KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 56
Offentligt

Høringsnotat

–

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

1/42

Energinet

Tonne Kjærsvej 65

DK-7000 Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr. 28 98 06 71

Dato:

28. oktober 2019

HØRINGSNOTAT

–

REDEGØRELSE FOR

ELFORSYNINGSIKKERHED 2019

Energinets svar på kommentarer modtaget i forbindelse med høring af

Redegørelse for elforsy-

ningssikkerhed 2019.

Forfatter:

BRU-OKJ-CPL-JKU- JON-

SGL/DGR

INDHOLD

1. Indledning ........................................................................................ 2

1.1

1.2

Høring ................................................................................................................... 2

Læsevejledning ..................................................................................................... 3

2. Indledende bemærkninger ............................................................. 3

3. Gennemgående bemærkninger til de indkomne høringssvar ........ 3

3.1

3.2

3.3

Anbefalede planlægningsmål

–

herunder usikkerhed og metode ........................ 4

Netvirksomhedernes fremskrivning elforsyningssikkerheden ............................. 8

Håndtering af effekttilstrækkelighedsudfordringer

–

herunder markedsreformer og

strategisk reserve ................................................................................................ 14

3.4 Effekttilstrækkelighedsberegninger

–

herunder realistisk worst case ................ 25

Forudsætninger for effekttilstrækkelighed .................................................................. 27

4. Øvrige konkrete bemærkninger til de indkomne høringssvar ...... 31

4.1

4.2

4.3

Dansk Energi (net)s bemærkninger .................................................................... 31

Dansk Energi (produktion)s bemærkninger ........................................................ 38

Grøn Energis (Dansk Fjernvarmes) bemærkninger ............................................. 41

5. Høringsliste .................................................................................... 42

Dok. 18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

2/42

1. Indledning

I 2018 blev Lov om elforsyning

(herefter elforsyningsloven) revideret, hvilket udmøntedes i

bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed

(herefter systemansvarsbekendtgørelsen).

Lovændringen indebærer blandt andet, at Energinet årligt skal udgive en redegørelse for elfor-

syningssikkerhed og på baggrund af de i redegørelsen foretagne analyser give en begrundet

anbefaling til klima-, energi- og forsyningsministeren om, hvorvidt niveauet for elforsyningssik-

kerheden bør ændres.

Energinet er i henhold til elforsyningslovens § 27 a ansvarlig for udarbejdelse af en årlig rede-

gørelse om elforsyningssikkerheden med anbefalinger om det fremtidige niveau for elforsy-

ningssikkerheden og for at sende disse til klima-, energi- og forsyningsministeren, som derefter

står for at udmelde det ønskede niveau for elforsyningssikkerhed på baggrund af anbefalingen.

Energinet har udarbejdet Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019 i dialog med Energisty-

relsen for sikre, at det udarbejdede produkt tilgodeser bekendtgørelsens bestemmelser. Der-

udover har øvrige aktører haft mulighed for at give deres synspunkter til kende undervejs i dia-

logmøder.

Energinet har i henhold til § 34 i systemansvarsbekendtgørelsen haft den årlige redegørelse for

elforsyningssikkerhed i 4 ugers offentlig høring.

1.1

Høring

Energinet offentliggjorde den 30. august 2019 høringsudgaven af Redegørelse for elforsynings-

sikkerhed 2019. Høringsudgaven blev ligeledes præsenteret ved et offentligt dialogmøde den

23. september 2019 med henblik på at give eksterne interessenter mulighed for at stille opkla-

rende spørgsmål inden høringsfristens udløb den 27. september 2019.

Energinet vil gerne takke deltagerne på dialogmøderne for den aktive deltagelse og de kon-

struktive forslag og kommentarer. Energinet vil desuden gerne takke alle, som har sendt hø-

ringssvar i forbindelse med høringen af Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019.

Der er modtaget i alt 13 høringssvar.

Følgende har afgivet høringssvar:

•

Dansk Energi (net)

Dansk Energi (produktion)

Det Økologiske Råd

Ea Energianalyse

Energistyrelsen

Forbrugerrådet Tænk

Forsyningstilsynet

Grøn Energi (Dansk Fjernvarme)

Landbrug & Fødevarer

Lyngby Kraftvarmeværk

Radius

Bekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019 af lov om elforsyning.

Bekendtgørelse nr. 1217 af 15. oktober 2018 om ændring af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af

eltransmissionsnettet m.v.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

3/42

•

Wind Denmark

Ørsted

Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer. Ændringer som følge af indkomne

høringssvar er anført nedenfor i afsnit 3 og 4.

Skulle svarene give anledning til yderligere spørgsmål, er læseren naturligvis altid velkommen

til at kontakte Energinet.

1.2

Læsevejledning

Dette notat giver en oversigt over høringssvarene samt Energinets kommentarer hertil. Kom-

mentarerne er organiseret efter emne, og høringspart med Energinets svar er angivet under

hvert emne. Høringssvarene fra den enkelte høringspart er således opdelt på emner.

2. Indledende bemærkninger

Energinet modtog på dialogmødet den 23. september primært kommentarer til redegørelsen

vedrørende anbefaling af et planlægningsmål, fremskrivningen af afbrudsminutter for eldistri-

butionsnettene, beregninger af effekttilstrækkelighed og håndteringen af effekttilstrække-

lighedsudfordringerne.

3. Gennemgående bemærkninger til de indkomne høringssvar

Der er identificeret fire gennemgående temaer, som hver især kommenteres i det følgende. I

det følgende inddeles kommentarerne derfor i følgende emner, som følger herunder:

•

Anbefalet planlægningsmål

–

herunder usikkerhed og metode

Netvirksomhedernes fremskrivning af elforsyningssikkerheden

Håndtering af effekttilstrækkelighedsudfordringer

–

herunder effekten af markedsre-

former og strategisk reserve

Effekttilstrækkelighedsberegninger

–

herunder realistisk worst case.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

4/42

3.1

Anbefalede planlægningsmål

–

herunder usikkerhed og metode

Afsender

Ea Energianalyse

Kommentar

Generel kommentar

I redegørelsen anbefaler Energinet et "planlægningsmål for det samlede niveau for elforsyningssikker-

hed på 35 minutter uden el (afbrudsminutter) i 2030". For os er det ikke tydeligt, hvordan økonomiske

analyser af tiltag og gevinster ved at reducere eller øge elforsyningssikkerheden spiller ind ved fastlæg-

gelse af den præcise anbefaling på 35 afbrudsminutter. Denne del kunne styrkes i redegørelsen.

Planlægningsmål

• Hvilke metoder og vurderinger ligger der bag planlægningsmålet på 35 minutter samt indholdet i fi-

gur 2? Uden mere viden om dette, er det svært at vurdere metodikken, om tallene i tabel 2 er realisti-

ske og om anbefalingen er det bedste valg.

• Der er afledte effekter af flere afbrudsminutter og eventuelle brown-outs.

For eksempel kan det have

konsekvenser for valg af investeringer i fjernvarmesektoren og hos industrien. I hvor høj grad tør man

fx elektrificere fjernvarmen, hvis der planlægges med dårlig forsyningssikkerhed?

• [fig 18 + 525]. Hvorfor har DE og ENDK ikke lavet en samlet vurdering af omkostning pr. reduceret

afbrudsminut for forskellige løsninger? Fig 18 indikerer, at der findes løsninger i distributionssyste-

merne som er billigere at anvende end fx strategiske reserver. Her ses der på det samlede antal minut-

ter og ikke om afbrud skyldes effektmangel eller noget andet. Vi har forståelse for, at opgaven er stor

og svær, men så må man beskrive status og næste skridt mere præcist. Der blev givet forklaringer fra

DSO’er og TSO på dialogmøde 23. september som bør indgå i redegørelsen.

• Hvor og hvordan kan/skal planlægningsmålet på 35 minutter anvendes? Hvilke typer af beslutninger

vil det fx få indflydelse på?

Metoder og data

• Hvilke metoder og vurderinger ligger der bag planlægningsmålet på 35 minutter samt indholdet i fi-

gur 2? (gentagelse)

• AF18 er anvendt samtidig med, at AF19 har været i høring og nu er offentliggjort. Følsomhedsanaly-

ser på paramentre, hvor AF18 og udkastet til AF19 afviger væsentligt burde indgå i redegørelsen. Vi

mener, at brugen af AF18 undervurderer udfordringerne med effekttilstrækkeligheden, og dermed er

grundlaget på anbefalingen på 35 effektminutter usikkert. Ville anbefalingen også ligge på 35 minut-

terne, hvis analyserne var baseret på AF19?

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at der arbejdes for en høj elforsyningssikkerhed på en

omkostningseffektiv måde, og vi følger derfor Energinets arbejde med redegørelsens vurderinger og

anbefalingerne med stor opmærksomhed.

I Landbrug & Fødevarer støtter vi op om den grønne omstilling, og vores medlemmer bidrager i høj

grad til denne omstilling bl.a. ved produktion af vedvarende energi og effektiviseringer og omstillinger

af processer. Vi er samtidig opmærksomme på, at udfasningen af termisk elproduktion og øget indpas-

ning af vedvarende energi i energisystemet sammenholdt med en øget elektrificering i energiintensive

sektorer, som transport- og industrisektoren, skaber et pres på elforsyningssikkerheden.

I kraft af Energinets ansvar for at oplyse og komme med anbefalinger til klima-, energi og forsyningsmi-

nisteriets nærmere arbejde med at fastlægge niveauet for og opretholde elforsyningssikkerheden, er

det væsentlig, at denne rapports konklusioner om og anbefalinger til forsyningssikkerheden er funde-

ret på et solidt og retvisende grundlag. Det giver derfor også anledning til bekymring, at redegørelsens

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

Grøn Energi (Dansk

Fjernvarme)

Landbrug & Fødeva-

rer

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

5/42

anbefalinger hviler på uklare antagelser og forudsætninger, da det kan give klima-, energi, og forsy-

ningsministeren et misvisende grundlag for det videre arbejde med elforsyningssikkerheden specifikt

og den grønne omstilling i det hele taget.

Redegørelsens mandat og anbefalinger

Det fremgår af redegørelsen at Energinet, som følge af Bekendtgørelse om systemansvarlig virksom-

hed, har fået ansvar og mandat til at komme med anbefalinger til ændring af elforsyningssikkerhedsni-

veauet og mulige tiltag i den henseende. Dette gælder for den samlede elforsyningssikkerhed i trans-

missions- og distributionsnettene på trods af, at Energinet kun har mandat og ansvar for at opretholde

forsyningen i transmissionsnettet. Det fremgår også, at Energinet ikke har haft adgang til alle væsent-

lige oplysninger på distributionsniveau såsom meromkostninger for tiltag til at forbedre eller forringe

elforsyningssikkerhedsniveauet i distributionsnettet, og at der arbejdes på at udvikle bedre procedurer

for kommende års redegørelser.

Hos Landbrug & Fødevarer støtter vi som udgangspunkt op om arbejdet med en samlet redegørelse

for elforsyningssikkerhed, men det er væsentligt, at en sådan rapport giver et retvisende billede på

både transmissions- og distributionsniveau. Derfor anser Landbrug & Fødevarer det som problematisk,

at redegørelsen fremsætter et utvetydigt planlægningsmål for afbrudsminutter i hele nettet, selvom

forudsætningerne for Energinets vurdering af afbrudsminutter for hhv. transmissions- og distributions-

nettene er vidt forskellige. Derfor finder vi det også nødvendigt, at dette skel i ansvarsfordeling og ud-

fordringerne med at fastsætte niveauet af forsyningssikkerhed på distributionsniveau, gøres endnu kla-

rere i redegørelsen. I den sammenhæng bør det også overvejes, om afsnittet ’mulige tiltag i eldistribu-

tionsnettene’ bør udelades, indtil der foreligger et mere oplyst grundlag for vurderingen

af afbrudsmi-

nutter og meromkostninger ved tiltagene. Landbrug & Fødevarer er glade for, at Energinet har fokus

på hensynet til samfundsøkonomien, når de fastlægger niveauet for forsyningssikkerhed, men vi me-

ner ikke, at det hensyn varetages tilstrækkeligt, når redegørelsen fremsætter anbefalinger til niveauet

for den samlede elforsyning på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

Redegørelsen fremkommer med en alt for markant anbefaling til ministeren om vedtagelse af

anvendelse af et mål for el-forsyningssikkerheden i 2030 med afbrud på højst 35 minutter

gennemsnitligt på et år.

Dette tal bygger på en ret grundig vurdering på TSO’ens ansvarsområde om, at det er muligt at holde

afbrud nede på 7 minutter i 2030, mens det for de resterende 28 minutter bygger på et meget løst

skøn leveret fra DSO’erne på mellem 28 og 40 minutters afbrud i distributionsnettene i 2030. Dette

skøn over afbrudssandsynligheden i DSO-nettet vurderes slet ikke godt nok begrundet til for

nærværende at fastsætte et dansk mål for el-forsyningssikkerheden for 2030.

•

Vi anbefaler, at ministeren undlader at fastsætte et egentlig politisk mål for elforsyningssikkerheden

i 2030 i form af et øvre mål for afbrudsminutter på et alt for usikkert grundlag, men i stedet pålægger

Energinet at sikre et bedre grundlag for vurdering af mulige afbrudsminutter i DSO-nettet, således at et

mål for afbrudsminutter i 2030 kan fastsættes efter offentliggørelsen af næste el-forsyningssikkerheds-

redegørelse 2020.

Under punkt 1.2. om Metode, angives i redegørelsen tre tilgange, som en samlet anbefaling fra

Energinet baserer sig på. En elforsyningsmæssig tilgang, en samfundsøkonomisk tilgang og en

Europæisk benchmark tilgang.

En El-forsyningssikkerhedsmæssig tilgang vil sikre den højeste forsyningssikkerhed, idet en

samfundsøkonomisk tilgang vil have tendens til ”glemme” konsekvenser, som er svære at sætte værdi

på, og en benchmark-model

kan sende os ned mod midten af EU, hvor vi i dag har EU’s bedste

forsyningssikkerhed, hvilket er en klar fordel for tiltrækning af virksomheder fx datacentre.

•

Vi anbefaler, at man ved fastsættelsen af forsyningssikkerheden anvender den

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

Det Økologiske Råd

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

6/42

elforsyningsmæssige tilgang, og beregner omkostninger hertil med en ligeværdig tilgang til

virkemidler i TSO-nettet og i DSO-nettene, så man kan optimere anvendelsen af midler.

Radius ser redegørelsen, som et solidt første skridt henimod en samlet afrapportering og anbefaling

for den fremadrettede elforsyningssikkerhed for det danske el-system. Det er imidlertid en meget

kompleks opgave, som Energinet har fået; og vi mener, at redegørelsen skal understeges mere, at me-

toderne til at fremskrive elforsyningssikkerheden i eldistributionsnettet endnu er under udarbejdelse.

For bedre at kunne honorere kommende års anbefalinger til Ministeren, er Radius gået sammen med

de øvrige elnetselskaber om, at udvikle en bedre metode til fremskrivning af elforsyningssikkerheden i

distributionsnettet. Vi ser frem til - i samarbejde med Energinet - at udvikle metoden og tilvejebringe

et endnu mere kvalificeret grundlag, som fremadrettede anbefalinger kan baseres på.

•

Anbefalinger til Ministeren bør så vidt muligt baseres på samfundsøkonomiske analyser og

konsekvensvurderinger. Dette er den normale praksis i centraladministrationen og hos Energi-

net. Kun i det omfang at det ikke er muligt at gennemføre en samfundsøkonomisk analyse,

kan metoden suppleres med alternative tilgange. På den baggrund anbefaler Radius, at rap-

porten tydeligere beskriver, hvordan der fremadrettet skal arbejdes for, at udvikle metoder til

at måle samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved forskellige niveauer for forsy-

ningssikkerheden. Desuden bør det i rapporten beskrives tydeligere, hvilken metode og vur-

dering, der præcis ligger til grund for årets anbefaling af niveauet på 35 minutter i 2030.

Radius

I tillæg til ovenstående mener vi, at redegørelsens resumé bør indeholde et afsnit, som beskriver de

forbedringer, der søges gennemført frem mod de kommende års rapporter. Herunder en mere tydelig

beskrivelse af Energinet’s og elnetselskabernes roller og ansvar.

Energinets kriterier for deres anbefaling

Redegørelsen anbefaler et gennemsnitligt niveau for afbrud på 35 minutter i 2030. Radius finder det

uklart, hvordan Energinet er kommet frem til dette niveau.

I redegørelsen vælger Energinet tilsyneladende at vægte historisk performance højt; denne tilgang om-

taler Energinet som en ’elforsyningsmæssig tilgang’. Det er imidlertid uklart hvor meget Energinet væg-

ter den elforsyningsmæssige tilgang ift. hensynet til samfundsøkonomi.

Energinets samfundsøkonomiske tilgang bør også beskrives mere klart, fx med udgangspunkt i Energi-

styrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Heraf fremgår det, at begre-

bet samfundsøkonomisk analyse dækker over en systematisk vurdering af fordele og ulemper for sam-

fundet, og at

Resultatet af analysen er en opgørelse af de samfundsøkonomske konsekvenser i kroner

og ører.

Efter Radius’ forståelse er dette også grundlaget for de konkrete ændringer

af bestemmelserne vedr.

systemansvarlig virksomhed, jf. lov nr. 1217 af 24. oktober 2018.

Radius er bekendt med vanskelighederne ved at gennemføre en fuld samfundsøkonomiske analyse af

forsyningssikkerheden. Men vi finder, at redegørelsen lægger overraskende stor vægt på at fremskrive

historisk performance. Med forbehold for at vi endnu ikke kender resultatet af den samfundsøkonomi-

ske analyse, stiller vi os tvivlende over for, at det vil være samfundsøkonomisk optimalt, at danskerne

skal betale mere for at få leveret elektricitet, fordi vi igennem en årrække er blevet vænnet til en me-

get høj elforsyningssikkerhed.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

7/42

Indtil der er opbygget en konsistent metode til at estimere samfundsøkonomiske konsekvenser, fx ved

hjælp af ’Value og Lost Load’, finder

Radius at analysens anbefalinger bør behandles med meget stor

ydmyghed. Endvidere bør redegørelsen beskrive, hvordan man kan udarbejde en metode for at måle

samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige niveauer for elforsyningssikkerheden.

