i afsnittet om den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3. Baggrunden

for forslaget om afgrænsningen i forhold til offentlige bygninger er, at de er omfattet af andre ind-

satser.

Den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, giver således hjemmel til at udbetale tilskud til energibesparelser

og energieffektiviseringer til private bygningsejere, dvs. ejere af private bygninger, der anvendes til

helårsbeboelse, herunder stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og etageejendomme, inkl. ejerlejligheds-

foreninger, andelsboligforeninger og private udlejningsejendomme. Fritidshuse er ikke omfattet af

tilskudsordningen, ligesom heller ikke fritidshuse, der kan anvendes til helårsbeboelse.

Endvidere fremgår det af den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, at ministeren vil kunne give tilskud efter

denne bestemmelse til energimærkning anvendt ved ansøgning om tilsagn. Adgangen til ministeren

til at kunne yde tilskud til energimærkning foreslås som led i, at der med tilskudsordningen lægges

op til, at der som grundlag for at kunne dokumentere, at energispareprojekterne opfylder de betin-

gelser, der fremgår af ordningens positivliste, vil blive taget afsæt i data fra bygningens energi-

mærkning, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til § 7, stk. 2, nr. 2, i

energispareloven).

Udgifter til udarbejdelse af energimærkning, der foreslås lagt til grund som dokumentation for

overholdelse af tilskudsordningens krav vedrørende de tilskudsberettigede energirenoveringsprojek-

ter, vil dog for visse bygningsejere, herunder ejere af enfamiliehuse, kunne udgøre et relativt stort

beløb set i forhold til det ydede tilskud til den udførte renovering. Der lægges derfor med tilskuds-

ordningen op til, at der skal kunne ydes tilskud hertil.

Adgang til at give tilsagn om tilskud til energimærkning anvendt til ansøgning om udbetaling af

tilskud foreslås at indgå som en del af ministerens adgang til at give tilsagn om tilskud til private

bygningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i deres

bygninger til helårsbeboelse, da det vil blive betragtet som en del af det tilskudsberettigede energi-

besparelsesprojekt. Det forudsættes dog også her, at det kun vil omfatte tilskud, der vil være omfat-

tet af statsstøttereglerne om de-minimis.

Det er hensigten, at de nærmere krav til ydelse af tilskud med ophæng i den foreslåede § 7, stk. 1,

nr. 1, med hjemmel i bl.a. den foreslåede § 7, stk. 2 og 3, vil blive fastast i en bekendtgørelse om

tilskud til udmøntning af energiaftalen af 2018 for så vidt angår bygningspuljen.

Herudover foreslås bestemmelsen i §

7, stk. 1, nr. 2),

at give hjemmel til ministeren forud for påbe-

gyndelse af projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer og efter ansøgning at kunne

give tilsagn om tilskud til virksomheder, der gennemfører energibesparelser og energieffektivise-

ringer i bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse.

Dermed vil der fastsættes hjemmel til at udmønte den del af bygningspuljen, der følger op på ener-

giaftale af 2018, for så vidt angår energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger, der gen-

nemføres af virksomheder i bygninger til helårsbeboelse, som de selv ejer. Tilskudsordningen vil

have til formål at fremme flest mulige additionelle energibesparelser pr. m² i helårsboliger. Den vil

udgøre en del af den indsats, der vil erstatte energispareordningen, som udløber med udgangen af

2020.

Tilskudsordningen vil målrettes bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse og afgrænses,

således at erhvervsbygninger og offentlige bygninger ikke vil være omfattede af ordningens anven-

delsesområde. Til forskel fra tilsagn om tilskud, der gives til private bygningsejere efter den fore-

slåede § 7, stk. 1, nr. 1, vil tilsagn om tilskud efter denne bestemmelse kunne gives til virksomhe-

der, der gennemfører energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger, hvor hovedanvendel-

sen er helårsbeboelse, som de selv ejer. Ved afgrænsningen af de bygninger, der betragtes som hel-

årsbeboelse foreslås det, at der tages udgangspunkt i den systematik, der fremgår af Bygnings- og

Boligregistret, jf. bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Bo-

ligregistret med senere ændringer. Ligeledes foreslås det, at der i forhold til støtteberettigede til-

skudsmodtagere som udgangspunkt lægges de oplysninger til grund, der fremgår af registreret i

Bygnings- og Boligregistret om ejerforhold, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger under afsnit

2.1.2.2.1 og de specielle bemærkninger til den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1.

Samtidigt foreslås det, at § 7, stk. 1, nr. 2, skal kunne give hjemmel til at lade en abonnementsord-

ning for varmepumper til helårshuse, hvorved der sker en konvertering fra oliefyr (skrotningsord-

ningen) være omfattet af bestemmelsen, jf. de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.2.2.

Den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, er endvidere i overensstemmelse med, hvad der er aftalt i energiaf-

talen af 2018, hvorefter parterne har ønsket at udfase oliefyr og i stedet fremme brugen af individu-

elle varmepumper til opvarmning af bygninger uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet.

Det er hensigten, at krav til ydelse af tilskud med ophæng i den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, med

hjemmel i bl.a. den foreslåede bemyndigelse § 7, stk. 2 og 3, udmøntes i en bekendtgørelse om til-

skud til udmøntning af energiaftalen af 2018 for så vidt angår tilskud under bygningspuljen og

skrotningsordningen.

Med

§ 7, stk. 1, nr. 3),

foreslås hjemmel til at kunne yde tilskud til virksomheder inden for produk-

tionserhverv samt i privat handel og service, der gennemfører projekter om energibesparelser og

energieffektiviseringer (erhvervspuljen). Dette er i overensstemmelse med, hvad der er aftalt i ener-

giaftalen af 2018, hvorefter det er tanken at indføre en markedsbaseret tilskudspulje i 2021

–

2024,

som bl.a. målrettes besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv. Ordningen foreslås som

en erstatning af den nuværende energispareordning, jf. afsnit 2.1.3.1. i de almindelige bemærknin-

ger. Med den foreslåede bestemmelse lægges der op til, at der vil kunne ydes tilskud til gennemfø-

relse af energibesparende projekter i momsregistrerede virksomheder, der anvender energi til pro-

cesformål. Indsatsen foreslås rettet mod besparelser i det endelige energiforbrug i Danmark og vil

som udgangspunkt kun omfatte besparelsestiltag, der resulterer i besparelser i det endelige energi-

forbrug. Indsatsen vil som udgangspunkt omfatte brancher, processer og anvendelser inden for

landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder,

engroshandel, detailhandel og privat service. Der vil således ikke kunne medregnes energibesparel-

ser i konverterings- og energiproduktionssektoren. Der skelnes mellem, hvilke virksomheder, der er

omfattet ud fra deres branchekoder og Danmarks Statistiks nationalregnskabs 117-gruppering. Ind-

satsen vil skulle indrettes, så den vil kunne fremme højst mulig additionalitet.

Herudover er det til opfølgning af energiaftalen af 2018 et krav, at over 50 pct. af besparelserne i et

projekt findes inden for procesenergi. Det vil sige, at i hvert projekt defineret som den samlede

energibesparelse, som én ansøger søger om tilskud til, skal over 50 pct. af besparelsen bestå af pro-

cesenergi. Et projekt vil som udgangspunkt kunne bestå af flere tiltag på anlæg eller bygninger i

samme virksomhed. Omfattede tiltag vil eksempelvis kunne være effektivisering af industrielle pro-

cesser såsom bl.a. opvarmning/kogning, tørring, inddampning og brænding/sintring. Procesenergi

defineres som udgangspunkt, som den andel af virksomhedens energiforbrug, der ikke anvendes til

rumopvarmning, opvarmning af brugsvand eller til komfortkøling.

I den foreslåede

§ 7, stk. 2,

gives en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om tilskud til

de ordninger, der er nævnt i stk. 1, herunder en række specifikke forhold som nævnt under numrene

–

6).

Af forslaget til § 7, stk. 2, i energispareloven fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter forslagets § 7, stk. 1, herunder om:

1) tilskudsberettigede foranstaltninger, herunder gennem udformning af en positivliste eller nega-

tivliste,

2) den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt

tilskud efter dette kapitel, herunder krav til ansøger om ekstern kvalitetssikring af ansøgningen,

3) tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskuddets størrelse og beregning,

4) de betingelser, der skal opfyldes for at opnå tilsagn om tilskud,

5) muligheden for at fastsætte vilkår i tilsagn og

6) kriterier for prioritering af tilsagn om tilskud.

Af forslag til

§ 7, stk. 2, nr. 1),

fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilke foranstalt-

ninger der er tilskudsberettigede, herunder gennem udformning af en positivliste eller negativliste.

Det er hensigten at optage foranstaltninger, tiltag, projekttyper m.v., der vil kunne ydes tilskud til,

henholdsvis ikke kunne ydes tilskud til på lister. Disse foranstaltninger forventes afgrænset i en

bekendtgørelse for hver enkelt ordning.

Baggrunden for at kunne udforme henholdsvis en positivliste, der forventes anvendt i bygningspul-

jen, eller en negativliste, der forventes anvendt ved udmøntning af erhvervspuljen, er at fremme en

så høj additionalitet som mulig og en ressourceeffektiv forvaltning. Der vil således være mulighed

for at kunne undtage visse aktiviteter, f.eks. på baggrund af erfaringer fra den eksisterende energi-

spareordning samt med henblik på at kunne sikre muligheden for tilstrækkelig kontrol eller doku-

mentation. Der skal i den sammenhæng kunne sikres, at det er muligt at undtage energibesparende

tiltag på områder, hvor f.eks. den teknologiske udvikling eller projektets tilbagebetalingstid gør, at

additionaliteten af besparelserne vil være lav. Der vil tillige kunne tages højde for, at visse aktivite-

ter kan undtages, hvor dokumentation af energibesparelsen erfaringsmæssigt er særlig vanskeligt at

frembringe og kontrollere.

