Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 476
Offentligt
2256110_0001.png
Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
2. oktober 2020
J nr.
2020-10897
Høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for
kollektive varmeforsyningsanlæg
/lobje/acm
Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) sendes hermed i høring. Der er
frist for at afgive høringssvar
fredag den 30. oktober 2020.
Høringen offentliggøres også på
Høringsportalen.
Høringssvar til bekendtgørelsen
bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected],
samt angivelse af journalnummer 2020-10897.
Indkomne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen.
Bekendtgørelsens indhold
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af
22. juni 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Af aftalen fremgår det, at
”Den
danske fjernvarmesektor har med sin forankring i fællesskabet leveret en
sikker, stabil og i stigende grad grøn varmeforsyning til de danske
fjernvarmeforbrugere. Fjernvarmen vil spille en væsentlig rolle i fremtidens
forsyningssektor, hvor øget sektorkobling mellem fjernvarme og andre sektorer
bliver drivende for den grønne omstilling. Det er vigtigt, at fjernvarmesektoren er
underlagt rammevilkår, der understøtter, at husholdninger og virksomheder har
adgang til grøn fjernvarme til forbrugervenlige priser. På den baggrund er partierne
enige om at foretage en række ændringer af sektorens regulering.”
Ændringerne består bl.a. i en modernisering af fjernvarmesektorens
produktionsbindinger, bestående i en ophævelse af brændselsbindingen til
naturgas og kraftvarmekravet. Derudover justeres samfundsøkonomikravet, så
fjernvarmeprojekter kan godkendes uden sammenligning med fossile alternativer,
og det præciseres nærmere, hvilken udstrækning den samfundsøkonomiske
analyse skal have.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256110_0002.png
Det fremgår også af aftalen, at aftagepligten til fjernvarme skal moderniseres for at
muliggøre en øget udnyttelse af overskudsvarme og egen VE-produktion, og
forbrugerbindingerne til naturgasnettet skal afskaffes. En modernisering af
aftagepligten til fjernvarme skal samtidig sikre Danmarks implementering af VE-
direktivets artikel 22, som indeholder en forpligtelse til at sikre VE-fællesskabers ret
til bl.a. at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi uden unødige
reguleringsmæssige og administrative hindringer.
Ophævelse af kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas
Kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas er begge
produktionsbindinger, der sammen med samfundsøkonomikravet har haft til formål
at sikre en ressourcemæssig og samfundsøkonomisk optimal energiproduktion og -
udnyttelse på tidspunktet for deres indførelse i reguleringen af varmeområdet.
Kraftvarmekravet
Kraftvarmekravet har til formål at sikre, at el og varme så vidt muligt produceres i
samproduktion i overensstemmelse med varmeforsyningslovens
formålsbestemmelse i § 1. Kravet er i dag udmøntet ved et udgangspunkt om, at
investeringer i fjernvarmeproduktionsanlæg som udgangspunkt skal ske i form af
kraftvarmeanlæg.
Kraftvarmekravet har hidtil været et ubetinget krav i centrale områder. Det vil sige,
at der ikke har kunnet etableres ren varmeproduktion såsom naturgas- og
biomassekedler, varmepumper, solvarmeanlæg mv. i områder, der forsynes fra et
centralt kraftvarmeværk. Energistyrelsen har dog dispenseret for visse
overskudsvarmeprojekter samt udviklings- og demonstrationsprojekter i enkelte
tilfælde. I større decentrale områder er kravet betinget af, at kraftvarmeproduktion
er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end ren varmeproduktion, hvorfor det ikke
har været nødvendigt med dispensation fra Energistyrelsen fra kraftvarmekravet i
de større decentrale områder.
Mindre decentrale områder
1
har været undtaget fra kraftvarmekravet og
brændselsbindingen siden 1. januar 2019. Der blev dog samtidig indført en
midlertidig skærpet godkendelsesprocedure for biomassekedler.
Energistyrelsen vurderer, at samproduktion af el og varme ikke længere som
udgangspunkt er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt.
En ændring af kraftvarmekravet vil muliggøre investeringer i varmeproducerende
anlæg uden samproduktion med el, såsom varmepumper, solvarme, geotermi og
biomassekedler i de centrale områder, der hvor det er mere samfundsøkonomisk
Områder, der ikke er tilsluttet et centralt kraftvarmeanlæg og med en årlig varmeleverance på under
500 TJ
1
Side 2/6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256110_0003.png
fordelagtigt end kraftvarmeanlæg. Det vil desuden give
fjernvarmedistributionsselskaber mulighed for at etablere ny varmeproduktion i de
centrale områder, såfremt det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end
anvendelse af de eksisterende anlæg, herunder kraftvarmeanlæg.