Energinet fremhæver tre tilgange: En elforsyningsmæssig, en samfundsøkonomisk og en benchmar-

kingtilgang. Benævnelsen ”elforsyningsmæssig tilgang” forekommer misvisende, da den kan forlede

læseren til at tro, at tilgangen er baseret på analyser eller viden om elnettet. Det er dog ikke tilfældet.

Tilgangen vedrører reelt det niveau, der har været gældende historisk.

Det foreslås derfor, at teksten i afsnit 1.2 metode omformuleres, så det er tydeligt hvordan de enkelte

tilgange konkret anvendes, og at punktet

”elforsyningsmæssig tilgang” enten udgår eller omformuleres

til fx ”det historiske niveau”.

Energinet fokuserer i redegørelsen på forsyningssikkerhed forstået som antal afbrudsminutter pr.

kunde (SAIDI). Det er et minimumskravet ifølge § 27, stk. 2, nr. 1 i bekendtgørelse om systemansvarlig

virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. Efter Dansk Energis opfattelse er det dog for

snævert et begreb, da det ikke tager højde for hyppigheden af afbruddene. 5 korte afbrud er således

mere irriterende end et længerevarende afbrud. Derfor bør der i de kommende år også inddrages an-

tallet af afbrud (SAIFI).

Det er afgørende, at Energinet fastholder en høj ambition for effekttilstrækkeligheden under indpas-

ningen af stigende mængder fluktuerende produktion fra vedvarende energikilder. Vi støtter derfor op

om Energinets foreslåede mål for effekttilstrækkelighed på maksimalt 5 afbrudsminutter årligt. Denne

fortsættelse af Energinets hidtidige målsætning sikrer stabilitet og forudsigelig i markedet.

Energistyrelsen kommenterer ikke på det foreslåede planlægningsniveau for elforsyningssikkerhed.

Drøftelsen heraf vil finde sted i forbindelse med forberedelse af klima-, energi- og forsyningsministe-

rens forventede udmelding om niveauet i januar 2020.

Energinets bemærkninger:

Anbefalet planlægningsmål og usikkerhed

Høringssvar fra Ea Energianalyse, Grøn Energi, Landbrug & Fødevarer samt Det Økologiske Råd

efterlyser større tydelighed om baggrunden for Energinets konkrete anbefaling af 35 afbruds-

minutter som niveauet for elforsyningssikkerhed i 2030. Landbrug & Fødevarer er specifikt be-

kymret over om konklusionerne i Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019 og anbefalinger

til niveauet for forsyningssikkerhed er funderet på et solidt og retvisende grundlag, og Det

Økologiske Råd anbefaler, med henvisning til netvirksomhedernes skønnede afbrudssandsyn-

lighed i eldistributionsnettene, at ministeren undlader at sætte et egentligt politisk mål for el-

forsyningssikkerheden i 2030 og i stedet pålægger Energinet at sikre et bedre vurderingsgrund-

lag.

Energinet anerkender ønsket om større tydelighed og har derfor præciseret sammenhængen

mellem et formuleret planlægningsmål og de bagvedliggende beregninger og usikkerhed. Præ-

ciseringerne er foretaget i redegørelsens forord og i afsnit 1.1 Planlægningsmål.

Dansk Energi (pro-

duktion)

Dansk Energi (net)

Energistyrelsen

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

8/42

Metode og metodeudvikling

Høringssvar fra Grøn Energi, Landbrug & Fødevarer, Det Økologiske Råd, Radius og Dansk

Energi (net) kommenterer Energinets metodevalg i forhold til fastsættelsen af niveauet for el-

forsyningssikkerhed i 2030.

Energinet anerkender, og har også i redegørelsen fremhævet, nødvendigheden af metodeud-

vikling og større grad af overensstemmelse mellem metoder og vurderinger foretaget af hen-

holdsvis Energinet og netvirksomhederne. Konkret er baggrunden for den elforsyningsmæssige

tilgang præciseret i afsnit 1.2 Metode.

3.2

Netvirksomhedernes fremskrivning elforsyningssikkerheden

Afsender

Det Økologiske Råd

Kommentar

Vi konstaterer, at denne første redegørelse med de udvidede redegørelsesforpligtelser har et skævt

indholdsmæssigt fokus på TSO, hvor afbrudsminutterne for el-forsyningen for 2018 udgjorde 0,2

minutter, mens DSO’erne, hvorimod afbrudsminutterne

udgjorde 21,8 minutter i 2018 er underbelyst.

•

Vi anbefaler, at næste års redegørelse for el-forsyningssikkerhed vil afspejle meget større

ligevægt mellem vurderinger på TSO-området og på DSO-området, således at det vil være

muligt at prioritere mellem indsatser i enten TSO- eller i DSO-området. En sådan

ligeværdighed behandling af de to forskellige områder af el-nettene vil kunne give et langt

klarere billede af forsyningssikkerheden fremadrettet, samt et klarere billede af årsagerne til

afbrud, end der gives i den nuværende udgave for 2019.

Det bør tydeliggøres i både resumé og rapport, at Energinet fremadrettet forventer

–

i samarbejde

med elnetselskaberne

–

at kunne kvalificere det grundlag, som redegørelsen hviler på.

Fremadrettede redegørelser forventes således, at inkludere en mere præcis fremskrivning af forsy-

ningssikkerheden på distributionsniveau og en mere detaljeret liste over mulige initiativer til at ændre

forsyningssikkerheden i distributionsnettet.

Som nævnt indledningsvist ønsker elnetselskaberne - sammen med Energinet - at udarbejde en mere

robust fremskrivning af elforsyningssikkerheden i distributionsnettet. Efter Radius’ mening er det for

tidligt at konkludere entydigt på de input, som selskaberne har fremsendt til brug for dette års redegø-

relse.

Det er også vigtigt, at elnetselskaberne bliver mere inddraget, når der konkluderes på de input, som de

har fremsendt til redegørelsen.

Som et eksempel kan nævnes fremskrivning i figur 16, hvor elnetselskaberne vurderer, at området in-

den for den øvre del af et usikkerhedsbånd - mellem 28 og 43 minutter - giver et rimeligt estimat for

elnetselskabernes forsyningssvigt i 2030, jf. linje 968-969 i redegørelsen.

Desværre medtages denne pointe ikke i figur 1 vedr. afbrudsminutter i hele elsystemet. Figur 1 illustre-

rer alene et niveau på 28 afbrudsminutter for distributionsnettet i 2030

–

ikke spændet mellem 28 og

43 minutter. Alternativt kunne figuren oplyse midten af spændet, dvs. 35 afbrudsminutter for elnetsel-

skaberne.

Elnetselskaberne vil også gerne have bedre mulighed for at kommentere på nogle af Energinets forud-

sætninger. Eksempelvis viser figur 1 en stigning i Energinet’s afbrudsminutter fra 0,17 minut i 2020 til

syv minutter i 2030

–

en stigning på mere end 4.000 procent. Radius mener, at det er vigtigt at så-

danne stigninger drøftes i følgegruppen, ligesom de bør underbygges med egentlige analyser.

På baggrund af ovenstående finder vi, at redegørelsen bør beskrive mere tydeligt, at næste års anbefa-

lingen forventes at kunne blive baseret på et mere velfunderet input.

Radius

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

9/42

Redegørelsen bør indeholde en mere nuanceret beskrivelse af forskellen mellem transmissions- og di-

stributionsnettet. Endvidere bør analyserne i transmissions- og distributionsnet bygge på de samme

forudsætninger.

Det bør uddybes, at der er en generel, økonomisk forklaring på, at de fleste udeminutter skyldes svigt i

10 kV og 0,4 kV nettet. Det gælder således, at ”jo længere nede i elnettet man er”, jo dyrere er det at

etablere redundans i form af reserveforbindelser og automation eller andre former for back-up - og jo

mindre bliver konsekvenserne. Det er derfor, at vi både i Danmark og i andre lande ser betydeligt flere

fejl i distributionsnettet end i transmissionsnettet.

Radius ønsker at sådanne forskelle skal fremgå mere tydeligt af redegørelsen.

Vi foreslår også, at det fremgår af resuméet, at analyserne af forsyningssikkerheden i hhv. distributi-

ons- og transmissionsnettet ikke bygge på samme forudsætninger. P.t. bygger analysen af distributi-

onsnettet alene på forudsætninger vedrørende nettilstrækkelighed, mens analysen af transmissions-

nettet bygger på forudsætninger omkring både nettilstrækkelighed, effekttilstrækkelighed, robusthed

og IT-sikkerhed. Dertil kommer at analyserne af forsyningssikkerheden i distributions- og transmissi-

onsnettene ikke anvender de samme forudsætninger vedr. fremadrettet kWh-forbrug. Analysen af di-

stributionsnettene tager udgangspunkt i kWh-forbruget i 2018, mens analysen af transmissionsnettet

har indarbejdet visse forudsætninger omkring stigende kWh-forbrug som følge af forventninger til den

fremadrettede elektrificering.

Der er efter vores opfattelse tale om et godt stykke arbejde, men der er brug for at arbejde videre for

at gøre rapporten mere jævn, ligesom der er behov for at foretage en række præciseringer

–

især af

usikkerhederne på fremskrivningerne.

Rapporten fremstår p.t. noget ujævn, da der er omfangsrige beskrivelser af situationen i transmissions-

nettet, mens distributionsnettet ikke fylder meget. Det passer ikke godt i forhold til, at eldistributions-

nettet står for hovedparten af afbrudsminutterne. Af det samlede planlægningsmål på 35 minutters

afbrud pr. kunde i 2030, vedrører eldistributionsnettet alene således 28 minutters afbrud, svarende til

80 %. Derfor opfordrer Dansk Energi til, at rapporten gennemgås grundigt med henblik på at reducere

omfanget, og så der opnås en bedre balance mellem eldistributionsnettet og eltransmissionsnettet.

Det bør fremhæves, at analyserne af forsyningssikkerheden i hhv. eldistributionsnettet og eltransmissi-

onsnettet grundlæggende omfatter forskellige elementer. Hvor analysen for eldistributionsnettet

alene omfatter nettilstrækkelighed, omfatter analysen af eltransmissionsnettet også effekttilstrække-

lighed, robusthed og IT-sikkerhed.

Det bør også fremstå meget klarere, at der er betydelig usikkerhed i forhold til både forventninger til

elforsyningssikkerheden i 2030 og omkostningerne til tiltag, der kan påvirke elforsyningssikkerheden.

Dette skyldes, at metoder og datagrundlag er under udvikling, ligesom der er usikkerhed om udviklin-

gen i elproduktionen og elforbruget.

Det bør i den forbindelse præciseres, at Energinet i samarbejde med netvirksomhederne har igangsat

et arbejde, der i de kommende år vil kunne give en mere præcis fremskrivning af forsyningssikkerhe-

den i eldistributionsnettet, og som også gradvist vil kunne give estimater af omkostningerne og gevin-

sterne ved forskellige tiltag, der kan påvirke forsyningssikkerheden.

Afsnit 3.3 om reinvesteringer viser, at kun 27 % af nettet er i ”normal” drift, mens resten har forhøjet

fejlsandsynlighed. Denne udfordring for forsyningssikkerheden får ikke fokus nok, og det fremgår ikke,

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

Dansk Energi (net)

Grøn Energi (Dansk

Fjernvarme)

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

10/42

hvor akut problemstillingen er. De nødvendige løsningsmuligheder beskrives og vurderes ikke, fx i for-

hold samfundsøkonomi og effekt af forskellige løsningsmuligheder. Hvordan afgøres det, hvad der er

nødvendige tiltag?

En optimering af anvendelse af midler mellem TSO og

DSO’er er imidlertid vanskeliggjort af, at der er

meget forskellig økonomisk regulering og dermed også stor forskellighed på handlemuligheder på de

to områder. Blandt andet ses, at DSO’erne fremover vil være meget hårdt økonomisk regulerede på

indtægtsrammerne, hvilket kan hæmme muligheden for at foretage ellers omkostningseffektive

investeringer til opnåelse af færre afbrudsminutter

–

set i forhold til investering i TSO-nettet.

•

Vi anbefaler, at der justeres i DSO-reguleringen af indtægtsrammerne, så det er muligt at

finansiere og dermed foretage omkostningseffektive investeringer i DSO-nettene til opnåelse af

øget el-forsyningssikkerhed.

Især konstateringen i Redegørelse for 2019 af, at der er risiko for ret store stigninger i

afbrudsminutterne på grund af, at en stor del af både DSO og TSO-nettet er etableret for mange år

siden og har nået slutningen af den teoretiske levealder, har betydning for vurderingen af

hensigtsmæssigheden for øget mulighed for udskiftning i både TSO-net og DSO-nettene. Samtidig

adresserer redegørelsen ikke den uheldige effekt af efterslæbet af vedligeholdelse med, at der vil ske

en stigning i risiko for afbrud, når et stadigt aldrende el-net skal holde til udtag af strækninger til

nødvendig opgradering.

•

Vi anbefaler, at der under hensyn til den meget lave rente for øjeblikket tages initiativ til en

fremrykket udskiftning af de ældste og mest nedbrudstruede ledninger for herigennem også at

gøre det danske el-net bedre rustet til en øget andel af fluktuerende el-produktion og til at

håndtere et stigende nyt el-forbrug til især varmeformål og transportformål.

Forsyningstilsynets bemærkninger vedrører afsnit 4.2.2 om Udvikling i eldistributions-nettene og afsnit

5.2 om Mulige tiltag i eldistributionsnettene.

Forsyningstilsynet vurderer, at der ikke i redegørelsen er fremført dokumentation for, at den eksiste-

rende økonomiske regulering af eldistributionsvirksomheder vil føre til en stigning i antallet af afbruds-

minutter på sigt. Dette er uddybet i afsnittene herunder, som beskriver tre forhold, som bør inddrages

i en samlet vurdering af denne problem-stilling.

Indtægtsrammerne er indrettet ud fra hensynet til, at alt det eksisterende net kan erstattes med nyt

Indtægtsrammerne er indrettet ud fra hensynet til, at alt det eksisterende net kan erstattes med nyt.

Netvirksomheder er således underlagt en økonomisk regulering, hvor de enkelte forsyningsvirksomhe-

der gives en indtægtsramme, der er et loft over deres maksimale indtægter og dermed også et loft

over de priser, som selskaberne må opkræve fra forbrugerne. Ved denne metode anvendes såkaldte

reguleringsperioder, hvor indtægtsrammen i princippet er fast over en årrække og er opgjort ud fra

niveauet af virksomhedens omkostninger i den forgående reguleringsperiode. Det indebærer, at ind-

tægtsrammerne afspejler forsyningsvirksomhedernes historiske omkostningsniveau. Ved overgangen

til en ny reguleringsperiode tilpasses indtægtsrammerne til et nyt omkostningsniveau, dette betegnes

også som rekalibrering. Rekalibreringen af niveauet af indtægtsrammen betyder, at omkostninger rela-

teret til investeringer foretaget i en reguleringsperiode vil indgå i beregningen af rammen i den efter-

følgende reguleringsperiode.

Indtægtsrammen sikrer således, over tid, at en netvirksomhed kan opkræve indtægter hos forbru-

gerne, som dækker omkostninger til reinvesteringer i nettet.

Forsyningstilsynet

Det Økologiske Råd

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

11/42

Netvirksomhederne har et økonomisk incitament til at sikre en tilstrækkelig leveringskvalitet

Forsyningstilsynet fastsætter og offentliggør i året forud for påbegyndelse af en reguleringsperiode mål

for netvirksomhedernes leveringskvalitet i form af mål for afbrudshyppighed og afbrudsvarighed på

aggregeret niveau og i forhold til den enkelte elforbruger

I forbindelse med at netvirksomhederne aflægger reguleringsregnskab, foretages også en vurdering af,

hvorvidt netvirksomheden har levet op til de fastsatte mål for leveringskvalitet. Hvis et selskab har util-

strækkelig leveringskvalitet, fradrager Forsyningstilsynet et beløb i indtægtsrammen.

På den måde indeholder reguleringen allerede i dag et økonomisk incitament til, at netvirksomhederne

foretager de nødvendige reinvesteringer i tide.

Forsyningstilsynet har ikke lavet en vurdering af, hvorvidt dette økonomiske incitament i tilstrækkelig

grad modsvarer selskabernes initiale omkostninger ved at foretage en større investering. Alternativ kan

man forestille sig en model, hvor det økonomiske incitament til at foretage reinvesteringer i tide for-

øges.

Det er uklart for Forsyningstilsynet om der ikke er tilstrækkeligt økonomisk råderum i reguleringen til at

opretholde forsyningssikkerheden

Forsyningstilsynet forstår afsnit 5.2 således, at der anvendes fremskrivninger for investeringer i netvirk-

somheder baseret på 6 virksomheders eget skøn. Fremskrivninger for investeringer er umiddelbart

ikke nærmere dokumenteret eller beskrevet i redegørelsen. Forsyningstilsynet er ikke bekendte med

den anvendte metode bag de anvendte skøn for fremtidige investeringsbehov.

Hvis investeringsniveauet er konstant fra år til år (i reale termer), så betyder det, at indtægtsrammen

(de tilladte indtægter) og de regnskabsmæssige omkostninger er ens. Med et konstant investeringsni-

veau, vil der ikke være nogen forskydning i forhold til, hvornår omkostningerne afholdes, og hvornår

indtægterne kan opkræves.