Med hensyn til bygningspuljen, foreslås de tilskudsberettigede foranstaltninger afgrænset til renove-

ringstiltag, der fremgår af en særligt udarbejdet positivliste over energirenoveringstiltag, der vurde-

res at fremme en så høj additionalitet som muligt. På denne positivliste vil energisparende tiltag, der

omhandler bygningens klimaskærm, energiforsyning og drift kunne indgå.

Det vil af positivlisten fremgå, at tilskud forudsætter, at den energimæssige stand af den pågælden-

de bygningsdel bringes op til et givent niveau. Positivlisten vil indeholde standardværdier for de

forskellige bygningsdele, som sammen med bygningens tilstand før tiltagets gennemførelse vil ud-

gøre grundlaget for beregningen af tilskuddet. Herudover vil der ved tilskudsordningens udmønt-

ning fastsættes en minimumsstøtteniveau i forhold til muligt tilskud for energirenoveringer.

Positivlistens udformning sammenholdt med et minimumsstøtteniveau for muligt tilskud vil have til

hensigt at målrette tilskudsordningens midler, således at energiforbedringer tilskyndes i bygninger i

energimæssigt dårlig stand, og der fremmes en så høj additionalitet som muligt.

For at kunne holde positivlisten opdateret, vil listens oplysninger skulle revideres i takt med bl.a.

den teknologiske udvikling i branchen, samt af hensyn til optimering af additionalitet og eventuelle

kontrolhensyn.

Den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, påtænkes desuden at skulle være ophæng til tilskud under den så-

kaldte skrotningsordning i henhold til energiaftalen af 2018, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, og

som beskrevet under afsnit 2.1.2.2.2. under de almindelige bemærkninger. Det er tanken, at ordnin-

gen udmøntes som en abonnementsordning, hvor en energitjenesteleverandør påtager sig ejerskabet

og ansvaret for installationen, vedligeholdelsen og driften af varmepumpen, mens boligejeren beta-

ler et engangsbeløb for tilslutning af varmepumpen og derefter et fast abonnement samt betaling for

den leverede varme.

Det forventes, at der under skrotningsordningen vil kunne gives tilskud til en energitjenesteleveran-

dørs indkøb af varmepumpe, når varmepumpen erstatter opvarmning med oliefyr og bygningen

befinder sig uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet. Der vil i den foreslåede ordning blive

taget udgangspunkt i, at ordningen omfatter bygninger registreret som helårshuse, dog vil sommer-

huse anvendt som helårsbeboelse, helårshuse med liberalt erhverv, m.v. også kunne omfattes af

ordningen.

Tilskudsniveauet og beregning af tilskud vil tage udgangspunkt i at sikre størst mulig additionalitet

og udbredelse af ordningen.

For så vidt angår udmøntning af energiaftale af 2018 gennem erhvervspuljen vil der kunne gives

tilskud til energibesparel

er og energieffektiviseringer i produktionserhverv samt i privat handel og

service, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3. Det forventes, at de tilskudsberettigede foranstaltninger

vil udgøres af energibesparende projekter i alle energiformer, dvs. fossile brændsler, fjernvarme, el

og vedvarende energiformer i momsregistrerede virksomheder. Indsatsen er rettet mod besparelser i

det endelige energiforbrug i Danmark og vil som udgangspunkt kun omfatte besparelsestiltag, der

resulterer i reduktioner i virksomhedens endelige energiforbrug. Indsatsen omfatter som udgangs-

punkt kun brancher, processer og anvendelser inden for produktionserhvervene inden for landbrug,

skovbrug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder, engroshan-

del, detailhandel og privat service. Med den foreslåede bemyndigelse er det tanken, at de tilskuds-

berettigede foranstaltninger afgrænses af en negativliste over projekttyper, der ikke er støtteberetti-

gede og dermed ikke vil kunne komme i betragtning for tilskud, og som vil fremgå af bekendtgørel-

sen om ordningen. Det vil sige, at alle tiltag i de omfattede sektorer, der ikke er opført på listen,

som udgangspunkt vil være støtteberettigede.

Listen over projekttyper, der ikke er støtteberettigede udarbejdes primært med henblik på at sikre så

høj additionalitet som muligt og en sikker forvaltning. Baggrunden herfor er, at der kan være visse

foranstaltninger, hvor effekten af det energibesparende projekt er uforholdsmæssigt svært at doku-

mentere og kontrollere. Der vil tillige kunne tages højde for, at visse aktiviteter kan undtages, da det

erfaringsmæssigt er særlig vanskeligt at dokumentere en før-situation på tilstrækkelig vis, dvs. at

dokumentere energiforbruget før en mulig gennemførelse af et energispareprojekt.

I forlængelse af listen over projekttyper, der ikke er støtteberettigede, kan der udarbejdes specifikke

opgørelsesmetoder og forudsætninger til beregning af energibesparelsen inden for bestemte tekno-

logier, som skal benyttes, som også vil fremgå af bekendtgørelse om ordningen. Baggrunden herfor

er, at der kan være visse foranstaltninger, hvor effekten af det energibesparende projekt er svært at

opgøre og dokumentere. For disse foranstaltninger kan der udarbejdes en opgørelsesmetode, som

skal benyttes, så det således er klart, hvordan besparelsen skal opgøres.

Herudover vil det være et krav, at over 50 pct. af besparelserne i et tilskudsberettiget projekt findes

inden for procesenergi. Dermed kan der også ydes tilskud fra erhvervspuljen til besparelser i energi-

forbruget til rumvarme, opvarmning af vand og køling af komforthensyn i erhvervsvirksomheder.

Der vil dog blive stillet som krav, at mængden af sparet energi inden for disse forbrug udgør mindre

end 50 pct. af den samlede besparelse, som én ansøger søger om tilskud til i det støttede projekt.

Med bestemmelsen

§ 7, stk. 2, nr. 2,

foreslås, at ministeren vil kunne fastsætte regler om den doku-

mentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter

det foreslåede kapitel 3 i energispareloven, herunder krav til ansøger om ekstern kvalitetssikring af

ansøgningen. Formålet med en sådan dokumentation er bl.a. at kunne understøtte en god og retvi-

sende forvaltning af tilskudsmidlerne og sikre, at det ansøgte projekt lever op til de målsætninger

om energibesparelse og energieffektivisering, som der med gennemførelse af projektet skal opnås.

Dokumentationskrav vil således direkte understøtte de konkrete betingelser, der forventes udmøntet

i kommende bekendtgørelser om ordningerne og vilkår i de tilsagn, der forventes givet.

Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at tiltag dokumenteres med projektregnskaber,

tro- og loveerklæringer, revision m.v., herunder fastsætte en særlig regnskabs- og revisionsinstruks

for projekterne. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes

i forbindelse med ansøgning om udbetaling herunder dokumentation for, at projektet er gennemført

i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkår for tilsagnet, og at omkostningerne til pro-

jektet er afholdt, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2. Der vil også kunne fastsættes regler om, at op-

lysninger m.v. skal bekræftes af en revisor.

Med hensyn til tilskudsordningen, der udmønter bygningspuljen, er det hensigten, at der vil blive

fastsat regler om, hvilken dokumentation, der skal indsendes i forbindelse med ansøgning om til-

skud og ansøgning om udbetaling af tilskud, herunder dokumentation for, at projektet er gennemført

i overensstemmelse med ordningens positivliste. Påkrævet dokumentation vil bl.a. kunne omfatte

fakturaer for gennemførte energirenoveringsprojekter. Endvidere vil der ved tilskudsordningens

administration blive taget afsæt i den pågældende bygnings energimærkning, som udarbejdet i

overensstemmelse med regler i eller fastsat i medfør af lov om fremme af energibesparelser i byg-

ninger. Det foreslås at stille krav om, at der for den enkelte bygning skal foreligge gyldig energi-

mærkning med fysisk bygningsgennemgang. Herved vil det sikres, at der af et certificeret energi-

firma i forbindelse med energimærkningen er foretaget en registrering af bygningens energimæssige

karakteristika. Data fra energimærkningen vil udgøre dokumentation for bygningens energimæssige

tilstand og grundlag for en vurdering af, om forudsætningerne for tilskud efter positivlistens krav er

opfyldt.

Med hensyn til skrotningsordningen forventes ordningen udmøntet som en tilskudsmodel med lø-

bende mulighed for virksomheder til at blive prækvalificeret, hvorefter de kan tilbyde abonne-

mentsordningen til varmekunder, hvortil virksomheden kan ansøge om tilskud til indkøb af varme-

pumper. Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte krav om dokumentation for, at virksomhe-

derne kan blive prækvalificeret, herunder på basis af, at de har kompetencer, risikovillig kapital og

et tilstrækkeligt set up til effektivt at kunne tilbyde abonnementsordningen. Udbetaling af tilskud vil

ske ved indsendelse af dokumentation for konverteringen i forhold til før- og eftersituationen, her-

under gennem fakturaer, revisorpåtegninger, kontrakter for abonnementer og billeder.

I forbindelse med energitjenesteleverandøren ansøgning om udbetaling kan der fastsættes krav om,

at der vedlægges dokumentation for projektets gennemførelse. Det vil være en forudsætning for at

få udbetalt tilskud, at den ansvarlige myndighed modtager dokumentation for installationen. Af be-

tingelser som eksempelvis kan fastsættes er, at ansøgningen bl.a. skal indeholde et projektregnskab

med oplysninger om størrelsen af de afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger, navn og

CVR-nummer på virksomheden, hvor varmepumpen er indkøbt, fakturadato, start og slutdato for

installationen, adressen hvorpå varmepumpen er installereret m.v. Der skal endvidere med henblik

på at dokumentere varmepumpens installation og drift, f.eks. vedlægges ansøgningen en skriftlig

aftale mellem varmekunden og energitjenesteleverandøren. Energitjenesteleverandøren skal i for-

bindelse med indgåelse af aftale med varmekunden om en abonnementsordning gøre varmekunden

opmærksom på, at den skriftlige aftale ansøgning mellem energitjenesteleverandøren og varmekun-

den vedlægges ansøgning om tilsagn. Denne skal tjene som dokumentation for, at energitjenestele-

verandøren opfylder de gældende betingelser over for Energistyrelsen. Derudover skal energitjene-

steleverandøren oplyse varmekunden om, at energitjenesteleverandøren skal videregives oplysnin-

ger om ordningen til Energistyrelsen, når Energistyrelsen udbeder disse oplysninger.

