Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Klima, Energi og Forsy-
ning
Kontor
Juridisk sekretariat
Dato
26. september 2019
J nr.
2019-2528
/ TIBRO
Den danske regerings svar på Europa-Kommissionens åbningsskri-
velse nr. 2019/2092 vedrørende direktiv nr. 2015/1513/EU af 9. septem-
ber 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder
Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Energi har den 26. juli 2019 frem-
sendt åbningsskrivelse nr. 2019/2092 til Danmark vedrørende implementeringen af
en række bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten
af benzin og dieselolie (herefter benævnt brændstofkvalitetsdirektivet) og om æn-
dring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder (herefter benævnt VE-direktivet).
Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Kommissionen finder, at Danmark ikke har
vedtaget eller anmeldt alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemfø-
re en ændring af artikel 7a i brændstofkvalitetsdirektivet og tre ændringer af artikel
3 i VE-direktivet. Nedenfor redegøres for Kommissionens indstillinger samt regerin-
gens besvarelse af åbningsskrivelsen.
Med ændringen af artikel 7a i brændstofkvalitetsdirektivet indføres krav om, at
medlemsstaterne skal sikre, at brændstofleverandørerne hvert år rapporterer om
produktionsveje for biobrændstoffer, mængder af biobrændstoffer fremstillet af de
råprodukter, som er kategoriseret i bilag V, del A, og vugge til grav-emissioner af
drivhusgasser pr. energienhed, herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for
skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved
anvendelse af biobrændstoffer.
Det er vurderingen, at Kommissionens kritikpunkter i forhold til de nævnte bestem-
melser skal imødekommes.
Kommissionen meddeles, at Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers
bæredygtighed, kapitel 10 og indberetningsskemaet i Håndbogens bilag H sikrer
opfyldelsen af kravet i artikel 7a, stk. 7. Endvidere meddeles Kommissionen, at
Side 1/2