#1 DEN GRØNNE STUDENTERBEVÆGELSE
Tak for vi må komme til fortræden og præsenterer vores visioner for grøn omstilling af
bygningssektoren. Vi vil kort præsenterer vores navne og baggrund (Start Taleren, heraf fra
venstre og mod højre).
Fællesnævneren for os alle er at vi er aktive i den Grønne Studenterbevægelse, som er en
samling af klima bekymrede unge, der ønsker en hurtig og markant grøn omstilling i samfundet
ved grundlæggende strukturelle ændringer, frem for at klimakampen forbliver et individuelt
ansvar. Vi tilstræber at sætte klima og miljø øverst på dagsordenen hos virksomheder,
meningsdannere og ja, naturligvis politikere.
#2 BYGGERI ER EN KÆMPE UDLEDER
Som det må antages, at dette udvalg er bevidste om, har den danske regerings samt et stort
flertal af folketingets partier erklæret målet at nedbringe det danske drivhusgasudslip med 70%
inden 2030, samt skabe et netto-nul samfund inden 2050.
Bygninger og byggeriet står for op mod 40% af vores samlede CO2 udslip.
Det er derfor afgørende at byggeriet lykkes med at gennemføre en grøn omstilling for at nå
målsætningen for samfundets generelle reduktioner.
I dag er det sådan at den CO2 der udledes i byggefasen, nu overstiger CO2 udledningen fra
bygninger i drift i hele deres levetid.
Hvordan kan det så være?
#3 REGULERING VIRKER
I de sidste mange bygningsreglementer er kravene til isolering løbende blevet skærpet, således
at vi i Danmark er blevet mestre i energieffektive bygninger som også er blevet en eftertragtet
vare i udlandet. Det er naturligvis enormt positivt og vidner om, at reguleringerne via krav til
isoleringsværdier og energiramme har virket. Men en succes hindrer ikke den næste:
#4 UDFORDRINGER
I modsætning til bygningsreglementets energiramme for driftsenergi, er der idag ingen krav til
udledningen i bygningens anlægsfase overhovedet, på trods af at denne fase nu overstiger
driftsfasen i klimapåvirkning betydeligt. Og selvom reduktionerne som vi så på forrige slide er
opløftende, er vi stadig meget, meget langt fra at nå målet om et netto-nul CO2 byggeri i 2050.
Det er derfor bydende nødvendigt at vi indfører lovgivning som stiller krav til byggematerialernes
og hele anlægsfasens klimabelastning.