Under erhvervspuljen er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, hvilken dokumentation der

skal indsendes i forbindelse med ansøgning om tilskud og anmodning om udbetaling af tilskud,

herunder dokumentation for, at projektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivel-

sen og evt. vilkår for tilsagnet, og at omkostningerne til projektet er afholdt. Energistyrelsen kan

fastsætte standardløsninger og standardværdier om f.eks. levetider, energipriser, driftstider og be-

sparelsesmængder samt beregningsmetoder, der skal anvendes ved opgørelse og dokumentation af

et energispareprojekt, der søges tilskud til. Der vil kunne fastsættes regler om, at der skal indsendes

projektregnskab for det projekt, der er givet tilsagn om tilskud til, og hvordan dette regnskab skal

revideres. Der vil også kunne fastsættes regler om, at oplysninger m.v. skal bekræftes af en revisor

eller energifaglig tredjepart. Bestemmelsen giver også mulighed for, at ministeren kan fastsætte

krav om, at ydelse af tilsagn eller tilskud betinges af, at den relevante dokumentation for et energi-

spareprojekt udarbejdes eller gennemgås af en ekstern part. Dette kan være relevant i situationer,

hvor dokumentationen ikke er tilstrækkelig til at kunne vurdere de forventede eller realiserede be-

sparelser, eller i situationer, hvor der efter dialog med ansøger fortsat er uenighed om dokumentati-

onen. Det er forventningen, at sådanne eksterne parter vil bestå af registrerede energisynskonsulen-

ter, eller energifaglige med lignende kvalifikationer. Formålet med et krav om anvendelse af en

ekstern part er at sikre kvaliteten i den udarbejdede dokumentation. Samtidig kan der være situatio-

ner, hvor det vil være særligt vanskeligt at sikre en tilstrækkelig dokumentation af før-situationen,

dvs. situationen før energispareprojektet gennemføres. Her vil det for at have mulighed for at kunne

vurdere en ansøgning være væsentligt at kunne kræve en ekstern kvalitetssikring af udarbejdelse af

ansøgningen.

Af forslaget til

§ 7, stk. 2, nr. 3),

fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om tilskudsberettigede

omkostninger, tilskudsprocenter, tilskuddets størrelse og beregning.

Med hensyn til tilskudsordningen, der udmønter bygningspuljen, foreslås tilskuddet fastlagt på

grundlag af den beregnede energibesparelse, dvs. den energibesparelse, som det gennemførte til-

skud beregnes at realisere. Der vil endvidere blive taget udgangspunkt i en minimumsbeløbsgrænse

i forhold til muligt tilskud for gennemførte energibesparelsestiltag. De nærmere krav vil blive fast-

sat i en bekendtgørelse, der vil fastlægge reglerne for tilskudsordningen.

Herudover er der ved udmøntningen af tilskudsordningen om energibesparelser i bygninger lagt op

til, at der vil kunne ydes tilskud til visse private bygningsejere til energimærkning anvendt til brug

for ansøgning om tilsagn eller ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. stk. 1, nr. 1. De nærmere reg-

ler herom, herunder om hvorvidt, der er tale om tilskudsberettigede omkostninger, samt den nærme-

re beregning af tilskuddet vil ligeledes blive fastsat i en bekendtgørelse om ordningen.

I de tilfælde, hvor tilskud vil udgøre statsstøtte, skal det sikres, at de EU-retlige statsstøtteregler

overholdes, herunder støtteintensiteter fastsat i gruppefritagelsesforordningen, samt de minimis-

forordnings støtteloft i de situationer, hvor støtten ikke vil kunne ydes i overensstemmelse med

gruppefritagelsesforordningen.

Under skrotningsordningen er det hensigten, at der kan ydes tilskud til en energitjenesteleverandørs

indkøb af varmepumpe, når varmepumpen erstatter opvarmning med oliefyr, og bygningen befinder

sig uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet, samt varmepumpen indkøbes til brug efter abon-

nementsordningen.

Tilskudsniveauet og beregning af tilskud vil tage udgangspunkt i at sikre størst mulig additionalitet

og geografisk udbredelse af ordningen, således at formålet med fremme af varmepumper ved skrot-

ning af oliefyr imødekommes.

Tilskuddets størrelse vil ikke gå videre end de beløbsgrænser, der fastsat i gruppefritagelsesforord-

ningen artikel 41. Derudover forventes det, at tilskuddet vil basere sig på en intervalbaseret støtte-

struktur, hvor støtten gradvist gradueres på en skala inddelt i intervaller. Her er det tanken, at der i

det første interval ydes størst støtte til en energitjenesteleverandørs indkøb, og efterfølgende ned-

sættes støtten gradvist. Dette skal bidrage til at udligne konkurrencen i tilfælde af, at en energitjene-

steleverandør er hurtigere til at afsætte varmepumper end de øvrige energitjenesteleverandører.

Derudover vil den intervalbaserede nedtrappende støttestruktur i højere grad forberede energitjene-

steleverandørerne til at kunne fortsætte ordningen uden tilskud. Tilskudsniveau og beregning af

tilskud vil blive fastsat i bekendtgørelsen for ordningen.

Under erhvervspuljen er det tanken, at ordningen vil blive administreret i overensstemmelse med

EU’s retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. Dette betyder, at fastsættelse af

tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, støtteintensiteter, tilskuddets størrelse samt

beregning heraf vil ske i overensstemmelse hermed. De tilskudsberettigede projekter vil konkurrere

om de udbudte midler i puljen ud fra et kriterium om mindst mulige støttemidler per sparet kWh

over levetiden, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 6 om kriterier for prioritering af

ansøgninger. På den baggrund fastsættes tilskudsstørrelsen delvist på baggrund af ansøgningerne.

Dog vil der i henhold til energiaftalen af 2018 blive fastsat et tilskudsloft.

Af forslag til

§ 7, stk. 2, nr. 4),

fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der

skal opfyldes for at opnå tilsagn om tilskud. Betingelserne vil for de enkelte ordninger fremgå af de

respektive bekendtgørelser og vil også kunne blive afspejlet i krav om tro og love erklæringer. Med

hensyn til tilskudsordningen, der udmønter bygningspuljen, vil bemyndigelsen give mulighed for at

fastsætte nærmere krav, der skal opfyldes for at opnå tilsagn, i en bekendtgørelse. De vil kunne om-

handle krav til, hvilke forhold, herunder af teknisk karakter, der skal være dokumenteret for, at der

kan gives tilsagn om tilskud. Det bemærkes, at der ved tilskudsordningens udmøntning er lagt op til

bl.a. at tage afsæt i energimærkningen for den pågældende bygning. Der vil herefter kunne stilles

krav om, at der skal foreligge gyldig energimærkning med fysisk bygningsgennemgang for den på-

gældende bygning. De nærmere betingelser vil blive fastsat i en bekendtgørelse om ordningen.

Hvis der ydes tilskud til energiforbedrende projekter i ejendomme med udlejningsboliger, vil det

blive pålagt ejeren at sikre, at tilskuddet fratrækkes i de udgifter, som danner grundlag for en even-

tuel forbedringsforhøjelse til lejerne. Indbringes en sag om lejefastsættelse i en ejendom, hvor der er

givet tilskud til energiforbedrende projekter, for huslejenævnet, påser nævnet, at der ikke beregnes

forbedringsforhøjelse for den del af forbedringsudgifterne, som dækkes af tilskuddet.

Under skrotningsordningen er det tanken, at betingelserne for ordning vil fremgå af bekendtgørel-

sen for ordningen. Efter den foreslåede abonnementsordning er det energitjenesteleverandøren, som

kan opnå tilsagn om tilskud efter ansøgning. Det er tanken at fastsætte betingelser om blandt andet,

at varmepumpen skal erstatte opvarmning af bygningen med olie og bygning er uden for det kollek-

tive fjernvarme- og gasnet. Endvidere kan betingelser om, at energitjenesteleverandøren står for

tilbud om installation, drift og vedligeholdelse af varmepumpen samt levering af varme fremgå af

bekendtgørelsen. Derudover kan der fastsættes betingelser om, samt at ansøger f.eks. skal være re-

gistreret med CVR-nr., at ansøger ikke kan modtage tilskud til varmepumper, der installeres hos

dem selv, at installation gælder for nyetablerede anlæg, m.v. Derudover kan der fastsættes lignende

eller yderligere betingelser i forbindelse med fastlæggelsen af regler om ansøgningsproceduren og

indkaldelsen af ansøgninger. Endvidere kan der fastsættes betingelser vedrørende ejerskabsforhold

og overdragelse af ejerskabsforhold, fakturering af varmeforbrug. Betingelserne vil understøtte, at

der sikres størst mulig additionalitet og mulighed for udnyttelse af puljens midler, samt at hensigten

med ordningen om at fremme varmepumper ved skrotning af oliefyr.

Under udmøntning af erhvervspuljen er det tanken, at bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte

krav til, hvilke forhold af blandt andet teknisk og økonomisk karakter, der skal være dokumenteret

for, at der kan gives tilsagn om tilskud. Der forventes at blive fastsat krav til opgørelse og doku-

mentation af før- og efter-situationen for det energibesparende projekt samt for tiltagets forventede

effekt. Beskrivelse af før-situationen skal ske på en veldokumenteret måde, der er forståelig og gen-

nemskuelig og redegøre for de aktiviteter, der fører til energibesparelsen. Beskrivelse af den forven-

tede efter-situation skal redegøre for installationen og dets tekniske elementer, produktionsvolumen,

samt hvilke aktiviteter der iværksættes for at opnå den konkrete besparelse. De enkelte elementer i

beskrivelsen skal være identificérbare. I opgørelsen af projektets forventede effekt skal den samlede

energibesparelse som udgangspunkt opgøres udtrykt som nettoforskellen mellem energiforbruget

før og det estimerede energiforbrug efter gennemførelsen af energispareprojektet. Der vil blive fast-

sat krav til opgørelse og dokumentation af projekternes økonomiske forhold herunder f.eks. energi-

priser, investeringsomkostninger, samt projekternes tilbagebetalingstid. Der fastsættes desuden krav

til opgørelse og dokumentation af den faktiske efter-situation forud for udbetaling af tilskud. For-

målet med kriterier om tilbagebetalingstider er at undgå, at der ydes tilskud til projekter, der drifts-

økonomisk skønnes at ville være rentable for virksomhederne at gennemføre uden tilskud, eller

hvor tilskuddets effekt vurderes at være for lille. Der vil derfor være mulighed for at afvise projek-

ter på baggrund af projektets tilbagebetalingstid.