Såfremt investeringsniveauet ikke er konstant over tid, men i stedet er cyklisk, kan der være en forskel

mellem indtægtsrammen (de tilladte indtægter) og de regnskabsmæssige omkostninger. Med cyklisk

investeringsniveau forstår Forsyningstilsynet et investeringsniveau, hvor investeringer set over aktiver-

nes levetid er koncentreret over en kortere årrække og dermed ikke er jævnt fordelt over anlæggenes

levetid.

Såfremt investeringsniveauet i en netvirksomhed bevæger sig cyklisk, vil regnskabsmæssige omkost-

ninger og tilladte indtægter ikke være sammenfaldende. De vil i stedet skiftevis ligge over og under

hinanden. Det indebærer, at indtægtsrammereguleringen i perioder vil overkompensere en forsynings-

virksomhed i forhold til dens faktiske regnskabsmæssige omkostninger, men også i perioder under-

kompensere. Underkompensationen i en reguleringsperiode vil dog blive opvejet af en overkompensa-

tion i perioden efter og omvendt.

Reguleringen vil underkompensere, umiddelbart efter at de cykliske investeringer er foretaget og over-

kompensere i årene op til, at reinvesteringerne igen skal foretages. At regulering skiftevis over- og un-

derkompenserer en forsyningsvirksomhed er ikke i sig selv et problem, da en overkompensering kan

”gemmes” til en periode, hvor forsyningsvirksomheden underkompenseres.

En udfordring kan dog op-

stå, hvis indtægtsrammereguleringen introduceres på et tidspunkt som gør, at forsyningsvirksomheden

starter med at blive underkompenseret. Elnetvirksomhederne har været underlagt indtægtsrammere-

gulering siden 2005

–

baseret på aktivitetsniveauet i 2004 - som er blevet justeret løbende og ændret

pr. 1. januar 2018 til i udgangspunktet at være baseret på aktivitetsniveauet i de sidste 5 år.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

12/42

Forsyningstilsynet har imidlertid ikke data til at vurdere, om det er korrekt som beskrevet i redegørel-

sen, at netvirksomheder står over for et stigende revinvesteringsbehov

Bekendtgørelse 1217 af 15. oktober 2018, § 27, stk. 4, fastsætter, at anbefalingen i redegørelsen skal

indeholde tiltag, der kan ændre niveauet af elforsyningssikkerhed i fremtiden, ledsaget af de hermed

forbundne omkostninger/gevinster. Energinet har opfyldt dette for så vidt angår bidraget til afbrudsmi-

nutter fra effekttilstrækkelighed. Energistyrelsen står til rådighed i forhold til at indgå i dialog med

Energinet om, hvordan udfordringen kan løses i forhold til DSO´ernes bidrag.

Vi skal henvise til høringssvaret fra Det Økologiske Råd af 26. september 2019 på alle punkter bortset

fra de to punkter midt på side 2, der drejer sig om hhv. fastsættelsen af forsyningssikkerheden ved an-

vendelse af den elforsyningsmæssige tilgang og justering i DSO-reguleringen af indtægtsrammerne.

Begge punkter rejser vigtige problemstillinger, der kræver nærmere overvejelse og analyse, som der

imidlertid ikke er mulighed for at udføre indenfor høringsfristen.

Vi stiller os til rådighed for uddybning af ovenstående, skulle det ønskes.

Energinets bemærkninger:

Vægtning af indhold i forhold til eltransmissionsnet og eldistributionsnet

Det er Energinets forpligtelse at udarbejde redegørelse for elforsyningssikkerhed. Redegørelse

for elforsyningssikkerhed 2019 har primært fokus på eltransmissionsnettet. Dette skyldes til

dels, at Energinet på baggrund af historikken kan konkludere, at selv om størstedelen af af-

brudsminutter tilskrives forhold i eldistributionsnettene, vil forhold i eltransmissionsnettet

kunne afstedkomme de største konsekvenser. Dernæst er eltransmissionsnettet Energinets an-

svarsområde. Energinet har ikke indsigt i de forhold, som kan påvirke udviklingen i elforsynings-

sikkerheden i eldistributionsnettet. Energinet er derfor afhængig af input fra netvirksomhe-

derne for at kunne beskrive den forventede udvikling samt identificere mulige tiltag og kvantifi-

cere konsekvenserne af disse.

Energinet må fortsat have et væsentligt fokus på emner, som ikke berører eldistributionsnet-

tene for at sikre, at kravene i bekendtgørelsen til Redegørelse for elforsyningssikkerhed opfyl-

des. Energinet vil dog i fremtidige udgivelser af redegørelse for elforsyningssikkerhed tilsigte, at

en større del af indholdet omhandler eldistributionsnettene, og at dette er baseret på et analy-

tisk tilstrækkeligt input fra netvirksomhederne selv.

Udvikling i elforsyningssikkerheden i eldistributionsnettene

Energinet har søgt at indarbejde alle input fra netvirksomhederne, som omhandler forhold i

eldistributionsnettene. Energinet har dog ikke den fornødne indsigt til at kvalitetssikre og vur-

dere netvirksomhedernes fremskrivning af elforsyningssikkerheden. Ligeledes har Energinet

ikke dybtgående kendskab til den metode, på baggrund af hvilken netvirksomhederne har

fremskrevet udviklingen i elforsyningssikkerheden. Energinet har derfor blot kunnet viderefor-

midle den fremskrivning, som Energinet har modtaget, der indeholder alle usikkerheder og for-

behold i forhold til fremskrivningsmetode.

For så vidt angår den specifikke kommentar til Figur 16, tilpasser Energinet teksten i Redegø-

relse for elforsyningssikkerhed 2019, så den i højere grad er i overensstemmelse med det kon-

krete input. Dette sker i henhold til høringssvar fra Dansk Energi (net).

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

Energistyrelsen

Forbrugerrådet Tænk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

13/42

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019 er den første udgivelse af Redegørelse for elforsy-

ningssikkerhed, som skal opfylde kravene i bekendtgørelsen. Energinet er via Dansk Energi i di-

alog med netvirksomhederne om at få ensrettet rammer og forudsætninger for fremskrivning

af udviklingen i elforsyningssikkerheden i eltransmissionsnettet og eldistributionsnettene.

Energinet kan dog også fremadrettet kun videreformidle input og data fra netvirksomhederne

om udviklingen i eldistributionsnettene.

Energinet er desuden i dialog med myndighederne vedrørende hensigtsmæssigheden i opgave-

og rollefordeling i forbindelse med redegørelsen.

Opbygning af elnettet og behov for reinvesteringer

Energinet har i Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019 forsøgt at give en kort beskrivelse

af forskellene mellem eltransmissionsnettet og eldistributionsnettene. I Appendiks C er disse

beskrevet i forhold til netdimensionering. Denne beskrivelse understreger blandt andet den vo-

lumenmæssige forskel mellem eltransmissionsnettet og eldistributionsnettene.

Det fremgår af anbefalingen i Redegørelse for elforsyningssikkerhed, at Energinet har igangsat

et større reinvesteringsprogram for at imødekomme den stigende fejlsandsynlighed grundet

eltransmissionsnettets alder. Det bemærkes til kommentaren fra Grøn Energi, at på trods af, at

figur 23 angiver, at kun 27 pct. af anklægskomponenterne i eltransmissionsnettet har konstant

og tilfældig fejlsandsynlighed, har yderligere 33 pct. faldende fejlsandsynlighed. Dette medfø-

rer, at den reelle andel af anlægskomponenter med øget fejlsandsynlighed er de tilbagevæ-

rende 40 pct.

Det bemærkes ligeledes, at på trods af at en række anlægskomponenter har overskredet deres

forventede tekniske levetid, er de endnu ikke i en driftsmæssig tilstand, hvor fejlfrekvensen re-

elt er forøget. Generelt er elnettet endnu ikke så gammelt, hvorfor ælderelaterede fejl forsat

er på et relativt lavt niveau i 2018. Konsekvensen af aldrende elnet er derfor begrænset for nu-

værende, men Energinet måtte i 2018 tage en forbindelse ud af drift grundet dens tilstand.

Dette er beskrevet i boksen sidst i afsnit 3.3 i appendiks C. Energinet har forsøgt at lade disse

pointer fremgå tydeligere af redegørelsen.

Energinets prioritering og vurdering af, hvilke reinvesteringer der er nødvendige, fremgår af

Energinets årlige

Reinvesterings-, Udbygnings- og Saneringsplan

(RUS-plan).

I forhold til reinvesteringsbehovet i eldistributionsnettene må Energinet forvente, at konse-

kvenserne af disse indgår i netvirksomhedernes fremskrivning af udviklingen i elforsyningssik-

kerheden. Den præcise effekt af netvirksomhedernes økonomiske regulering i forhold til rein-

vesteringsbehovet er ikke kvantificeret i Redegørelse for elforsyningssikkerhed. Energinet har

videreformidlet budskabet i de input, som er modtaget fra netvirksomhederne i forhold til på-

virkningen af den økonomiske regulering. Energinet har ikke mandat eller forudsætninger til at

påvirke netvirksomhedernes økonomiske regulering.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

14/42

3.3

Håndtering af effekttilstrækkelighedsudfordringer

–

herunder markedsreformer og stra-

tegisk reserve

Afsender

Dansk Energi (pro-

duktion)

Kommentar

Redegørelsen viser, at den danske effekttilstrækkelighed kan blive udfordret som følge af udviklingen i

Danmark og i vores nabolande. Hvis udviklingen går hurtigere end ventet

–

som belyst i realistisk worst

case og worst case scenarierne

–

kan det gå alvorlige konsekvenser for effekttilstrækkeligheden, sær-

ligt i Østdanmark. Dansk Energis egne analyser støtter op om disse resultater. Der kan således være

bekymring om at Danmark kan nå at reagere i tide med rette foranstaltninger hvis omverdenen udvik-

ler sig som worst case scenariet.

Energinet bør imødegå den faldende effekttilstrækkelighed ved at sikre velfungerende markeder og

prissignaler, både på engrosmarkederne og på de sekundære markeder. Der skal i de kommende år

træffes irreversible beslutninger om fremtiden for et stort antal termiske produktionsanlæg og det er

derfor afgørende at der er tillid til Energinets markedsreformer. Derfor bør redegørelsen bør fremstille

en troværdig og forpligtende tidsplan for reformerne og belyse deres påvirkning af effekttilstrækkelig-

heden.

Dansk Energi støtter desuden Energinets oplæg til yderligere at afdække behovet for strategisk reserve

sammen med Energistyrelsen og opfordrer til åben og løbende interessentinddragelse i analyserne.

Dansk Energi bemærker i øvrigt, at den ny elforordning (2019/943) fastlægger en proces for håndte-

ring af effekttilstrækkelighedsudfordringer. Når en national redegørelse identificerer udfordringer for

den fremtidige effekttilstrækkelighed skal medlemslandet jf. artikel 20 udarbejde en markedsreform-

plan og anmelde denne til Europakommissionen. Vi opfordrer Energinet og Energistyrelsen til at påbe-

gynde dette arbejde snarest muligt og integrere det i Markedsmodel 3.0 arbejdet.

Ørsted er enig i, at udfordringen med effekttilstrækkelig først og fremmest skal søges løst gennem

markedet. Derfor finder vi det korrekt, at Energinet imødegår udfordringen med effekttilstrækkelighed

med allerede igangsætte markedsreformer. Vi vil dog gerne opfordre til, at Energinet fortsat udvikler

på markederne. En gennemgang af de i høringen nævnte markedsreformer er der efter vores opfat-

telse ingen projekter, der i større grad understøtter effekttilstrækkeligheden. Energinet udtalte på kon-

ferencen i Ballerup den 23. september 2019, at de enkelte projektspor behandler markedsreformerne,

men Energinet bør udarbejde et samlet overblik, der sikrer, at det er de rette projekter, der er sat i

gang, og at projekterne sammenlagt har den ønskede effekt. Ørsted foreslår i den forbindelse at fort-

sætte den tætte inddragelse af markedsaktørerne.

Vi mener endda, at markedsreformen vedr. reservationen af kapacitet på Storebæltsforbindelse til re-

server (mFFR) kan påvirke effekttilstrækkeligheden negativt. Det skyldes, at prisen på kapacitet i DK1 er

kunstigt lav som følge af Energinets støtteordning i 00’erne. Ved en

markedsreform, hvor der reserve-

res kapacitet på Storebæltsforbindelsen til deling af mFRR reserver mellem landsdelene, vil det således

være den billige kapacitet i DK1, som bliver aktiveret først. Den kunstigt lave pris ødelægger altså de

prissignaler, der er brug for, hvis man vil fastholde eller øge kapacitet i DK2, som er nødvendigt for den

langsigtede elforsyningssikkerhed i DK2.

Ørsted støtter op om konklusionen om, at hvis markedsreformer ikke har tilstrækkelig virkning på ef-

fekttilstrækkeligheden eller effektsituationen yderligere forværres, er den samfundsøkonomisk billigste

løsning at etablere en midlertidig strategisk reserve i DK2. Forberedelserne til en eventuel midlertidig

strategisk reserve skal naturligvis sættes rettidigt i gang, særligt fordi der i den nære fremtid træffes

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

Ørsted

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

15/42

irreversible beslutninger for den termiske kapacitet. I det lys kan en sen proces være fordyrende for en

eventuel beslutning om at igangsætte yderligere tiltag til at understøtte effekttilstrækkeligheden i DK2.

RFE2019 beskriver at øget markedsgørelse medvirker til at forbedret effekttilstrækkelighed - virke-

lighedens verden er at flere af de tiltag som er beskrevet allerede er udskudt med 2-3 år i forhold til

grundlaget i RFE2019 og andre udsat på ubestemt tid.

Strategisk reserve (SR) bliver hypet meget i RFE2019 i forhold, hvor dårligt et produkt det er.

•

Lang leveringstid

–

udelukkende relevant ved forudsigelige problemer

Yderst sjældent brugt og dermed meget ringe leveringssikkerhed

De fremlagte priser for SR er væsentligt højere end de priser som ENDK betaler på langtidsaf-

talerne for mFRR i DK2

mFRR er billigere

mFRR her langt større leveringssikkerhed fordi det bruges oftere

Køb noget mere mFRR

–

evt. dynamiske mængder afhængigt af vind, sol, forbrug m.v.

Giver regulatoriske problemer, hvis SR skal indføres for 5 eller 10 år vil det kræve, at en for-

håndsgodkendelse fra hhv. energistyrelsen og kommunen på at anlægget kan nedlægges

”langt” ude i fremtiden.

Grøn Energi (Dansk

Fjernvarme)

Lyngby Kraftvarme-

værk

•

Se på løsninger i hele energisystemet og ikke kun i Energinets- og elsystemets værktøjskasse

• Redegørelsen har trods sine 108 sider ikke fundet plads til at beskrive den vigtige relation til fjernvar-

mesektoren. Udviklingen i fjernvarmesektoren er væsentlig for planlægning af elsystemet og for vurde-

ringer af elforsyningssikkerheden. Fjernvarmesektoren har elproduktionskapacitet (i dag), bliver en sta-

dig større el-forbruger og kan levere fleksibilitet og lagerkapacitet til støtte for el-systemet.

• Elproduktionskapacitet

forsvinder (og erstattes tilmed delvist at el-forbrugende varmeproduktion),

og dermed forsvinder en billig samfundsøkonomisk løsning på effekttilstrækkelighedsudfordringerne,

som er på vej. Det er afgørende vigtigt, at Energinet agerer nu og reelt undersøger og udvikler på

denne mulighed, før det er for sent. Ellers kan samfundsomkostningerne til håndtering af kommende

effektproblemer vise sig dyrere end nødvendigt.

- Det haster med at få fundet værktøjerne til effektudfordringerne. Hvis ikke der kommer en snarlig af-

klaring omkring strategiske reserver i Østdanmark, så bør man se andre incitamenter og måder at nyt-

tiggøre både kraftvarmekapacitet og fleksibel forbrugskapacitet i MW-klassen som elkedler og store

varmepumper.

• En del af forklaringen

skal findes i, at også analyseforudsætningerne kun i begrænset omfang har fo-

kus på fjernvarme, og at høringssvar fra fjernvarmen ikke i tilstrækkelig grad integreres i analyseforud-

sætningerne. Vi tænker fx her på udviklingen i fjernvarmeforbrug, konvertering af gasområder, mar-

kant stigning i etablering af eldrevne varmepumper, udfasning af termisk kapacitet, samt indregning af

varmepumper og elkedler i el-forbrug og spidslast.

• Forbrugsfleksibilitet via fjernvarmen. Her og i andre af Energinets udgivelser

omtales fleksibelt elfor-

brug i form af elbiler, individuelle varmepumper og batterier. Det er alt sammen vigtige udviklingsom-

råder. I relation til redegørelsen forekommer det dog mangelfuldt, at der ikke er omtale af de betyde-

lige fleksible ressourcer, som allerede findes i fjernvarmesektoren i form af både elkedler, varmepum-

per, varmelagring og virtuelle batterier (kombinationen af fx elkedler og kraftvarme).

Kommentarer til værktøj til håndtering af effekttilstrækkelighed

• Der er behov for, at

Energinet udvider synsfeltet og se på flere potentielle løsninger på effektudfor-

dringerne. Som det beskrives senere, så bør kraftvarmekapacitet i fjernvarmen undersøges grundigt

som mulighed og eventuelle barrierer beskrives. Det er vores vurdering, at denne løsning er væsentlig

billigere end 300.000 kr./MW/år.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

16/42

• Vilkårene for at deltage i udbud af strategiske reserver skal forbedres, og information og dialog kan

komme så lidt som muligt. Når man ser på energisystemerne behov og samfundsomkostninger, så gi-

ver der ikke mening, at anlæg, som har deltaget med strategiske reserver, ikke kan vende tilbage til de

ordinære markeder.

• Hvilken afskrivningsperiode ligger der bag omkostningen på 300.000 kr./MW/år for strategisk re-

serve? Kan forstå at kilden er teknologikataloget

–

hvilken anlægstype er der valgt?