Med ændringen gøres kraftvarmekravet ens i centrale og decentrale områder,
således at kraftvarme betinges af, at det er samfundsøkonomisk det mest
fordelagtige til forskel fra i dag, hvor kraftvarmekravet i de centrale områder er
ubetinget.
Med nyudstedelsen af projektbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen kun
godkende projekter for varmeproduktionsanlæg med en varmekapacitet over 1
MW, hvis de samfundsøkonomiske analyser for projektforslaget viser, at et
kraftvarmeanlæg ikke er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt. Det præciseres
samtidigt, at den samfundsøkonomiske analyse skal inddrage konsekvenser for
hele det sammenhængende net, som anlægget leverer varme til. Se yderligere om
samfundsøkonomikravet nedenfor.
Brændselsbindingen til naturgas
Brændselsbaserede varmeanlæg i større naturgasforsynede fjernvarmeområder
må kun anvende olie, naturgas og biogas. Bindingen begrænser ikke etablering af
varmepumper, solvarmeanlæg og andre brændselsfrie teknologier, herunder anlæg
til udnyttelse af overskudsvarme. Bindingen betyder, at der ikke må etableres
kedler baseret på biomasse.
En ophævelse af brændselsbindingen vil derfor muliggøre etablering af
biomassekedler som erstatning for naturgaskedler, hvis en biomassekedel er
samfundsøkonomisk mest fordelagtig. Projektforslag for etablering af
biomassebaserede anlæg skal fortsat opfylde de øvrige kriterier for godkendelse i
projektbekendtgørelsen, herunder at den samfundsøkonomiske analyse viser
fordelagtig samfundsøkonomi fremfor såvel den eksisterende produktion som
relevante alternativer såsom varmepumper.
Bekendtgørelsens bestemmelser om brændselsvalg angiver fremover, at
kommunalbestyrelsen som udgangspunkt kan godkende alle energiformer og
brændsler ved etablering af varmeproduktionsanlæg i fjernvarmeområder, dog kan
der kun godkendes biomasse, biogas, lossepladsgas og anden forgasset
biomasse, samt affald i net, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller
varme.
Justering af samfundsøkonomikravet
Det er kommunalbestyrelsen, der som varmeplansmyndighed godkender
projektforslag for etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg.
Kommunalbestyrelsen skal som forudsætning for dens godkendelse påse, at
Side 3/6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256110_0004.png
projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige
projekt.
Med den nye bekendtgørelse præciseres indholdet af den samfundsøkonomiske
analyse. Det fremhæves konkret i projektbekendtgørelsen, at for projektforslag, der
vedrører produktionsanlæg (over 1 MW), herunder projektforslag for
varmeproduktionsanlæg, der helt eller delvist fortrænger eksisterende kraftvarme,
anses kraftvarmeanlæg, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg for relevante
scenarier.
Energistyrelsen er i arbejdet med ændringen af kraftvarmekravet blevet
opmærksom på, at der er usikkerhed om, hvordan samfundsøkonomien skal
beregnes for bl.a. ny kapacitet i et større net. Det præciseres derfor med den nye
bekendtgørelse, at den samfundsøkonomiske analyse og beregningerne bag skal
inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende net, som anlægget skal
være en del af eller levere til. Det betyder bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt at regne
samfundsøkonomi for de nye anlæg, men at de samfundsøkonomiske
konsekvenser for fx øvrige produktionsanlæg i nettet ligeledes skal afdækkes.
Bekendtgørelsen fastsætter også, at der ved den samfundsøkonomiske analyse
skal foretages en følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske værdi af
idriftsættelsestidspunktet for at afdække rentabiliteten af at igangsætte projektet
med det samme eller udsætte det. Idet det er en følsomhedsanalyse, kan
kommunen fortsat godkende det ansøgte idriftsættelsestidspunkt uanset om et
alternativt idriftsættelsestidspunkt beregnes til mere samfundsøkonomisk
fordelagtigt.
Bekendtgørelsen fastsætter desuden, at kommunen kan bestemme, at anlæg, der
anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og
naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske
analyser.
Modernisering af aftagepligten til fjernvarme
De gældende regler om aftagepligt til fjernvarme indebærer, at blokvarmecentraler
ikke kan supplere eller erstatte aftaget fra fjernvarmen med alternative kilder til
opvarmning.
VE-direktivets artikel 22 skal sikre, at medlemsstaterne skaber en befordrende
ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-fællesskaber, og pålægger
medlemsstaterne at sikre, at VE-fællesskaberne har ret til at producere, forbruge,
lagre og sælge en vedvarende energi. Ved VE-fællesskaber forstås en retlig enhed
baseret på åben og frivillig deltagelse, hvis medlemmer eller aktionærer er fysiske
personer, SMV’er eller lokale myndigheder,
og hvis hovedformål er andet end
økonomisk fortjeneste. Implementeringsfristen er den 30. juni 2021.
