Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 54
Offentligt
2100380_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. november 2019
J nr.
2018-1441
Spørgsmål fra samråd A, B, C i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget d. 24.
oktober 2019
Ida Auken (RV) stillede mig på samrådet d. 24. oktober følgende spørgsmål om
Svanefeltet i Nordsøen, som jeg lovede at besvare skriftligt.
Spørgsmål
Er der nogle sikkerhedsmæssige bekymringer i forhold til eventuelle boringer i
Svanefeltet, ikke mindst de boringer efter gas man laver og om ikke det også skal
veje ind i ministerens vurdering?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Fundet
af gasforekomsten Svane blev gjort i 2001/2002 af Phillips Petroleum In-
ternational Corporation Denmark. Den del af efterforskningstilladelsen (4/98) der
omfattede Svane-fundet udløb den. 1. januar 2013. Rettighedshaver vurderede, at
fundet ikke var kommercielt interessant at udnytte, dvs. at rettighedshaver ikke
indgav en ansøgning om udbygning og indvinding af Svane-fundet.
Området omkring Svane-fundet er i dag ikke licensbelagt. En eventuel udvikling,
inkl. udførelse af boringer af Svane-fundet og produktion derfra, vil således kræve
en ny tilladelse til indvinding i medfør af undergrundslovens § 5, stk. 1.
Inden indvinding fra Svane-fundet kan finde sted, skal Energistyrelsen i medfør af
undergrundslovens § 10 godkende rettighedshavers plan for indvindingsvirksom-
heden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (indvin-
dingsforanstaltninger m.m.). Inden Energistyrelsen kan godkende planen, skal der
bl.a. foretages en miljøvurdering, foreligge en miljøkonsekvensrapport, som skal i
offentlig høring samt være dokumentation for, at rettighedshaveren har den fornød-
ne tekniske og finansielle kapacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er om-
fattet af tilladelsen.
Desuden skal de nødvendige sikkerheds- og sundhedsmæssige tilladelser, der er
omfattet af offshoresikkerhedsloven, være indhentet hos Arbejdstilsynet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2803
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Opfølgning på åbent samråd den 24/10-19 om Svanefeltet i Nordsøen (samrådsspm. A-C)
2100380_0002.png
I forbindelse med ansøgningen om disse godkendelser efter offshoresikkerhedslo-
ven, skal operatørerne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at operatørerne har
identificeret og minimeret de risici, der er forbundet med offshore olie- og gasaktivi-
teterne”.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2