Som en betingelse vil der i bekendtgørelsen for tilskudsordningerne desuden kunne fastsættes krav

om, at tilsagnsmodtager i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller regler ud-

stedt i medfør af loven skal opfyldes, skal underrette den ansvarlige myndighed, hvis betingelser for

at modtage tilskud ikke længere er opfyldt. Tilsagnsmodtageren kan dermed pålægges en eksplicit

underretningspligt og skal af egen drift underrette den tilsagnsgivende myndighed, hvis tilsagnsbe-

tingelserne for at modtage tilskud ikke længere er opfyldt. Bestemmelsen supplerer energisparelo-

vens § 21, stk. 1, der foreslås også at omfatte kapitel 3, således at myndigheden bl.a. kan pålægge

tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3 at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er

nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven. Hermed er der tale om en oplys-

ningspligt på begæring af myndigheden.

Af forslag til

§ 7, stk. 2, nr. 5),

fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om muligheden for at

fastsætte vilkår i tilsagn.

Med hjemmel i denne bestemmelse vil der for de enkelte tilskudspuljer kunne fastsættes specifikke

vilkår i forbindelse med tilsagn om eksempelvis tidsfrister for påbegyndelse og afslutning af energi-

spareprojekterne, herunder frist for anmodning om udbetaling af tilskud efter afslutning af energi-

spareprojekterne. Desuden vil der kunne fastsættes vilkår om tilskudsmodtagers oplysningsforplig-

telse ved ændringer i ejerforhold, nøglemedarbejdere og andre ændringer, som har indflydelse på

projektet, om afholdelse af udgifter til håndværkere og installatører, indkøb af materiel, aflæggelse

af projektregnskab, revision, afrapportering, samt at administrerende myndighed til enhver tid kan

kræve oplysninger om projektets faglige og økonomiske status eksempelvis i form af en revisorpå-

tegnet opgørelse af projektets omkostninger på det gældende tidspunkt m.v. Endvidere kan der fast-

sættes vilkår om, at tilskudsmodtager skal stå til rådighed for og bidrage til erfaringsopsamling og

evaluering af ordningen. Der henvises til energisparelovens § 21, som foreslås udvidet til også at

gælde for det foreslåede nye kapitel 3.

Listen af vilkår er ikke udtømmende, og de fastsatte vilkår vil bidrage til størst mulig additionalitet

og mulighed for udnyttelse af puljernes midler, samt bidrage til at opfylde ordningernes formål om

at fremme målsætningen med ordningerne og en god og retvisende forvaltning. Der vil således også

kunne stilles krav om eksempelvis milepælsafrapporteringer til den administrerende myndighed

undervejs i projektets gennemførelse.

Det vil af bekendtgørelsen tillige kunne fremgå, at der ud over en generel oplysningspligt, der

fremgår af bekendtgørelsen, i tilsagn kan fastsættes specifikke vilkår om, at tilsagnsmodtager i hele

perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller regler udstedt i medfør af loven skal opfyl-

des, skal underrette den ansvarlige myndighed, hvis betingelser for at modtage tilskud ikke længere

er opfyldt. Tilsagnsmodtageren kan dermed pålægges en eksplicit underretningspligt og skal af egen

drift underrette den tilsagnsgivende myndighed, hvis vilkår for at modtage tilskud ikke længere er

opfyldt. Bestemmelsen supplerer energisparelovens § 21, stk. 1, der foreslås også at omfatte kapitel

3, og som bl.a. pålægger tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3 at udarbejde og meddele alle så-

danne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven.

Hvis der ydes tilskud til energiforbedrende projekter i ejendomme med udlejningsboliger, vil det

blive pålagt ejeren at sikre, at tilskuddet fratrækkes i de udgifter, som danner grundlag for en even-

tuel forbedringsforhøjelse til lejerne. Indbringes en sag om lejefastsættelse i en ejendom, hvor der er

givet tilskud til energiforbedrende projekter, for huslejenævnet, påser nævnet, at der ikke beregnes

forbedringsforhøjelse for den del af forbedringsudgifterne, som dækkes af tilskuddet.

Af den foreslåede

§ 7, stk. 2, nr. 6),

fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om kriterier for prio-

ritering af ansøgninger. Formålet er at understøtte et konkurrenceelement blandt mulige ansøgnin-

ger, herunder at fremme størst mulig energibesparelser pr. tilskudskrone, samt at fremme så høj

additionalitet som mulig.

Med hensyn til bygningspuljen bemærkes, at ordningens positivliste, der oplister energirenoverings-

tiltag, der vurderes at fremme så høj additionalitet som muligt, udgør rammen for, hvilken form for

konkurrence, der kan etableres mellem ansøgningerne.

Konkurrencen om tilskud vil ske via en prioritering af projekter ud fra størst energibesparelse

(kWh) pr. m² opvarmet areal. Det vil sige, at ansøgningerne vedrørende energirenoveringstiltag fra

de projekter, der vil føre til de største beregnede energibesparelse pr. m² opvarmet areal vil priorite-

res og tildeles tilskud først. Denne model er foreslået med henblik på at fremme dybe renoveringer,

hvor der sker en samtidig forbedring af flere bygningselementer, f.eks. både i forhold til tag og

ydervægge. Det langsigtede behov for reduktion af energiforbruget forventes også understøttet af

denne model.

Med hensyn til skrotningsordningen, bemærkes det, at ordningen forventes udmøntet som en til-

skudsmodel med løbende mulighed for virksomheder at blive prækvalificeret og derefter kan tilby-

de abonnementsordningen til varmekunder, hvortil virksomheden kan ansøge om tilskud til indkøb

af varmepumper.

Under skrotningsordningen giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte kriterier, som virksomhe-

derne skal opfylde for at blive prækvalificeret. Kriterierne fastsættes med hensyn til at identificere

virksomheder, der har kompetencer, risikovillig kapital og en tilstrækkeligt set up til effektivt at

kunne tilbyde abonnementsordningen. Kriterier for skrotning kan der bl.a. lægges vægt på omkost-

ningseffektiviteten i forhold til varmepumpens tekniske egenskaber, projektlederens erfaring, kvali-

fikationerne blandt medarbejdere, organiseringen af projekterne, samt robustheden af virksomhe-

dens økonomi m.v. Erhvervspuljen søges udmøntet som en konkurrencebaseret tilskudsmodel, hvor

midlerne i puljen udbydes i flere årlige runder. Ansøgningerne vil konkurrere om de udbudte midler

i puljen på baggrund af flest sparede kWh over projektets levetid pr. ansøgte tilskudsmidler. Efter

hver ansøgningsrunde giver Energistyrelsen tilsagn om udbetaling af tilskud på baggrund af en ran-

gering af ansøgningerne. Der vil først tildeles støtte til det projekt med den laveste pris per kWh og

derefter de næstlaveste omkostninger og opefter, indtil der ikke er nok puljemidler til at finansiere

det næste projekt fuldt. Hvis et projekt kan finansieres delvist med de resterende udbudte midler, vil

det overvejes at overføre midler fra den efterfølgende runde, hvis denne er inden for samme år, så

projektet kan finansieres helt.

Der kan fastsættes sekundære tildelingskriterier, som eksempelvis størrelsen af den samlede bespa-

relse, besparelsernes levetid eller fortrængt CO

over projektets levetid, der vil kunne anvendes i

tilfælde af eksempelvis prislighed mellem to eller flere projekter.

I den foreslåede

§ 7, stk. 3,

gives en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om ansøg-

ning om tilsagn og udbetaling af tilskud.

Af den foreslåede

§ 7, stk. 3,

fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-

ler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om

1) ansøgningsproceduren,

2) perioder inden for hvilke, der kan ansøges, og

3) tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.

Med bestemmelsen i

§ 7, stk. 3, nr. 1,

om ansøgningsproceduren foreslås hjemmel til, at ministeren

kan fastsætte regler om behandling af ansøgninger om tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud,

herunder selve ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tidsfrister, brug af elek-

troniske standardblanketter. Desuden vil der kunne fastsættes regler om, at der skal anvendes elek-

troniske standardblanketter, bl.a. til brug for kontrol, jf. også energisparelovens § 21, stk. 3, der

omfatter hjemmel til at kunne stille krav om digital kommunikation, herunder ved ansøgninger.

Bemyndigelsen vedrører således den praktiske tilrettelæggelse af ansøgningsproceduren og de

nærmere regler for, hvordan man skal søge, hvilke blanketter, der skal udfyldes.

Fælles for tilskudsordningerne er, at der vil blive taget udgangspunkt i, at ansøgninger indgives

elektronisk, og der vil blive anvendt et elektronisk sagsbehandlingssystem, hvor der med hensyn til

en række valideringer kan gennemføres samkøring med andre IT-systemer, herunder f.eks. så vidt

angår tilskudsordningen om bygninger BBR og energimærkedata.

