KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 477: Samlenotat om miljørådsmødet den 23/10-20 – plan for opjustering af EU’s klimamål for 2030

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 477
Offentligt

Supplerende samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

2. oktober 2020

J nr.

2020-4302

Rådsmøde (miljø) den 23. oktober 2020

Dagsorden

Kommissionens plan for opjustering

af EU’s klimamål i 2030

Tidlig forelæggelse

Side

Punkt 1 om forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet

(”den europæiske klimalov”) er oversendt.

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 477: Samlenotat om miljørådsmødet den 23/10-20 – plan for opjustering af EU’s klimamål for 2030

2. Kommissionens plan for opjustering

af EU’s klimamål i 2030

KOM(2020) 562

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 17. september 2020 offentliggjort en meddelelse

om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030, der skal påbegynde en proces

med at hæve EU’s klimamål i 2030 samt beskrive de konkrete initiativer og regule-

ring, der skal levere på et opjusteret klimamål. Meddelelsen indeholder et forslag til

at opjustere EU’s klimamål i 2030 til mindst 55 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Det

opjusterede mål dækker udledninger og optag af drivhusgasser.

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

En opjustering af EU’s

klimamål i 2030, der efterfølgende udmøntes gennem vedtagelse af konkret lovgiv-

ning for EU's klima- og energipolitik ventes at have væsentlige statsfinansielle,

samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om styrkelse af Europas klimaambi-

tioner for 2030 velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv

klimaindsats i EU, der kan drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU.

Samtidig skal det fungere som løftestang for global handling, hvor EU gennem et

øget klimabidrag til Parisaftalen kan lægge pres på andre store udledere. Derfor

finder regeringen det centralt, at EU’s klimamål hæves markant,

og at målet ud-

møntes så omkostningseffektivt som muligt.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 17. september 2020 en meddelelse om

styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030

–

Investering i en klimaneutral frem-

tid til gavn for borgere, KOM (2020) 562, med dertil hørende konsekvensanalyse.

Meddelelsen lægger sporene for Kommissionens ambition om at hæve EU’s kli-

mamål i 2030 samt beskriver konkrete initiativer og regulering, der skal levere på et

opjusteret klimamål. Meddelelsen er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den

17. september 2020.

Kommissionen har samtidig fremlagt et revideret forslag til Europa-Parlamentet og

Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå målet om klimaneu-

tralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999

–

den europæiske klimalov

(KOM (2020) 80), hvor Kommissionens forslag til et nyt klimamål i 2030 indgår. Der

henvises til samlenotat om den europæiske klimalov for yderligere redegørelse

herom.

Side 2/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 477: Samlenotat om miljørådsmødet den 23/10-20 – plan for opjustering af EU’s klimamål for 2030

Det Europæiske Råd forventes at skulle drøfte og træffe beslutning om en opjuste-

ring af EU’s 2030-klimamål

i 2. halvår 2020. Det er en hovedprioritet for det tyske

formandskab for Rådet, at EU kan indmelde et forøget klimamål som EU’s opdate-

rede klimabidrag til Parisaftalen inden udgangen af 2020.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse har til hensigt at påbegynde en proces for at hæve

EU’s klimamål i 2030. Kommissionen foreslår at hæve EU’s klimabidrag til Parisaf-

talen fra mindst 40 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser til et klimamål på

mindst 55 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Forslaget om et opjusteret mål

dækker udledninger og optag af drivhusgasser.

Det fremgår af meddelelsen, at det er økonomisk overkommeligt at hæve målet.

Ifølge Kommissionen vil det også være en fordel for EU i lyset af klimaforskningen,

omkostningerne forbundet med at udskyde indsatsen til senere og at undgå kul-

stofafhængighed ("carbon lock-in"). Kommissionen vurderer, at såfremt målet om

klimaneutralitet senest i 2050 skal nås, er der behov for at øge ambitionsniveauet.

For at kunne indfri et klimamål på mindst 55 pct. i 2030 vurderer Kommissionen, at

der er behov for yderligere handling i alle sektorer. I det lys vil Kommissionen præ-

sentere en række konkrete forslag til revision af den gældende klima- og energilov-

givning i juni 2021. Kommissionens meddelelse lægger generelt sporene til væ-

sentlige

ændringer af EU’s nuværende klimapolitik.