Side 4/6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256110_0005.png
For blokvarmecentraler kan reglerne i projektbekendtgørelsen om aftagepligt have
indvirkning på de forbrugere til en blokvarmecentral, der ønsker at oprette et VE-
fællesskab og herefter producere og forbruge vedvarende energi.
Nyudstedelsen af bekendtgørelsen, herunder reglerne om aftagepligt til
fjernvarmen betyder, at kommunalbestyrelsen fremover kan godkende projekter for
blokvarmecentraler beliggende i fjernvarmeforsynede områder, hvis
blokvarmecentralen udnytter egen overskudsvarme eller producerer egen varme
ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper, hvis
det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme.
Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at aftagepligten ikke finder
anvendelse for blokvarmecentraler i et konkret fjernvarmenet, hvis der er enighed
med den eller de kollektive varmeforsyningsanlæg i nettet
Afskaffelse af forbrugerbindingerne til naturgasnettet
Muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger til den kollektive forsyning blev
ophævet pr. 1. januar 2019. Bindinger pålagt før denne dato forblev dog i kraft.
Forbrugerbindingerne som begreb omfatter tilslutnings- og forblivelsespligt samt
aftagepligten for blokvarmecentraler.
Aftagepligten indebærer, at blokvarmecentraler ikke kan supplere eller erstatte
aftaget fra den kollektive forsyning, herunder naturgasnettet med alternative kilder
til opvarmning.
Med den nye bekendtgørelse ophæves aftagepligten for blokvarmecentraler
beliggende i områder, der er godkendt til individuel naturgasforsyning.
Kommunalbestyrelsen kan fremover godkende projekter, der anvender alle
energiformer og brændsler for disse blokvarmecentraler. Godkendelse af
projekterne forudsætter opfyldelse af de øvrige krav i projektbekendtgørelsen,
herunder kravet om fordelagtig samfundsøkonomi.
Tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgasnettet kan ikke ophæves ved
bekendtgørelse, men vil blive foreslået ændret ved et senere lovforslag. Den
nyudstedte projektbekendtgørelse indeholder derfor alene en afskaffelse af
aftagepligten for blokvarmecentraler beliggende i områder, der er godkendt til
individuel naturgasforsyning.
Øvrigt
Bekendtgørelsen fastsætter, at et projektforslag bl.a. skal være ledsaget af en
tidsplan for etableringen eller ændringen. Tidsplanen skal redegøre for valget af
idriftsættelsestidspunkt.
Side 5/6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256110_0006.png
Endeligt skærpes opmærksomheden på, at kommunalbestyrelsen skal høre alle
berørte parter forud for godkendelse af et projektforslag, herunder berørte
forsyningsvirksomheder og varmeproducenter i det sammenhængende net.
Bekendtgørelsen vil umiddelbart blive fulgt op med en revision af vejledning til
bekendtgørelsen samt vejledning til samfundsøkonomiske analyser på
energiområdet.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2021.
Økonomiske og administrative konsekvenser (for erhvervsliv og borgere)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget
bekendtgørelsesudkastet i præhøring. OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet
medfører administrative konsekvenser for erhvervslovet. Disse konsekvenser
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Agil erhvervsrettet regulering
Energistyrelsen har vurderet, at flere af principperne for agil erhvervsrettet
regulering er relevante for de konkrete ændringer i udkastet, nærmere princip 1
Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller
og princip 3
Teknologineutral.
Erhvervsstyrelsen er blevet hørt i ovenstående og har ingen bemærkninger til
Energistyrelsen vurdering.
Informationsmøde om ændringerne i projektbekendtgørelsen
Energistyrelsen inviterer alle høringsparter til informationsmøde om den ændrede
projektbekendtgørelse fredag den 9. oktober 2020 kl. 10.30-12.30.
Informationsmødet vil grundet Covid-19 foregå virtuelt. Tilmelding kan ske ved at
sende en mail til [email protected] senest onsdag den 7. oktober kl. 12, hvorefter
der sendes et link til mødet til de tilmeldte deltagere.
Lovtekniske spørgsmål kan rettes til:
[email protected]
/ 33927609
Lotte Bjerggaard Jensen:
Anne Christine Matzon
[email protected]
/ 33955615
Faglige spørgsmål kan rettes til:
Jesper Madvig
[email protected]
/ 33927507
Mia Nordqvist Nielsen
[email protected]
/ 33926740
Med venlig hilsen
Anne Christine Matzon
Side 6/6