• Hvor havner pengene: Er det korrekt forstået (på dialogmødet), at hvis strategisk reserve (SR) aktive-

res, så sælger Energinet energi til prisloftet, mens anlægsejer af SR modtager dækning af variable om-

kostninger. Et regneeksempel: Hvis SR på 300 MW aktiveres i 20 timer til 3000 Euro/MWh, så svarer

det til at Energinet får 134 mio DKK ind og betaler ca. 5 mio DKK videre til anlægsejer. Så har Energinet

betalt 90 mio kr./år for at etablere SR og får 129 mio. kr./år ind, hvis der er behov for at aktivere SR.

• Savner en kort beskrivelse af, hvordan afbrydelse af forbrug sker, og principper eller procedure bag

valget af, hvem der afbrydes. Konkret vil fjernvarmen gerne vide, om der er større sandsynligvis for, at

fjernvarmeanlæg udvælges til at blive afbrudt.

Markedsreformer

• Er det realistisk, at nogen investerer i anlæg for en periode på fem år, og uden mulighed for at del-

tage i markederne? Vi savner grundige overvejelser om potentielle investorers incitamenter (både pro-

duktionsanlæg og oprettelse af fx forbrugsbaserede løsninger) til at etablere løsninger, som kunne

byde ind på strategiske reserver. Der anbefales at lave en foreløbig liste over typer af løsninger, som

kunne være i spil til levering af strategisk reserve.

• Hvad er incitamenterne til af investere i ny kapacitet

(via markeder) når man ser på fx risici, tidsbe-

grænsninger og potentiel indtjening? Vi savner grundige overvejelser om potentielle investorers incita-

menter til at etablere løsninger som skulle komme ”efter den røde boble” (jf. vigtig og omdiskuteret

skitse

på dialogmødet). Dette er vigtigt for at kunne afgøre om en evt. strategisk reserve er ”midlerti-

dig”.

• Vi mangler kvantificering af effekten af ”markedsreformer”. Rapporten konkluderer, at ENDK forven-

ter at markedsreformerne løser effektsituationen, men beskriver ikke effekten af tiltagene. Hvordan

ved man så, at summen er tiltagene er tilstrækkeligt?

Vi har svært ved at få et klart billede at Energinets forventninger, og der er derfor måske

brug for at skrive det mere tydeligt. Nogle steder synes budskabet at være at markedsre-

former er nok til at klare udfordringerne, i planlægningsmålene indgår en udgift til strate-

gisk reserve i den anbefalede løsning, og på dialogmødet var budskabet både at markeds-

reformer klarer det hele og at reformerne kun klarer noget (og at strategisk reserver skal

tage resten).

For hvert markedstiltag skal effekten beskrives og gerne kvantificeres, så det sandsynlig-

gøres, at markedstiltaget kan bidrage til at løse effekttilstrækkelighedsproblemerne. Og

så det kan sandsynliggøres, at de samlede markedstiltag kan løse effekttilstrækkeligheds-

problemerne i tilstrækkeligt omfang.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

17/42

Vi undrer os over, at Energinet på den side fortæller om diverse kompleksiteter, forsinkel-

ser og internationale udfordringer på andre dialogmøder og samtidigt forventer at mar-

kedsreformer leverer et markant bidrag til forbedring af effekttilstrækkeligheden.

Vi er ikke overbeviste om, at markedsreformerne reelt løser effektproblemerne hverken

på kort eller lang sigt, og derfor forudser vi allerede nu, at strategiske reserver bliver nød-

vendige, også på lang sigt. Dermed er en strategisk reserver ikke et midlertidig tiltag.

Der skal større fokus på incitamenter i arbejdet med markedsreformer. Incitamenter til at

styrke integration af energisystemer, foretage investeringer, bibeholde nødvendig elpro-

duktionskapacitet, skabe løsninger til håndtering af risici for aktører m.m.

• Hvorfor er kun markedsreformer og strategisk reserve håndtag til at fastholde forsyningssikkerheds-

niveauet? Hvis man ser bredere i elsystemet og andre energisystemer, så kan der findes mulige løsnin-

ger der. Hvis ikke man ønsker at se nærmere på andre løsningerne, så bør man som minimum beskrive

de løsninger, som har været overvejet, og hvorfor de er blevet forkastet.

Kraftvarmekapacitet i fjernvarmen bør grundigt undersøges som mulighed og eventuelle

barrierer beskrives.

Det er bør undersøges, om der kan hentes inspiration til nye løsninger i leveringsevne-

kontrakter.

Skab et sundt marked for manuelle reserver i DK2, og acceptér at tager tid at få det fuldt

etableret. Dette vil ikke kræve en markedsreform, men en ændret metode for selve ind-

købet.

Se på længere tidsperioder, så der er incitamenter til omkostningseffektive løsninger. I

linje 1399 nævnes det, at det er muligt at få godkendt løsninger med op til 10 års varig-

hed.

• Der foregår forskellige aktiviteter omkring ændring af el-tarifferne.

Et nyt el-tarif design forventes at

have indirekte påvirkning på en lang række områder i samfundet, herunder elforsyningssikkerheden og

beslutninger i fjernvarmesektoren.

• De enkelte markedstiltag:

”International markedskobling” (skift til flowbased)

(Afsnit som starter l.1081)

- Hvilke omkostninger til opretholdelse af forsyningssikkerhed er det, som reduceres og hvor

meget reduceres de?

- Der er kørt test og paralleldrift af flowbased og traditionel løsning. Hvad viser resultaterne

fra dette, specifikt i forhold til effekten på effekttilstrækkelighed?

Ubalanceafregning (tidsopløsning på 15 min og øget prisloft)

- Hvad er den konkrete effekt af at ændre tidsopløsningen til 15 min. Kommer der ny kapaci-

tet i spil? Hvor store mængder er der tale om? Hvad kan man sige om potentialet ud fra histo-

riske data?

- Rapporten konkluderer, at tiltaget direkte har en effekt på tilstrækkeligheden. Beskriv i flere

detaljer, hvad konklusionen er baseret på.

- Der er risiko forbundet med en forretningsmodel baseret på få timer med meget høje priser

(tæt på prisloftet). Risikoen afhænger også af konsekvensen, hvis man ikke kan levere ved ak-

tivering (fx pga. haveri).

Reform af systemydelsesmarkederne (reduktion af budstørrelser)

Der bruges ord som ”kan” og ”forvente” og teoretiske sammenhænge. Hvad forventes kon-

kret og hvor stor effekt (i tal) har det på effektminutterne?

- Hvad er

det for ”nye aktører”, og presser de andre aktører ud?

Implementering af aggregatorrolle

- Er bidrag fra dette tiltag medregnet i den samlede effekt af markedsreformerne på effektmi-

nutter og forsyningssikkerhed?

Engrosmodel og timeafregning af små og mellemstore elforbrugere + Forbrugsfleksibilitet

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

18/42

- Det har tidligere vist sig svært at realisere det eventuelle potentielle hos disse forbrugere.

Hvordan estimerer Energinet potentialet og hvor meget forventes det at kunne bidrage med?

Metoder og data

•

Hvilke overvejelser har Energinet gjort sig, med hensyn til, hvordan effekterne af markedsreformerne

estimeres?

Det er Wind Denmarks principielle opfattelse, at den mest hensigtsmæssige varetagelse af forsynings-

sikkerheden i det danske elnet sker på baggrund af en helhedsorienteret planlægning, hvor en lang

række hensyn vurderes i forhold til de forskellige virkemidler, som Energinet planlægger at igangsætte

for at varetage forsyningssikkerheden, driften af elsystemet og understøtte den grønne omstilling af

energisystemerne.

En helhedsorienteret planlægning bør ske ved en vurdering af en række forskellige hensyn når der væl-

ges virkemidler til udviklingen og driften af elsystemet. F.eks. bør der i valget af virkemiddel til vareta-

gelse af forsyningssikkerheden også tages hensyn til integrationen af vedvarende energi, skabelse af

velfungerende konkurrence markeder og en effektiv drift af elsystemet.

Foretages valget af virkemiddel til at sikre forsyningssikkerheden alene ud fra hensynet til den sam-

fundsøkonomisk billigste løsning til sikring af det valgte antal afbrudsminutter er der risiko for, at et

ensidigt valgt virkemiddel vil føre til en samfundsøkonomisk suboptimal løsning, som fra et helhedsper-

spektiv ikke bidrager til en omkostningseffektiv løsning af den samlede lange række af udfordringer,

som elsystemet står overfor i den grønne omstilling.

I Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed foreslås indførelsen af en strategisk reserve i Øst-

danmark i perioden efter 2025, da man vurderer, at dette er det samfundsøkonomisk mest hensigts-

mæssige virkemiddel i forhold til at sikre målsætningen om det valgte niveau af afbrudsminutter for

forbrugerne.

Det er Wind Denmarks anbefaling, at valget af virkemiddel bør ske ud fra en helhedsorienteret og lang-

sigtet tilgang til udviklingen af elsystemet og at en udvidelse af elinfrastrukturen bør indgå som et reelt

alternativt virkemiddel i vurderingen. Den kommende omstilling af elsystemet til vedvarende energi

nødvendiggør en udvidelse af infrastrukturen i det danske elsystem for at indpasse vedvarende energi,

bl.a. med den store forventede udbygning med vindkraft i Nordsøen med havvind, og nye typer elfor-

brug. Sker der ikke en udbygning af infrastrukturen er det Wind Denmarks forventning, at der kan for-

ventes et i stigende grad opdelt elsystem, som medfører højere driftsomkostninger og problemer med

afsætning af den vedvarende energi til elforbrugerne.

Det er derudover Wind Denmarks opfattelse, at kravene i elmarkedsforordningen

fra EU’s ”Clean

Energy Package” til indførelsen af en midlertidig strategisk reserve medfører, at en udvidelse af elinfra-

strukturen bør vurderes som et reelt virkemiddel på lige fod med en strategisk reserve eller andre ka-

pacitetsmekanismer.

Energinet oplyser i redegørelsen, at den strategiske reserve er en midlertidig foranstaltning og kun vil

være aktuel indtil 2030. Det er Wind Denmarks vurdering, at udfordringen med elforsyningssikkerhe-

den på Sjælland er strukturel og vil fortsætte efter 2030, hvilket medfører, at det valgte virkemiddel

bør vurderes som en permanent foranstaltning. Dette skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt belæg for at

forvente, at en udvidelse af det fleksible elforbrug på Sjælland, som angivet af Energinet i redegørel-

sen, i acceptabel grad vil sikre forsyningssikkerheden efter 2030.

Wind Denmark

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

19/42

Energinet angiver, at man forventer en omkostning til den strategiske reserve på 50-300 mio. kr. om

året, og denne omkostning bør indgå som et element i vurderingen af alternative virkemidler, som

samtidig bør inkludere gevinster i reservemarkederne ved en udvidelse af infrastrukturen mellem

landsdelene.

Det er desuden oplyst i Energinets redegørelse og det blev også oplyst på workshoppen den 23. sep-

tember 2019 om redegørelsen for elforsyningssikkerhed, at en ny forbindelse mellem landsdelene kun

vil medføre en marginal gevinst på det forventede antal afbrudsminutter for elforbrugerne på Sjæl-

land. Årsagen til dette skulle ifølge Energinet være, at det forventes at være muligt i begrænset om-

fang at trække på yderligere import fra udlandsforbindelserne til de danske netområder.

Det er Wind Denmarks opfattelse, at denne vurdering bør underbygges med en mere tydelig informa-

tion om hvilke forhold, som Energinet bygger denne vurdering på, specielt set i lyset af, at Danmark

efter 2025 forventes at være forbundet elektrisk med 5 nabolande. Det bør belyses grundigt, hvorvidt

det reelt forventes, at de betydelige investeringer, som er foretaget i forbindelserne til disse 5 lande,

ikke vil kunne bidrage yderligere til forsyningssikkerheden i pressede situationer.

Fleksibilitet og systemydelser fra vind kan understøtte forsyningssikkerheden

Wind Denmark vil desuden opfordre Energinet til at prioritere arbejdet med at fremme levering af flek-

sibilitet og systemydelser fra vindenergi. Energinets omkostninger til indkøb af systemydelser hos ter-

miske elproducenter kan forventes at stige i de kommende år i takt med gennemførelsen af den

grønne omstilling, hvis man fastholder et sæt udbudsregler, som reelt udelukker vindenergi fra at le-

vere store dele af den fleksibilitet, som er nødvendig i driften af elsystemet.

Vindenergi er i dag teknisk i stand til at levere fleksibilitet til elsystemet med en høj kvalitet og regule-

ringsevne, og Energinet bør arbejde for, at udbudsbetingelserne for levering af systemydelser i Dan-

mark er teknologineutrale i forhold til de ydelser, som driften af elsystemet efterspørger.

Energinets bemærkninger:

Markedsreformer:

Elmarkedsforordningen

Energinet vurderer ikke, at artikel 20 i Elmarkedsforordningen (Forordning 2019/943) på nuvæ-

rende tidspunkt forpligter Energinet til at udarbejde og anmelde en markedsreformplan til Eu-

ropa-Kommissionen, da det står eksplicit i Elmarkedsforordningen, at markedsreformplanen

skal udarbejdes som led i en statsstøtteproces. I de seneste år er der allerede implementeret

og taget initiativ til en række markedstiltag, der har til formål at forbedre effekttilstrække-

lighedssituationen i Danmark og Europa. Energinet er dog enig i, at det er hensigtsmæssigt at

påbegynde arbejdet med en mere detaljeret plan for markedsreformer i forhold til en potentiel

statsstøtteansøgning om en midlertidig strategisk reserve.

Overblik

Energinet anerkender behovet for at udarbejde et samlet overblik over effekten af de forskel-

lige projekter, som Energinet har igangsat. Energinet udgiver to gange årligt en Elmarkedsori-

entering

, der giver et overblik over igangsatte implementeringsprojekter i Elmarked og Forret-

ning. Elmarkedsorienteringen udkom første gang i november 2018. Elmarkedsorienteringen

opdateres igen i november 2019, hvor det blandt andet tilføjes, hvilken effekt de forskellige

Se Energinets Elmarkedsorienteringer her:

https://energinet.dk/El/Elmarkedet/Samarbejde-paa-elmarkedet/Elmarkedets-Advisory-Board

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

20/42

projekter forventes at have på elforsyningssikkerheden, og af hvilken årsag de er igangsat. El-

markedsorienteringen forventes derfor at bidrage yderligere til at skabe det efterspurgte over-

blik hos markedsaktørerne.

Energinet deltager i Energistyrelsens projekt Markedsmodel 3.0 og vil viderebringe de givne in-

puts i høringssvarene til det videre arbejde.

Kvantificering af effekterne

Energinet anerkender, at der er behov for at blive mere konkret på forventede effekter på el-

forsyningssikkerheden og særligt effekttilstrækkeligheden af de forskellige markedsreformer.

Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af de enkelte markedsreformer på den oplevede ef-

fekttilstrækkelighed, blandt andet fordi vi ikke har empiriske situationer med effektknaphed at

lære af. Energinet vil fremadrettet arbejde på at blive mere konkret på de forventede effekter.

Dette kan fx ske ved at gøre en række grove antagelser, som vil være behæftet med betydelig

usikkerhed.

Selvom Energinet ikke i dag kvantitativt har estimeret effekterne af markedsreformer på effekt-

tilstrækkeligheden, forventer Energinet, at de vil bidrage positivt til en fortsat opretholdelse af

en høj effekttilstrækkelighed i det danske elsystem. Energinet forventer, at Energy-Only-Mar-

kedet gennem tydelige prissignaler og incitamenter får markedet til at reagere gennem større

fleksibilitet på forbrugs- og produktionssiden. Prissignalerne i de forskellige markeder skaber

tilsammen incitamentet til at investere i fx ny kapacitet. Udviklingen i disse prissignaler er såle-

des den centrale parametre. Energinet kan foretage teoretiske beregninger på, hvornår en in-

vestering er profitabel, men det er aktørerne, der træffer investeringsbeslutningerne i ny kapa-

citet. Givet prissignalerne, er det op til den enkelte aktør at vurdere, om en given teknologis

specifikke karakteristika sammenholdt med de vurderede risici i markedet, og om prissignalet

er tilstrækkeligt til at investere i.

Det er i det perspektiv, Energinet vurderer, at hvis markedsreformer ikke har tilstrækkelig virk-

ning på effekttilstrækkeligheden, eller effektsituationen yderligere forværres, er den samfunds-

økonomisk billigste løsning at etablere en midlertidig strategisk reserve i Østdanmark efter

2025.

International markedskobling

Det er Energinets forventning, at det primært er samfundsøkonomien, som påvirkes med im-

plementering af flow based

, da metoden optimerer allokeringen af kapaciteten på udlandsfor-

bindelserne. Resultaterne af simuleringen viser en positiv samfundsøkonomisk effekt af flow

based, hvilket dog er behæftet med usikkerhed, da der kun er simuleret udvalgte uger.

Ubalanceafregning

Det er Energinets forventning, at en lavere tidsopløsning kan gøre det nemmere (og mere at-

traktivt) for teknologier med begrænset energilager og forbrugsteknologier at deltage i system-

ydelsesmarkederne. Energinet kan ikke kvantificere potentialet, men forventningerne til batte-

rier og opsætning af batterier i sammenhæng med anden teknologi øger Energinets forvent-

ning til, at en lavere tidsopløsning kan øge kapaciteten i markederne, fordi producenterne for-

pligter sig til levering i kortere perioder (15 minutter frem for 1 time).

Læs mere om flow based i afsnit 5.1.1 i Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019.

Offentlig/Public

Dok.18/03904-114

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

21/42

Reform af systemydelsesmarkederne

Der er nye aktører og forretningsmodeller under udvikling. Energinet modtager mange hen-

vendelser fra nye leverandører, som ønsker at undersøge, hvilke muligheder de har for at spille

ind med fleksibilitet i elmarkederne. Det er fleksibilitet fra elbiler, fra industri og fra aggregator-

løsninger.

