Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 476
Offentligt
2256105_0001.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg
1)
I medfør af § 2 a, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, § 9, stk. 1, § 15, § 26 a og § 34, stk. 2, i lov om
varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, fastsættes efter bemyndigelse i
henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen omhandler kommunalbestyrelsens planlægning for varmeforsyningen,
forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg og kommunalbestyrelsens behandling af sager efter §§ 3, 4 og 9 i lov om
varmeforsyning.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Kollektivt varmeforsyningsanlæg: Virksomhed, der driver et anlæg, som er omfattet af § 2 i lov
om varmeforsyning, herunder distributionsnet til fremføring af naturgas.
2) Kraftvarmeanlæg: Anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk
energi i en og samme proces.
3) Blokvarmecentral: En varme- eller kraftvarmecentral, der er etableret i forbindelse med et større
byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
4) Produktionsform: Varme- eller kraftvarmeproduktion.
5) Kraftvarmeproduktion: Samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i
en og samme proces.
6) Forsyningsform: Fjernvarme eller individuel naturgasforsyning.
7) Energiform: Brændsel eller anden energikilde.
8) Samfundsøkonomiske analyser: Beregninger foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens
vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest
opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet
(Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner).
9) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring
af opvarmet vand eller damp som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning.
10) Naturgasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager
distributionsfunktion vedrørende naturgas som omfattet af § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning.
11) Forsyningsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver et kollektivt
varmeforsyningsanlæg eller et naturgasdistributionsanlæg.
12) Ejendom: Et matrikelnummer eller flere matrikelnumre, som ifølge notering i matriklen skal
holdes forenet, jf. lov om udstykning og anden registrering i matriklen. En ejendom omfatter de
bygninger, som står på matrikelnummeret eller -numrene.
13) Effektiv fjernvarme og fjernkøling: Et fjernvarme- eller fjernkølesystem, der anvender mindst 50
% vedvarende energi, 50 % spildvarme, 75 % kraftvarme eller 50 % af en kombination af sådan
energi og varme.
14) Mindre fjernvarmeområder: Et fjernvarmenet bestående af fysisk forbundne fremførings- og
produktionsanlæg, som ikke er tilknyttet et centralt kraftvarmeanlæg, jf. § 17 i bekendtgørelse om
tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg, og hvor det kan dokumenteres, at den
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256105_0002.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
leverede mængde varme an net i kalenderårene 2015-2017 ikke oversteg 500 terajoule gennemsnitligt
per år, eller at områder uden varmeleverance i kalenderårene 2015-2017 i henhold til et godkendt
projektforslag har en dimensioneret varmeleverance, der ikke overstiger 500 terajoule an net per år.
Hvor to eller flere separate mindre fjernvarmeområder sammenkobles via et fremføringsanlæg, vil
fjernvarmeområderne efter sammenkoblingen tilsammen udgøre et mindre fjernvarmeområde.
§ 3.
Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges
kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder tilsvarende for vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad
indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid.
Dette er der i hvert fald tale om, hvis arbejdernes omkostninger overstiger 50 pct. af
investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.
Stk. 3.
Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at
projektet er godkendt.
Kapitel 2
Den kommunale varmeplanlægning
§ 4.
Kommunalbestyrelsen skal udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til
brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg. Denne varmeplanlægning skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber og
andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige
muligheder for at foretage el- og varmeproduktion.
Stk. 2.
Det påhviler kommunalbestyrelsen, at
1) planlægge varmeforsyningen,
2) drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. § 8 i lov om varmeforsyning,
3) behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og
4) påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægningen efter § 4 inddrages i forbindelse med
den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revision eller
ændring af kommuneplaner eller ved vedtagelse af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen drager desuden
omsorg for, at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med planlovgivningen og anden lovgivning,
herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen
og miljøbeskyttelseslovgivningen.
Kapitel 3
Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg
§ 6.
Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter
for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med § 1 i
lov om varmeforsyning og § 21, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret
vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 9 og § 18, stk. 4, 2. pkt.