Den ansvarlige myndighed skal, når ansøger har indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud under

bygnings- og erhvervspuljen, kontrollere de indsendte oplysninger for, om projektet opfylder de

tekniske krav og betingelserne for at opnå tilskud. Hvis det energibesparende projekt overholder de

tekniske og økonomiske krav m.v., eventuelt efter at der er indhentet supplerende oplysninger hos

ansøger, deltager det derefter i konkurrencen mellem godkendte ansøgninger om at kunne modtage

tilsagn om tilskud. Godkendte ansøgninger, dvs. ansøgninger, der er sagsbehandlede og lever op til

gældende betingelser, kan prioriteres inden for ansøgningsrundens tilsagnsramme. Når projektet er

realiseret, skal projektets gennemførelse dokumenteres over for den ansvarlige myndighed, herun-

der skal det vurderes, om dokumentationen er retvisende. For skrotningsordningen deltager virk-

somhederne ikke i en konkurrence mellem ansøgninger om godkendelser, men behandles ud fra

ansøgninger fra prækvalificerede virksomheder om at kunne modtage tilsagn, som beskrevet i punkt

2.1.2.2.2.

Med bestemmelsen

§ 7, stk. 3, nr. 2,

foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om perioder inden

for hvilke, der kan ansøges.

Ordningerne forventes for så vidt angår bygningspuljen og erhvervspuljen at blive tilrettelagt efter

følgende overordnede modeller. Ved bekendtgørelserne foreslås fastsat en periode inden for hvil-

ken, der kan ansøges. Med disse ansøgningsrunder vurderes de indkomne ansøgninger og prioriteres

samlet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser. De priori-

terede ansøgninger vil kunne opnå tilsagn inden for den bevillingsramme for puljen, der er afsat til

den pågældende ansøgningsrunde.

Med hensyn til bygningspuljen og erhvervspuljen, vil ordningerne tilrettelægges således, at der vil

være flere ansøgningsrunder hvert år. Hyppigheden af ansøgningsrunder skal både tage hensyn til,

at afviste ansøgere skal have mulighed for at søge igen, evt. med en revideret ansøgning, inden for

en overskuelig tidshorisont, samt ud fra et hensyn til administrationen af ordningen. Endvidere fore-

slås det, at det i ansøgningsrunderne inden for bygningspuljen skal være muligt at kunne målrette

tilskudspuljen yderligere ved at lave temaer i ansøgersegmentet.

Med hensyn til skrotningsordningen vil ordningen tilrettelægges således, at der løbende vil kunne

prækvalificeres energitjenesteleverandører, som kan tilbyde abonnementsordningen til varmekun-

der. Den løbende mulighed for virksomheder at ansøge om prækvalifikation skal både tage hensyn

til, at afviste ansøgere skal have mulighed for at søge igen med en revideret ansøgning, samt ud fra

et hensyn til administrationen af ordningen.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne blive fastsat regler om, at ansøgning om udbe-

taling senest skal indgives inden en bestemt frist efter projektets færdiggørelse. Subsidiært vil der i

tilsagn om tilskud kunne fastsættes individuelle frister for ansøgning om udbetaling i medfør af vil-

kår i tilsagnet, jf. den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 5.

Overskridelse af fristen for ansøgning om udbetaling vil som udgangspunkt indebære, at tilsagn om

tilskuddet bortfalder, dog således at Energistyrelsen i særlige tilfælde i medfør af den foreslåede §

10, stk. 3, vil kunne se bort fra fristoverskridelsen. Dette indebærer, at der efter begrundet skriftlig

ansøgning tillades, at tilskuddet ikke bortfalder. Ved vurderingen af anmodningen lægges vægt på,

at projektet opfylder alle yderligere betingelser og vilkår, samt at ansøgning om udbetaling har væ-

ret forbundet med betydelige vanskeligheder og force majeure lignende hændelser.

Med bestemmelsen

§ 7, stk. 3, nr. 3,

foreslås, at ministeren inden for beløb, der afsættes på de årlige

bevillingslove, kan fastsætte tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at ministeren bemyndiges til at fastsætte puljer-

nes størrelse og antal ved bekendtgørelse. Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte disse i bekendtgørelserne for de pågældende støtteordnin-

ger på en sådan måde, at der sikres størst mulig målretning af ordningen og tilpasning til markedet

§8

Bestemmelsen er ny. Med den foreslåede

§ 8

foreslås som en betingelse for udbetaling af tilskud, at

projektet er gennemført, og omkostninger til projektet er afholdt før ansøgning om udbetaling.

Til understøttelse af den tilskyndende effekt, der afspejles i forhold til det foreslåede krav i § 7, stk.

1, om, at projektet ikke må være påbegyndt inden tilsagn om tilskud, foreslås i § 8, at tilskud kun

udbetales efter ansøgning og i henhold til det givne tilsagn efter § 7, når projektet er gennemført, og

omkostningerne til projektet er afholdt.

§9

Bestemmelsen er ny. Den gældende energisparelov har alene i § 16 en bemyndigelsesbestemmelse

under lovens kapitel 5, som omhandler specifikke kontrolforanstaltninger. Lovens kapitel 5 om-

handler imidlertid alene obligatoriske energisyn m.v. for store virksomheder. Den gældende § 16

omfatter bemyndigelse til at fastsætte regler inden for dette kapitel, herunder om kontrol. Da der

ikke er andre kontrolbestemmelser i loven, og fordi lovforslaget med kapitel 3 samler bestemmel-

serne om tilskud til energibesparelser og energieffektivisering dér, foreslås kontrolbestemmelsen i

forhold til tilskud til energibesparelser og energieffektivisering indsat i kapitel 3 i direkte tilknyt-

ning til de øvrige bestemmelser om tilskud.

Den foreslåede bestemmelse omfatter hjemmel til kontrol med, at reglerne i kapitel 3 eller regler

fastsat i medfør heraf samt vilkår i tilsagn overholdes og kan hos ansøger indhente sådanne oplys-

ninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven omfattede opgaver om tilskudsadministra-

tion. Herudover foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om kontrollen og om fornødent gennem-

føre fysisk kontrol. Tilskudsmodtager eller af denne bemyndigede personer pålægges pligt til at

bistå ved gennemførelsen af kontrollen.

Med den foreslåede

§ 9, stk. 1,

gennemfører klima-, energi- og forsyningsministeren kontrol med, at

reglerne i lovens kapitel 3, eller regler udstedt i medfør heraf samt vilkår i tilsagn overholdes, og

kan hos ansøger indhente sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven

omfattede opgaver og tilskudsadministration. Udmøntningen af kontrolreglerne sker i bekendtgørel-

ser for de enkelte ordninger.

Det er tanken, at kontrolbeføjelsen i medfør af lovens § 19 og det almindelige over- underordnelses-

forhold vil blive delegeret til en styrelse under ministeriet (Energistyrelsen). Hvis det viser sig nød-

vendigt, vil der være mulighed for med hjemmel i § 19 inden for afgrænsede rammer at kunne dele-

gere visse kontrolbeføjelser til ekstern part for så vidt angår verifikation og kvalitetssikring af den

dokumentation, der lægges til grund for tilsagn om tilskud og for udbetaling af tilskud.

Tilsagnsmodtager skal i overensstemmelse med energisparelovens § 21 om underretnings- og op-

lysningsforpligtelser i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes efter loven eller

regler udstedt i medfør heraf, på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud

fortsat er opfyldt. Energisparelovens § 21 foreslås udvidet til at omfatte forpligtelser i henhold til

det foreslåede kapitel 3, jf. nedenfor til § 7, nr. 11.

Den foreslåede § 9, stk. 1, medfører således, at ministeren eller den, der af ministeren bemyndiges

til det, kan gennemføre kontrol af reglernes overholdelse, så de betingelser og vilkår, der stilles for

at kunne give tilsagn om tilskud, er opfyldt samt, at betingelserne for udbetalingen af tilskuddet

efter gennemførelse af projektet ligeledes er opfyldt. Betingelserne vil bl.a. omfatte de regler, der

gennemføres i medfør af den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 4, og de vilkår der kan fastsættes i tilsagn i

medfør af § 7, stk. 2, nr. 5. Herudover vil kontrollen medføre gennemgang af den dokumentation,

der kan kræves i forbindelse med ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, jf. den foreslåede §

7, stk. 2, nr. 2.

Til brug for kontrollen vil der bl.a. være behov for at indhente offentligt tilgængelige oplysninger

fra en række registre, herunder BBR, Energimærkningsdatabasen og CVR. Hvor der vil være behov

for at anvende andre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, er det Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets vurdering, at dette vil kunne ske i overensstemmelse med forvaltningslovens § 31

og de regler, der er gælder i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesregler, GDPR, der

står for

General Data Protection Regulation.

Af den foreslåede

§ 9, stk. 2,

fremgår, at ministeren og personer, der er særligt bemyndiget dertil, jf.

§ 19, hvis et skønnes nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i hen-

hold til lovens kapitel 3 eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legitimation og uden rets-

kendelse har adgang til fysiske installationer i virksomheder eller bygninger, hvortil der er givet

tilsagn om tilskud til realisering af energibesparelser eller energieffektiviseringer efter denne lov. På

tilsvarende måde har ministeren og personer, der er særligt bemyndiget dertil, adgang til virksom-

heders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk

form.

Det er overordnet set forventningen, at langt størsteparten af tilskudssagerne kan kontrolleres admi-

nistrativt på baggrund af indsendt dokumentation, herunder gennem de krav om dokumentation, der

stilles i forbindelse med såvel ansøgning om tilsagn om tilskud såvel som

–

efter tiltagets gennem-

førelse

–

ansøgning om udbetaling af tilskud.

Der kan dog være situationer, eksempelvis ud fra en specifik risikovurdering eller ved særlig mis-

tanke om uregelmæssigheder, hvor det kan være nødvendigt at foretage en fysisk kontrol på stedet

af de installationer m.v., der er givet tilsagn om tilskud til, herunder også hvorvidt betingelser for

eller vilkår i tilsagn er opfyldt. Myndighedernes adgang omfatter adgang til fysiske installationer i

bygninger og de relevante dele af den pågældende virksomheds driftssted og alle øvrige lokaliteter,

hvor projektet efter ansøgningen om tilsagn skal gennemføres. Det foreslås endvidere, at myndig-

hederne har ret til at gøre sig bekendt med relevant skriftligt materiale, herunder materiale, der op-

bevares i elektronisk form, i det omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven.