Implementering af aggregatorrolle

Elmarkedsdirektivet 2019/944 fra Clean Enenergy Package tilsiger at:

"Medlemsstaterne

sikrer, … at alle kunder

kan have mere end én elektricitetsleve-

ringskontrakt på samme tid…"

(artikel 4).

"Medlemsstater tillader og fremmer deltagelse i fleksibelt elforbrug gennem aggrege-

ring" (artikel 17, stk. 1).

Energistyrelsens endelige formulering af loven er under udarbejdelse med ikrafttrædelsesdato

den 31. december 2020. Udkommet herfra vil af sagens natur have betydning for Energinets

efterfølgende elmarkedsudvikling, herunder hvorvidt og hvordan en aggregatorrolle skal imple-

menteres i forhold til forpligtigelser og rettigheder.

Den nævnte mulighed for flere leveringskontrakter på samme tid betyder, at der kan opstå for-

retningsmodeller for leverandører eller måske aggregatorer, der specialiserer sig i bestemte

teknologier som elbiler, varmepumper. Det betyder fx, at forbrugeren kan have én leverandør

til sit klassiske husholdningsforbrug og en anden leverandør til at håndtere sin elbil, så en del af

det samlede forbrug kan være fleksibelt, da det bliver håndteret af nogen, der har specialiseret

sig i at gøre det mest optimalt.

Engrosmodel

Det er svært at aktivere forbrugerne, fordi priserne ikke er i nærheden af forbrugernes beta-

lingsvillighed, men der ses stor aktivitet i markedet med udvikling af nye forretningsmulighe-

der, der kan levere, når enten teknologi er bedre udviklet, eller når priserne er mere fordelag-

tige.

Produktdesign:

Energinet definerer behov og indkøber ydelser til opretholdelse af forsyningssikkerheden tek-

nologineutralt. Der er således ingen, der er udelukket, hvis de kan levere det efterspurgte pro-

dukt. Energinet sætter således rammerne, som markedsaktørerne kan spille ind i. Energinet ar-

bejder ud fra en open door-tilgang, hvor markedsaktørerne kan bruge Energinet til sparring og

vidensopbygning, men hvor markedsaktørerne driver ideer og eventuelle business cases.

Energinet er fortaler for at udnytte eksisterende infrastrukturer, teknologier og systemer, så

Energinet ser ikke nogen barriere for, at fjernvarmesektoren kan bidrage med de nødvendige

ydelser for at opretholde forsyningssikkerheden.

Energinet har igangsat arbejdet med at udvikle en metode for at få fluktuerende vedvarende

energikilder til at levere reserver i systemydelsesmarkederne. Som det er i dag, kan VE kun le-

vere reserver, hvis der er sikker kapacitet som backup. Arbejdet er skudt i gang med en work-

shop den 18. september 2019, hvor Energinet drøftede mulige metoder med markedsaktø-

rerne. Energinet arbejder lige nu på at konkretisere de indkomne forslag, hvorefter markedsak-

tørerne inviteres til en ny debat.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

22/42

Energinet har som mål at indsende en metodeanmeldelse til Forsyningstilsynet i løbet af 2020.

Indkøb af mFRR i DK2:

Energinet har foreslået et markedsdesign til indkøb af mFRR i DK2, hvor der etableres et fælles

marked mellem DK1 og DK2, der omfatter 240 MW af behovet i DK2. Det betyder, at anlæg i

DK1 får mulighed for at levere mFRR-kapacitet til DK2, hvis omkostningsreduktionen i mFRR-

kapacitetsmarkedet forventeligt retfærdiggør den reservation af kapacitet på Storebæltsforbin-

delsen, som er nødvendig for at muliggøre det fælles marked.

Energinet er enig med budskabet i flere høringskommentarer om, at et fælles marked kan gøre

det mindre attraktivt at eje eller etablere mFRR kapacitet i DK2 på grund af den stærkere kon-

kurrence, hvilket kan reducere effekttilstrækkeligheden i DK2.

Et (delvist) fælles marked for mFRR-kapacitet sidestiller i øget omfang energi- og reservemar-

kederne, idet det større marked gennem brug af transmissionskapaciteten mellem budområ-

der øger konkurrencen også i mFRR-kapacitetsmarkedet, og ikke kun i day-ahead-, intraday- og

regulerkraftmarkedet, som det er tilfældet i dag. Da kapaciteten kun kan anvendes én gang,

finder Energinet det naturligt, at kapaciteten forsøges allokeret til det marked, hvor kapacite-

ten skaber størst værdi. Dette er netop sigtet med den foreslåede metode. Energinet ser etab-

leringen af fælles reservemarkeder som et naturligt næste skridt i den europæiske integration

af elmarkederne i tråd med EU Regulering 2017/2195 (Balancing Guideline).

Ved at udelade hensynet til effekttilstrækkeligheden i indretningen af mFRR-kapacitetsmarke-

det skabes der større transparens i forhold til omkostningerne til at sikre mFRR-kapacitet, idet

disse omkostninger i så fald udelukkende er anvendt til dette formål og dermed ikke også er

påvirket af hensynet til effekttilstrækkelighed.

Hvis det som konsekvens af et fælles marked bliver nødvendigt for Energinet at afholde om-

kostninger til at sikre effekttilstrækkeligheden, vil der være transparens herom, hvormed der

tilvejebringes et bedre grundlag for at træffe de rette beslutninger på dette område.

Infrastrukturløsninger

–

udlandsforbindelser:

Energinet har i årets Redegørelse for elforsyningssikkerhed undersøgt alternative prognoser for

udviklingen i effekttilstrækkeligheden, hvor henholdsvis en ny forbindelse mellem Vestdan-

mark og Østdanmark og en undladelse af reinvestering i Kontek-forbindelsen undersøges for

2030. Resultaterne viser, at virkningen på effekttilstrækkeligheden i Østdanmark er marginal

både med en ekstra forbindelse mellem Vestdanmark og Østdanmark eller uden Kontek-forbin-

delsen. Årsagen er, at effektknapheden ofte vil have regional udbredelse i 2030, hvorfor der

ikke er tilstrækkelig overskudsproduktion i udlandet, når Danmark har brug for import. Resulta-

terne og usikkerheden herved er beskrevet nærmere i Redegørelsens afsnit 2.4 i Appendiks B.

Det er væsentligt at tilføje, at udlandsforbindelser også har andre formål end at understøtte

effekttilstrækkeligheden. Udlandsforbindelser giver mulighed for handelsgevinster, bedre ind-

pasning af vedvarende energi og generelt forbedret markedsintegration på tværs af lande-

grænser til styrkelse af konkurrencen på elmarkederne. Disse gevinster er ikke undersøgt som

en del af analyserne i årets redegørelse, da fokus alene har været på konsekvensen for effekt-

tilstrækkeligheden.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

23/42

Midlertidig strategisk reserve:

Med udgangspunkt i Energy-Only-Markedet kan en midlertidig strategisk reserve fungere som

et sikkerhedsnet under elmarkedets udvikling. En strategiske reserve kan fx bestå af elprodukti-

onsanlæg, der står klar som backup uden for markedet eller elforbrugere, der tilbyder at af-

koble forbrug mod kompensation. En strategisk reserve aktiveres kun i situationer med mang-

lende effekttilstrækkelighed, hvilket typisk må forventes at være få timer om året. En strategisk

reserve er et velegnet værktøj, når der er et midlertidigt behov for understøttelse af effekttil-

strækkeligheden. Det gælder særligt i den grønne omstilling, hvor konventionel kapacitet udfa-

ses samtidigt med, at der er usikkerhed om elmarkedets evne til fremadrettet at levere øget

fleksibilitet. Der kan fx være situationer med midlertidig overkapacitet, hvor lave markedspriser

presser konventionelle kraftværker ud af markedet. Her kan der være behov for at understøtte

en gradvis udfasning af konventionel termisk kapacitet og dermed sikre kapaciteten i systemet

i en overgangsperiode, indtil markedet har tilpasset sig den nye situation. I den forbindelse kan

en strategisk reserve anvendes som forsikring mod situationer med manglende effekttilstræk-

kelighed.

Design og vilkår

I forhold til vilkår og betingelser for at levere strategisk reserve så vil der, såfremt en strategisk

reserve viser sig nødvendig, etableres en proces for inddragelse af aktører i overvejelser om

det konkrete design. Designet af en eventuel strategisk reserve vil skulle ske i forhold til det

identificerede behov samt inden for de lovgivningsmæssige rammer i Clean Energy Package og

statsstøttereglerne mv. I forhold til konkrete spørgsmål om design af en strategisk reserve kan

henvises til en række formelle designkrav i Elmarkedsforordningens artikel 22.

Energinet ser en risiko for, at statsstøtterettens krav om en såkaldt "tilskyndelsesvirkning" ("in-

centive effect" på engelsk) betyder, at anlæg, som har leveret strategisk reserve, ikke kan

vende tilbage til markedet efter kontraktperioden for den strategiske reserve. Energinet læser

denne risiko ud af Europa-Kommissionens tidligere godkendelser af strategiske reserver (Bel-

gien og Tyskland), hvor der refereres til EEAG (Retningslinjer

for statsstøtte til miljøbeskyttelse

og energi 2014-2020 (2014/C 200/01)).

Energinet har på nuværende tidspunkt ikke fået foreta-

get en juridisk vurdering af en ekstern statsstøtteekspert og betegner derfor udelukkende for-

holdet som en risiko. Hvis EEAG ikke tillader tilbagevenden til markedet, ser Energinet ingen

muligheder for at imødekomme ønsket fra Grøn Energi.

Artikel 22(2)(d) i Elmarkedsforordningen fastslår, at "de ressourcer, der indgår i den strategiske

reserve, må ikke modtage vederlag fra engroselektricitetsmarkeder eller fra balancemarke-

derne". Dermed kan der ikke være kobling mellem aflønning af den strategiske reserve og mar-

kedsprisen for den leverede energi. I praksis vil forbrugere, der i situationer med aktivering af

den strategiske reserve har et overforbrug/underproduktion, komme til at blive afregnet til

den administrativt fastsatte ubalancepris, jf. artikel 22(2)(b) i Elmarkedsforordningen. I det om-

fang, at den strategiske reserve leverer al energien til at dække denne ubalance, vil Energinet

modtage denne høje ubalancepris og vil skulle betale leverandøren af den strategiske reserve i

overensstemmelse med den indgående kontrakt om levering af strategisk reserve, hvori ener-

gibetalingen er fastlagt. I det omfang, at den høje ubalancepris er højere end energibetalingen,

opstår der et overskud hos Energinet. Det er således korrekt forstået, at det er muligt, at Ener-

ginet vil opnå et overskud på at indkøbe en strategisk reserve. Dette forudsætter, at aktiverin-

gen af den strategiske reserve når et omfang, hvor også kapacitetsbetalingen samlet kan dæk-

kes af betalingen af den høje ubalancepris. Dette overskud vil i så fald indgå i Energinets gene-

relle økonomi og således føre til en reduktion i tariffen.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

24/42

Hvis behovet for en strategisk reserve opstår på grund af faldende termisk kapacitet, vil det

være naturligt, at den kapacitet, der ellers vil lukke, byder ind på at levere strategisk reserve. I

det omfang, at nye anlæg er mere konkurrencedygtige end disse anlæg, vil nye anlæg have

mulighed for at deltage på lige fod med andre anlæg. Incitamentet til at levere løsninger, som

kan byde ind på strategiske reserve, udgøres af den kapacitetsbetaling, leverandørerne opnår.

Statsstøtterettens begrænsninger på anvendelsen af leverandørernes anlæg efter udløbet af

den strategiske reserve vil selvsagt påvirke prisen, fordi den alternative anvendelse af anlæg-

gene reduceres. Energinet ser sig ikke i stand til at udarbejde en liste over typer af løsninger,

der "kunne være i spil til levering af strategisk reserve", da enhver løsning der ikke er i strid

med reglerne, der tillader deltagelse i en strategisk reserve, vil skulle opføres på denne liste.

Energinet kan i stedet kun udtale sig om, hvilke typer af løsninger der ikke vil kunne komme i

spil. Artikel 22(4) i Elmarkedsforordningen fastlægger grænser for CO

-udledningen for den

produktionskapacitet, der ønsker at indgå i en kapacitetsmekanisme, herunder i en strategisk

reserve. Typer af løsninger, der ikke lever op til disse udledningskrav, vil således ikke kunne del-

tage i en strategisk reserve. Energinet er ikke bekendt med andre, tilsvarende håndfaste be-

grænsninger.

Pris

Omkostningen på 300.000 DKK/MW pr. år, som er angivet i redegørelsen som en antaget pris

for en strategisk reserve, er en grov standardværdi, som Energinet også tidligere har benyttet

som estimat for den langsigtede marginale samfundsøkonomiske omkostning for etablering af

ny spidslastkapacitet (fx gasturbiner eller dieselanlæg). Omkostningerne er inklusive omkost-

ninger til nettilslutning, men uden omkostninger til eventuelle afledte interne netforstærknin-

ger. Prisen i et eventuelt udbud af en midlertidig strategisk reserve er forbundet med stor usik-

ker og afhænger dels af den efterspurgte mængde, dels af hvilke produktionsanlæg og hvilke

forbrugere, der eventuelt ønsker at deltage som strategisk reserve. Hvis det er eksisterende

kapacitet og såkaldte strandede aktiver

, der bydes ind med, vil der med stor sandsynlighed

være tale om lavere omkostninger for det danske samfund. Med udfasningen af grundbeløbet

vil der sandsynligvis være decentrale anlæg, der har forhøjet risiko for at ende som strandede

aktiver. Disse anlæg vil måske være interessante at byde ind som strategisk reserve. De sam-

fundsøkonomiske omkostninger vil i dette tilfælde være eventuelle omkostninger til levetids-

forlængelse og omkostninger til drift. De afhænger naturligt af anlæggets type og størrelse,

men kan forventes at være noget lavere end 300.000 DKK/MWh pr. år. Det er i redegørelsen

præciseret, at dette omkostningsestimat for en strategisk reserve er behæftet med væsentlig

usikkerhed og forventes lavere, hvis en eventuel strategisk reserve kan leveres af fx eksiste-

rende decentrale anlæg.

Beregninger af Value of Lost Load (VoLL):

Når Energinet opgør varigheden af en strømafbrydelse, gøres dette på baggrund af den forven-

tede mængde elektrisk energi, som ikke er blevet leveret til kunderne. Energinet anvender i

dag et forbrugsvægtet gennemsnit af VoLL på baggrund af DAMVAD

-rapporten. Som følge af

Forordningen om nyt elmarkedsdesign fra EU's Clean Energy Package skal ENTSO-E udarbejde

en metode til fastlæggelse af VoLL. Med den nye metode forventer Energinet at få en fælles

standard for at udregne VoLL på tværs af medlemslandene, som også gør det muligt at sam-

menligne resultater på tværs. Dette vil også styrke de danske beregninger.

Strandede aktiver dækker kort forklaret over aktiver, som uventet har mistet sin værdi på grund af fx teknologisk udvikling, æn-

drede forbrugerpræferencer eller politiske indgreb.

DAMVAD,

Analyse af omkostninger ved afbrydelse af elforsyning,

juni 2015, udarbejdet for Energistyrelsen til

Elforsyningssikkerhed

i Danmark.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

25/42

3.4

Effekttilstrækkelighedsberegninger

–

herunder realistisk worst case

Afsender

Dansk Energi (pro-

duktion)

Kommentar

Dansk Energi ønsker en større åbenhed omkring worst case scenarierne og hvad der er indregnet i sce-

narierne. Energinet bør dog opstille et

realistisk

worst case scenarie for udviklingen i Europa, enten

med de eksisterende fremskrivninger fra Poyry eller med justeringer til et niveau hvor Energinet finder

dem troværdige. Et sammenfald af negativ udvikling i enkelte lande i Europa er ikke urealistisk, da dri-

verne i vid udstrækning er korrelerede, eksempelvis i form af CO2-priser, brændselspriser, teknologi-

omkostninger og lignende.

Energinets effektscenarier fremstår derudover solide og afspejler generelt forventningerne til effektud-

viklingen i Danmark og udlandet. Analyserne bør dog i højere grad forholde

sig til ’ekstremtilfældes’

betydning for effekttilstrækkeligheden, eksempelvis i form af udfald på aldrende udlandsforbindelser

(her er Østdanmarks afhængighed af Øresundsforbindelsen relevant) og ekstreme vejrår. Risikobilledet

ved disse hændelser afspejles ikke tilstrækkeligt i Energinets gennemsnitsbetragtninger. Energinet bør

ligeledes overveje at fremstille et konfidensinterval omkring de gennemsnitlige afbrudsminutter eller

eksplicit vise fordelingen de enkelte modelkørslers afbrudsminutter.

Ørsted bemærker, at analyserne tager udgangspunkt i at beregne afbrudsminutter i normalsituationer,

hvor særlige hændelser er ekskluderet. Det må forventes, at antallet af særlige hændelser stiger, efter-

hånden som elsystemet bliver mere presset. Da, det er det realiserede antal afbrudsminutter, som

samfundet påvirkes af

–

ikke det forventede antal afbrudsminutter i en normalsituation - bør Energinet

for fremtiden forholde sig eksplicit til, hvorvidt det det er tilstrækkeligt at tage udgangspunkt i en nor-

malsituation i redegørelsen for forsyningssikkerhed.

Overordnet set er det sundt, at Energinet laver denne redegørelse og de fremlagte resultater virker

ikke misvisende og har fine beskrivelser af usædvanlige scenarier. Men der er for lidt fokus på de eks-

treme cases, som jo reelt er der hvor RFE2019 skal vise sin værdi.

Det danske naturgassystem er i meget speciel situation de kommende 3 år, hvor en enkelt hændelse

på enten den jysk/tyske grænse eller på gaslageret i Stenlille, vil skabe udfordringer for hele den natur-

gasbaserede produktion. Her skal vi jo ikke bare tænke på mekanisk nedbrud, men også både fysiske

og cyber angreb forsyningssektoren.