Projekter for distributionsnet og transmissionsnet
§ 7.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende etablering af individuel naturgasforsyning i
eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256105_0003.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende projekter for naturgasdistributionsnet, hvis projektet
vedrører et område, hvor 75 pct. eller mere af bygningsmassen er omfattet af forbuddet mod installation
af naturgasfyr i bygningsreglementet, jf. dog stk. 3. Ved bygningsmassen forstås det opvarmede antal
kvadratmeter.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder ikke for
1) projekter for distributionsnet, der transporterer biogas eller anden forgasset biomasse, eller
2) projekter for etablering af naturgasledninger til forsyning af bygninger, der har fået dispensation
fra forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet.
§ 8.
En varmedistributionsvirksomheds eller naturgasdistributionsselskabs ret til at forsyne et område
som følge af godkendelse af et projekt for naturgasdistributionsnet eller fjernvarmedistributionsnet
medfører forsyningspligt over for de ejendomme, der er beliggende i området, fra tidspunktet for
kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
En varmedistributionsvirksomhed eller et naturgasdistributionsselskab, der er
forsyningspligtigt efter stk. 1, kan udskyde forsyningen af en ejendom i sit forsyningsområde, når
bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen af ejendommen skal i så
fald finde sted fra det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget, dog senest fem år efter
kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet.
§ 9.
Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og § 21, stk. 2, godkende et projekt for
transmissionsnet, hvis
1) projektet vedrører en transmissionsledning mellem et fjernvarmenet, der er forsynet af et eller flere
biomassebaserede varmeproduktionsanlæg, og et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er
omfattet af bilag 2, og
2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand, ikke tilsammen leverer mere
end 8000 MWh årligt til det fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag 2.
Projekter for varme- og kraftvarmeproduktionsanlæg
§ 10.
Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for varmeproduktionsanlæg, som ikke er
spids- og reservelast, med en varmekapacitet over 1 MW, hvis de samfundsøkonomiske analyser, jf. §
18, stk. 1, nr. 9 og10, for projektforslaget viser, at et kraftvarmeanlæg ikke er samfundsøkonomisk mere
fordelagtigt.
Brændsler
§ 11.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul eller produkter, der kan anvendes som fødevarer,
herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn og lignende, som brændsler til kollektive
varmeforsyningsanlæg.
§ 12.
Ved projekter for kraftvarmeanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, hvis der
anvendes et eller flere af følgende brændsler:
1) Naturgas.
2) Biomasse.
3) Biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse.
4) Affald.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse til
varmeproduktion i den kollektive varmeforsyning, hvis
1) der er lokalt ønske herom, og
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256105_0004.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
2) produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på
den forsyning, som anlægget ellers har adgang til.
§ 13.
Ved projekter for etablering af nye varmeproduktionsanlæg eller udvidelse af eksisterende
varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet kan
kommunalbestyrelsen godkende alle energiformer, jf. dog stk. 2 og § 11. Etablering af en
transmissionsledning til et eksisterende produktionsanlæg betragtes ikke som etablering af et nyt
varmeproduktionsanlæg, hvis det eksisterende produktionsanlægs kapacitet ikke udvides.
Stk. 2.
For varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der
ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, kan kommunalbestyrelsen dog kun godkende
projekter, som anvender brændsler, hvis der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog § 14:
1) Biomasse.
2) Biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse.
3) Affald.
§ 14.
Ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp kan
kommunalbestyrelsen tillige godkende brændslerne mineralsk olie eller naturgas.
Projekter for blokvarmecentraler
§ 15.
Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan
kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme.
Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at en blokvarmecentral udnytter egen overskudsvarme eller
producerer egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper,
hvis det samfundsøkonomisk er mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at blokvarmecentraler i et nærmere afgrænset
fjernvarmeforsynet område ikke behøver at blive forsynet med fjernvarme, hvis alle kollektive
varmeforsyningsanlæg i området er enige i beslutningen. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning,
jf. 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende alle energiformer, jf. dog § 11.
§ 16.
Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et område, der er godkendt til
individuel naturgasforsyning, kan kommunalbestyrelsen godkende alle energiformer, jf. dog § 11.
§ 17.
Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende uden for et kollektivt forsynet område,
eller blokvarmecentraler beliggende i et område udlagt til kollektiv fjernvarmeforsyning efter 1. januar
2019, kan kommunalbestyrelsen godkende alle energiformer, jf. dog § 11.
Stk. 2.
Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan
kommunalbestyrelsen som led i projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af
biobrændsel bliver belyst.