Kommissionens meddelelse gør også status over den hidtidige indsats for opfyldel-

se af EU’s klima-

og energipolitiske målsætninger i 2030. Kommissionen skønner

blandt andet, at EU med gældende politikker og mål vil levere ca. 47 pct. drivhus-

gasreduktioner i 2030 i forhold til 1990 inklusiv udledninger og optag i jorder og

skove (LULUCF),

hvis EU’s nuværende klima-

og energiregulering implementeres

fuldt ud og indfries af alle medlemslandene. Desuden anslår Kommissionen, at

medlemslandenes egne nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030

fører til, at EU's drivhusgasudledninger reduceres med 41 pct. i 2030 (eksklusiv

LULUCF).

Kommissionen åbner samtidig op for at ændre på, hvordan søfart og luftfart skal

tælle med i klimamålet. I dag tæller udledninger fra international luftfart med i målet,

mens udledninger fra søfart ikke tæller med. Hvis både international luftfart og sø-

fart tælles med i målet i fremtiden, vil det ifølge Kommissionens konsekvensanaly-

se kræve en større reduktion i drivhusgasudledningerne i de resterende sektorer,

da flyfart og søfart tilsammen har haft stigende drivhusgasudledninger siden 1990.

EU’s kvotehandelssystem

For at omstille energi og

industri hurtigere lægges der op til at styrke EU’s kvote-

handelssystem. Kommissionen ser samtidig fordele i at udbrede brugen af kvote-

handel til vejtransport og bygninger, som i dag ikke er underlagt en effektiv CO

pris på europæisk plan. Ud over at øge brugen af kvotehandel nævnes revisionen

Side 3/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 477: Samlenotat om miljørådsmødet den 23/10-20 – plan for opjustering af EU’s klimamål for 2030

af energibeskatningsdirektivet som en lovgivning, der kan være med til at prissætte

drivhusgasudledninger. Endvidere lægges der op til, at mindst intra-europæisk

søfart skal reguleres inden for EU’s kvotehandelssystem,

og at antallet af gratiskvo-

ter til luftfart reduceres. Der peges endvidere på det ønskværdige i et internationalt

samarbejde om søfart og luftfart.

Landbrug og LULUCF

I meddelelsen lægges der op til en mere integreret tilgang til at reducere landbru-

gets udledninger samt at reducere udledninger og øge optag i jorder og skove (LU-

LUCF). Som noget nyt foreslås det, at udledninger og optag af CO

i jorder og sko-

ve skal tælle med i 2030-klimamålet

på linje med EU’s mål om klimaneutralitet i

senest 2050. Endvidere åbnes der op for på kort sigt at forøge ambitionsniveauet i

lovgivningen på området, eksempelvis ved at muliggøre øget anvendelse af de

såkaldte LULUCF-kreditter, og sikre mere robuste opgørelsesregler. Samtidig ud-

trykker Kommissionen ønske om med tiden at regulere udledninger fra landbrug og

LULUCF

fælles

landsektorsøjle.

Aftale om fordeling af indsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer

Meddelelsen lægger op til, at den nuværende aftale om fordeling af indsatsen i de

ikke-kvotebelagte sektorer kan komme til at spille en mindre rolle i forhold til at

indfri et højere klimamål og potentielt med tiden kan udfases, hvis udledningerne i

de ikke-kvotebelagte sektorer underlægges anden regulering. I første omgang

lægges der dog op til et revideret forslag om fordeling af indsatsen i de ikke-

kvotebelagte sektorer.

Vejtransport

Det understreges, at der forsat er behov for stærk sektorlovgivning inden for vej-

transport. I tillæg til bl.a. at udvide brugen af kvotehandel til vejtransport lægges der

op til at revidere og styrke de gældende CO

-krav for lette køretøjer. Dertil vil

Kommissionen vurdere, hvad der skal til for, at sektoren kan bidrage til målet om

klimaneutralitet, og hvornår der skal sættes et stop for, at forbrændingsmotorer

kommer på markedet. Endvidere betones vigtigheden af en tilstrækkelig udrulning

af ladeinfrastruktur samt optankningsmuligheder for bæredygtige brændstoffer. I

forlængelse heraf nævnes den kommende revision af direktivet for infrastruktur for

alternative brændstoffer.