Rapporten viser silotankegang i energinet når den ikke medregner tiltag som Energinets andre afdelin-

ger allerede har fremlagt, som vil forringe effekttilstrækkeligheden i DK2

–

herunder særligt fælles ind-

køb mFRR med reservation på Storebælt efter 2020.

Dokumentation af model og forudsætninger. Det kunne være nyttigt, hvis hovedforudsætningerne

kunne fremstilles i et bedre format (bilag i form regneark, tabeller), så baggrunden for beregningerne

fremgår mere tydeligt. Dette gælder for alle de inkluderede lande, fx antagelser om størrelsen af for-

skellige typer af forbrug og deres forbrugsprofiler og antagelse af andel af fleksibelt forbrug heraf, til-

gængelige produktionskapaciteter (såvel termisk som andre typer af kapacitet), tilgængelig transmissi-

onskapacitet, udfaldssandsynligheder for produktion og transmission. Endvidere kunne det styrke for-

ståelsen af analyserne, hvis analysemetode og model (BID) for effekttilstrækkelighedsanalyserne blev

gennemgået i et særskilt bilag eller baggrundsnotat.

Forbrugsfleksibilitet. Dette emne blev drøftet på workshoppen i februar om realistisk worst case og

igen på dialogmødet den 23. september. Vi mener fortsat, at det er vigtigt at beskrive mere præcist

om, og hvilken forbrugsfleksibilitet der forudsættes. Dette gælder for såvel grundscenariet som for

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

Ørsted

Lyngby Kraftvarme-

værk

Ea Energianalyse

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

26/42

RWC. Ellers er det svært at vurdere, om stigende elforbrug bidrager positivt eller negativt til forsy-

ningssikkerheden. Vi synes, det er for konservativt ikke at forudsætte, at en del af forbruget bliver flek-

sibelt inden for den tidshorisont, som redegørelsen spænder over. Dette gælder for det klassiske elfor-

brug, men også i høj grad for nye, stigende anvendelser af el som fx el til transport, el i kollektive og

individuelle varmepumper osv.

Særligt i forhold til analyser af realistisk worst case scenarie: Markedsbalance og sandsynlighed af fore-

komst af realistisk worst case. Generelt synes vi det er vigtigt at beskrive, hvordan man ser på markeds-

balancen i en realistisk worst case. Er der tale om et marked i en langsigtet balance, eller der faktisk

tale om en periode, hvor man mener at markedet er under- eller overforsynet? Og i så fald - hvor hur-

tigt regner man med at markedet tilpasser sig denne ubalance? Når vi selv regner på udviklingen af el-

markedet er det normalt vores grundantagelse, at markedet vil opnå balance, dvs. energien bliver for-

synet, og produktionsanlæggene er rentable (hverken mere eller mindre). Dette er jo den helt grund-

læggende præmis for, at energy-only markedsmodellen fungerer, og der er vel stadigvæk bred tiltro til,

at denne markedsmodel skal sikre udbygning med kapacitet i årene fremover. Redegørelsen berører

problemstillingen for RWC fra linje 2288 og frem, og det forklarer mere om tilgangen, og at I regner

med, at markedet er ude af balance i RWC. Vi savner dog en mere konkret vurdering af, hvor realistisk I

vurderer, at udviklingen i RWC er. Er det et scenarie, der vil forekomme med stor eller lille sandsynlig-

hed? Vi kunne også godt ønske at I fremlagde nogle indikatorer, der kunne gøre det muligt for læseren

at vurdere realismen af scenariet - det kunne fx være beregnede elmarkedspriser, antal af priser med

prisloft, effektbalancer el. lign.

Eksempler på emner, som har fået for lidt fokus

• Indirekte konsekvenser på elforsyningssikkerheden af gassituationen i Nordsøen (Thyra-feltet)

bør

adresseres. Fx beskrivelse af afhængigheder og sårbarheder samt konsekvenser for elproduktions mu-

ligheder på gasdrevne anlæg.

Metoder og data

• På workshops og dialogmøder i foråret 2019 blev der snakket om vigtigheden af, hvordan fleksibelt

forbrug (inkl. store varmepumper og elkedler i fjernvarmen) modelleres, men det synes at være for-

svundet fra rapporten, modellen(?) og dialogen med interessenterne.

• Det bør forklares tydeligere om/hvordan effekten af markedsreformer indgår i modellen, som bereg-

ner effektminutterne?

Resultater om effekttilstrækkelighed

• Resultaterne i redegørelsen udgør et påviseligt behov for at få indført en ny mekanisme

til dækning

af omkostninger for fastholdelse af centrale og decentrale kraftvarmeenheder i Østdanmark.

• Resultaterne i FSR er baseret på AF18, hvilket er et forældet og for optimistisk grundlag. De nyeste

analyseforudsætninger (AF19) indeholder fx væsentligt mindre termisk kapacitet. Det betyder bl.a.

Prognosen med 16 effektminutter i DK2 er for lav (tabel 17)

Det er ikke tilstrækkeligt med 300 MW SR for at opretholde planlægningsmålene

Uklart om markedsreformerne kan levere det (med AF19) øgede pres på effekttilstrække-

ligheden.

• Desuden er også AF19, efter vores vurdering og høringssvar, for optimistisk i forhold til termiske ka-

paciteter og andre parametre som forværrer effektbalancen.

FSR mangler en følsomhedsberegning på termisk kapacitet, hvor man bruger tallene fra

(udkastet til) AF19. Der må være foretaget en sådan følsomhedsberegning på udkastet til

AF19 fra før sommerferien, og da udkastet og den endelige version indeholder minimale

ændringer, så kan beregningen genbruges. Resultatet bør klart indgå i redegørelsen.

Grøn Energi (Dansk

Fjernvarme)

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

27/42

Realistisk worst case

• (se også det senere punkt om proces og inddragelse)

• RWC-scenariet

er vigtigt, og vi håber at Energinet vil undersøge det nærmere og dele resultater og

diskussioner med omverden. Det er et af de første scenarier, som ikke bare antager ligevægt, men ser

på de udviklingstendenser som allerede er i gang og undersøger konsekvenserne af dem.

• Vi undrer os over, at de foreløbige resultater er gode nok til at indgå i høringsudgaven af redegørel-

sen fra august 2019, men at spørgsmål om fx elpriser og typer af mangelsituationer ikke kan besvares

på dialogmødet. Det blev forklaret med, at Energinet ikke var særlig langt i at kigge på resultater og

kun lige var i gang med analyserne. Hvis tallene er kvalitetssikrede nok til at indgå i redegørelsen, så

bør de også være gode nok til at sende materiale ud på forhånd til et dialogmøde 23. september. Præ-

sentationer fra mødet er heller ikke blevet sendt til deltagerne efter mødet, så vi kan se på det inden

høringsfristen.

• Det er svært at komme med konkrete høringssvar og andet input til RWC, når vi kun får en præsenta-

tion af få udvalgte resultater og ikke har mulighed for at forberede os eller dykke længere ned i resul-

taterne.

• Antallet af effektminutter i RWC forstærker behovet for at se på flere værktøjer end markedsrefor-

mer og strategisk reserve.

Proces og dialog

•

Vi er glade for, at Energinet har lavet scenariet realistisk worst case (RWC) og for delvist at have væ-

ret inviteret ind i diskussionerne om indholdet af scenariet i foråret 2019.

• Vi vil gerne gentage opfordringen til interessentinddragelse og igen tilbyde

konstruktiv dialog i arbej-

det med at undersøge den ”nye verden” som RWC er. Interessenterne har relevant viden og andre

synsvinkler

–

alt sammen noget som er vigtigt specielt i diskussionerne af RWC. Det kræver blandt an-

det, at Energinet er villige til at dele foreløbige resultater og indgå i en detaljeret, faglig dialog.

• Der blev ikke udsendt materiale (som fx de viste præsentationer eller grafer og tal om RWC) før dia-

logmødet.

• Timingen af redegørelsen og AF19 har været uheldig.

• Dialogmødet 23.

september var uden tidsplaner og oversigter

–

fx over interessentinddragelse, mile-

pæle eller det fortsatte arbejde. Hvad er fx de næste skridt og proces for o Samarbejde og brug af RWC

Yderligere analyser af effekttilstrækkelighed (fx fordeling og karakteristika af mangelsitua-

tioner).

Overvejelser og konkretisering af værktøjer/løsninger til at sikre effekttilstrækkeligheden,

herunder alternativer til markedsreformer og strategisk reserve.

Design af strategisk reserve

Forudsætninger for effekttilstrækkelighed

Det fremgår i redegørelsen, at vurderingen af den fremtidige effekttilstrækkelighed er baseret på Ener-

gistyrelsens ’Analyseforudsætningerne til Energinet 2018’ og deres egen ’realistisk worst case’ (RWC).

Landbrug & Fødevarer kvitterer Energinet for inddragelsen i udarbejdelsen af RWC, og vil gerne opfor-

dre til øget inddragelse af energiforbrugere, når effekttilstrækkeligheden vurderes fremadrettet. Det er

således Landbrug & Fødevarers opfattelse, at redegørelsen i endnu højere grad bør fokusere på for-

brugssidens påvirkning af den fremadrettede effekttilstrækkelighed, så dette parameter bliver mere

tydeligt for klima-, energi- og forsyningsministeriet.

Vi konstaterer, at redegørelsen er baseret på Energistyrelsens analyseforudsætning 2018, hvor

hverken Energiaftalen 2018 eller de energimæssige elementer i Forståelsespapiret af juli 2019 indgår.

•

Vi anbefaler, at den kommende redegørelse for el-forsyningssikkerheden 2020 omfatter

konsekvenserne af disse to helt afgørende vedtagelser.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

Landbrug og Fødeva-

rer

Det Økologiske Råd

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

28/42

Endelig kan vi også se, at Energinet med deres udgangspunkt i Analyseforudsætningerne fra

Energistyrelsen måske ikke har fået alle potentielle nedlukninger af termisk kapacitet med i deres

oversigt.

•

Vi anbefaler, at der ses kritisk på alle potentielle nedlukninger af termisk kapacitet, og måske

især på Avedøre 2, hvor varmeaftalen udløber inden 2030, så både den danske

forsyningssikkerhed, men også forsyningssikkerheden for Københavnsområdet, kan sikres

med relevante markedskonforme og omkostningseffektive virkemidler.

Det har været et længere

–

og efter Energistyrelsens opfattelse

–

frugtbart samarbejde om

beregninger af den fremtidige effekttilstrækkelighed. Dette har resultateret i, at Energistyrelsen på

Sisyfos-modellen når resultater, der er sammenlignelige med Energinet på BID-modellen, når

Energistyrelsens analyseforudsætninger og Energinets forudsætninger vedrørende udlandet lægges til

grund. Visse forudsætniger og beregningsmetoder kan der være behov for at drøfte videre, men dette

vil være mest hensigtsmæssigt at gøre i forbindelse med 2020-redegørelsen.

Redegørelsen berør en række steder en realistic worst case og et eventuelt behov for en strategisk

reserve. Energistyrelsen kommenterer ikke disse, idet drøftelserne om strategisk reserve mest

hensigtsmæssigt bør færdiggøres i andet regi. Energistyrelsen ser frem til fortsat at blive inddraget i

Energinets overvejelser herom.

Energinets bemærkninger:

Metode

Energinet vil i forbindelse med offentliggørelsen af den endelige redegørelse ligeledes offent-

liggøre et baggrundsnotat, som overordnet beskriver metode og grundantagelser for effekttil-

strækkelighedsberegninger i Energinet. Notatet vil uddybe den generelle beskrivelse, som er at

finde i selve Redegørelsens appendiks B.

Forudsætninger

Udgangspunktet for effekttilstrækkelighedsanalyserne i årets redegørelse er blandt andet

Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2018 (AF2018), da dette var det gæl-

dende sæt analyseforudsætninger for det danske elsystem på analysetidspunktet. Siden er

Analyseforudsætninger til Energinet 2019 (A2019) udkommet medio september 2019, hvorfor

AF2019 naturligt vil indgå som input til analyserne i næste års redegørelse suppleret med en

række følsomhedsanalyser til belysning af usikkerheden ved flere af antagelserne i AF2019.

Følsomhedsanalyserne (herunder det realistiske worst case scenarie) i dette års redegørelse

belyser usikkerheden ved en række antagelser om det danske elsystems udvikling i AF2018, det

være sig udviklingen i termisk kapacitet og elforbrug. Antagelserne i det realistiske worst case

indarbejder blandt andet, at den termiske kapacitet falder på grund af et nyt markedsdesign

for manuelle reserver i Østdanmark efter 2020, og at den decentrale termiske kapacitet udfa-

ses hurtigere end i AF2018. Samlet sker udfasningen af termisk kapacitet også væsentligt hurti-

gere i det realistiske worst case end i AF2019, specielt i Østdanmark.

Forbrugsfleksibilitet og effekt af markedsreformer

Der er ikke regnet med eksplicit prisfleksibelt elforbrug i Danmark i effekttilstrækkelighedssi-

muleringerne til årets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019. I dannelsen af forbrugspro-

Energistyrelsen

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

29/42

filen for Danmark er der i base case-beregningerne taget hensyn til mængden af elbiler og var-

mepumper, da disse indgår med en selvstændig forbrugskurve. Ligeledes indgår datacenterfor-

brug med en flad forbrugskurve.

Effekten af markedsreformer er heller ikke inkluderet i antagelserne for effekttilstrække-

lighedsberegninger i årets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019. Markedsreformer vil

blandt andet have betydning for mængden af prisfleksibelt elforbrug, men også indtjeningsmu-

lighederne for produktionskapacitet vil påvirkes.

Energinet vil frem mod næste års redegørelse arbejde på at inddrage prisfleksibelt elforbrug

som minimum i følsomhedsanalyser.

Realistisk worst case og worst case

Flere høringskommentarer går på at få indblik i fx elpriser fra det realistiske worst case scena-

rie. Energinet har ikke hidtil kigget på elpriser fra effekttilstrækkelighedssimuleringer, dels fordi

formålet med beregningerne helt grundlæggende er at vurdere effekttilstrækkeligheden ople-

vet hos de danske elforbrugere, dels fordi den tidligere benyttede FSI-model ikke arbejdede

med priser. Med overgangen til BID er det muligt at kigge på elpriser fra effekttilstrække-

lighedssimuleringer, men Energinet har ikke gjort dette hidtil, da det ikke er det primære mo-

deloutput fra effekttilstrækkelighedssimuleringerne. Én effekttilstrækkelighedssimulering be-

står af et stort antal gennemregninger af året (306 gentagelser for hver simulering af et år),

hvorfor et tilsvarende antal priskurver for året fremkommer. Variationen i disse priskurver vil

være stor på grund af de stokastiske elementer som klimaår og havari i simuleringerne. Yderli-

gere indgår den største del af de danske reserver (mFRR indgår, mens FCR og aFRR ikke ind-

går), mens alle udenlandske reserver, som angivet i MAF2017, ikke indgår. Dette skæve forhold

vil betyde, at elpriser fra effekttilstrækkeligedssimuleringerne skal tolkes med forsigtighed, da

prisbilledet vil være et helt andet end i normale markedssimuleringer, hvor formålet netop er

at estimere fremtidige priser og flows mellem prisområder. Energinet vil overveje, hvordan el-

priser fra effekttilstrækkelighedssimuleringer kan anvendes fremadrettet i analysearbejdet

med effekttilstrækkelighedsvurderingerne og det inputdata, som ligger til grund for analyserne.

Markedsbalancen i RWC- og WC-scenarierne adresseres også i flere høringskommentarer. Som

det beskrives i redegørelsens appendiks B, afsnit 2.5 under afsnittene om både RWC og WC,

har det ikke være et udgangspunkt, at scenarierne skal være i en langsigtet balance. Scenari-

erne beskriver en forceret omstilling af elsystemet og fortsætter udviklingstendenserne,

selvom risikoen for effektknaphed stiger til et urealistisk niveau. I hvert fald kan det diskuteres,

om resultaterne for WC 2025 og RWC 2030 er realistiske. Elsystemet vil forventeligt gradvist

tilpasse sig gennem markedsreaktioner, når risikoen for effektknaphed stiger. Det forventes, at

tilpasningen sker med en vis inerti, så hvornår og hvor hurtigt tilpasningen vil ske er vanskeligt

at vurdere.

Ekstreme tilfælde

Flere høringskommentarer går på, at der skal mere fokus på ekstremtilfælde (fx ekstreme vejr-

/klimaår eller udfald) i effekttilstrækkelighedsvurderingerne. Energinet er opmærksom på, at

risikoen for effektmangel vil være betydeligt forskellig afhængigt af, hvilket scenarie af udfald

eller klimaår, som analyseres. De forskellige effekttilstrækkelighedsindikatorer (fx effektminut-

ter og LOLE), som præsenteres i tabellerne med resultater i redegørelsen er gennemsnitstal på

tværs af de udførte simuleringer (hver simulering dækker som nævnt over 306 gennemregnin-

ger). Energinet har i teksten under tabellen med base case-resultaterne i afsnit 2.3 i appendiks

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

30/42

B et afsnit, som beskriver usikkerheden omkring klimaår og risikoen, hvis kun en andel af klima-

årene betragtes. Yderligere er indsat en figur for base case-resultaterne for 2030, som viser

fordelingen af effektminutterne på tværs af simuleringen for at illustrere, at der ligger en for-

deling bag de gennemsnitstal, som er de overordnede rapporterede resultater.

To høringssvar berører også genopbygningen af Thyra-feltet i Nordsøen, som foregår de kom-

mende tre år. Det er korrekt, at gasforsyningssituation er i større risiko for at blive presset un-

der Thyra-genopbygningen; og en presset gasforsyningssituation kan forplante sig til elforsy-

ningssikkerheden, da en del af den danske termiske elproduktionskapacitet bruger gas som

brændsel. Det forventes ikke, at Thyra-genopbygningen vil få mærkbar betydning for den dan-

ske elforsyningssikkerhed, da de fleste danske kraftværker, som i gassystemet er

afbrydelige

kunder,

har alternative brændsler til gas, hvorfor emnet ikke er adresseret i redegørelsen.