Kapitel 4
Kommunalbestyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag
§ 18.
Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varmeforsyningsanlæg
skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for
kommunalbestyrelsens vurdering af projektet:
1) Den eller de ansvarlige for projektet.
2) Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. § 4, og
forholdet til kommune- og lokalplaner.
3) Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256105_0005.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
4) Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder
ledningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og anlæggets kapacitet, energiform og -forbrug,
forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem
forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. § 50 b i lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt
i medfør heraf.
5) Tidsplan for etableringen eller ændringen og ved konverteringsprojekter en redegørelse for
varmegrundlaget og konverteringsforløbet. Tidsplanen skal redegøre for valget af
idriftsættelsestidspunkt.
6) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for anlæggets
gennemførelse.
7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte
forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.
8) Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.
9) Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger.
Vurderingerne skal indeholde en følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske værdi af
tidspunktet for idriftsættelse.
10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører
produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, anses kraftvarmeanlæg, herunder eksisterende
kraftvarmeanlæg, for relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse
af varme- eller naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium.
Stk. 2.
Økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds-
og selskabsøkonomiske vurderinger, samt samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier, som
nævnt i stk. 1, nr. 8-10, skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det muligt at se alle
forudsætningerne for beregningerne, herunder at genskabe beregningerne.
Stk. 3.
Ved de samfundsøkonomiske vurderinger og analyser nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, anvendes den
senest udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet.
Stk. 4.
Kommunen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund
bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-8 og nr. 9, 1. pkt., dog ikke den
samfundsøkonomiske vurdering, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig
karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger. Kommunen kan
bestemme, at anlæg, der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og
naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser, jf. stk. 1, nr.
9 og 10.
Stk. 5.
For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter § 9, skal der ikke foreligge
oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en faseopdeling af projektbehandlingen
således, at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan
fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.
§ 19.
Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske
planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt projekt indgår ved revision af
kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunalbestyrelsen
drager omsorg for, at projektbehandlingen for et projekt, der vedrører et affaldsforbrændingsanlæg,
koordineres med lov om miljøbeskyttelse, herunder at affaldsgrundlaget forelægges til godkendelse efter
§ 50 b i lov om miljøbeskyttelse.
§ 20.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og
andre parter, der kan have økonomisk eller anden individuel interesse i projektet, herunder
virksomheder med særlige muligheder for at foretage varmeproduktion, samt grundejere, der skal afgive
areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til
projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved berørte, jf. 1. pkt.,
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256105_0006.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
forstås som minimum berørte i det sammenhængende net. Ved ændring af områdeafgrænsningen i
forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber m.v. inddrages.
Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og
skatteforvaltningen.
§ 21.
Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage
en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på
baggrund af
1) planlægningen efter kapitel 2,
2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3,
3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i § 18, stk. 1, nr. 9 og 10, og
4) de bemærkninger, der er modtaget efter § 20.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er
det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 9 og § 18, stk. 4, 2. pkt.
Kommunalbestyrelsen skal lægge de på ansøgningstidspunktet senest udmeldte forudsætninger for
samfundsøkonomiske analyser på energiområdet til grund (Samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner).
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal anmode om, at de i projektansøgningen anvendte forudsætninger
opdateres, hvis der ikke foreligger et godkendt projektforslag senest ét år fra ansøgningstidspunktet.
Kommunalbestyrelsen kan desuden til hver en tid beslutte, at projektansøger skal opdatere de i
projektansøgningen anvendte beregningsforudsætninger.
Stk. 4.
Udover de i stk. 1 nævnte vurderinger skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af
projektforslag for biomassebaseret varmeproduktionsanlæg i mindre fjernvarmeområder tillige sikre, at
den brugerøkonomiske vurdering, jf. § 18, stk. 1, nr. 8, viser en besparelse på mindst 1.500 kr. inkl.
moms per år per standard-husstand sammenlignet med det næstbedste alternativ, jf. dog stk. 5. 1. pkt.
finder kun anvendelse for projektforslag, som godkendes af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar
2022.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse ved kommunalbestyrelsens godkendelse af
projektforslag for etablering af kombinerede eldrevne varmepumper og biomassekedler, hvor
biomassekedlen har en mindre varmekapacitet end varmepumpen. Stk. 4 finder heller ikke anvendelse
for transmissionsledninger mellem mindre fjernvarmeområder.
