Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 481
Offentligt
2260127_0001.png
Til høringsparter
Høring over udkast til ny bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder
Kontor/afdeling
Center for
energieffektivisering
Dato
2. oktober 2020
J nr.
2020-10812
EKM/
Vedlagt sendes høring over udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net-
og distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen).
De primære ændringer, der foreslås til energisparebekendtgørelse nr. 864 af 26.
august 2019, er som følger:
Ændring af § 17, stk. 4 (tilsyn med omkostninger)
Ændringen tilsigter at bringe bekendtgørelsen bedre i tråd med
Energispareaftalens bestemmelser om afholdelse af sædvanlige
omkostninger til energispareprojekter, som Energistyrelsen har truffet
afgørelse om at underkende, for så vidt angår projekternes beregnede
energibesparelse. Omkostninger, der falder uden for denne ramme, vil
fortsat kunne underkendes.
Ændring af § 18 (regnskabsmæssig adskillelse)
I forslag til lov om ændring af elforsyningsloven (fremsættes Okt. I)
ophæves kravet om regnskabsmæssig adskillelse mellem henholdsvis
omkostninger til energispareordningen og det almindelige driftsregnskab
med virkning fra 1. januar 2021. Bekendtgørelsens krav om
regnskabsmæssig adskillelse for alle forsyningsområder foreslås derfor
ophævet med virkning fra samme dato, hvis der fremover alene afholdes
administrationsomkostninger forbundet med ordningen.
Ændring af § 29 (gebyrer)
Opkrævning af gebyrer tilpasses de udestående tilsynsudgifter i 2021 og
2022, der forventes at blive mindre end i 2020 som følge af ordningens
nedlukning.
Ud over disse ændringer er der foretaget mindre præciseringer, sproglige rettelser,
rettelser i henvisninger mv.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.
Eventuelle høringssvar skal være Energistyrelsen i hænde senest den 30. oktober
2020, kl. 16, og sendes pr. e-mail til [email protected] samt [email protected] Høringen
kan ligeledes findes på høringsportalen.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 481: Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder sendes i høring
2260127_0002.png
Spørgsmål kan rettes til Erik Møller på [email protected].
Med venlig hilsen
Erik Møller
Fuldmægtig
Energistyrelsen
Side 2/2