Bestemmelsen giver ifølge forslaget hjemmel til at foretage kontrol på stedet, der kan ske uden rets-

kendelse. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 442 af

9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

med senere ændringer (retssikkerhedsloven). Denne lov indeholder bl.a. regler om myndighedernes

pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virksomhed forud for et tvangsindgrebs

gennemførelse, samt om den fremgangsmåde forvaltningsmyndighederne skal følge ved iværksæt-

telse af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (kontrolbesøg m.v.). Bestemmelsen giver endvi-

dere mulighed for, at andre i følgeskab med de kontrollerende myndigheder, såsom personer med

særlig fagkundskab kan medvirke ved kontrollen gennemført af den myndighed, eller de personer,

der er særligt bemyndiget dertil.

For så vidt angår gennemførelse af kontrol i forhold til tilskudsordningen om energibesparelser og

energieffektiviseringer i bygninger (bygningspuljen) er det hensigten, at den kontrollerende myn-

dighed og personer, der er særligt bemyndiget dertil i medfør af § 19 har adgang til at foretage kon-

trol i virksomheder, der ejer bygninger, på stedet af de fysiske installationer i hele den relevante

virksomheds driftssted og alle øvrige lokaliteter, hvor projektet efter ansøgningen om tilsagn skal

gennemføres. På tilsvarende måde har den kontrollerende myndighed og personer, der i henhold til

lovens § 19 er særligt bemyndiget dertil, adgang til virksomheders regnskaber, forretningsbøger,

papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger

til brug for kontrolopgaver i henhold til loven. Kontrollen vil blive tilrettelagt på baggrund af, at

ordningen vil tage afsæt i de pågældende bygningers energimærkning, herunder suppleret med bl.a.

fakturaer for de gennemførte projekter. Det er forventningen, at størsteparten af tilskudssagerne vil

kunne kontrolleres administrativt på baggrund af dokumentation, der er lagt til grund ved sagernes

behandling. Fysisk kontrol vil dog kunne være nødvendig i helt særlige tilfælde, f.eks. hvis der er

særligt store og komplekse projekter, hvor der kan være begrundet usikkerhed om specifikke for-

hold ved den faktiske gennemførelse af projektet.

For så vidt angår tilskud under skrotningsordningen tænkes der blandt andet på data, der kan ind-

hentes data fra BBR. Efter bekendtgørelse nr. 1611 af 10. december 2015 om indretning, etablering

og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (kapitel 5) skal boligejeren eller bruger af et olietank

indberette sløjfning af olietanken. Derudover forudsætter den reducerede elafgift til forbrug af elek-

tricitet i helårshuse, der opvarmes med elektricitet efter lov om afgift af elektricitet (Elafgiftsloven),

at boligenheden er registreret som elopvarmet helårsbolig i BBR. Her forventes det derfor ikke at

være nødvendigt at gennemføre fysisk kontrol af installationen af varmepumpen hos varmekunden.

For så vidt angår erhvervspuljen er det hensigten, at den kontrollerende myndighed og personer, der

er særligt bemyndiget dertil i medfør af § 19 har adgang til at foretage kontrol på stedet af de fysi-

ske installationer i hele den relevante virksomheds driftssted og alle øvrige lokaliteter, hvor projek-

tet efter ansøgningen om tilsagn skal gennemføres. På tilsvarende måde har den kontrollerende

myndighed og personer, der i henhold til lovens § 19 er særligt bemyndiget dertil, adgang til virk-

somheders regnskaber, forretningsbøger, papirer mv., herunder materiale, der opbevares i elektro-

nisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til loven. Under

erhvervspuljen er det forventningen, at størsteparten af tilskudssagerne kan kontrolleres administra-

tivt på baggrund af indsendt dokumentation. Kontrol på stedet kan dog være nødvendigt i helt sær-

lige tilfælde, f.eks. hvis der er særligt store og komplekse projekter, hvor der kan være begrundet

usikkerhed om specifikke forhold ved den faktiske gennemførelse af projektet.

Af den foreslåede

§ 9, stk. 3,

fremgår, at tilsagnsmodtager, herunder af denne bemyndigede perso-

ner skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og skal på begæring

udlevere eller indsende det i stk. 2 nævnte materiale til de kontrollerende myndigheder eller perso-

ner, der er særligt bemyndiget dertil.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at en person eller virksomhed, der har modtaget

tilsagn om tilskud, er forpligtet til at yde den fornødne hjælp med f.eks. at finde det nødvendige

materiale ved kontrollens gennemførelse og til at udlevere eller indsende materiale til de kontrolle-

rende myndigheder på disses begæring. Bestemmelsen kan i overensstemmelse med retssikkerheds-

loven ikke anvendes til at pålægge tilsagnsmodtager pligt til at udlevere materiale, hvis der på for-

hånd foreligger en begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig. Tilsagnsmodtager må

således ikke forpligtes til selvinkriminering.

Af den foreslåede

§ 9, stk. 4,

fremgår, at ministeren kan fastætte nærmere regler om kontrol med de

foranstaltninger, der ydes tilskud til efter lovens kapitel 3 eller regler udstedt i medfør heraf. Der

forventes udstedt bekendtgørelser, der med henblik på at understøtte en god forvaltning vil omfatte

disse forskellige elementer for hver enkelt tilskudsordning til opnåelse af energibesparelser og ener-

gieffektiviseringer, og til gennemførelse af energiaftalen af 2018 for bygningspuljen, skrotnings-

ordningen og erhvervspuljen.

§ 10

Bestemmelsen er ny og foreslår hjemmel til, at der i bestemte situationer kan træffes afgørelse om

hel eller delvist bortfald af tilsagn eller tilbagebetaling af tilskud.

Af den foreslåede

§ 10, stk. 1,

fremgår, at tilsagn om tilskud i henhold til § 7, stk. 1, bortfalder helt

eller delvist, hvis

1) tilsagnsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger

af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud,

2) betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes eller

3) tilsagnsmodtageren tilsidesætter sine pligter i medfør af regler fastsat i § 9, stk. 3, eller regler

fastsat i henhold til § 9, stk. 4, jf. § 21.

I forbindelse med administrationen af ordningerne, herunder behandlingen af ansøgningen om ud-

betaling og kontrollen efter forslag til § 9, vil den ansvarlige myndighed skulle påse, at der ikke

foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at træffe afgørelse om helt eller delvist bortfald

af tilsagnet om tilskud.

I tilfælde, hvor tilsagnsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har forti-

et oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud, vil der kunne

træffes afgørelse om hel eller delvis bortfald af tilsagn, jf. stk. 1, nr. 1¸ f.eks. i ansøgningssituatio-

nen eller undervejs i projektforløbet.

Efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 2, kan der træffes afgørelse om hel eller delvist bortfald af til-

sagn i situationer, hvor betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes.

Den ansvarlige myndighed vil i forbindelse med administration af ordningerne bl.a. skulle påse, at

projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnsgrundlaget, herunder projektbeskrivelsen,

og at vilkårene for tilsagnet om tilskud er overholdt. Er det ikke tilfældet, vil der kunne træffes af-

gørelse om, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder.

Efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 3, kan der tilsvarende træffes afgørelse om hel eller delvist

bortfald af tilsagn i situationer, hvor tilsagnsmodtageren har tilsidesat sine pligter i henhold til § 9,

jf. 21. Det betyder, at tilsagnsmodtager har tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med kontrol af

ordningen, herunder de oplysningsforpligtelser, der fremgår af lovens § 21, og som foreslås udvidet

til at omfatte forslaget til kapitel 3 om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger i administrationen af tilskudsordningerne til

grund, at der ikke vil blive udbetalt tilskud, før det projekt, der er givet tilsagn om tilskud til, er

gennemført og udgifterne hertil er afholdt, jf. den foreslåede § 8. Hvis den administrerende myn-

dighed (Energistyrelsen) inden udbetalingen af tilskuddet

–

f.eks. efter ansøgning om udbetaling af

tilskuddet efter regler fastsat i medfør af § 8, stk. 1,

–

bliver opmærksom på, at de forhold, der er

nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1

–

3 foreligger, vil styrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet om tilskud

helt eller delvist bortfalder, og der vil herefter ikke eller kun delvist blive udbetalt tilskud.

Hvis de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1

–

3, først konstateres efter udbetalingen af tilskuddet

–

f.eks. i forbindelse med opfølgende kontrol eller i forbindelse med virksomhedens indsendelse af

oplysninger eller dokumentation, vil Energistyrelsen efter den foreslåede

§ 10, stk. 2,

kunne be-

stemme, at det udbetalte tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales.

Delvist bortfald af et tilsagn eller krav om delvis tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 vil f.eks. kunne

komme på tale, hvis projektet kun delvist er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivel-

sen, forudsat at projektet alligevel helt eller delvist har den effekt, der lå til grund for tilsagnet om

tilskud.

Der kan tillige være tale om situationer, hvor der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. om-

stændigheder, der forhindrer eller gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre projektet i

overensstemmelse med projektbeskrivelsen eller vilkårene i tilsagnet om tilskud. Tilsvarende kan

der også være tale om situationer, hvor projektet på mindre væsentlige punkter ikke er gennemført i

overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkårene for tilskud. Der vil skulle gennemføres et

konkret skøn i hvert enkelt tilfælde.

Af det foreslåede

§ 10, stk. 3,

fremgår, at ministeren i særlige tilfælde efter ansøgning kan ændre et

allerede meddelt tilsagn, også selvom projektet er igangsat. Ændringer vedrørende et meddelt til-

sagn kan blandt andet indebære, at projektets udformning ændres, eller at dele af projektet udgår.

