Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 474
Offentligt
2254551_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. oktober 2020
J nr.
2019-5011
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ifm. den tekniske gennemgang af finans-
lovforslaget for 2021 for § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet d. 3. sep-
tember 2020 mundligt stillet mig følgende spørgsmål til skriftlig besvarelse, som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål
Kan der gives et estimat for værdien af de CO
2
-kvoter,
som er ”foræret væk”?
Svar
Reglerne for tildeling af gratiskvoter
under EU’s kvotehandelssystem (EU ETS)
fastlægges på EU-niveau. Derfor gælder samme regler for danske virksomheder
som i resten af EU. Reglerne er med til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne,
og at vi kan beholde fx tung industri i Europa. Alternativet vil være, at udledninger-
ne - og arbejdspladserne - blot flytter ud af EU, hvor der er lempeligere klimaregu-
lering.
En række danske virksomheder er ifølge EU-reglerne berettigede til at modtage
gratiskvoter. I 2019 modtog danske virksomheder ca. 7,7 mio. gratiskvoter. Kvoter-
ne har en anslået værdi på ca. 1,43 mia. kr. opgjort efter Finansministeriets sene-
ste beregning af den gennemsnitlige kvotepris i 2019 på ca. 185 kr. pr. CO
2
-kvote.
Gratiskvoter skal kun bruges, når vi forventer at udledningerne blot vil flytte et an-
det sted hen.
EU’s kvotehandelssystem
er for nyligt blevet strammet, så gratiskvo-
tetildelingen målrettes de virksomheder, som er særligt udflytningstruede. Det har
også påvirket en række danske virksomheder, som ikke længere er på listen over
gratiskvoteberettigede. Vi mangler dog endnu at se den fulde effekt af stramningen,
da den først træder i kraft fra 2021.
Europa-Kommissionen vil som del af den grønne pagt i 2021 revidere relevant lov-
givning for at efterleve et øget klimamål for 2030. Europa-Kommissionen vil i den
forbindelse også komme med forslag til at revidere EU’s kvotehandelssystem.
Her
vil medlemslandene igen sætte sig ved forhandlingsbordet, og vi vil kigge på detal-
jerne for at nå en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 474: Opfølgning på tekniske gennemgang af FFL21, § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet den 3/9-20 om gratiskvoter
2254551_0002.png
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2