Stk. 6.
Forudsætter projektet anvendelse af de regler, der er nævnt i § 6, stk. 3, og § 7 i lov om
varmeforsyning, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets
økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger m.v.
§ 22.
Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektforslaget:
1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform.
2) Forsyningsform.
3) Energiform.
4) Forsyningsområde.
5) Tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring.
6) Grundlag for beslutning om anvendelse af § 6, stk. 3, og § 7 i lov om varmeforsyning.
Stk. 2.
Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, ændring eller drift,
f.eks. om
1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen,
2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af
de ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil producere,
3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og
4) lavtemperaturdrift.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256105_0007.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
§ 23.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette projektansøgeren, berørte forsyningsselskaber,
herunder naturgasdistributionsselskaber, kommuner og andre parter, der kan have økonomisk eller
anden individuel interesse i projektet, herunder virksomheder med særlige muligheder for at foretage
varmeproduktion, samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om afgørelsen med
oplysning om klageadgang og klagefrist. Ved berørte, jf. 1. pkt., forstås som minimum berørte i det
sammenhængende net.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om godkendte projektforslag truffet i
medfør af denne bekendtgørelse inden 4 uger efter godkendelsen af projektforslaget. Indberetningen
skal ske digitalt på adressen http://plandata.dk, jf. bekendtgørelse om det digitale planregister
Plandata.dk.
§ 24.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at afgørelse om projektgodkendelse træffes af
Energistyrelsen i stedet for af kommunalbestyrelsen.
Kapitel 5
Dispensation
§ 25.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis
ved udviklings- eller demonstrationsprojekter.
Stk. 2.
Energistyrelsen underretter Kommissionen om en afgivet dispensation, hvis
1) projektet vedrører produktionsanlæg med en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW eller
distributions- eller transmissionsnet, hvor de produktionsanlæg, der leverer til nettet, sammenlagt har
en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW,
2) et relevant alternativ til projektet er et projekt med udnyttelse af overskudsvarme, og
3) dispensationen medfører, at projektet kan gennemføres uden udnyttelse af overskudsvarme.
Kapitel 6
Klage m.v.
§ 26.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder
fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter klagen er modtaget.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 21, stk. 3, 2. pkt., kan ikke indbringes for Energiklagenævnet.
§ 27.
Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 26 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 7
Straf
§ 28.
Med bøde straffes den, der
1) undlader at indhente godkendelse efter § 3,
2) overtræder § 3 eller
3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår fastsat i en godkendelse.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256105_0008.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 29.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1792 af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg ophæves, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om projektgodkendelse indgivet før
den 1. januar 2021. For sådanne ansøgninger finder de regler, der var gældende på tidspunktet for
indgivelse af ansøgning, anvendelse.
Stk. 4.
Klager over eller retssager vedrørende afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller
Energistyrelsen inden den 1. januar 2021 behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etableret eller godkendt senest den 14. juni 1990,
kan uanset kravene i § 15, stk. 1, fortsætte med biomasseanvendelsen på det pågældende anlæg.
Energistyrelsen, den xx
xx
/ xx
Bilag 1
Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 3, stk.
1
Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med en varmekapacitet på 0,25 MW eller mere, der er
omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning, er godkendelsespligtige. Der er tale om følgende kategorier af
projekter:
1
Produktionsanlæg, herunder kraftvarmeanlæg og varmepumper til kombineret produktion
af varme og køling
1.1 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af produktions- og behandlingsanlæg for bygas, LPG
(flaskegas), biogas, lossepladsgas, geotermisk energi m.v.
1.2 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg, herunder
forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v. og varmepumper til kombineret produktion
af varme og køling.
1.3 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af blokvarmecentraler.
1.4 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af kraftvarmeanlæg/centraler, herunder
forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v., med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
1.5 Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 1.1-
1.4.
2
Transmissions- og fordelingsledninger
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256105_0009.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
2.1 Etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med
tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmeveksler m.v.) for fjernvarme, naturgas
eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.).
2.2 Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for fjernvarme, naturgas eller
andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.), som øger kapaciteten.
3
Distributionsnet og forsyningsområder
3.1 Etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller
forsyningsområder.