Vedvarende energi og energieffektivitet

Et opjusteret klimamål i 2030 implicerer ifølge meddelelsen en forøgelse af EU’s

andel af vedvarende energi. Det vurderes sandsynligt, at EU’s bindende, ikke-

byrdefordelte mål for vedvarende energi skal hæves som et led i det øgede klima-

ambitionsniveau. Desuden lægges der op til revision af bæredygtighedskriterier for

biobrændstoffer og biomasse, vedvarende energi i transport samt mål for varme og

køling. Der peges også på, at energieffektiviseringsindsatsen skal øges for at indfri

et højere klimamål i 2030. Blandt virkemidlerne fremhæves bl.a. det kommende

Side 4/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 477: Samlenotat om miljørådsmødet den 23/10-20 – plan for opjustering af EU’s klimamål for 2030

initiativ om renoveringsbølgen og den kommende revision af direktiverne for ener-

gieffektivitet og produktstandarder samt udvidet brug af ecodesign.

Retfærdig omstilling

Der er endvidere et fokus på en retfærdig omstilling, hvor særligt udsatte hushold-

ninger og regioner skal kunne følge med i omstillingen. Det understreges eksem-

pelvis, at en øget anvendelse af kvotehandel ifølge Kommissionens konsekvens-

analyse vil medføre højere varme- og brændselspriser, som vil ramme lavind-

komsthusholdninger relativt hårdere. Kommissionen fremhæver i denne sammen-

hæng, at en udvidelse af kvotehandel til transport og opvarmning af bygninger vil

skulle adressere fordelingsmæssige konsekvenser, herunder gennem anvendelse

af provenu fra kvotesalg.

Integrering af klimaindsatsen i alle politikker

Integration af klimapolitiske mål i andre EU-politikker betones som en vigtig kataly-

sator for den grønne omstilling. Der kræves store investeringer for at hæve klima-

ambitionerne mod 2030. Til dette formål fremhæver Kommissionen EU’s flerårige

finansielle ramme og midlertidige genopretningsinstrument, hvor en række finansie-

ringsinstrumenter allerede er etableret

–

fx Fonden for Retfærdig Omstilling

–

for at

sikre en socialt balanceret grøn omstilling. Endvidere fremhæves andre finansie-

ringskilder, som også skal bidrage til omstillingen, herunder bl.a. InvestEU, Moder-

niseringsfonden og Horisont Europa.

Den internationale dimension

En opjustering af EU’s klimamål i 2030 kan styrke EU’s position som global leder.

Der lægges derfor op til, at målet bør indmeldes som EU's nye klimabidrag til Pa-

risaftalen inden udgangen af 2020. Dette kan skabe momentum i den globale kli-

maindsats og forhandlingerne under UNFCCC samt lægge pres på andre store

udledere. I kombination med EU’s eksterne klimabistand vil det samtidig understøt-

te tredjelande i deres bestræbelser for øgede klimaambitioner. Endelig fremhæves

det, at Kommissionen vil foreslå en CO

-grænsetilpasningsmekanisme for udvalgte

sektorer, hvis ikke andre parter udviser tilsvarende høje ambitioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, når Det Europæiske Råd skal drøfte og træffe

beslutning om en opjustering

af EU’s klimamål i 2030. Europa-Parlamentet

har dog

som medlovgiver på den europæiske klimalov udtrykt sig om EU’s klimamål i 2030.

Udvalget for Miljø og Offentlig Sundhed har i sin betænkning til loven stemt for, at

et reduktionsmål på 60 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990 skal indgå i loven.