Sådanne ændringer må ikke være så omfattende, at projektet ikke længere i det væsentlige kan an-

ses for indeholdt i den oprindelige projektansøgning. Det ændrede projekt skal være udformet på en

sådan måde, at det selvstændigt ville have opfyldt betingelserne for at opnå tilsagn, hvis der var

blevet ansøgt om det fra starten. Der skal i ansøgninger om projektændringer skulle angives en til-

strækkelig begrundelse for, hvorfor projektet ikke længere ønskes gennemført som forudsat i den

oprindelige ansøgning. En ændringsansøgning vil ikke kunne medføre en forhøjelse af det oprinde-

ligt meddelte tilsagnsbeløb. Det vil være et væsentligt kriterium for helt eller delvist at kunne imø-

dekomme ansøgningen om at ændre det meddelte tilsagn, at det oprindelige projekts målsætning om

energieffektiviseringen eller energibesparelsen helt eller delvist vil kunne gennemføres.

Det vil f.eks. kunne tillades, at en ny tilskudsberettiget ejer eller bruger indtræder i et allerede med-

delt tilsagn i stedet for den oprindelige tilsagnsmodtager, også selv om projektet er igangsat. Her

tænkes eksempelvis på virksomhedsoverdragelser eller lignende tilfælde, hvor det forpligtede rets-

subjekt ændrer identitet, samt situationer, hvor en tilskudsberettiget bygningsejer ved salg overdra-

ger den pågældende bygning. Også betingelser og vilkår i meddelte tilsagn vil kunne ændres, f.eks.

den fastsatte tidsfrist for afslutning af projektet og indsendelse af udbetalingsansøgning, hvor force

majeure lignende omstændigheder gør sig gældende.

Til nr. 8

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 13, stk. 2, nr. 3,

at den gældende bemyndigelse præcise-

res, således at det udtrykkeligt vil fremgå af bemyndigelsesbestemmelsen, at klima-, energi- og for-

syningsministeren også vil kunne fastsætte regler med krav til offentlige institutioner m.v. om ener-

gikrav ved køb af tjenesteydelser.

I henhold til lovens § 13, stk. 2 og 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler

om nærmere angivne energibesparelsesaktiviteter i offentlige institutioner m.v. som nævnt i lovens

§ 14.

Af bestemmelsen i § 14, stk. 1 fremgår det, at § 13 gælder for den offentlige forvaltning og for sel-

skaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes

af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået

tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne. Af bestem-

melserne i § 14, stk. 2, fremgår endvidere, at ministeren efter forhandling med finansministeren og

social- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at § 13 også skal gælde for virksomheder,

der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestem-

mende indflydelse. I medfør af bestemmelsen i § 14, stk. 3, kan ministeren herudover fastsætte reg-

ler om undtagelse fra bestemmelserne i § 13.

Bemyndigelserne forudsættes alene anvendt, hvor der efter forhandlinger med de i § 14 nævnte of-

fentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner, jf. § 13,

stk. 1, ikke er opnået de ønskede resultater.

Af bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, fremgår, at der kan fastsættes regler om, at of-

fentlige institutioner m.v. skal fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering og

vedligeholdelse. Bestemmelsen er udmøntet i cirkulære om energieffektivisering i statens institutio-

ner, hvoraf der fremgår, at de statslige institutioner ved indkøb af produkter og tjenesteydelser skal

overholde de i cirkulæret fastsatte energikrav.

Bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, i energispareloven relaterer sig til implementering af den del af

energieffektivitetsdirektivets artikel 6, der omhandler energikrav ved indkøb af produkter.

Af artikel 6, stk. 1, følger, at medlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvaltning kun køber

produkter, tjenesteydelser og bygninger, samt indgår nye lejeaftaler om bygninger, der opfylder

høje krav til energieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse med omkostningseffektivitet,

økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på området er

tilstrækkelig konkurrence.

Endvidere fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne skal tilskynde offentlige

organer, herunder på regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen til deres respektive

beføjelser og administrative struktur og med den statslige forvaltning som forbillede kun at købe

produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet. Artikel 6 hen-

viser endvidere til direktivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statslige indkøb af produkter,

tjenesteydelser og bygninger.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at formuleringen af § 13, stk. 2, nr. 3,

kan give anledning til tvivl om bemyndigelsens rækkevidde. Med lovforslaget foreslås derfor, at

bestemmelsen præciseres, således at det af bestemmelsen udtrykkeligt fremgår, at bemyndigelsen til

at fastsætte regler om udførelse af energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign.,

også omfatter køb af tjenesteydelser. Der vil hermed af bestemmelsen udtrykkeligt fremgå, at den

vil udgøre hjemmelsgrundlag for at kunne gennemføre de krav, der følger af energieffektivitetsdi-

rektivets artikel 6, for så vidt angår energikrav ved den statslige forvaltnings køb af tjenesteydelser,

og for energikrav til statslige institutioners køb af tjenesteydelser, der fremgår af cirkulære om

energieffektivisering i statens institutioner. Det foreslås, at den brede kreds af omfattede offentlige

institutioner m.v., jf. lovens § 14, opretholdes, herunder for at opretholde det brede anvendelsesom-

råde, der følger af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, således at energikrav

ved indkøb af tjenesteydelser fortsat gælder i forhold til cirkulærets omfattede statsinstitutioner. Der

fastholdes således i hjemmelsbestemmelsen et bredere anvendelsesområde, end forudsat i energief-

fektivitetsdirektivets artikel 6.

Til nr. 9

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 15, stk. 3,

i energispareloven, at henvisningen til § 16, stk.

1, nr. 1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om at præcisering af,

hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen af store virksomheder, vil udgå.

Energispareloven og bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder indeholder

regler om obligatorisk energisyn for store virksomheder.

Bestemmelserne om energisyn er fastsat som led i gennemførelsen af forpligtelser i energieffektivi-

tetsdirektivets artikel 8, stk. 4 om, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der ikke er

SMV'er (små og mellemstore virksomheder), foretager energisyn.

Det følger af lovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at store virksomheder som minimum hvert fjerde år bereg-

net fra datoen for det foregående energisyn skal lade foretage energisyn på en uafhængig måde ved

kvalificerede eksperter. Af stk. 1., 2. pkt., fremgår, at virksomheder som nævnt i bestemmelsens 1.

pkt. herudover skal indsende dokumentation til klima-, energi- og forsyningsministeren om det fore-

tagne energisyn.

I henhold til lovens § 15, stk. 3, forstås ved store virksomheder, virksomheder, som ikke falder ind

under kategorierne mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i henhold til Kommis-

sionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og

mellemstore virksomheder. I medfør af § 16, stk. 1, nr. 1, i loven kan ministeren dog fastsætte reg-

ler om præcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen af store virksomheder.

Det fremgår af forarbejderne til § 16, stk. 1, nr. 1, jf.

Folketingstidende 2013-2014, A, L121 som frem-

sat, side 21, at det

vurderedes mest hensigtsmæssigt at fastsætte de nærmere kriterier for, hvornår en

virksomhed er “stor”

ved bekendtgørelse. Det var således ministeriets opfattelse, at Kommissionens

forståelse af en stor virksomhed ikke var entydig. Da den nærmere fastlæggelse heraf i et vist om-

fang ville basere sig på nationale regler, var vurderingen derfor, at der var behov for at bemyndige

ministeren til at kunne fastlægge præcise kriterier.

Bemyndigelsen til at præcisere, hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen af stor virksomhed blev

først udmøntet i bekendtgørelse

nr. 846 af 1. juli 2014, hvor stor virksomhed blev defineret som en

virksomhed, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3. Denne definition blev ændret

med bekendtgørelse nr. 1212 af 19. november 2014, til en virksomhed, der globalt har mindst 250

ansatte opgjort som fuldtidsstillinger og en årlig omsætning på mindst 50 millioner euro eller en

årlig balance på mindst 43 millioner euro opgjort efter aflagt årsregnskab. Definitionen gælder også

for offentlige virksomheder, der fungerer på markedsvilkår. Det totale antal ansatte, den samlede

omsætning og balance for selskabet inklusive datterselskaber og andre virksomheder, hvor virk-

somheden har over 25 pct. af ejerskabet eller stemmerettighederne, regnes med i virksomhedens

størrelse. Beregningen skal foretages i overensstemmelse med Kommissionens henstilling

2003/361/EF, bilag 1, artikel 3-5.

Denne definition er videreført i en efterfølgende ændring af bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsen nr.

1383 af 1. december 2015 og i en nyaffattelse af bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1382 af 29.

november 2018.

Den definition og afgrænsning, der fremgår af bekendtgørelsen, indebærer imidlertid, at virksomhe-

der, der i henhold til direktivet forudsættes undergivet energisyn, undtages fra energisynsforpligtel-

sen. Det henvises navnlig til, at der af præciseringen i bekendtgørelsen fremgår, at store virksomhe-

der afgrænses til virksomheder, der samlet set både opfylder kravet til antal ansatte og årlig omsæt-

ning eller kravet til antal ansatte og årlig balance. Denne afgrænsning afviger fra direktivets, hvoref-

ter Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder,

små og mellemstore virksomheder lægges til grund, og hvor det er tilstrækkeligt, at blot kriteriet om

antal ansatte eller det finansielle kriterium (årlig omsætning eller årlig balance) er opfyldt.

Et udkast til en nyaffattelse af bekendtgørelsen om obligatorisk energisyn i store virksomheder er [i

offentlig høring frem til den 1. november 2019]. I forhold til den gældende bekendtgørelse vil nyaf-

fattelsen indebære, at afgrænsningen af store virksomheder, der skal undergives energisyn, bringes i

overensstemmelse med kravet og den afgrænsning, der følger af artikel 8 i energieffektivitetsdirek-

tivet.

Det foreslås på denne baggrund, at bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren i §

16, stk. 1. nr. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om præcisering af, hvornår en virksomhed

er omfattet af definitionen af store virksomheder, ophæves. Den foreslåede ophævelse vil indebære,

at den afgrænsning, der følger af lovens § 15, stk. 3, af de virksomheder, der ikke vil være omfattet

af krav til energisyn, følger den afgræsning, der er fastsat i energieffektivitetsdirektivet, og ikke kan

ændres ved bekendtgørelse.

Til nr. 10

Det følger af § 16, stk. 1, nr. 1, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om præcisering af,

hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen store virksomheder, udgår.