Energinet vil arbejde på bedre at illustrere og forklare usikkerheden og risikobilledet i næste

års redegørelse.

Transparens og deling af inputdata

For at tydeliggøre de specifikke antagelser i det realistiske worst case scenarie er der indsat en

tabel i afsnit 2.5 i appendiks B med antagelser omkring produktionskapaciteter og elforbrug,

som er forskellige fra base case (AF2018).

For udlandet har Energinet desværre ikke mulighed for at dele specifikke landedata for alle

lande. For base case er antagelserne primært baseret på datainputet til MAF2017/TYNDP2018

som beskrevet i afsnit 2.2 i appendiks B i Redegørelsen. Kun antagelser omkring produktionska-

paciteter og elforbrug for de nordiske lande, Storbritannien samt Holland (i 2030) er forskellig

fra antagelserne i de relevante MAF2017/TYNDP2018 scenarier.

Energinet er opmærksom på den store interesse for en nærmere detaljering og deling af input-

data, som anvendes i effekttilstrækkelighedsberegningerne. Energinet arbejder på at kunne

være så transparent som muligt, så endnu mere data kan offentliggøres fremadrettet i forbin-

delse med kommende redegørelser.

Interessentinvolvering

Energinet vil fortsat arbejde for at inddrage interessenter i processen om fremtidige effekttil-

strækkelighedsvurderinger i fx næste års redegørelse. Dette vil blandt andet ske gennem et ak-

tørmøde om næste års redegørelse i starten af 2020, hvor det vil være muligt at diskutere og

komme med input til følsomheder til næste års redegørelse.

Energinet forsøger at imødekomme de mange forskellige ønsker til fremtidig interessentinvol-

vering om både datainput, metode og dataoutput/resultater for effekttilstrækkelighedsvurde-

ringerne, men kan ikke for nuværende konkretisere, hvordan denne proces kommer til at se

ud.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

31/42

4. Øvrige konkrete bemærkninger til de indkomne høringssvar

De konkrete bemærkninger i afsnittene herunder er gengivet, som Energinet modtog dem og

inddelt efter høringsparten.

4.1

Dansk Energis (net) bemærkninger

Dansk Energis (net) bemærkninger og forslag til æn-

dringer

Vi vil foreslå, at det samfundsøkonomiske aspekt

gøres generelt og ikke så specifikt for Energinet.

Forslag til ændringer

Justere sætningen til: ”En samfundsøkonomisk prio-

ritering tilsiger dog, at omkostningerne til tiltag så-

som investeringer til at opretholde et bestemt ni-

veau af elforsyningssikkerhed skal svare til elforbru-

gernes betalingsvillighed for elforsyningssikkerhed”.

Netvirksomhederne arbejder for, at niveauet for elfor-

syningssikkerhed skal baseres på samfundsøkonomi-

ske kriterier, hvilket også fremgår senere i rapporten.

Afsnittet bør derfor generaliseres.

Forslag til ændringer

Afsnittet ”Netvirksomhederne ønsker … højest”

omformuleres til ”Det bør derfor være denne me-

tode, som niveauet for elforsyningssikkerhed base-

res på”.

Formuleringen om at det vil give en konkurrence-

mæssig fordel at ligge i den europæiske top giver

ikke rigtigt mening, da det allerede vil indgå i VOLL,

hvad omkostningerne er for erhvervslivet ved la-

vere elforsyningssikkerhed. Den konkurrencemæs-

sige fordel vil derfor indgå i den samfundsøkonomi-

ske konsekvensberegning.

Forslag til ændringer

Sætningen ”Endelig vægter … elforsyningssikker-

hed” slettes.

Det bør tilføjes, at en anden hovedårsag generel er

at elnettet endnu ikke er så gammelt, at det er be-

gyndt at fejle.

Forslag til ændringer

Sætningen omformuleres til ”Årsagerne til den høje

danske elforsyningssikkerhed er, at elnettet endnu

ikke er så gammelt, hvorfor ælderelaterede fejl for-

sat er på at relativ lavt niveau i 2018. Desuden er

mange luftledninger i eldistributionsnettet blevet

skiftet ud …”

Energinet skal passe på med, at

’overgøre’ den stig-

ning, vi kigger ind i fremadrettet.

Energinets bemærkninger

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Afsnit

Resumé

Energinet fastsætter niveauet for elforsyningssik-

kerhed, baseret på en afvejning af de tre tilgange

’elforsyningssikkerhedsmæssig tilgang’, ’sam-

fundsøkonomisk tilgang’ og ’benchmarktilgang’.

Energinet vurderer derfor ikke, at forslaget er

hensigtsmæssigt.

Resumé

Sætningen indgår i argumentation for Energinets

metode til fastsættelse af niveau for elforsynings-

sikkerhed. Energinet vurderer derfor ikke, at for-

slaget er hensigtsmæssigt.

Resumé

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Resumé

Energinet nedtoner konsekvenserne ved mang-

lende nettilstrækkelighed. Energinet imødekom-

mer og accepterer delvist forslag til ændringer.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

32/42

Nærværende fremhævelse er blot et eksempel.

Rapporten synes at lægge for meget vægt på stig-

ningen

–

uden at denne sættes i ind i et samfunds-

økonomisk perspektiv.

Forslag til ændringer

En stigende fejlrate ville kunne påvirke nettilstræk-

keligheden negativt. På langt sigt vil dette kunne

medføre en stigning i antallet af afbrudsminutter

for elforbrugerne

Resumé

Helt enig i denne formulering:

Energinet har valgt at gennemføre et større reinve-

steringsprogram af komponenterne i eltransmissi-

onsnettet for at imødegå den stigende fejlrate, som

ellers ville følge af et aldrende eltransmissionsnet.

En stigende fejlrate ville kunne påvirke nettilstræk-

keligheden negativt og dermed medføre markant

forøgede afbrudsminutter for elforbrugerne.

Koblingen til den efterfølgende sætning får dog ar-

gumentationen til at fremstå forvirrende og usam-

menhængende. Der er desværre flere eksempler på

fejlagtige sammenkobling af argumenter.

Resumé

Sætningen ”Netvirksomhederne …. Omkostningsni-

veauet” kan misforstås som om netselskaberne kan

fastholde det nuværende niveau af leveringskvalitet

indenfor de nuværende indtægtsrammer. Det er

ikke sikkert, da der ikke er gennemført en analyse af

om de nuværende investeringsplaner, der frem til

2030 kan holdes indenfor indtægtsrammerne.

Forslag til ændringer

Der er tre muligheder:

1. Sætningen slettes

2. Modificeres

til ”Netvirksomhederne forventer

et fald i elforsyningssikkerheden i distributions-

nettet frem mod 2030 med de nuværende inve-

steringsplaner, der formentlig kan rummes in-

denfor deres gældende økonomisk regulering.

Det er dog forbundet med en betydelig usikker-

hed.”

Sætningen slettes, og sætningen før (”Energinet

forventer …”) justeres til ”Det forventes, at det

vil være samfundsøkonomisk ikkerentabelt at

arbejde for endnu færre afbrudsminutter i el-

nettet”

Fint at afgrænse redegørelsens område for anbefa-

linger. Det bør dog fremhæves, at rapporten der-

med har fokus på en mindre del af de svigt, som

kunderne oplever.

I stedet for at lægge afstand til netvirksomhedernes

forventninger hvilket ikke virker godt vil det være

bedre at understrege at tallene er usikre, og at der

skal arbejdes videre med tallene.

Offentlig/Public

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Energinet imødekommer og accepterer mulighed

2. i forslag til ændringer.

Forord

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Energinet har ikke kendskab til de forhold i eldi-

stributionsnettene, som påvirker elforsyningssik-

kerheden og udviklingen i denne. Energinet har

Dok.18/03904-114

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

33/42

Forslag til ændringer

Sætningen ”Energinet har … ansvarsområde” æn-

dres til ”Der er dog betydelig usikkerhed om tal-

lene, og derfor er der behov for at arbejde videre

med mere præcise metoder for bl.a. at kunne be-

lyse effekten af nye energiflows.”

Sætningen

”Energinet er i dialog…” kan misforstås

som om at samarbejdet er dårligt og at netvirksom-

hederne ikke leverer de nødvendige input. I stedet

bør det understreges, at der vil skulle arbejdes vi-

dere med at forbedre metoder og datagrundlag.

Forslag til ændringer

Sætningen modificeres til ”Netvirksomhederne vil i

dialog med Energinet i de kommende år arbejde for

at forbedre metoder og datagrundlag for at kunne

give et mere præcist billede af forventningerne til

udviklingen i elforsyningssikkerheden samt omkost-

ningerne til tiltag, der kan fastholde leveringssikker-

heden.

Der savnes faglig/ analytisk begrundelse for Energi-

nets planlægningsmål

Forslag til ændringer

Energinet bør formulere sine antagelser

Det bør overvejes at vende anbefalingen om, så

den har fokus på ’indetid’ frem for ’udetid’

Forslag til ændringer

Anbefalingen indebærer således en mindre stigning

i antallet af afbrudsminutter. Energinet vurderer

ikke, at dette vil have samfundsøkonomisk betyd-

ning.

Der savnes en beskrivelse af hvorledes Energinet

har taget højde for at der i 2030 må forventes at

være udviklet en række fleksibilitetsprodukter.

Forslag til ændringer

Energinet bør formulere sine antagelser

Forslag til ændringer

Nettilstrækkeligheden i transmissionsnettet opret-

holdes ved at gennemføre det betydelige reinveste-

ringsprogram, som er beskrevet i Energinets Rein-

vesterings-, Udbygnings- og Saneringsplan. Forklar

den samfundsøkonomiske konsekvens af dette.

ikke mulighed for at kvalitetssikre data fra netvirk-

somhederne, og videreformidler derfor blot mod-

tagne input.

Energinet anerkender ønsket om at omformulere

sætningen. Energinet accepterer dog ikke forslag

til ændringer, men har i stedet indsat ny tekst.

Energinet begrunder dette andetsteds i redegø-

relsen. Denne argumentation hører efter Energi-

nets mening ikke til på det påtænkte sted.

Energinet fastholder den nuværende formulering.

Energinet vurderer ikke, at en stigning fra 20 til 35

afbrudsminutter bør kaldes mindre.

Energinet arbejder ud fra Analyseforudsætninger

til Energinet 2018.

Energinet har valgt at gennemføre et større rein-

vesteringsprogram af komponenterne i eltrans-

missionsnettet for at imødegå den stigende fejl-

rate, som ellers ville følge af et aldrende eltrans-

missionsnet. En stigende fejlrate ville kunne på-

virke nettilstrækkeligheden negativt og dermed

medføre markant forøgede afbrudsminutter for

elforbrugerne. Dette vil påvirke samfundsøkono-

mien negativt.

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Sætningen ”Energinet vurderer samtidig … i forhold

til besparelsen” er knudret og uklar.

Forslag til ændringer

Omformuleres eller slettes

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

34/42

1.1

Vi er septiske over for kombinationen af de tre til-

gange - bør den samfundsøkonomiske tilgang ikke

vælges hver gang?

Hertil kommer, at der står i resumeet at DSO’erne

anvender metode nr. 1, men det er ikke tilfældet.

Mens det er entydigt hvad der forstås ved en

benchmark- og samfundsøkonomisk tilgang, er det

meget uklart, hvad der menes med en elforsynings-

mæssig tilgang”. Titlen kunne således antyde, at der

ligger dybe tekniske vurderinger bag, hvad der jo så

absolut ikke gør.

Forslag til ændringer

Enten slettes afsnittet helt eller erstattes af en an-

den titel såsom ”Fastholdelse af det historiske ni-

veau”.

Forslag til ændringer

En elforsyningsmæssig tilgang prioriterer hensynet

til, at elforbrugerne sikres strøm i stikkontakten, når

de efterspørger den, højere end hvad rene sam-

fundsøkonomiske kriterier tilsiger. I praksis betyder

dette, at redegørelsen anbefaler et niveau for forsy-

ningssikkerheden, som

–

alt andet lige

–

gør Dan-

mark fattigere.

Implementering af asset management systemer og

processer i sig selv fører ikke til en reduktion af fejl

og afbrudsminutter, men er et middel til at sikre, at

man i virksomheden kan opnå de målsætninger

man har i forhold til fx afbrudsminutter og udviklin-

gen i denne. Sætningen bør derfor omformuleres,

så det fremgår hvad det er Asset management sy-

stemer og processer kan hjælpe med.

Forslag til ændringer

Udskift sætningen

”Asset management systemer og

processer imple-

menteres….”

med

”Implementering af asset management systemer

og processer, som kan hjælpe med at nå mål for af-

brudsminutter og udviklingen i denne over tid”.

Energinet har forsøgt at imødekomme forslag til

ændringer ved at ændre på formuleringen i resu-

méet.

1.2

Tilgangen ’elforsyningsmæssig tilgang’ er ikke en

fastholdelse af et historisk niveau. Det er en til-

gang, som tilsiger at vægte elforsyningssikkerhe-

den højere end hvad der er samfundsøkonomisk

belæg for. Elforsyningssikkerheden kan blive hø-

jere end det historiske niveau. Energinet vurderer

derfor ikke behov for ændring.

1.2

Energinet vurderer, at der er forhold i forbindelse

med elforsyningssikkerheden, som ikke direkte er

økonomisk målbare. Disse forhold er imødekom-

met ved den anvendte vægtning af de tre til-

gange.

1.3

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

1.3

Nedenstående formulering er ikke tilstrækkeligt un-

derbygget af samfundsøkonomi.

Ud fra en elforsyningsmæssig tilgang var det ønske-

ligt at opretholde de seneste 10 års realiserede 20

afbrudsminutter som planlægningsmål; men det vil

give en meromkostning, som Energinet ud fra et

Dette års

Redegørelse for elforsyningssikkerhed

indeholder, som den første, Energinets anbefaling

til klima-, energi- og forsyningsministeren om ni-

veauet for elforsyningssikkerhed. Energinet for-

venter i de kommende år at udvikle sine metoder

til fastsættelse af anbefalingen. Dette gælder i høj

grad, hvilken påvirkning tiltag foretaget af Energi-

net har på antallet af afbrudsminutter samt de til-

hørende økonomiske konsekvenser.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

35/42

groft estimat for så vidt angår eldistributionsnet-

tene vurderer til at være samfundsøkonomisk ikke-

rentabelt.

1.3

Som det fremgår af linje og 458-460 og 485-487 har

netvirksomhederne ikke kunne kvantificere omkost-

ningerne ved forskellige tiltag. Det bør tilføjes, at

der i de kommende år vil blive arbejdet med at

kvantificere meromkostningerne ved forskellige al-

ternative niveauer af leveringssikkerhed.

Forslag til ændringer

Det bør tilføjes en sætning om: ”Netvirksomhe-

derne vil i dialog med Energinet i de kommende år

arbejde med at kvantificere meromkostningerne

ved forskellige alternative niveauer af leveringssik-

kerhed. Det vil bl.a. kræve en kortlægning af situati-

onen i de enkelte

–

ca. 40

–

netvirksomheders eldi-

stributionsnet”.

I dette afsnit beskrives elforsyningssikkerhed uden

at det kædes sammen med historisk performance.

God beskrivelse. Bør måske komme tidligere i rap-

porten.

Her kunne en uddybning af, hvorfor distributions-

nettene i et normal år står for hovedparten af af-

brudsminutterne, være relevant, og at dette også

er helt naturligt.

Forslag til ændringer

Forslag kunne være at referere til appendiks C af-

snit 3.2, hvor der årsag er godt beskrevet.

Forslag til ændringer

Data for 1999

–

2007 bør udgå af figuren, da meto-

den for disse data er væsentlig forskellig fra de ef-

terfølgende data.

I øvrigt skyldes svigtet i 2003 forbindelsen til Sve-

rige. ’Mørkegrøn markering’ skal rettelig ændres til

’gul markering’

4.2

Stigningen i afbrudsminutterne vil fortsætte efter

2040, og frem til midten af 2040’erne.

Forslag til ændringer

”…fortsættende

frem

mod midten af 2040’erne …”

Det bør tydeligere frem, at faldet i leveringskvalitet

skyldes ældning af elnettet (transmission og distri-

bution), der giver anledning til flere fejl.

Forslag til ændringer

Det foreslås, at der indsættes et nyt afsnit om be-

tydningen af ælden og det forhold, at investerin-

gerne er cykliske. Blandt andet bør indsættes tekst

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Energinet vurderer, at afsnittets placering i rede-

gørelsen bør fastholdes.

3.1

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

3.1

Energinet skal i henhold til bekendtgørelsen vise

udviklingen for en 20-årig periode. På trods af en

ændring i opgørelsen af afbrudsminutter vurderer

Energinet, at figuren på bedst mulige vis illustre-

rer udviklingen og tendenser i denne. Energinet

har baseret figuren på data fra Dansk Energi.

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

4.2

Energinet vurderer, at betydningen af ælde er til-

strækkelig behandlet i Appendiks C.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

36/42

fra bl.a. appendiks C, herunder især figur 23, der vi-

ser hvordan fejl afhænger af stadiet i komponenter-

nes livscyklus.

4.2.2

Denne formulering bør afspejles mere i hele rede-

gørelsen:

Formålet med denne dialog har været at opnå kend-

skab til forventede ændringer i elnettet, som ikke

ejes af Energinet.

Bulletpoint ”Anvendelse af asset management på

nuværende niveau hos netvirksomhederne”

uklart, da det ikke er klart hvad der menes med at

bibeholde dette på nuværende niveau.