Europa-Parlamentets plenarforsamling forventes at stemme om den europæiske

klimalov i starten af oktober.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

Side 5/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 477: Samlenotat om miljørådsmødet den 23/10-20 – plan for opjustering af EU’s klimamål for 2030

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelel-

se fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen. For redegørelse om de lovgivningsmæssige

konsekvenser ved, at målet indgår i den europæiske klimalov, henvises til samleno-

tat herom.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsmæssige og er-

hvervsmæssige konsekvenser.

En opjustering af EU’s klimamål i 2030 vurderes at

få væsentlige økonomiske konsekvenser. Dette vil dog afhænge af den endelige

udmøntning i konkret lovgivning. Statsfinansielle, samfundsmæssige og erhvervs-

mæssige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, når konkrete lovforslag til ud-

møntning foreligger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Når der senere i EU bliver revideret og vedtaget konkret lovgivning for at indfri et

opjusteret klimamål i 2030, kan det bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveau-

et.

8. Høring

Kommissionens meddelelse om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 er

den 17. september 2020 sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og For-

syningspolitik med høringsfrist den 30. september 2020. Der er indtil nu ikke mod-

taget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der synes generelt at være forståelse blandt medlemslandene om, at EU’s kli-

mamål i 2030 skal hæves. En mindre gruppe medlemslande har indtil videre udtrykt

støtte til et klimamål på mindst 55 pct. i 2030. På nuværende tidspunkt efterspørger

ingen medlemslande et højere klimamål. En række lande har afventet Kommissio-

nens plan før stillingtagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om styrkelse af Europas klimaambi-

tioner for 2030 velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv

klimaindsats i EU, der kan drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU.

Samtidig skal det fungere som løftestang for global handling, hvor EU gennem en

indmelding af et forøget klimamål som en del af EU’s opdaterede klimabidrag

(Na-

Side 6/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 477: Samlenotat om miljørådsmødet den 23/10-20 – plan for opjustering af EU’s klimamål for 2030

tionally Determined Contribution, NDC) til Parisaftalen kan lægge pres på andre

store udledere.

Konkret finder regeringen det centralt, at

EU’s klimamål

hæves markant, og at må-

let udmøntes så omkostningseffektivt som muligt.

I det lys arbejder regeringen for et styrket kvotehandelssystem, der leverer en væ-

sentligt større andel af EU's samlede reduktionsindsats og sikrer incitament til fjer-

nelse af CO

fra atmosfæren. Regeringen støtter endvidere en mere ensartet CO

prissætning på tværs af sektorer som opvarmning af bygninger og vejtransport,

herunder gennem en udvidelse af EU’s kvotehandelssystem. For så vidt angår

landbruget og LULUCF arbejder regeringen for en særskilt landsektorsøjle med

fælleseuropæisk reduktionsforpligtelse og regulering af landbruget samt optag og

udledninger fra jorder. Endvidere vil regeringen arbejde for, at en eventuel yderlige-

re national reduktionsforpligtelse i de ikke-kvotebelagte sektorer minimeres.

Regeringen finder, at der samtidig er et behov for en mere ambitiøs og omkost-

ningseffektiv fælleseuropæisk sektorlovgivning, bl.a. inden for CO

-standarder for

vejtransport. Regeringen arbejder for en udfasning af benzin- og diselbiler i EU, og

derfor finder regeringen det meget positivt, at Kommissionen vil se på, hvornår der

skal sættes et stop for salg af forbrændingsmotorer. Overordnet ser regeringen

positivt på Kommissionens generelle tilgang vedr. vedvarende energi og energief-

fektivisering.

Endvidere finder regeringen, at søfartens bidrag til reduktion af udledninger bør

håndteres særskilt ifm. IMO-forhandlinger og fremtidige klimatiltag for søfarten i

EU, herunder i forhold til det forventede forslag om søfartens inklusion i kvotehan-

delssystemet.

Desuden finder regeringen det vigtigt,

at EU’s flerårige

finansielle ramme (MFF) for

2021-2027

og EU’s genopretningsinstrument skal understøtte indfrielsen af et øget

2030-klimamål, og at en evt. kompensation gennem provenu fra kvotesalg minime-

res.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Indsættelsen af

et øget 2030-mål i den europæiske klimalov har dog været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 19. juni 2020.

Side 7/7