Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 475
Offentligt
2254562_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. oktober 2020
J nr.
2019-5011
Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget
har ifm. den tekniske gennemgang af
finanslovforslaget for 2021 for § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet d. 3.
september 2020 mundligt stillet mig følgende spørgsmål til skriftlig besvarelse, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål
Bredbåndspulje
hvilke muligheder er der for, at selskaber skal kunne sikre or-
dentlig netdækning i de områder, hvor de opererer?
Svar
I Danmark har vi et liberaliseret telemarked, hvor det er konkurrencen, der driver
udrulningen af den digitale infrastruktur.
Regeringen har valgt ikke at prioritere bredbåndspuljen i finanslovsforslaget, fordi
de private investeringer i digital udrulning er på et meget højt niveau. De nyeste tal
viser, at branchens samlede investeringer beløb sig til 8,6 mia. kr. i 2019. I midten
af 2020’erne vil de private investeringer have givet
98-99 pct. af alle boliger og
virksomheder adgang til bredbånd med mindst 100/30 Mbit/s, ifølge en fremskriv-
ning fra Energistyrelsen. Det skyldes bl.a., at en række andelsselskaber vil tilbyde
alle adresser i deres forsyningsområde 100/30 Mbit/s inden for en kort tidshorisont.
Når det kommer til mobildækning, ligger Danmark i toppen i EU. Der er dog stadig
lokalområder, hvor dækningen ikke er tilfredsstillende. I forbindelse med frekvens-
auktioner kan vi politisk stille krav om, at mobilselskaberne skal forbedre dæknin-
gen i dårligt dækkede områder. Der er stillet dækningskrav i de seneste frekvens-
auktioner. Der foregår udrulning frem til 2022 for at opfylde disse krav. Dækningen
rundt om i landet er altså stadig i forbedring. Der vil også blive stillet dækningskrav i
den kommende auktion, som forløber i begyndelsen af 2021. Herefter vil mobilsel-
skaberne have to år til at opfylde dækningskravene. I de kommende måneder vil
Energistyrelsen tage en dialog med de berørte kommuner om den lokale placering
af disse dækningskrav.
Det er en vigtig prioritet for regeringen, at der skal være god mobil- og bredbånds-
dækning i hele landet. På kort sigt sikres dette bedst ved at understøtte den krafti-
ge markedsudrulning, der finder sted netop nu, kombineret med ambitiøse dæk-
ningskrav i den kommende frekvensauktion. På lidt længere sigt, når det bliver
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 475: Opfølgning på teknisk gennemgang af FFL21 for § 29 (Klima-, Energi- og Forsyningministeriet)
2254562_0002.png
mere klart, hvilke adresser markedet ikke når ud til, kan vi lave målrettede tiltag
mod de sidste adresser.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2