Forslag til ændringer

Slet sætningen ”

Anvendelse af asset management

på nuværende niveau hos netvirksomhederne”

Der er generel behov for at være mere ydmyge

overfor de præsenterede tal. Der er usikkerhed,

dels fordi tallene ikke dækker alle selskaber, og dels

fordi der ikke er medtaget de samme forhold, som

Energinet medtaget. Det ser ud som om der i redi-

geringen af tekst og figur 16, ved en fejl ikke er ble-

vet konsekvensrettet i teksten. ”Usikkerhedsbån-

det” på landsgennemsnittet indgår således ikke i fi-

gur 16 mere, da vi blev enige om at figuren blev for

kompleks med både et usikkerhedsbånd og en

spredning.

Forslag til ændringer

Sætningen omformuleres: ”Da en af grundforud-

sætningerne for fremskrivningen er fastholdelse af

elforbruget på 2018-niveau, har netvirksomhe-

derne anvendt konservative antagelser om udviklin-

gen hos de netvirksomheder, der ikke p.t. har

kunne prognosticere leveringskvaliteten. Der er dog

fortsat en ikke ubetydelig usikkerhed om fremskriv-

ningen, der vil blive søgt nedbragt.”

Disse afsnit beskriver netselskabernes forventnin-

ger og fokus på usikkerhed. Disse overvejelser er

ikke afspejlet i redegørelsens resumé.

Forslag til ændringer

Usikkerheder tydeliggøres i resumeet.

Det foreslås at omformulere teksten startende med

”Netvirksomhedernes størrelse kan ligeledes have

indflydelse….” i linje 993 og som slutter med ”…og

for de enkelte netvirksomheder.” i linje 999, så po-

inten mere tydeligt fremgår i forhold til, hvad sel-

skabernes størrelse betyder for variationen i af-

brudsminutter fra år til år.

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer ved at indføre dette i anbefalingen.

4.2.2

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

4.2.2

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

4.2.2

Energinet vurderer ikke, at dette skal adresseres i

resuméet, men har derimod tydeliggjort usikker-

heder i anbefalingen.

4.2.2

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

37/42

Forslag til ændringer

”Netvirksomhedernes størrelse kan ligeledes have

indflydelse på antallet af afbrudsminutter pr. kunde

fra år til år i et normal år. I en lille netvirksomhed

kan fejl på grund af fejlenes stokastiske natur fører

til relativ store udsving fra år til år i afbrudsminut-

ter. Hvorimod disse udsving er mindre for specielt

Danmark som helhed, hvor mængden af netkompo-

nenter i risiko

for at fejle et år er væsentlig større.”

4.2.2

Lidt underlig formulering.

Det er sikkert, at leveringssikkerheden vil ændres,

hvis kablerne udskiftes.

Men vil koste rigtig mange penge

–

og vil ssv. ikke

være samfundsøkonomisk rentabelt.

Forslag til ændringer

Stadiet i kablernes livscyklus medfører, at fejlfre-

kvensen er stigende. Det er dermed ikke sikkert, at

udviklingen kan ændres markant på trods af mas-

sive ny- og reinvesteringer i eldistributionsnettene.

Forslag til ændringer

Energinet ønsker i samarbejde med Netvirksomhe-

derne at fastlægge niveauet for elforsyningssikker-

hed ud fra en samfundsøkonomisk tilgang, hvor

VoLL inddrages i planlægning og reinvesteringer.

Denne samfundsøkonomiske tilgang er ikke nød-

vendigvis i overensstemmelse med den nuværende

økonomiske regulering.

Forslag til ændringer

Meget vigtigt område for både netselskaber og

Energinet.

Der savnes en uddybning af hvordan Energinet ope-

rationaliserer dette i deres beregning. P.t. er fleksi-

bilitet ikke medtaget i netselskabernes beregninger

af fremadrettet leveringskvalitet.

5.2

Forslag til ændringer

Nævn at dette afsnit er meget foreløbigt, og at det

forventes uddybet ifm. næste åre redegørelse.

Overskriften bør udbygges til også at omfatte digi-

talisering

Det fremstår som om det er muligt at sammenligne

afbrudsminutter pr leveringspunkt med afbrudsmi-

nutter pr kunde. Der er stor forskel mellem tallene.

Bl.a. er afbrud i lavspændingsnettet ikke indeholdt i

afbrudsminutter pr leveringspunkt.

Derudover indeholder afbrud i transmissionsnettet

før i 2008 afbrudsminutter pr leveringspunkt.

Forslag til ændringer

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Energinet skal i henhold til bekendtgørelsen vise

udviklingen for en 20-årig periode. På trods af en

ændring i opgørelsen af afbrudsminutter vurderer

Energinet, at figuren på bedst mulige vis illustre-

rer udviklingen og tendenser i denne. Energinet

har baseret figuren på data fra Dansk Energi.

Energinet vurderer derfor ikke behov for ændring.

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

4.2.2

Det er Energinets ansvar at fastlægge anbefalin-

gen af niveauet for elforsyningssikkerhed. Energi-

net fastlægger denne på baggrund af input fra

netvirksomhederne, men ikke i samarbejde med

disse. Energinet vurderer derfor ikke behov for

ændring.

5.1.1

Energinet foretager beregninger af forbrugsfleksi-

bilitet i henhold til Analyseforudsætninger til

Energinet. Energinet vurderer derfor ikke behov

for ændring.

5.2

Appen-

diks A,

1.1

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

38/42

Lav en figur mere som viser afbrudsminutter pr le-

veringspunkt i hele perioden.

Figuren kan også indeholde afbrudsminutter pr

kunde i perioden 2008-2018.

Appen-

diks A,

1.1

Det fremgår ikke i hvor lang tid og/eller i hvilke tids-

interval, afbrudsminutterne har været faldende og i

forhold til hvilke niveau. Teksten forslås derfor om-

skrevet, men pointe bibeholdes.

Forslag til ændringer

Erstat sætningen ”Grundet kabellægningen af eldi-

stributionsnettet har….” med

”Det lave niveau for afbrudsminutter, som i dag op-

leves i forhold til tidligere, skyldes blandt andet ka-

bellægningen af eldistributionsnettene, som har

gjort disse mere robuste over for vejrrelateret hæn-

delser”.

Appen-

diks C,

3.3

Figur 23 er vist 3 gange, og figur 24 er vist 2 gange.

Forslag til ændringer

Slet dubletter.

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

Energinet imødekommer og accepterer forslag til

ændringer.

4.2

Dansk Energis (produktion) bemærkninger

Dansk Energis (produktion) bemærkninger og forslag

til ændringer

Figuren fremstiller ikke Energinets samlede omkost-

ninger til systemydelser. Eksempelvis bør Energi-

nets omkostninger til synkronkompensatorer indgå.

Det er ligeledes ikke klart hvad

Forslag til ændringer

Energinet bør fremstille de samlede omkostninger

til systemydelser, herunder også ydelser leveret fra

egne anlæg, gennem TSO-aftaler osv

Energinets foreslåede markedsreformer er alene

udtryk for igangværende tiltag og ikke overvejelser

om hvilke tiltag, der er nødvendige, for at reducere

den ventede stigning i effektminutter.

Forslag til ændringer

Energinet bør fremlægge mulige markedsreformer

fremfor blot allerede igangværende tiltag. Det kan

være forøgelse af reservedimensioneringen, fjer-

nelse af prislofter og skarpere ubalancepriser, inve-

steringssignaler fra mere velfungerende finansielle

markeder eller lignende.

Energinets bemærkninger

Energinets omkostninger til synkronkompensato-

rer er ikke med i figur 8, men redegøres for sig

selv i Appendix A afsnit 1.4.

Afsnit

3.2

–

fi-

gur 8

5.1.1

Se det generelle svar om markedsreformer i afsnit

3.3

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

39/42

5.1.1

Afsnittet om markedsreformer viser ikke tiltagenes

virkning på effekttilstrækkeligheden. Energinet bør

bestræbe sig på at belyse denne i redegørelsen.

Tidsrammen for implementering af reformerne er i

flere tilfælde i modstrid med udmeldte planer (15

ISP) og igangværende arbejde (reform af system-

ydelsesmarkederne) hos Energinet.

Forslag til ændringer

Energinet skal belyse den ventede effekt af de fore-

slåede reformer. Energinet skal genvurdere tids-

rammen for implementering af tiltagene.

Behovsvurdering for systemydelser er ikke retvi-

sende for tiltaget, der udspringer af elforsyningslo-

vens krav om markedsgørelse af ydelser

Forslag til ændringer

Energinet bør i tillæg til Behovsvurdering for Sy-

stemydelser også beskrive et separat tiltag om

”Markedsgørelse af Systembærende Egenskaber”.

Det bør fremgå klart at der er ambition om fuld

markedsgørelse af alle ydelser til Energinet som

følge af elforsyningslovens krav

Der står at analyseforudsætningerne 2019 har ”en

langsommere udfasning af termisk elproduktionska-

pacitet”. Dette gælder kun t.o.m 2022.

Forslag til ændringer

Det bør præciseres om der er tale om tiden op til

2022 eller om det er en skrivefejl.

Hvilke mindre justeringer i Norden, Holland, Stor-

britannien og Tyskland er der tale om?

Forslag til ændringer

Udgiv en tabel med produktionskapaciteter fordelt

på brændsel og elforbrug (peak + samlet) for hvert

land.

Sammenligningen af kapacitet og elforbrug er op-

gjort i hhv. GW og TWh, hvilket gør det usammen-

ligneligt.

Forslag til ændringer

Lav to figurer som begge sammenligner forbrug og

produktion, men hvor den ene er på effekt og den

anden er på energimængde.

Da Øresundsforbindelsen også står overfor en snar-

lig reinvestering bør der også indgå en følsomheds-

beregning ned mindre/ingen Øresundsforbindelse i

Se det generelle svar om markedsreformer i afsnit

3.3

5.1.2

Energinet er ved at udarbejde Behovsvurdering

for systemydelser 2020, hvori Energinet også be-

skriver markedsgørelse af spændingsstabilitet.

Her har Energinat igangsat et pilotprojekt.

Appen-

diks B,

2.1

Teksten i redegørelsen er præciseret ift., at det er

analyseforudsætninger 2018, der indgår som in-

put i årets redegørelse. Kort omtale af analyse-

forudsætninger 2019 er yderligere tilføjet.

Appen-

diks B,

2.2

Energinet kan ikke for nuværende fremlægge de

landespecifikke justeringer, som er sket på bag-

grund af bilaterale samtaler med de relevante lan-

des TSO’er.

Der henvises til de beskrevne kilde i

redegørelsens appendiks B afsnit 2.2 og figuren i

samme afsnit.

Der er blevet tilføjet maksimum forbrug pr. land i

figuren.

Appen-

diks B,

2.2.1

–

tabel 13

Appen-

diks B,

2.4

–

ta-

bel 16

Dok.18/03904-114

Forslaget vil blive taget med videre og indgå, som

input til følsomhedsanalyserne i næste års rede-

gørelse.

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

40/42

det tilfælde det ikke kan betale med reinvesterin-

ger.

Forslag til ændringer

Tilføj følsomhed med ingen/mindre Øresundsfor-

bindelse.

Appen-

diks B,

2.4

–

ta-

bel 17

Figuren viser resultater for scenarier med mere ka-

pacitet end basisscenariet. Det vil også interessant

at se resultater med mindre kapacitet.

Forslag til ændringer

Tilføj resultater for scenarier med mindre kapacitet

på samme måde som det gøres for scenarier med

mere kapacitet end basis.

Det er ikke muligt på samme måde ”at gå den an-

den vej” og tage kapacitet ud på baggrund af en

konkret simulering og derved estimere effekten af

mindre kapacitet på de forskellige effekttilstræk-

kelighedsindikatorer. Det skyldes, at det kræver

andet output fra modellen end det output, som

bruges til belysning af scenarier med tilføjelse af

kapacitet, som er vist i tabellen. Energinet under-

søger, om output fra effekttilstrækkelighedssimu-

leringerne kan tilpasses, så det fremadrettet vil

være muligt at lave estimeringen med mindre ka-

pacitet også.

Se det generelle svar omkring RWC i afsnit Error!

Reference source not found..

Appen-

diks B,

2.5

Energinets ændringer i forudsætninger for udviklin-

gen i Europa bør resultere i et

realistisk

worst case

scenarie. Vi mener ikke, at et sammenfald af nega-

tiv udvikling i enkelte lande i Europa er urealistisk,

da driverne i vid udstrækning er korrelerede, ek-

sempelvis i form af CO2-priser, brændselspriser,

teknologiomkostninger osv. Det bidrager ikke med

værdi til analysen at opstille et worst case scenarie

som man eksplicit ikke har tiltro til.

Forslag til ændringer

Energinet bør opstille en

realistisk worst case

for

udviklingen i Europa, enten med de eksisterende

fremskrivninger fra Poyry eller med justeringer af

disse til et niveau hvor Energinet finder dem tro-

værdige.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

41/42

4.3

Grøn Energis (Dansk Fjernvarme) bemærkninger

Grøn Energis (Dansk Fjernvarme) specifikke be-

mærkninger

”Kraftvarmekravets bortfald… Energinet forventer

dog, at niveauet for elforsyningssikkerhed ikke for-

ringes væsentligt på sigt, selv om kraftvarmekravet

ændres”

- Bør understøttes af analyser, som doku-

menterer denne konklusion.

”En ophævelse af kraftvarmekravet kan samtidig

være den samfundsøkonomisk billigste løsning,

hvis….” Det antydes, at det er tilfældet. Er det base-

ret på konkrete analyser eller på teoretiske overve-

jelser?

Hvordan hænger disse to udsagn sammen?

1118: ”Det betyder, at Energinet i højere grad

kan forvente, at der er reserver til rådighed i vo-

res nabolande…”

2007+: ”..risikoen for effektmangel på kontinen-

tet og i Storbritannien også er forhøjet..”

Hvorfor er andre kapacitetsmekanismer ikke med i

figur 18 (og beskrevet lidt mere)?

Energinets bemærkninger

Energinet tror på Energy-Only-Markedet, hvor det

er prissignaler og incitamenter, som får markedet

til at reagere og som sikrer den ønskede effekttil-

strækkelighed på sigt. Dette kan derfor være en

samfundsøkonomisk billig løsning.

Afsnit

Appen-

diks D,

4.2 - fak-

taboks

5.1 +

Den første henvisning er relateret balanceringsre-

server pga. internationalisering af systemydelser.

Den anden henvisning er relateret til effekttil-

strækkelighedsresultaterne.

Energinet tror på Energy-Only-Markedet, hvor det

er prissignaler og incitamenter, som får markedet

til at reagere. Derfor er permanente kapacitets-

mekanismer ikke beskrevet, som tiltag til at sikre

elforsyningssikkerheden.

Figuren viser kun udviklingen frem mod 2030, da

det er fokus for analyserne i dette års redegø-

relse.

Det er analyseforudsætninger 2018, som ligger til

grund for analyserne i dette års redegørelse. Der

er blevet tilføjet en kort omtale af analyseforud-

sætninger 2019 i appendiks B afsnit 2.1. Analyse-

forudsætningerne 2019 udkom først under hø-

ringsperioden for dette års redegørelse.

Energinet præciserer i Redegørelse for elforsy-

ningssikkerhed 2019, at der er tale om én fejl i

forbindelse med anden udetid i eltransmissions-

nettet.

Forventninger til integration af varmepumper og

lignende sker i henhold til Analyseforudsætninger

til Energinet 2018.

5.4

–

fi-

gur 18

4.1

–

fi-

gur 9

[Fig.9 s.25] bør udvides til at dække 2040 og også

indeholde tal fra AF19. Redegørelsen bør i højere

grad forholde sig til AF19 selvom det ikke er muligt

at lave omfattende nye analyser. Termisk kapacitet

er et af de emner, som bør belyser tydeligere.

Appen-

diks C,

3.4

Forsyningssikkerhed i København. Citat fra redegø-

relsen ”Ved fejl på én af de 400 kV-linjer,

som for-

binder Københavnsområdet med resten af Sjæl-

land, kan der opstå utilladelige belastninger af de

øvrige linjer. Dette betyder, at der kan opstå risiko

for afkobling af elforbrugere i København for at

undgå skader på el-transmissionsnettet. Samtidig

gør disse faktorer det svært at foretage nødvendig

vedligeholdelse af det resterende eltransmissions-

net.” Denne forsyningssikkerhedsudfordring er så

alvorlig, at den bør indgå i resuméet, og Energinets

overvejelser omkring løsning af udfordringerne bør

beskrives mere konkret end at ”Energinet arbejder

fortsat på at skabe en langsigtet løsning”. Specielt

Offentlig/Public

Dok.18/03904-114

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019

42/42

Appen-

diks E

bør det beskrives, hvordan planerne sikrer integra-

tion af nye elkedler og eldrevne varmepumper i

fjernvarmen i hovedstadsområdet.

IT-sikkerhed. Det hænger ikke sammen, at man vur-

derer truslerne fra cyberspionage og

–

kliminalitet

for MEGET HØJ, og så kun behandler emnet over-

fladisk på to sider bagerst i appendix. Der bør indgå

en uddybning af sætningen [linje 2841] ” Energinet

har i den seneste tid set en intensivering i aktivite-

ter af denne type”.

Energinet har præciseret afsnittet med specifikke

aktiviteter om dem for IT-sikkerhed.

5. Høringsliste

Følgende organisationer fik tilsendt høringsmaterialet:

Organisation

Cerius

CTR

Dansk Energi

Dansk Industri

Danske Commodities

Det økologiske råd

DTU KVV

Ea Energianalyse

Elnet Øst

Energi Danmark

Energistyrelsen

Fjernvarme Fyn

Foreningen for slutbrugere af Energi

Forsyningstilsynet

Grøn Energi

Hofor

Landbrug og fødevarer

Markedskraft

Nature Energy

NEAS Energy

Radius

Rambøll

Tekniq

Trefor

Vestas

Vindmølleforeningen

Vindmølleindustrien

Ørsted

Aalborg Universitet

Materialet har desuden været offentliggjort på Energinets hjemmeside:

www.energinet.dk

un-

der

Høringer.

Dok.18/03904-114

Offentlig/Public