Det foreslås, at

§ 16, stk. 1, nr. 1,

ophæves. Det følger af den foreslåede ophævelse, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren ikke vil være bemyndiget til at præcisere den afgrænsning af virksom-

heder, der i henhold til lovens § 15, stk. 3, ikke vil være omfattet af krav til energisyn. Den foreslå-

ede ophævelse indebærer, at alene virksomheder, der er omfattet af direktivets definition på mikro-

virksomheder og små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af

6. maj 2003, vil være undtaget fra krav om energisyn.

Til nr. 11

Energisparelovens § 21, stk. 1, giver klima-, energi- og forsyningsministeren og Energiklagenævnet

hjemmel til at pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, store virksomheder omfattet af

lovens kapitel 5 og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er nævnt i § 19, at udarbej-

de og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er

nævnt i loven, herunder til afgørelser af, om et forhold er omfattet af loven.

Med den foreslåede udvidelse af

§ 21, stk. 1,

hvorefter bl.a. oplysningspligten udvides til at gælde

for tilsagnsmodtagere efter det foreslåede kapitel 3, vil disse forpligtelser også gælde for admini-

strationen af tilskud til de projekter, der er omfattet af den foreslåede § 7, stk. 1. Det vil have den

virkning, at tilsagnsmodtageren i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller reg-

ler udstedt i medfør af loven skal opfyldes, kan pålægges at udarbejde og meddele alle sådanne op-

lysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver som er nævnt i loven. Det betyder, at

tilsagnsmodtagere omfattet af den foreslåede kapitel 3 skal underrette ministeren eller den, han be-

myndiger hertil, såfremt betingelser eller vilkår for at modtage tilskud ikke længere er opfyldt.

Til nr. 12

Det følger af gældende energisparelovs § 22, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der meddeler klima-, energi-, og forsyningsministe-

ren eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplys-

ninger som omhandlet i lovens § 21.

Lovens

§ 22 stk. 1, nr. 1,

foreslås med lovforslaget udvidet således, at medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der meddeler klima-, energi- og forsy-

ningsministeren eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at

afgive oplysninger af betydning for afgørelser truffet i henhold til lovens kapitel 3 eller som om-

handlet i lovens § 21.

Det foreslåede kapitel 3 indeholder hjemmel til at yde tilskud til energibesparelser og energieffekti-

viseringer, og at det af den foreslåede § 8 fremgår, at det er en betingelse for udbetaling af tilskud,

at projektet er gennemført og omkostninger til projektet er afholdt forud for ansøgning om udbeta-

ling. Dette vil være en grundlæggende betingelse for, at tilskud kan ydes til tilsagnsmodtager på et

troværdigt grundlag, at der er størst mulighed sikkerhed for, at projektet er gennemført og omkost-

ningerne er udbetalt.

Herudover fremgår af den foreslåede § 9, stk. 3, at tilsagnsmodtager og af denne bemyndigede per-

soner skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og på begæring

skal udlevere eller indsende det i bestemmelsens stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller perso-

ner, der er særligt bemyndiget dertil. Muligheden for at kunne straffe med bøde, når der ikke er ydes

fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse vil kunne styrke forvaltningen og tro-

værdigheden af tilskudsordningerne.Den foreslåede straffehjemmel i energisparelovens § 22, stk. 1,

nr. 1, forventes på tilstrækkelig vis at kunne komplementere energisparelovens § 22, stk. 2, hvoref-

ter der i regler, der udstedes i henhold til loven kan fastsættes bødestraf for overtrædelser i reglerne

eller vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at

fodnoten

til lov om fremme af energibesparelser i bygninger titel affattes på ny, så

den indeholder en opdateret oversigt over alle gældende EU-forskrifter, som udgør lovens EU-

retlige baggrund.

Den ændrede affattelse skyldes vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844 af

30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direk-

tiv 2012/27/EU om energieffektivitet, samt vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.

Til nr. 2

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 2 fastsættes regler om gyldigheden af energi-

mærkninger. Bestemmelsen giver alene hjemmel til at fastsatte gyldighedsperioden for energi-

mærkning på op til 10 år. Derimod følger det af § 4, stk. 3, at en energimærkning mister sin gyldig-

hed, såfremt der er gennemført tilbygninger eller andre ændringer, som i væsentligt omfang påvir-

ker bygningens energimæssige ydeevne.

Med den forslåede bestemmelse i lovforslagets

§ 2 nr. 2

vil klima-, energi- og forsyningsministeren

blive bemyndiget til at fastsætte regler om, i hvilke andre tilfælde energimærkningen mister sin gyl-

dighed. Der er således tale om en udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen.

Med udvidelsen vil der kunne fastsættes regler for, hvornår energimærkningen mister gyldigheden i

forhold til indholdet af energimærkningen, også i de tilfælde, hvor der hverken er sket tilbygninger

eller andre ændringer på bygningen.

Udvidelsen af hjemlen skal understøtte tilliden til kvaliteten i energimærkningsordningen samt sikre

retvisende energimærkninger og data af høj kvalitet.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen forventes særligt at omfatte tilfælde, hvor energimærk-

ninger er mangelfulde eller giver et misvisende billede af bygningens energimæssige tilstand, og

hvor energimærkningen ikke kan bringes til at give et retvisende billede, f.eks. fordi det certificere-

de energimærkningsfirma ikke længere eksisterer, og dermed ikke kan berigtige energimærkningen.

Energimærkninger, som ikke er retvisende, vil først forsøges rettet gennem berigtigelse.

Berigtigelse af energimærkninger er imidlertid ikke altid muligt, herunder særligt hvis det certifice-

rende energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen ikke længere er certificeret.

Det er alene certificerende energimærkningsfirmaer, der efter de gældende regler, må indberette

energimærker, samt berigtige egne udarbejdede energimærkninger. Endvidere vil det i situationer,

hvor energimærkninger ved en fejl er indberettet på den forkerte adresse, også være relevant at gøre

det pågældende energimærkning ugyldig, samt i andre lignede tilfælde.

Energimærkninger vil kunne blive gjort ugyldige i de tilfælde, hvor myndigheden i forbindelse med

den almindelige sagsbehandling bliver opmærksom på, at energimærkningen er misvisende eller

mangelfuld, og ikke kan blive retvisende ved berigtigelse, f.eks. fordi der ikke findes et ansvarligt

certificeret energimærkningsfirma.

Til nr. 3

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgår det af § 12, stk. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at projekterende og udførende af et nybyggeri skal

levere den fornødne dokumentation for nybyggeriet til den energikonsulent, som ejeren af bygnin-

gen har indgået aftale med om energimærkning af bygningen.

Det foreslås, at »energikonsulent« i

§ 12, stk. 1,

ændres til »virksomhed eller person« således, at

den korrekte terminologi ud fra ordensmæssige hensyn anvendes.

Den forslåede ændring understøtter reglerne om, at der kan fastsættes regler for registrerings-, god-

kendelses- eller beskikkelsesordninger eller ordninger for akkreditering eller akkrediteret certifice-

ring for virksomheder eller personer.

I dag udarbejdes energimærkningerne som udgangspunkt af firmaer, der er certificerede efter særli-

ge regler. Med den forslåede ændring, vil disse virksomheder kunne kræve, at projekterende og

udførende af et nybyggeri skal levere den fornødne dokumentation for nybyggeriet til dem, såfremt

virksomheden har indgået aftale med bygningsejer om energimærkning af bygningen.

Den forslåede ændring er derfor alene en præcisering, da det er en konsekvens af, at ansvaret for

udarbejdelse af energimærkninger som udgangspunkt ligger hos certificerede virksomheder og ikke

energikonsulenter. Præciseringen burde have fundet sted i forbindelse med lov nr. 389 af 2. maj

2012. Præciseringen, sikre, at energimærkeordningens tilrettelæggelse og administration løbende

kan tilpasses, så der er den rette balance mellem på den ene side en enkel, smidig og ubureaukratisk

administration og på den anden side den fornødne kvalitetssikring og kontrol af energikonsulenterne

og virksomhederne, samt deres arbejde.

Til nr. 4

Det følger af den foreslåede ændring af §

21, stk. 1, nr. 7,

at den gældende bemyndigelse ændres,

således at begrænsningen til privatejede bygninger udgår, og det dermed vil fremgå af bemyndigel-

sesbestemmelsen, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med krav til

offentlige institutioner og virksomheder m.v., om energikrav ved indgåelse af lejeaftale om bygnin-

ger generelt, og at bemyndigelsen ikke vil være begrænset til privatejede bygninger.

I medfør af § 21 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætte regler med krav til offentlige institutioner og virksomheder m.v. nævnt i

lovens § 22, stk. 1, om at gennemføre rentable energibesparelser og om at udføre andre nærmere

angivne energibesparelsesaktiviteter m.v.

I bestemmelsen i § 22, stk. 1, nævnes 1) den offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber, for-

eninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler,

eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offent-

liges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmen-

de indflydelse.

Af bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at offentlige

institutioner og virksomheder m.v., ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftale for

privatejede bygninger eller dele heraf skal sikre, at det pågældende lejemål opfylder visse energi-

krav.

Bemyndigelsen er udmøntet i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, hvoraf det

fremgår, at der ved statens institutioners indgåelse af lejeaftaler om bygninger skal overholde de

energikrav, der er fastsat i cirkulæret.

Bestemmelsen relaterer sig til implementeringen af den del af energieffektivitetsdirektivets artikel

6, der omhandler energikrav ved indgåelse af lejeaftaler.

Det følger af artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvaltning kun køber

produkter, tjenesteydelser og bygninger samt indgår nye lejeaftaler om bygninger, der opfylder høje

krav til energieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse med omkostningseffektivitet, øko-

nomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på området er til-

strækkelig konkurrence. Artikel 6 henviser til direktivets bilag III om energieffektivitetskrav ved

statslige indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger, hvoraf bl.a. energikrav vedrørende køb

af bygninger og indgåelse af nye lejeaftaler for bygninger fremgår, jf. energieffektivitetsdirektivets

bilag III, litra f.