Bilag 2
Virksomheder omfattet af bestemmelserne i § 9
A. Følgende virksomheder, der driver fjernvarmenet, har en varmepris, der er blandt de
a) 30 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 8. december 2010,
b) de 30 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og
2011,
c) de 43 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 15. august 2014, som ikke omfattet af
a) eller b), eller
d) de 43 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2012, 2013 og
2014, som ikke er omfattet af a) eller b):
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Hjortekær
Østermarie Fjernvarmenet
Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk
Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning
Kelleris Hegn
Slagslunde Fjernvarme
Meløse-St. Lyngby Energiselskab
Hvalpsund Kraftvarmeværk
Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk
Gørløse Fjernvarme
Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning
Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk
Blenstrup Kraftvarmeværk
Brøns Kraftvarme
Hyllinge-Menstrup Kraftvarme
Ådum Kraftvarmeværk
Ulbjerg Kraftvarme
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Høringsudkast 2. oktober 2020
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
Sdr. Herreds Kraftvarmeværker
Rostrup Kraftvarmeværk
Annebergparken
Sønderholm Varmeværk
Mellerup Kraftvarme
Oue Kraftvarmeværk
Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk
Præstbro Kraftvarmeværk
Præstø Fjernvarme
Rejsby Kraftvarme
Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk
Øster Hurup Kraftvarme
Ejsing Fjernvarmeforsyning
Astrup Kraftvarmeværk
Øland Kraftvarmeværk
Lendum Kraftvarmeværk
Mørkøv Kraftvarmeværk
Thorshøj Kraftvarmeværk
Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral
Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral
Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral
Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk
Ferritslev Fjernvarmeselskab
Flauenskjold Varmeværk
Frifelt-Roager Kraftvarme
Fur Kraftvarmeværk
Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker
Glyngøre Fjernvarmeværk
Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk
Hallund Kraftvarmeværk
Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk
Hejnsvig Varmeværk
Holte Fjernvarme (Øverød central)
Hundested Varmeværk
Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk
Ingstrup Fjernvarme
Klitmøller Kraftvarmeværk
Klokkerholm Fjernvarme
Kølvrå Fjernvarmecentral
Løkkensvejens Kraftvarmeværk
Lønstrup Varmeforsyning
Lørslev Fjernvarmeforsyning
Manna-Thise Kraftvarmeværk
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 476: Orientering om høring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2256105_0011.png
Høringsudkast 2. oktober 2020
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67.
68.
69.
70.
71.
72.
73.
74.
75.
76.
77.
78.
79.
80.
81.
82.
83.
84.
85.
Mejlby Kraftvarmeværk
Morsø Varme - Dueholm Varmecentral
Mou Kraftvarme
Nr. Broby Varmeværk
Nr. Nissum Kraftvarme
Odsherred Varme A/S
Odsherred Varmeværk (Trundholm)
Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk
Ravnkilde Kraftvarmeværk
Rye Kraftvarmeværk
Sig Varmeværk
Skovlund Kraftvarme
Skuldelev Energiselskab
Sorø Kraftvarmeværk
Stoholm Fjernvarmeværk
Troldhede Kraftvarmeværk
Tversted Kraftvarmeværk
Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk
Vejby-Tisvilde Fjernvarme
Voerså Kraftvarmeværk
Vorupør Kraftvarmeværk
Værum-Ørum Kraftvarmeværk
Vaarst-Fjellerad Kraftvarme
Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk
Østerlund Varme A/S
B. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, er eller bliver overtaget af
en anden virksomhed, vil muligheden for at kunne få godkendt forsyning af
fjernvarmenettet fra et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg overgå til den nye ejer.
C. Kravene i § 9, til en maksimumkapacitet på henholdsvis 8000 MWh og 1 MW, gælder det
fysiske fjernvarmenet. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor,
driver flere net, der fysisk ikke er forbundne med hinanden, kan der således for hvert af
disse net etableres en biomasseleverance på maksimalt 8000 MWh årligt henholdsvis et
biomassebaseret produktionsanlæg på maksimalt 1 MW. Dette gælder dog kun net, hvis
priser er indgået i de varmeprisstatistikker, der har dannet grundlag for udvælgelsen af
virksomhederne.
Officielle noter
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af
25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013
om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11.
december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.
1)